Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 9. marts 2021
Hermed følger besvarelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af spørgsmål nr. 6 til L 155,
forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om genteknologi og miljø (Gennemførelse af
ændringer i udsætningsdirektivet samt digital kommunikation) stillet den 9. marts 2021 af Erling
Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 6 til L 155
”Vil
ministeren redegøre for udviklingen i antal ansøgninger om udsætning siden vedtagelsen af
Barroso-direktivet i henholdsvis Danmark og EU? Hvilke forventninger har fødevareministeren til
udviklingen fremadrettet, herunder forventninger hvis ansøgninger om fortrolighed skal sendes til
Folketinget med henblik på afgørelse herom?”
Svar
Det kan oplyses, at der ikke har været indgivet ansøgning om dyrkning under udsætningsdirektivets del
C (markedsføring) efter Barroso-direktivets ikrafttræden den 2. april 2015 i Danmark eller resten af EU.
Ansøgninger om de tre Bt-majs, der blev forelagt for Folketinget i 2016, blev indgivet før Barroso-
direktivet trådte i kraft, men nåede at blive omfattet af reglerne om geografiske dyrkningsundtagelser.
På baggrund af den nævnte historik, er det efter Landbrugsstyrelsens opfattelse usikkert, hvorvidt der
vil blive indgivet ansøgning til Danmark i de kommende år under udsætningsdirektivets del C
(markedsføring).
Rasmus Prehn
/
Louise Piester
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk