Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 156:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger og af lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. (Gennemførelse af dele af klimaaftalen, bemyndigelse til sammenkædning af finansielle foranstaltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med planlagte eller gennemførte energibesparelser og udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud, hvortil tilsagn allerede er meddelt).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 04.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Bjørn Brandenborg.

Jeg tror, jeg vil undgå at læse overskriften på lovforslaget op endnu en gang og i stedet for gå i gang med min tale.

Vi kommer ikke i mål med vores ambitiøse klimamålsætning, hvis vi kun fokuserer på at få mere vedvarende energi. Vi bliver nødt til at spare på den energi, som vi bruger nu, og som vi skal bruge i fremtiden. For energieffektiviseringer er betydningsfulde for både at spare drivhusgasudledninger og omkostninger i omstillingen. Det slog vi fast med klimaaftalen for energi og industri, og med det her lovforslag udmønter vi bl.a. dele af den aftale.

Med lovforslaget vil det tydeligt fremgå af loven om fremme af besparelser i energiforbruget, at tilskuddet til energieffektiveringsindsatser også skal sikre reduktioner i anvendelsen af fossile energikilder. Det betyder, at vi tydeliggør, at tilskud til energieffektiviseringer målrettes udfasning af sort energi. Med lovforslaget sikrer vi den fremtidige hjemmel til udmøntning af erhvervspuljen, som vi har aftalt i forligskredsen bag klimaaftalen for energi og industri.

Vi giver derudover også bedre muligheder for at tildele tilskud til virksomheders energibesparelsesprojekter, så tilskuddet ikke længere er begrænset af energibespareprojekter i procesenergi. Det betyder, at det bliver muligt at give tilskud til virksomheders energispareindsatser, som vedrører andet end blot fremstillingsprocesserne.

Dernæst indeholder lovforslaget muligheder for, at klima-, energi- og forsyningsministeren administrativt kan ændre Energisparerådets navn. Det er allerede sådan, at udpegningen af formand og medlemmer til Energisparerådet foregår administrativt, og med lovforslaget vil navngivelsen følge samme praksis. Ministeren har lagt op til, at rådets navn skal ændres til rådet for energieffektiv omstilling. Ændringen skal afspejle styrkelsen af Energisparerådets arbejde og understrege vigtigheden af energieffektiviseringer for den grønne omstilling.

Endvidere vil lovforslaget implementere en ændring til bygningsdirektivet fra 2018. For at leve op til det skal vi sikre, at modtagerne af offentlig støtte til energieffektive renoveringer af bygninger opfylder et eller flere kriterier, som skal understøtte flest mulige energisparepotentialer. Med lovforslaget lægger vi op til, at den konkrete udmøntning af kriterierne vil ske i en bekendtgørelse.

Den sidste del af lovforslaget indeholder en udsættelse af fristen for anmodning om udbetaling af tilskud under VE til procesordningen i tilfælde, hvor der allerede er givet tilsagn om tilskud. Fristen ændres fra den 31. december 2021 til den 31. december 2023 for at sikre, at alle projekter, der har fået et tilsagn, gennemføres.

Lovforslaget vil overordnet hjælpe os i en grønnere retning ved at tilskynde til flere energibesparelser i husholdningen, industrien og på byggeområdet. Socialdemokratiet støtter derfor lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er Venstres ordfører, og det er hr. Carsten Kissmeyer.

Tak for ordet. Jeg har lovet at sige, at det, jeg siger her nu, også gælder for hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Jeg vil heller ikke læse overskriften op, og taget i betragtning, at det er fredag, vil jeg også undlade at sige, hvad loven handler om, for det blev ganske udmærket sagt af den foregående ordfører.

I Venstre er vi af den opfattelse, at vi selvfølgelig også skal spare på energien i det omfang, det kan lade sig gøre, og derfor støtter vi de initiativer, der ligger i lovforslaget. Vores tilgang er selvfølgelig også, at vi er tilhængere af, at man sørger for, at de virksomheder, der sætter processer i gang, og som måske ikke lige er helt færdige, rent faktisk også får deres tilskud, selv om de ikke er færdige til en eller anden deadline, som måske er lidt snæver. Så det støtter vi også.

Samlet set synes vi, det er fornuftige forslag, som vil gavne Danmarks klimapolitik og fastholde fokus på 70-procentsmålsætningen på klimaområdet. Venstre kan støtte lovforslag, ligesom Dansk Folkeparti også kan støtte det. Tak for ordet.

