Det næste punkt på dagsordenen er:

29) 1. behandling af lovforslag nr. L 157:

Forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond. (Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.)

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 10.02.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Vi skal her i dag førstebehandle et lovforslag, som har til formål at tydeliggøre grundlaget for administrationen af og tilsynet med Den Sociale Investeringsfond og samtidig sikre klare og tydelige rammer for fondens arbejde. Det her er jo endnu et lovforslag, som er ret teknisk, og som også rummer en stor del om forvaltning, men det gør det ikke mindre vigtigt. Det er vigtigt, at der er klarhed for alle om, hvordan Den Sociale Investeringsfond drives, og lovforslaget indeholder en række præciseringer og småændringer. Vi laver altså ikke med det her lovforslag om på de overordnede formål for Den Sociale Investeringsfond. Vi gør det heller ikke vanskeligere for fonden at opfylde sine mål, men derimod nemmere, fordi rammerne bliver tydeliggjort.

En af præciseringerne er bl.a. at afklare, at private investorer kan investere i fondens samlede portefølje. Det skal være med til at gøre det tydeligere, hvordan Den Sociale Investeringsfond kan realisere målet om at tiltrække ny ekstern kapital. Derudover vil forslaget også sikre, at ministeren kan fastsætte et administrationsgrundlag. Det er vigtigt, at ministeren har mulighed for at leve op til sit ansvar for, at fonden kan føre overordnet tilsyn med respekt for armslængdeprincippet. Lovforslaget giver samtidig også en god mulighed for lige at understrege, at Den Sociale Investeringsfond gør et rigtig stort arbejde, når vi skal se på, hvordan vi kan indrette fremtidens velfærd.

Jeg har stor tiltro til, at vi med investeringer og projekter under Den Sociale Investeringsfond kan vise vejen frem mod, hvordan vi finansierer velfærd på en måde, som gavner den enkelte borger, men som også kan sikre en gevinst for den offentlige sektor. Det er derfor også vigtigt, når vi med det her forslag sikrer de rigtige rammer for Den Sociale Investeringsfond, og derfor støtter Socialdemokratiet forslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Pernille Skipper.

Tak for det. Det her er jo – i hvert fald ifølge lovforslaget – en justering, tror jeg det bliver kaldt, af en lovgivning, som vi også havde en hel del debat om, da den blev indført. En af de ting, som Enhedslisten kritiserede og var bekymret for, og som hverken Socialdemokraterne, Venstre og andre partier mente ville blive resultatet, var, at de kapitalinteresser og de investorer, der bliver tiltrukket, vælger de grupper, som man kan få nogle penge ud af at investere i, altså dem, der kan forbedre sig, og at alle dem, som ikke har det samme potentiale og dermed ikke giver samme mulighed for afkast, vil blive efterladt på perronen – eksempelvis mennesker med handicap, hvis tilstand ikke nødvendigvis bedrer sig, fordi et handicap er, som det er. Dengang garanterede man, at det ikke ville ske. Nu åbner man for, at der lige præcis kan investeres i enkelte temaer og ikke i hele porteføljen, og at fonden også kan udvælge temaer, som matcher kapitalinteressernes behov. Er det ikke et problem?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at jeg synes, at det bliver godt at dykke ned i det, når vi skal behandle det i udvalget, og se på, hvad det er for nogle bekymringer, man kan have, og måske også drage nogle erfaringer fra andre steder. Jeg synes faktisk, at noget af det, der er stærkt ved fonden, er, at man kan hente kapitalkræfter ind. Og noget af det, der er væsentligt, er at se på, hvordan man understøtter det, der er til gavn både for den enkelte borger, men jo også for samfundet. Jeg er ikke så bekymret for, at den investering, der er i form af ekstern kapital, ikke vil være med til at løfte det. Den pointe, som ordføreren for Enhedslisten kommer med, vil jeg gerne være med til at diskutere, men jeg er nu ikke så bekymret, som Enhedslisten er.

Fru Pernille Skipper.

Undskyld mig, men det kunne jeg jo næsten have regnet ud at ordføreren ikke var. Mit spørgsmål gik på grunden til det. Altså, ved førstebehandlingen af lovforslaget, hvormed man oprettede Den Sociale Investeringsfond, sagde den daværende socialdemokratiske ordfører, fru Pernille Rosenkrantz-Theil:

»Så man kan ikke tage enkeltprojekter ud. Det synes jeg har været en vigtig værnsregel, i forbindelse med at vi har konstrueret fonden.«

Det er netop for at sikre, at man undgår creaming, altså at kapitalinteresserne kun vælger de mest profitable projekter og overlader resten til alle mulige andre. Kan ordføreren ikke forholde sig til det synspunkt, at det lige præcis er det, man åbner op for nu?

Ordføreren.

Jeg tror, man må se generelt på fonden og på, hvad det er for et arbejde, den laver. Vi har jo også, når vi har siddet med det i satspuljekredsen og diskuteret nogle af de her ting, diskuteret, hvad det er, der ligger til grund for, at man kan investere. Det er jo fair nok, at vi er uenige. Jeg synes, det er væsentligt at få fulgt det her. Jeg er ikke så bekymret for, at man kan investere i noget, der kan være med til at gøre det her. Vi kan jo se, at der er nogle steder, hvor det kan være fornuftigt at vælge noget ud og se, hvor det bærer hen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører.

