Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 155 Bilag 1
Offentligt
2329994_0001.png
ONOAH
Friends of the Earth Denmark
København, 17. december 2020
Høringssvar til Forslag til lov om ændring af lov om miljø og
genteknologi (Gennemførelse af ændringer
i
udsætningsdirektivet og
digital kommunikation)
Resume
Det kan være vanskeligt at sige om situationen generelt bliver værre eller bedre med
horingsforslagene. Producenter og ansogere afpesticider og GMO har hidtil haft
en
accept af at de
kan holde data for deres produkter hemmelige, selvom udsætningsdirektivet ikke præcist
præciserede. hvilke data det handlede
om. men fra nu
af har ansogerne ikke tilladelse til at holde
data hemmelig, hvis det har betydning for risikovurderingen. Så det er en positiv ting.
Men på selv samme tid er Forslaget negativt i forhold til Danmarks og EU’s intentioner om at
imødegå klirnaforandringerne og til genskabelse af natur og biodiversitet. idet ansogerne
(industrien) nu udtrykkeligt har tilladelse til at udelade information om GMO—metoder herunder
DNA-sekvenser m.m., uden at samfundet kan være sikker på. at der ikke er undtaget noget. der er
vigtigt for risikovurderingen. Sameksistens mellem GMO-landbrug og konventionel og økologisk
landbrug er stadig ikke muligt, derfor vil dette lovforslag potentielt gå imod planerne om at øge
biodiversitet og natur generelt i Danmark.
-
Det vil sige, at der er positive elementer med dette horingsforslag. men lige præcist på punktet
angående GMO. er det et paradigmeskift. hvis vi tillader bioteknologi- og kemiindustrien at kunne
morklægge data
om
deres GMO-metoder, sekventering og det endelige produkt (de 5 punkter er
anfort i jeres horingsmateriale. og vi har indsat det i et senere afsnit i vores horingssvar).
Vi kommer afslutningsvis frem til nogle anbefalinger.
Baggrund
EU har vedtaget en ny forordning 2019/1381, kaldet åbenhed- og bæredygtighedsforordningen. Det
skal sikre større gennemsigtighed og bæredygtighed i fodevarekæden, herunder retten til offentlig
adgang til EV’s risikovurderinger af vigtige hensyn i fødevarekæden, herunder GMO’er.
Den nye forordning ændrer
på
regulativ 178/2002 i General Food Law (den generelle fødevarelov),
som indeholder generelle krav og principper i fødevarelovgivning. Blandt andet indeholder den
bestemmelser om EFSA, som EV nu kan stille større krav til og få adgang til. Samtidig ændres otte
andre forordninger og udsætningsdirektivet 2001/1 8/EC, så bestemmelserne deri er i
overensstemmelse med de nye bestemmelser i den generelle fodevarelov.
 L 155 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2329994_0002.png
Den generelle fødevarelov og udsætningsdirektivet indeholder allerede bestemmelser om både
gennemsigtighed og om at det er muligt at holde oplysninger hemmelige afkonkurrencemæssige
årsager, men begge bliver nu meget mere specificerede og detaljerede. Indtil nu er det blevet
accepteret at GMO-ansogere kan holde nogle oplysninger hemmelige om deres data, selv når det
har været vigtigt for risikovurderingen, selvom det dog ikke er specificeret i Udsætningsdirektivet,
hvad der kan holdes hemmeligt.
Indforelse af fortrolighedsordning i dansk lov
Med lovforslaget bemyndiges ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte en
ordning om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i forbindelse med en anmeldelse om
forhold, der er omfattet afudsætningsdirektivet.
Bemyndigelsen vil være begrænset således, at der alene kan fastsættes regler om fortrolighed i det
omfang, det er påkrævet efter udsætningsdirektivets art. 25.
Ændringerne i udsætningsdirektivet bliver inkluderet i genteknologiloven i Danmark, og det er
disse ændringer i udsætningsdirektivet der er vigtige for vores samfund. For det første at det er
specificeret meget mere, at information og data mm. anvendt i risikovurderingen skal være
offentligt tilgængelige. Det andet er at det specificeres mere, hvad der kan undtages fra offentlig
adgang. Dette sidste gælder således for de fem punkter: fremstilling. forbindelser., oplysninger,
DNA-sekvenser, forædlingsmonstre / strategier og metoder i produktionsprocessen. at medmindre
det er relevant for at vurdere sikkerheden. kan disse holdes hemmelige.