Tak til hr. Carsten Kissmeyer. Ordføreren bedes lige gøre talerstolen klar til næste taler.

Vi har noteret hilsenen fra Dansk Folkeparti. Derfor er det nu ordføreren for Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk. Velkommen.

Forslagets kerne her er en opfølgning på en politisk aftale omkring støtte til energibesparelser, og som det er nævnt i høringssvarene, er der alvorlig brug for, at vi i Danmark tager skridt i forhold til at bruge vores energi mere effektivt. Der skal både renoveres bygninger og spares på energien i industrien.

Energibesparelser er et vigtigt element i den grønne omstilling, fordi det selvfølgelig er vigtigt at producere mere grøn strøm, men den skal også bruges klogt. Det er økonomisk set fornuftigt, fordi vi sparer nogle penge på de kabler, som enten skal ligge i jorden eller hænge i luften, men jo også på grund af de mange solceller og vindmøller, der skal bygges.

Derudover er der også den gode fordel ved energibesparelser, at det ikke kun fremmer klimaet og miljøet, men også har gode effekter på indeklima, på sundhed og på kvaliteten af de bygninger, vi har. Og så er det vigtigt, at industrien får omstillet så meget af produktionen som muligt til strøm og sparer på energien, når de bruger fossile brændstoffer, og jo også kommer over på andre grønne gasser.

SF er glad for lovforslaget, som vi selvsagt støtter.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak. Jamen jeg skal gøre det kort også på denne fredag. Radikale Venstre støtter lovforslaget. Den energi, som er billigst, er jo selvfølgelig den, vi ikke bruger, og det er også den, der er grønnest. Der ligger her i forslaget jo altså en hjemmel til at udmønte erhvervspuljen, så man kan støtte andet end fremstilling, når det gælder energibesparelser ude i industrien. Den aftale er vi med i, og vi støtter selvfølgelig den lovgivning, der kommer her. Tak.

Tak for det. Der er ingen kommentarer. Den næste er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Vi støtter lovforslaget, som er en udmøntning af en aftale, som vi er med i. Hvis man ser på, hvad der er potentialet for energibesparelser, så kan man sige, at vi ikke er i mål endnu. Altså, der er kæmpe energibesparelser at søge ude i alle dele af erhvervslivet. Der er sådan set også de offentlige bygninger, og uanset om det er sådan en gammel statslig bygning, vi står i nu, eller det er regionernes og kommunernes bygninger, så er der sådan set et vedligeholdelsesefterslæb, som man bør indhente – ikke kun af energimæssige årsager, men også af hensyn til det indeklima, som det er en fordel at have i top, hvis det er sådan, at man skal lære noget, når man f.eks. går i skole, eller hvis det er sådan, at man skal yde en indsats som ansat i en offentligt ejet bygning.

Så vi er ikke i mål med det hele. Og jeg synes faktisk, at energibesparelser bør have et større fokus. Altså, det er meget nemmere at få opmærksomhed omkring realisering af nye energiøer eller andre store energiproducerende anlæg i forhold til at have fokus på at bruge mindre. Det er egentlig sådan set stadig fornuftigt at satse på energibesparelser, og selv om vi kommer frem til at have 100 pct. vedvarende energi i nogle af vores forsyninger, er det jo ikke en gratis energi. Så vi skal fortsat have et fokus på at opnå flere energibesparelser – og det vil Enhedslisten meget gerne være med til.

Vi har nogle drøftelser i øjeblikket omkring bæredygtigt byggeri, hvor der er et stort fokus på nybyggeriet, men hvor der indtil nu er en blind vinkel med hensyn til renoveringer af bygningsmassen, og hvor jeg synes, at der er al mulig grund til, at det også bliver inddraget i de politiske aftaler, som der forhåbentlig bliver lavet her i foråret, og som kan bidrage til at hjælpe regeringen med at komme frem til at kunne leve op til klimaloven og nå de 20 millioner t CO2-reduktioner. Altså, der bør være flere initiativer, som satser på energibesparelser, og det vil Enhedslisten gerne være med til.

Men vi støtter det lovforslag, der ligger her, og vil gerne arbejde videre på andre felter.

Tak. Hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. Jeg vil kommentere to af delene i lovforslaget vedrørende Energisparerådet og vedrørende VE-procesordningen, hvor der er en fristforlængelse. Det er de to elementer, som jeg lige vil koncentrere mig om.