Mens der lige bliver gjort rent, er Venstres ordfører klar. Hr. Stén Knuth.

Tak for det, formand. Tak for ordet, og tak til den socialdemokratiske ordfører, som jo fint forklarede, hvad forslaget her går ud på. Tanken med at skabe Den Sociale Investeringsfond er jo netop at udvikle velfærd, så vi både bliver klogere og dygtigere og samtidig måske kan gøre det en lille smule billigere. At gøre det i en trekant mellem myndigheder, leverandører og investorer finder Venstre måske ikke så overraskende rigtigt. Vi kan jo se rigtig mange steder i vores samfund, at det samspil, der er mellem det offentlige og det private, fungerer rigtig fint, og det bliver vi både klogere og dygtigere af hele tiden.

Nu har fonden virket i nogle år, og der er behov for nogle præciseringer og tilrettelser, som den socialdemokratiske ordfører godtgjorde for et øjeblik siden, og vi kan langt hen ad vejen støtte ministerens forslag. Vi har naturligvis nogle spørgsmål, som vi vil stille i forbindelse med og op til andenbehandlingen, og vi vil kigge på de svar på vores spørgsmål, der nu kommer fra ministeren og ministeriet, men egentlig er vi grundlæggende overvejende positive over for forslaget, og vi har også noteret os de positive høringssvar, som ligger i forbindelse med forslaget her.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Tak for det. Da vi behandlede oprettelsen af Den Sociale Investeringsfond, havde Enhedslisten nogle bekymringer. Bl.a. var vi bekymrede for, at man som investor kan vælge de projekter ud, som er de rentable projekter, og så kan man ligesom efterlade alt det sociale arbejde, der ikke giver mening, til enten fondens bundkapital eller til kommunerne. Det vil sige, at man får sådan et privat marked for velfærdsydelser – helt fundamental og basal velfærd for socialt udsatte mennesker, mennesker i hjemløshed, mennesker med handicap – hvor de gode investeringer kommer til de projekter, som er profitable, og som kan bedre sig, og alle de andre bliver efterladt til at sejle deres egen sø.

Da vi behandlede det forslag, sagde Venstre bl.a., at det var fuldstændig centralt, at man som investor skulle investere i den samlede portefølje i Investeringsfonden, og at man ikke kunne vælge enkelte projekter ud. Nu står Venstre og siger, at det er man positiv over for at indføre. Kan Venstre forklare, hvad der har ændret sig?

Ordføreren.

Vi ser jo, at det, der sker i Den Sociale Investeringsfond, netop er, at man prøver at udvikle i den trekant, der hedder myndighed, leverandører og investorer. Der har vi jo fået nogle projekter igennem, som vi bliver klogere på, og som vi så kan dele ud af. Det synes vi egentlig er ret positivt.

Fru Pernille Skipper.

Men det var jo simpelt hen ikke et svar på mit spørgsmål. Altså, jeg prøver at få nogen til at forklare mig, hvordan det kan være, at det er okay, at enkelte projekter bliver valgt ud af investorerne, og at de ikke skal investere i den samlede portefølje, som det ellers hidtil har været den gældende måde, og som både Venstre, Socialdemokraterne, SF, jeg tror, alle partier, mente var det, der var værnsreglen mod, at kapitalinteresserne valgte de rentable projekter og overlod de mennesker, som var urentable, til velfærdsstaten.

Hvordan kan det være, at Venstre nu synes, det er en god idé? Eller skal vi have afklaret mere? Så kan det jo være, at det kan ændre sig igen.

Ordføreren.

For det første skal vi have det afklaret, og jeg vil gerne have lov til at dykke ned i de projekter, som nu er, for at se, om ordføreren har ret. Så mener jeg i øvrigt også, at ministeren i forbindelse med høringssvarene tager højde for noget af det, ordføreren her spørger efter. Så det kan jo også være, at ministeren kan forklare sit svar i høringsmaterialet.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Fru Karina Adsbøl, værsgo.

Tak for det. Bag Den Sociale Investeringsfond står en enig satspuljekreds – det hedder det så ikke længere, nu er det jo en reservekreds – og det var en aftale, der blev indgået af alle partier på nær Enhedslisten. Der var behov for at tænke nyt og gå nye veje for også at give borgerne virksomme indsatser.

For det første var det med etableringen jo det, som man kalder at betræde nyt land. Den Sociale Investeringsfonds formål var at udbrede veldokumenterede indsatser på de store velfærdsområder, indsatser, der skulle skabe bedre resultater for borgerne. Ud over at udbrede de veldokumenterede indsatser skulle fonden også udvikle og modne nye indsatser, der siden hen så kunne danne grundlag for udbredelse, herunder af virksomme indsatser. Grundet ressortomlægningen, hvor social og ældreministeren har overtaget det ressortmæssige ansvar, har der så pågået et arbejde vedrørende tilsynet. Formålet med det her lovforslag er så at sikre et tydeligere hjemmelsgrundlag for ministerens administrative tilsyn med fonden samt at sikre klare og tydelige rammer for fondens arbejde ved en række præciseringer. Der er så en række præciseringer, seks i alt:

Man skal have en præcisering af fondens organisering og temaer for dens arbejde; en tilføjelse til Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder; en afklaring af private investorers mulighed for at investere i dele af fondens portefølje; en bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrundlag og tilføjelse om, at fondens forhold reguleres i en vedtægt; en hjemmel til at anvende en statsautoriseret revisor frem for revision efter § 2 i lov om revisionen af statens regnskaber og til sidst en præcisering om evaluering af fonden.