De oplysninger, der efter udsætningsdirektivets art. 25, stk. 3, skal kunne indrømmes
fortrolighed for, er oplysninger om:
Fremstillings- eller produktionsprocessen, herunder metoder og innovative aspekter heri, samt
andre tekniske og industrielle specifikationer, der er en fast bestanddel af denne proces eller
metode, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen at sikkerheden.
Kommercielle forbindelser mellem en producent eller importør og ansøgeren eller indehaveren af
godkendelsen, hvis det er relevant.
Kommercielle oplysninger vedrørende ansøgerens indkøb, markedsandele eller
forretningsstrategi.
Oplysninger om DNA-sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik på påvisning,
identifikation og kvantificering af transformationsbegivenheden.
Forædlingsmønstre og —strategier.
I den danske horingsmateriale har man holdt sig til kun at beskrive de ændringer, der sker i loven
om genteknologi, uden at sige meget om selve åbenhedsforordningen. Ændringerne til lov om
genteknologi vedrører kun, hvad der kan holdes hemmeligt, og der er ikke foreslået nogen
 L 155 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2329994_0003.png
bestemmelse om, at oplysningerne altid skal være offentlige.
Hovedindholdet i den foreslåede ændring siger: «[bjemyndigelsen vil være begrænset således, at
der alene kan fastsættes regler om fortrolighed i det omfang, det er påkrævet efter
udsætningsdirektivets art. 25.» Desuden står der: «Indrommelse af fortrolighed vil ikke have
betydning for, hvilke oplysninger der kan undtages fra aktindsigt efter miljooplysningslovens og
offentlighedslovens regler. De ændrede regler om fortrolighed vil således ikke føre til, at adgangen
til aktindsigt begrænses.>)
Dette er ikke desto mindre en vurdering og ikke det samme som at have en særskilt bestemmelse i
loven om, at information altid skal være offentlig, som udsætningsdirektivet nu ellers har lagt op til.
Dette bør ændres i forslaget, hvis lovændringen indebærer det på skrift antydet for Danmark.
For selvom det oplyses. at man ikke kan gore oplysninger fortrolige, som er vigtige for
risikovurderingen. INer vi os ikke overbeviste om. at det ikke netop kan være tilfældet alligevel.
For det Forste Fordi biotekindustrien netop påstår. at de produkter og metoder. som landbrugs- og
biotekindustrien benytter i udviklingen af nye GMO-organismer. planter og dyr, ikke indebærer
risici, og derl’or ikke er aF vigtighed for risikovurdering. Hvis lovændringen fortolkes på den måde.
kan det betyde. at landbrugs- og biotekindustrien ikke skal give samfundet [‘uld adgang til data om
deres produkter. herunder hvordan det er udviklet, eksempelvis hvorledes GMO-fro og GMO-såsæd
blev udviklet i laboratorierne.
Vi vil som samfund ikke kunne få aktindsigt i de frø og såsæd. biotekindustrien sender tid på
markedet i fremtiden og på de fulde data om de GMO-produkter.
som
måske ender på markerne
og
i vores natur.
—
I lelt konkret kan det betyde, at både informationer
om
metoden der anvendes i udviklingen af
GMO-produkter (eksempelvis Crispr-metoden, som er den metode biotekindustrien satser hårdest
på) og det endelige GMO-produkt. morklægges. Produkter, som er udviklet med de nye
genteknikker såsom Crispr. Talen. 0DM mli.. bliver uigennemsigtige.
Vi
vil ikke kunne vide hvad
vi lægger på vores tallerkner.
En industri, der igennem årtier, har vist sig Først og fremmest at tænke på egen okonomi. Frem for
at
bekæmpe klimaforandringer. sult og fattigdom. Pntent-problematikkerne er ikke bare risikabelt l’or
landmændene, men for hele vores samfund. Jo mere ud aF”biotek-vejen” vi betræder vores veje i
forhold til hvordan vi producerer vores fodevarer.jo mere afhængig vil landmænd. detailhandlen og
Forbrugerne blive al’ biotekindustrien. For de vil komme til at eje vores såsæd.
Hvis vi ikke kan få aktindsigt i. hvilke GMO-metoder. der bliver anvendt, vil vi ikke kunne forstå
årsag-virkningsmekanismerne bag de alùroder. vi spiser. og som ender i vores natur.
Det vil være at sætte demokratiet ud af kraft i Forhold til fuld transparens i de organismer. som
designes og som har virkninger på okosystemerne. og potentielt kan ændre alt levende liv. Denne
boring er i sin essens paradoksal. idet den ønsker at give gennemsigtighed på mange andre områder.
[eks. pesticid-området. men så giver den bedre betingelser for netop de nye GMO-teknikker.
