Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
4. marts 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 155
Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi. (Gennemførelse af ændringer
i udsætningsdirektivet samt digital kommunikation).
Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
Spørgsmål 5
Vil ministeren uddybe det sidste afsnit af svaret på spørgsmål 1 til lovforslaget om, at
Danmark efter den foreslåede bemyndigelse kun vil skulle tage stilling til fortrolighed,
når der indgives ansøgning efter udsætningsdirektivet til Danmark, og at for ansøgninger
indgivet under udsætningsdirektivet til en anden medlemsstat end Danmark, og for an-
søgninger, der er indgivet under GMO-forordningen, vil det være henholdsvis en anden
medlemsstat eller EFSA, der skal træffe beslutning i forhold til eventuelle anmodninger
om fortrolighed? Og vil ministeren herunder redegøre for; 1) om Danmark bliver notifice-
ret om ansøgninger indgivet under udsætningsdirektivet til en anden medlemsstat end
Danmark, og om ansøgninger der er indgivet under GMO-forordningen, og 2) om Dan-
mark kan rekvirere oplysninger bag tilladelser til fortrolighed givet af andre medlemslande
eller af EFSA?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 8. marts 2021.
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1