Jeg synes, at det her lovforslag er meget teknisk. Jeg kan nemlig ikke helt gennemskue betydningen af det her lovforslag, herunder eventuelle konsekvenser eller omfanget af ministerens bemyndigelse. Så jeg vil simpelt hen foreslå, at vi får en pædagogisk teknisk gennemgang af det her lovforslag. Jeg ved godt, at man i aftalekredsen i perioder har diskuteret Den Sociale Investeringsfond, men det vil altså være rigtig fint at få en gennemgang, så vi netop ser, hvad det er, vi støtter i forhold til det her, og også hvad det egentlig konkret betyder, at ministeren kan udstede et administrationsgrundlag. Og når administrationsgrundlaget så vil udgøre det samlede regelsæt, kan jeg jo også være bekymret over, hvor det så efterlader aftalepartierne. Det, som jeg så er enig i, er, at man skal foretage en evaluering af det her område.

Så jeg kan ikke sige, at vi i Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag på nuværende tidspunkt. Jeg har simpelt hen brug for, at vi får en teknisk gennemgang af det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Charlotte Broman Mølbæk.

Tak for det. Endnu en gang er jeg vikaren i dag. SF er positive over for forslaget om at ændre lov om Den Sociale Investeringsfond for at sikre et tydeligt hjemmelsgrundlag for ministerens administration af og tilsyn med fonden samt at sikre klare og tydelige rammer for fondens arbejde ved en række præciseringer i loven.

Den Sociale Investeringsfond blev oprettet som en del af aftalen om satspuljen på børne- og socialområdet i 2018-2021, en aftale, som SF er en del af. Den Sociale Investeringsfond har til formål at understøtte tidlige og forebyggende indsatser på de større velfærdsområder. Center for Frivilligt Socialt Arbejde opfordrer til, at en neutral repræsentant med kendskab til civilsamfundet skal indsættes i fondens bestyrelse for at få størst succes med fonden og investeringsprojekterne. Ligeledes anbefaler Frivilligrådet, at den nuværende bestyrelse udvides med 1 medlem, som har indsigt i den frivillige sociale sektor og de frivillige organisationers virke.

I SF mener vi, at det er vigtigt, at fonden rådgives om dens aktiviteter af organisationer og personer, som har stor praktisk erfaring med de velfærdspolitiske områder i den offentlige sektor, men også i den frivillige sektor. Det er derfor positivt, at ministeren lægger op til, at bestyrelsens fremtidige sammensætning kan diskuteres på baggrund af den evaluering, som fondens bestyrelse fremlægger i slutningen af 2021. I SF er vi særlig positive over for, at de statslige, kommunale og regionale myndigheder deltager i de projekter, som fonden tildeler midler til. Men vi kan også godt se de gode formål, som et samarbejde med private aktører kan bidrage med til projekterne. Det afgørende for SF er, at det ikke bliver økonomiske incitamenter, som kommer til at dominere udvælgelsen af fondens projekter og indsatser. Samarbejdet med de private aktører skal foregå på de rigtige vilkår og betingelser, og derfor er SF positive over for, at det uddybes i loven, at private investorer kan investere i fondens portefølje, og at investeringer skal være inden for de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.

Da lovændringerne ikke vil påvirke det overordnede sociale formål eller intentionen med den nye lov om Den Sociale Investeringsfond nævneværdigt, bakker SF op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Fru Pernille Skipper.

Det bekymrer mig lidt, at SF ikke er mere bekymret for lovforslaget. For ordføreren siger jo faktisk selv her til sidst, at det afgørende for SF er, at det ikke bliver de økonomiske interesser – tror jeg var ordvalget – der afgør, hvilken indsats der leveres på det sociale område. Det er jo fuldstændig det, der er det basale. Det må ikke være investeringsinteresserne, der afgør, hvor meget hjælp du kan få fra velfærdssamfundet, hvis du har et handicap, hvis du har et misbrug, et socialt problem af en anden art. Der er to elementer i det her lovforslag. Det ene er, at det bliver muligt for fonden at indstille temaer, og det vil sige, at de kan indstille temaer, som matcher de investorer, som har henvendt sig, og det andet er, at investorerne også gerne må cherrypicke, hvilke temaer de tænker der økonomisk giver bedst mulig mening at investere i, og dermed årelade nogle andre grupper, der økonomisk ikke giver så meget mening. Er det ikke præcis det, som SF's ordfører står her og siger at SF ikke vil have? Det er vel det, der sker med lovforslaget?

Ordføreren.

Tak for det. Jamen det er klart, at det selvfølgelig også er noget, vi vil være opmærksomme på og se frem til i forhold til den evaluering, som jeg også nævnte i den tale, jeg lige fremførte. Men jeg er også sikker på, at den fungerende ordfører vil uddybe det nærmere under udvalgsarbejdet i forhold til måske at finde nogle bedre løsninger, netop med henblik på at få det afskærmet sådan, at det ikke skal være de økonomiske interesser, der skal styre lige præcis de initiativer, som Den Sociale Investeringsfond skal stå for.

Fru Pernille Skipper.

Det er selvfølgelig fair nok, man kunne næsten ikke bede om at bytte plads, men alligevel. Altså, jeg forstår det godt. (Charlotte Broman Mølbæk (SF): Det skal ikke hedde sig: Jeg gør det gerne). Det er fair nok, sådan med praksis og alt muligt andet. Altså, den ene vigtige ændring, som sker med det her lovforslag, er jo, at investorerne kan vælge, cherrypicke, enkelte temaer. Det betyder vel, at de kan vælge efter økonomiske interesser, gør det ikke?

Ordføreren.

Jo, og jeg forstår også fru Pernille Skippers bekymring her, den deler vi til dels også, og det er noget, vi vil følge, men det er jo ikke ensbetydende med, at det udelukkende er det, der bør ske. Det er jo også der, hvor vi skal prøve at være i en eller anden form for dialog og følge det her til dørs, og det vil nok være det nærmeste, jeg vil kunne komme det, i forhold til at give et kvalificeret svar til ordføreren. Ellers vil jeg trygt lade ordet gå videre i det kommende udvalgsarbejde.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Radikale Venstre. Hr. Henrik Vinther.

Tak for ordet. Forslaget handler primært om praktiske tilpasninger, der tydeliggør organisering, kompetencer og anden afgrænsning, som sikrer, at der er et solidt grundlag at administrere Den Sociale Investeringsfond på, herunder armslængdeprincippet, og at valg af nye temaer naturligvis ikke påvirker eksisterende projekter. Det er godt med et 10.000-kilometerseftersyn af grundlaget, men som Dansk Folkepartis ordfører også var inde på, er det et teknisk forslag, og derfor kunne det være godt med en gennemgang i udvalget.

Samtidig understreger lovforslaget, at der er brug for at arbejde med at få private fonde m.v. til at investere i udvikling og afprøvning af sociale indsatser; det har haltet, og det tager forslaget livtag med. Der lægges op til, at det bliver lettere for fonde at være i lovgivningen, og det er positivt. Samtidig er det vigtigt, at vi holder øje med kvaliteten og udbredelsen af fondens projekter. De skal være virksomme; det er det, der er meningen. De skal fremme det at skabe bedre liv, mindske offentlige udgifter og danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.

Vi er positive over for forslaget og har en række konkrete spørgsmål, som vi glæder os til at drøfte i udvalget.

Der er en kort bemærkning. Fru Pernille Skipper.

Jeg vil stille ordføreren præcis det samme spørgsmål, som jeg har stillet de øvrige ordførere. Bekymrer det ikke Radikale Venstre, at det med det her lovforslag gøres muligt for investorer at cherrypicke de projekter, de mener kan give det størst mulige afkast? Jeg siger ikke, at det er det, de vil. Måske er der nogle, der vil investere for deres blå øjnes skyld, og det er jo rigtig dejligt, men det gør det muligt for investorer at vælge der, hvor det kan give det bedste økonomiske afkast og så lade øvrige udsatte grupper sejle deres egen sø, altså at man får en bedre indsats, hvis det kan betale sig, og ikke, fordi vi grundlæggende som velfærdssamfund giver alle den samme indsats. Som jeg husker det, var det også noget af det, som Radikale Venstre lagde vægt på, nemlig at man skulle investere i den samlede portefølje og ikke kunne vælge enkelte temaer ud. Er det ikke bekymrende for Radikale Venstre, at det er det, der bliver åbnet for nu?

Ordføreren.

Det er glædeligt at se i materialet, at det, ministeriet vurderer, er, at det, de private fonde – og det er primært fonde, vi taler om – er interesserede i, er udviklingsarbejdet, altså det at skabe noget, der udvikler området. Det gør kagen større, ikke mindre.

Fru Pernille Skipper.

Det tror jeg er fuldstændig rigtigt, og det er primært fonde, som lige nu er interesserede. Men hvis man kigger på, hvordan den her form for arbejde er blevet brugt i andre lande, så har det været en mulighed for også at profitere på socialt arbejde, altså at man som privat investor går ind og investerer i nogle bestemte sociale områder. Hvis man kan gøre det mere effektivt eller billigere, eller hvis man er i stand til at levere en bestemt forbedring, så får man et vist afkast, som ryger direkte ud af de offentlige kasser. Men det betyder så også, at der kommer en særlig indsats til nogle bestemte grupper. Er vi et skridt tættere på den situation med det her lovforslag?

Ordføreren.

Ikke, som jeg ser det. Foreløbig har det været vanskeligt at få private investorer til at investere i det omfang, som man måske havde håbet på. Og det, at man løfter et område, muliggør jo, at der er ressourcer til rådighed andre steder. Så samlet set gør det kagen større.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Radikale Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Enhedslisten. Fru Pernille Skipper.

Tak for ordet, og tak til de foregående ordførere. Lovforslaget, vi behandler, vedrører jo en række ændringer af lov om Den Sociale Investeringsfond, som vi også havde igennem Folketingssalen i 2018. Som det måske er fremgået af de korte bemærkninger, jeg har haft til de tidligere ordførere, der har været oppe, mener jeg ikke, der sådan er tale om ændringer, præciseringer og afklaringer, som det ellers står beskrevet i lovforslaget, og som flere ordførere har fremsat det. Faktisk mener jeg, at det rykker grundlæggende ved nogle af de forudsætninger, som der var, og som i hvert fald blev fremført som forudsætninger og såkaldte vigtige værnsregler, da loven oprindelig blev vedtaget og fonden oprindelig blev stiftet. Her mener jeg især, at forslaget om, at fondens bestyrelse kan indstille et tema for fondens arbejde, og forslaget om, at private investorer skal kunne vælge enkelte projekter at investere i frem for den nuværende regel om, at de skal investere i den samlede portefølje, er væsentlige og substantielle forandringer, som jeg bestemt vil dykke ned i i det lovarbejde, der skal ske efter i dag.