Energisparerådet: Jeg bliver altid bekymret, når jeg kommer herop efter Enhedslisten og må erklære mig enig med Enhedslisten i, at vi er bagud i forhold til energieffektiviseringer i Danmark, og at det er et element i det, som Energisparerådet skal gøre fremadrettet. Derfor kan det med hensyn til den sammenstilling, der er af udfasningen af de fossile brændstoffer og energieffektiviseringerne, godt være, at vi alligevel skal fokusere meget på energieffektiviseringer, også andre steder, hvor der ikke er fokus på udfasning af de fossile brændstoffer. Så dem vil jeg gerne have med i udvalgsarbejdet for at se, om vi har lagt det rigtige snit lige der.

Med hensyn til fristforlængelsen i forhold til anmodninger om udbetaling af tilskud under VE til procesordningen er det jo noget, som vi har diskuteret i forligskredsen, og vi er endt på det her forhold, men en af forudsætningerne for det har været, at de aftaler, der er indgået mellem energiproducenterne og distributørerne, er, at man har kunnet ændre i de kontrakter, som har ligget. Der får jeg oplyst af Dansk Energi, og det fremgår af det materiale, som ministeren har fremsendt til partierne i forbindelse med de politiske forhandlinger, at der ikke er noget til hinder for, at netselskaberne kan indføje et forbehold i nettilslutningsaftalerne om, at ejere af VE-anlæg skal betale for nettilslutning, hvis anlægget først bliver tilsluttet i 2023. Men der har Dansk Energi så haft en diskussion med Forsyningstilsynet om at indføje sådan et nyt vilkår i nettilslutningsaftalerne, og Forsyningstilsynet har i et brev den 29. januar meddelt Dansk Energi, at det ikke er muligt uden videre at indføje sådan et vilkår i nettilslutningsaftalerne. Og det betyder jo så, at der stadig væk er en væsentlig usikkerhed, indtil Forsyningstilsynet godkender de aftaler, som producenterne kan indgå sammen med distributørerne.

Det, som Dansk Energi har fået ud af de diskussioner, er, at Forsyningstilsynet sådan set venter på Folketinget til at ændre forsyningsloven. Den kommer først til oktober 2021, og det betyder jo så altså, at der er en væsentlig forsinkelse i at indgå de her aftaler mellem producenter og distributører, som jeg håber at ministeren vil tage op og tage seriøst. For det var jo sådan set meningen med overgangsordningen, at det skulle gå nemt og gnidningsfrit. Men overordnet set støtter vi lovforslaget. Tak.

Tak. Så er det hr. Peter Seier Christensen. Det ser ud, som om det er den sidste ordfører, så derefter er det ministeren.

Tak for ordet. Det nærværende lovforslag vil tydeliggøre formålsbestemmelsen i lov om fremme af besparelse i energiforbruget og give bedre muligheder for at tildele tilskud til virksomhedernes energispareprojekter. Endvidere vil lovforslaget give bemyndigelse til, at offentlige finansielle foranstaltninger til fremme af energieffektive renoveringer i bygninger kan sammenkædes med planlagte og gennemførte energibesparelser som led i gennemførelse af bygningsdirektivet af maj 2018. Yderligere forlænges fristen for anmodning om udbetaling af tilskud under VE til procesordningen, hvis der allerede er givet tilsagn. Lovforslaget vil bl.a. give større fleksibilitet i tildelingen af tilskud til virksomheders energispareprojekter.

Selv om Nye Borgerlige hellere så en lettelse af skatten for virksomheder frem for tilskud, kan vi godt støtte en mere fleksibel tildeling, når tildelingen nu vil blive gennemført, og de øvrige elementer i lovforslaget kan vi ligeledes støtte.

Nye Borgerlige kan dermed støtte lovforslaget.

Tak for det. Og så er det ministeren.

Tak for det. Og tak til ordførerne for gode kommentarer til lovforslaget. I 2020 er der indgået en række ambitiøse aftaler på klimaområdet; dermed følger også et behov for at implementere. Klima- og energispareindsatsen skal gå på to ben. Dels skal der udvikles en ny ambitiøs klima- og energipolitik, dels kræver det, for at det skal have gang på jord, effektive implementeringer.