Da loven blev vedtaget, var det lige præcis de her principper, altså at fondens arbejdsområde skal være politisk udvalgt, og at det er investorer, der skal investere i den samlede fond, der blev fremhævet som de elementer i fondens konstruktion, som skulle modvirke det, som man kalder creaming, altså hvor det jo er de mest rentable eller de mest økonomisk sikre projekter, der får pengene udefra, af de private investorer, og dermed også får en bedre indsats – det var det, der skulle forhindre det. Socialdemokratiets daværende socialordfører kaldte det også en vigtig værnsregel i fondens konstruktion for at undgå, at der kun skulle findes penge til de mest rentable sociale projekter.

I Enhedslisten var vi meget bekymrede dengang og endte også med at stemme imod forslaget, og imod var også en række social- og civilsamfundsorganisationer, af den grund, at den her måde at se socialt arbejde på, altså som noget, der er rentabelt, og noget, der skal skabe et overskud til private investorer, har vist sig også i andre lande at betyde, at der er nogle specifikke grupper, som får en bedre indsats end andre, ikke fordi de er mere værdigt trængende – sådan burde det i hvert fald slet ikke være i et velfærdssamfund – men fordi der er forskel på, hvad det er for nogle problemer, og hvad det er for nogle behov, vi har, som borgere i et velfærdssamfund. Mennesker med handicap kan ikke bare blive bedre og skabe en eller anden udvikling, men der vil være nogle andre grupper, som det er nemmere at få til at rejse sig og komme længere frem i statistikkerne. Det har skabt problemer andre steder.

Jeg synes, det er fundamentalt i et velfærdssamfund, at har man et behov for hjælp, uanset om det er, fordi man har et medfødt handicap, fordi man har en psykisk lidelse, som kan bedre sig, eller fordi man har et socialt problem, er der et sikkerhedsnet, der griber en, og hvilken indsats man får, skal ikke være afgjort af, hvad der er økonomisk rentabelt for private investorer. Det skal være politisk valgt – noget, vi bestemmer som demokrati og som fællesskab. Det er derfor, vi betaler skat og private virksomheder også betaler skat, og at vi dermed sammen forvalter de penge til at sikre den bedst mulige indsats.

Nu viser det sig jo så, at det er, som flere ordførere også har fremført, ikke bare vanskeligt, men måske nærmest umuligt at skabe privat kapital, hvis den investering, der skal ske, også skal ske i fondens samlede portefølje, som udelukkende består af netop politisk udvalgte temaer. Vi fik at vide dengang, at det var lige præcis det, der skulle sikre, at det var politisk bestemt, hvilken indsats man fik som borger, og hvilke projekter der blev satset på, og derfor var det her ikke et spørgsmål om, at man fik bedre indsatser afhængig af de økonomiske interesser. Så er der meget få, der har vist interesse i at putte penge i projektet, og derfor vil man nu med det her lovforslag åbne op for, at man lige præcis kan cherrypicke de investeringsprojekter, som man synes giver mening. Som jeg sagde før, kan det være, at der er masser, der gerne vil gøre det for deres blå øjnes skyld og vil investere i de projekter, som er allermest trængende, men det er nu muligt med det her lovforslag at gøre det også ud fra økonomiske interesser.

Det bekymrer mig også, at den her værnsregel, som har betydet, at det er politikerne, der vælger, hvilke temaer der skal fastsættes, bliver blødet op, og som nu betyder, at fonden også selv kan indstille temaer. For det betyder, at så kan man indstille temaer, på baggrund af hvilke investorer man ved er derude, altså det, som man kan sige er den modsatte version af cherrypicking, nemlig creaming.

På den baggrund kan Enhedslisten ikke støtte forslaget, men vi kommer bestemt til at deltage i den politiske behandling af det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Adsbøl.

Tak for det, og også tak for en fin tale. Mennesker med handicap kan jo godt blive bedre, hvis de får de rette hjælpemidler, men jeg forstår godt Enhedslistens pointe i det, Enhedslistens ordfører siger. Men der er noget, jeg egentlig blev i tvivl om. Jeg kan jo godt huske, hvordan den socialdemokratiske ordfører faktisk kæmpede for Den Sociale Investeringsfond, også i forhold til, hvordan Socialdemokratiet syntes, at den skulle se ud. Der blev jo faktisk også den gang lyttet meget til den socialdemokratiske ordfører i de forhandlinger. Men det, jeg godt kunne tænke mig at høre, var i forhold til de temaer, som vi jo skal beslutte i kredsen. Nu blev jeg bare lidt i tvivl, for det her er jo en satspuljeaftale. Er Enhedslisten så med til at beslutte temaerne, når partierne mødes, altså vil Enhedslisten støtte temaerne eller udvælgelsen, afhængigt af hvad vi jo politisk beslutter skal være de overordnede temaer, eller er Enhedslisten ikke med til det?

Ordføreren.

Jeg forstår det sådan, at ordføreren spørger sådan helt faktuelt. Altså, Enhedslisten var jo ikke med i satspuljeaftalen, der afsatte midler til at oprette Den Sociale Investeringsfond, fordi vi ikke syntes, at man skulle finde de penge der – penge, der på det tidspunkt blev taget fra mennesker på kontanthjælp eller fra folkepensionister eller andre – til at finansiere sociale indsatser, gode såvel som dårlige sociale indsatser. Derudover var vi jo heller ikke med, for vi stemte imod lovforslaget. Det har jeg sådan set redegjort for, tror jeg, ad et par omgange nu, altså hvorfor vi ikke støttede lovforslaget dengang. Derfor har vi selvfølgelig heller ikke nogen som helst berettigelse til at bestemme noget i den kreds. Jeg ved, at vi nogle gange har fået lov til at lytte med på, hvad der foregår, og give vores input, men nej, det er ikke noget, Enhedslisten bestemmer, og vi har ikke nogen formel stemme i den afgørelse.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen tak. Det er jo, fordi vi har diskuteret, hvem der skulle sidde med rundt omkring bordet, også når vi skal udmønte midler til gode projekter, i forhold til at vi nedlagde satspuljen. Enhedslisten sidder med ved bordet og vil gerne være med til at udmønte de her penge, men vil gerne stå udenfor, hvis det er noget skidt, i forhold til hvad Enhedslisten mener, altså i forhold til det her. Så det er bare det faktuelle i, at Enhedslisten så ikke vil sidde med ved bordet, næste gang vi forhandler temaer. Det er bare for at få forståelsen af Enhedslistens rolle med hensyn til hele den kreds, vi nu sidder i rundtomkring, når vi også forhandler reserven. For det er jo en del af det.

Ordføreren.

Nej, det er ikke en del af det. Det er jo simpelt hen to forskellige diskussioner, men det er en diskussion, som jeg har hørt Dansk Folkepartis ordfører tage op et par gange. Det er sådan, at den daværende satspulje heldigvis langt om længe er blevet nedlagt, og at der dermed ikke længere bliver taget penge fra mennesker på folkepension, i arbejdsløshed og fra andre mennesker for at skaffe penge til sociale indsatser. Så er der nogle restreserver, som allerede er taget en gang. Det forlig er opsagt, og det betyder, at den reserve kan alle Folketingets partier deltage i udmøntningen af, inklusive Enhedslisten.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Enhedslistens ordfører. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Tak. De første års arbejde i Den Sociale Investeringsfond har afdækket nogle uklarheder i loven, bl.a. om fondens organisering og temaer for dens arbejde og fondens muligheder for at yde tilskud til offentlige myndigheder og private investorers muligheder for at investere i dele af fondens portefølje og grundlaget for den politiske stillingtagen til fondens videre organisering.

Der står i lovforslaget, at ændringerne og præciseringerne i lovforslaget ikke vil påvirke det overordnede formål eller intentionen med loven om Den Sociale Investeringsfond, men at vi med lovforslaget sikrer et tydeligt lovgrundlag for social- og ældreministerens administration af og tilsyn med Den Sociale Investeringsfond og sikrer klare og tydelige rammer for fondens arbejde ved en række præciseringer og mindre ændringer.

Det Konservative Folkeparti er som udgangspunkt positive over for lovforslaget. Vi har så nogle spørgsmål, som vi gerne vil have afklaret i det videre udvalgsarbejde.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til den konservative ordfører. Der er stadig væk servietter tilbage til afspritning. Det er godt.

Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er fru Mette Thiesen.

Tak. Jeg skal være fuldstændig ærlig og sige, at da jeg hørte Dansk Folkepartis ordfører bede om en teknisk gennemgang af det her, blev jeg helt glad, for jeg tænkte, at hvis en, der har siddet med så lang tid, stadig væk synes, det her er teknisk, er jeg ikke alene om at synes det, og jeg kan kun bakke op om en teknisk gennemgang, for det er et meget, meget teknisk forslag.

Når det er sagt, er det her jo også udmøntningen af en aftale, som Nye Borgerlige af flere årsager heller ikke er en del af, herunder den simple årsag, at vi simpelt hen ikke sad i Folketinget, dengang man lavede det her. Så vi har en masse spørgsmål undervejs, som vi skal have besvaret. Jeg synes, der er kommet en masse rigtig gode høringssvar, og jeg synes også, der er kommet en masse gode pointer. Jeg synes også, der er en masse omkring det her med at tiltrække investorer, hvor jeg sådan set synes der er en specificering i loven, som jeg egentlig tænker er meget fornuftig.

Det, jeg ikke kan lade være med at notere mig, er et lidt kækt høringssvar fra Dansk Industri med hensyn til det her med, at man – hvilket jeg kun kan bakke op om – ønsker, at regeringen dropper sin jagt på de private initiativer og simpelt hen ruller hele den her tilgang tilbage – den tilgang, at man ønsker at forbyde både private daginstitutioner og i øvrigt også private sociale tilbud, det her såkaldte forbud mod profit. Det standpunkt kan jeg sådan set kun tilslutte mig. Jeg bemærker så også, at i svaret til det høringssvar står der: »Det indebærer, at der er enighed om og fuld gennemsigtighed med, hvad private investorer kan tjene på deres investeringer, og om indsatsen reelt har skabt værdi for de mennesker, den skal komme til gavn.« Så står der nedenunder: »Dette er ikke tilfældet, når et socialt tilbud oparbejder et overskud, som kan udbetales som udbytte til ejerkredsen. Private kan oparbejde et overskud alene ved at levere en ydelse uanset kvaliteten og resultaterne.«

Men helt ærligt, søde venner, det er jo så fantastisk på det private marked, at et dårligt tilbud bliver valgt fra, og så må det lukke, men sådan er det jo ikke rigtig inden for det offentlige. Så det var egentlig bare en lille cadeau til Dansk Industri, der har et synspunkt, som vi fuldstændig kan tilslutte os, nemlig at man bør droppe den her jagt på de gode private initiativer, som der heldigvis er mange af, og som vi skal fastholde.