Dette lovforslag handler bl.a. om det sidste. Lovforslaget implementerer dele af klimaaftalen for energi og industri fra 2020, som næsten alle partier her i salen står bag. Med lovforslaget tydeliggør vi, at puljerne til energieffektivisering, som vi aftalte med energiaftalen fra 2018, kan målrettes mod udfasning af sort energi. Samtidig foretager vi en vigtig justering af erhvervspuljen, da ordlyden af loven bygger på energiaftalen fra 2018. Lovforslaget har derfor til formål, at klimaaftalen fra 2020 også afspejles i loven og beskrives i bemærkningerne.

Lovforslaget er et samlelovforslag, der omfatter ændringer af energispareloven, implementering af bygningsdirektivet og forlængelse af frister i VE til procesordningen.

Som et vigtigt element i lovforslaget skabes der hjemmel i energispareloven til at udmønte erhvervspuljen som aftalt i forligskredsen. Der er lige nu hjemmel til puljen i finansloven; den udløber med udgangen af 2021. Jeg er derfor optaget af, at vi får det fremtidige hjemmelsgrundlag i loven på plads. På den måde kan vi fortsat sikre store og vigtige energibesparelser i vores erhverv.

Samtidig ønsker jeg at kvittere for, at vi i forligskredsen har fundet frem til en effektiv og ambitiøs løsning for erhvervspuljen. Tidligere var puljen begrænset af, at der alene kunne gives tilskud til energispareprojekter, der vedrører procesenergi. Det er der i forlængelse af klimaaftalen blevet ændret på, så langt flere virksomheders og industriers energispareprojekter kan få tilskud og blive realiseret. Og lad mig her understrege, at der er tale om væsentlige energibesparelser, som bidrager til opfyldelsen af Danmarks energispareforpligtelser over for EU.

Energibesparelser er ikke kun vigtige, for at vi overholder vores EU-forpligtelser. Energieffektiviseringer kan bidrage til en omkostningseffektiv opfyldelse af vores klimamålsætning, ligesom energieffektiviseringer reducerer behovet for udbygning af infrastruktur og til et mere fleksibelt energisystem.

Med bygningspuljen, erhvervspuljen og skrotningspuljen, som blev vedtaget med energiaftalen i 2018 og udbygget med 2020-aftalen, sættes der nu for alvor skub i energibesparelser og udfasning af fossile brændsler i erhvervet og i de danske hjem. Med lovforslaget tydeliggør vi i energisparelovens formålsbestemmelse potentialet for udfasningen af fossile brændsler i forbindelse med energibesparelser og energieffektiviseringer. Det er et vigtigt bidrag på klimaområdet.

Muligheden for at ændre Energisparerådets navn bliver også slået fast med dette forslag. På den måde kan rådets navn afspejle det ønskede fokusområde for rådets virke. Energisparerådets forretningsorden og udpegning af formand og medlemmer foregår allerede administrativt, og det vil derfor være naturligt, at det samme gælder for rådets navn. Jeg vil samtidig gerne understrege, at jeg fortsat ser rådgivning og fokus på energieffektivisering som rådets fornemste opgave.

Lovforslaget har også til formål at implementere dele af bygningsdirektivet som følge af ændringen af direktivet i 2018. Ifølge direktivet skal det offentlige anvende kriterier, når der f.eks. udbetales støtte til energirenovering af bygninger. Kriterierne har til formål at sikre, at potentialerne i energirenoveringen realiseres mest muligt. Lovforslaget har til formål at etablere det nødvendige hjemmelsgrundlag. De konkrete kriterier vil blive udmøntet via en bekendtgørelse. Perspektivet med denne del af lovforslaget er som sagt, at vi får det fulde udbytte af energirenoveringer og samtidig lever op til vores EU-retslige forpligtelser.

Endelig foreslås det med lovforslaget, at fristerne for anmodning om tilskud til VE i procesordningen forlænges. Der er tale om forlængelse af frister, hvor der allerede er givet tilsagn. Forlængelse af fristerne er nødvendigt, for at en række virksomheder kan realisere deres VE til procesprojekter. Jeg er her optaget af at give de igangværende projekter og de deraf følgende CO2-reduktioner bedre forudsætninger for at blive realiseret.

Lovforslaget er som nævnt dels en implementering af eksisterende aftaler, dels en implementering af bygningsdirektivet. Jeg ser frem til at fortsætte de konstruktive drøftelser om lovforslagets enkelte elementer med Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, så vi sammen kan sikre gode rammer om den danske energieffektiviseringsindsats i fremtiden.

Med disse bemærkninger vil jeg anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Tak for det.

Der er heller ingen kommentarer til ministeren, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.