Jeg har en masse spørgsmål til det her lovforslag, før jeg ligesom føler, jeg kan sige det ene eller det andet, så det vil være min indstilling herfra.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til Nye Borgerliges ordfører. Nu er det social- og ældreministeren. Værsgo.

Tak for modtagelsen af lovforslaget og for den konstruktive debat, som vi har haft her i salen i dag. En del af den har jo nok været et ekko af den debat, der var, da man oprettede fonden. Og det er jo rigtigt, at Enhedslisten hverken var med i den satspuljeaftale, der oprettede fonden, eller det lovforslag, der etablerede den. Det er godt og vel 3 år siden, og der var bred enighed, men som sagt er det jo rigtigt nok, at Nye Borgerlige ikke var i Folketinget og Enhedslisten ikke bakkede op om lovforslaget, ligesom de heller ikke var med i den aftale, der etablerede fonden. Men nu har vi gjort os nogle erfaringer med det; der har været behov for at sikre nogle klare rammer og dermed også bedre rammer for fondens arbejde, at få ryddet ud i nogle af de uklarheder i lovgivningen, der har vist sig i forbindelse med de første års arbejde.

Jeg vil gerne allerede nu sige til dem, der efterlyste det, at vi altid gerne stiller op med en pædagogisk og efter bedste evne teknisk gennemgang af forslaget, meget gerne. Det kan vi jo lige være i dialog med udvalget om hvorvidt vi skal indbyde til, eller om det skal være i regi af udvalget.

Så er der jo en større diskussion her. Det siger Enhedslistens ordfører jo også, og det er jo en diskussion, der går helt tilbage, til da fonden blev etableret, og til nogle af de meget principielle diskussioner her. Dels tænker jeg, at vi får en god lejlighed til at tage den helt store diskussion om fonden, når vi får den evaluering af Den Sociale Investeringsfond, der kommer ved udgangen af året, dels kan man også sige, hvis man ikke er faldet over det i papirerne til lovforslaget her – jeg mener, det er i høringsnotatet, det står – at der jo også efter ønske fra SF bliver en opfølgning helt eksplicit om 3 år på den bekymring, som jeg kan høre at Enhedslistens ordfører har.

Jeg vil gerne sige helt klart, og det står også i høringsnotatet, at det her ikke skal føre til creaming eller cherrypicking eller skævvridning af porteføljen. Vi mener, at der fortsat er værn, der sikrer, at det ikke gør, men vi har efter ønske fra SF – og jeg synes, det giver rigtig god mening – også indsat, at der skal følges op på den del, altså mulighed for at investere i dele af fondens portefølje efter 3 år. Det betyder, at hvis det viser sig, at der sker den skævvridning, som Enhedslisten frygter, så har vi mulighed for at handle på det. Det er bare, så man ikke er i tvivl om, at vi er fuldstændig enige i den politiske pointe, at der hverken skal være creaming eller cherrypicking, eller hvad de forskellige udtryk for det er nu.

Derfor også bare sagt, at der stadig er nogle værn mod det, Enhedslistens ordfører har været bekymret for her i dag, bl.a. i øvrigt også at det er fra politisk hold i aftalekredsen, at vi fortsat bestemmer temaerne for fonden, og også, at det vil være et klokkeklart krav til fonden, at de, så vidt de kan, skal sikre, at der er eksterne investorer inden for alle de politisk besluttede temaer, og dermed også, at fonden kan afvise yderligere investorer til temaer, der allerede er dækket. På den måde kan fonden bidrage aktivt til det politiske ønske, for det er nemlig et politisk ønske at undgå creaming og cherrypicking. Og vi skulle se at få os nogle danske udtryk for det, for jeg tror ikke engang, man må stå og snakke engelsk på talerstolen, men det er åbenbart accepteret fra formandsstolen som noget, der er gledet ind i det danske sprog.

Men tusind tak for tilkendegivelserne her i dag. Også tak til jer, der siger, at der kommer spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Det er jo ikke så ringe endda. Det vil jeg se frem til. Og lad det så være ordene indledningsvis.

Tak. Jeg havde faktisk bare lige overvejet at sige noget i forhold til det engelske, men så tænkte jeg, at det skulle oversættes til noget med at skumme fløden og noget med at plukke kirsebær, og jeg ved ikke rigtig, om det gavner forståelsen.

Men der er altså lige en kort bemærkning fra fru Pernille Skipper.

Tak for det. Jeg tror, det var mig, der startede med at tale engelsk. Det beklager jeg, formand. Jeg ved godt, at vi ikke må tale engelsk i salen. Altså, udtrykket creaming dækker jo over, at man ikke forbereder alle de her ting og de sociale indsatser efter, hvad der er vigtigt socialt set, men efter, hvad der er økonomisk opportunt. Det er det, man kalder creaming. Og det, man kalder cherrypicking, dækker over, at de økonomiske investorer kan plukke de flotteste bær, altså dem, som giver mest profit.

De to bekymringer var jo voldsomme, eller det var i hvert fald voldsomme bekymringer for os, da lovforslaget blev vedtaget tilbage i 2018. Socialdemokraterne lovede højt og helligt, at det var der værn omkring. De værn er, hvis ikke forsvundet med det her lovforslag, så i hvert fald kraftigt udvandet. Og så er det jo fint, at man følger op igen om 3 år, men hvis der så om 3 år har været et par forslag til temaer fra fonden, som i virkeligheden er creaming, altså noget, hvor man går efter der, hvor investorerne gerne vil hen, altså ikke politisk, hvad så? Altså, dropper vi så konstruktionen? Det er jo ikke et værn – altså, undskyld mig – for det her er jo ikke et spørgsmål om, at det ikke må ske én gang. Det er jo et spørgsmål om at sikre, at vi ikke indretter et system, hvor det er økonomi, der afgør, hvilke sociale indsatser vi sætter i værk i Danmark.

Ministeren.

Først og fremmest er jeg fuldstændig enig med Enhedslistens ordfører i, at det brede ansvar for, at der i vores velfærdssamfund er de indsatser, der skal til, også for de mest udsatte, også for de ikkerentable borgere, hvad vi nu skal kalde dem – dem, man ikke kan tjene penge på, dem, der er svære, dyre, komplekse, multifacetterede osv. – jo er et politisk ansvar, og det er vores. Det er det jo bredt i forhold til den måde, vi prioriterer vores velfærdssamfund på, og det har vi jo ikke valgt bredt over en blok at kaste ind i den sociale investeringstankegang i det hele taget. Vi har jo stadig vores skattefinansierede solidariske velfærdsmodel, som vi heldigvis er ganske mange, der står vagt om.

Men hvis vi så zoomer ind på den lille mikroverden, vi har åbnet i regi af Den Sociale Investeringsfond, så har vi jo også stadig det brede politiske ansvar for, hvad det er for nogle temaer, der er. Og nu kan Enhedslistens ordfører jo ikke vide det, for jeg mener, det først er for nylig, at I er blevet inviteret med til at sidde og lytte ved de her møder, men det har politisk været sådan, at fonden har kunnet indstille temaer hele tiden. Altså, det har bare ikke været formaliseret i lovgivningen, og så har vi politisk forholdt os til, om vi syntes, de temaer var de rigtige. Så den der bekymring for creaming, som Enhedslistens ordfører har, ville jo i så fald have manifesteret sig allerede, og det mener jeg ikke at der er grundlag for at sige, og det fornemmer jeg heller ikke hos mine politiske kolleger. Undskyld, det blev lidt for langt.

Det går denne gang. Fru Pernille Skipper.

Jamen det kan man jo ikke rigtig vide. Altså, det ville jo heller ikke være så slemt, hvis fonden i et enkeltstående tilfælde kom og sagde til kredsen af partier: Vi har nogle investorer, der gerne vil investere i hjemløse med misbrug. Det i sig selv er jo ikke problematisk. Det er jo strukturen omkring det her, der er problematisk, hvis det sker over en længere årrække. Så det, at man evaluerer efter 3 år, er jo ikke et værn mod, at det sker. Det er jo bare en evaluering af, hvor mange gange det så er sket de næste 3 år.

Derfor kunne jeg bare godt tænke mig at bede ministeren forholde sig til, at de værnsregler, som Socialdemokraterne stod fast på for ikke engang 3 år siden, i forhold til at det var de vigtigste værnsregler for, at det her overhovedet ikke blev gjort til skamme, nu er væk, og at det nu er nogle andre meget løsere værnsregler, man peger på. Hvad er næste skridt så?

Tak. Ministeren.

Men jeg mener fortsat, at der er betryggende værn. Altså, først og fremmest vil jeg i forhold til det, som ordføreren beskriver med creaming og indstilling af temaer fra fonden, sige: Det har fonden kunnet, også i de seneste 3 år, og så har vi politisk forholdt os til i aftalekredsen, hvad vi mener politisk der er det rigtige. Så vil jeg også sige, at det med forslaget er et klokkeklart krav til fonden, at de, så vidt de overhovedet kan, skal sikre, at der er eksterne investorer inden for alle de politisk besluttede temaer, og deri ligger også, at sker der en jagt efter bestemte temaer, kan fonden også afvise investeringer. Så jeg synes, der stadig er værn.

Jeg synes også, det er ganske fornuftigt, som SF efterspurgte, at vi, ud over vi skal diskutere den samlede evaluering, når den kommer ved udgangen af året, forpligter hinanden på at kigge nærmere på den her specifikke bekymring. For politisk er jeg jo helt enig i det, Enhedslisten rejser af kritik, som jo også er blevet rejst af en enkelt høringspart, og vi har derfor også politisk fastslået i høringsnotatet, at vi sådan set er helt enige i den politiske ambition om, at der ikke skal være creaming og cherrypicking.

Tak til ministeren. Man skal lade være med at rejse sig, hvis ikke man vil afbryde, men det er helt okay, at ministeren fik lov til at afslutte sin sætning, og nu er der ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.