CRISPR. Talen. 0DM etc, som i langt hojere grad end pesticiderne kan ændre liv Fra ét afkom til
det næste.
 L 155 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2329994_0004.png
Anbefalinger
Vi har i NOAH valgt at fremlægge de ændringsforslag, som vi mener er det væsentligste og helt
centrale for befolkningens ret til åbenhed angående sikkerheden afde produkter, som er beregnet til
foder- og fødevarer.
De sidste to punkter. d) og e) i horingsmaterialet. om at:
d) DNA-sekvenser og om avlsmonstre og avlsstrategier: bor ikke skrives ind i den generelle
lhdevarelovgivning. De bor kun være i genteknologilovgivningen. dvs. udsæltelsesdirektivet og
lhdevare- og foderforordningen. Det gælder derfor især for GMO-ornrådet. Den generelle
fodevarelov har et afsnit
0111
‘Den kvantitative sammensætning af. hvad der er genstand for
anmodningen”, og det er muligt, at det kan også lbrtolkes som en DNA-sekvens.
DNA-sekvensen uden for den genetiske ændring, der er nodvendig for påvisning. bor ikke ktinne
holdes hemmelig, fordi der kan have været andre ændringer i DNA’et. der har betydning for
risikovurderingen. ikke mindst med genredigering. Det kan ikke skade ansogere at give adgang til
data for sekventering. når de har patentbeskyttelse. Vi anbefaler at argumenterne iTestbiotechs
llrieflng 26-11-2018 læses og anvendes i dansk kontekst ift. dette horingslovforslag. (Vedhæftet til
vores horingssvar er “1111’ recommendations
on
changes
of
FtJ Regulation I 782002”).
e) Hemmeligholdelse af avlsmonstre og avlsstrategier: Det er vigtigt aL vide. hvad der er det
nærmeste ikke-genetisk modilieerede genetiske forhold at sammenligne med. Det bliver også
beskrevet godt af’l’estbioteehs Briefing 26-1 1-2018. og vi anbefaler at argumenterne iTestbiotechs
I3rieflng 26-11—2018 læses og anvendes i dansk kontekst ill, dette horingslovlbrslag. (Vedhæftet til
vores horingssvar er “i’B’F recommenduLions
on
ehanges of liii Regulation 178 2002”).
Oplysninger om frernstillingspmcessen. feks. C’ RISPR er vigtig For risikovurderingen afGMO’er.
sä den bor ikke holdes hemmelig.
Der vil være en fortolkning aL hvad der kræves for oflëntliggorelse For i væsentlig grad at skade
virksomhedens interesser’,
og
hvad ‘information, der er relevant for sikkerhedsvurderingen” vil
betyde.
På den ene side giver det storre rettigheder til ansøgere, når de er speeiflceret i loven, hvad de kan
holde hemmeligt. Når det ikke blev speeifleeret. ktinne man arbejde
for
at sikre, at de ikke længere
ville blive accepteret
for
så meget hemmeligholdelse. På den anden side er det mere forudsigeligt,
når det er speciflceret.
NOAH anbefaler at implementere en
ity
paragraf i de nodvendige danske love i henhold til
horingen angående “forslag til ændring af lov om miljo og genteknologi”, således at:
“I tilfælde
af
Udsættelse skal oplysningerne altid være offentlige.”
Med Venlig I lilsen.
NOAI I
—
Friends of the Earth Danmark
IngerA Vedel, Inge Ambus og June Rebekka Bresson
 L 155 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2329994_0005.png
TESTBIOTECH Briefing 26
-
11 -2018
•
Voting recommendations on proposed
changes
of
Regulation 178/2002
“transparency and sustainability of
the EU risk assessment in the food chain”
TEsT
BIOTECH
Testbiotech e. V.
Institute for Independent
Impact Assessrnent
n
Biotechnoogy
1. Jntroduction
Testbiotech’s (www.testbiotech.orpj activities includes the impact assessment of modern
biotechnology, in particular from the perspective of health and environmental goals. We are a non
profil, science-based organisation and strictly independent of regulated industries. We have
followed the work of EFSA for around ten years and provided input on public consultations, such as
those in the context of GMO authorisation. Consequendy, we are very familiar with many of the
topics flow being discussed in the context of Regulation 178/2002. Further, to ensure the quality of
our input, we also commissioned and published a legal dossier wdtten by the well-known Eli legal
expert, Professor Ludwig Kraemer (Iiitp:!/vw.tesihiotechtwginnde;2248).
2. General Comments
It is important to improve access to information and transparency, to provide more independent
research and to strengthen the precautionary principle. Testbiotech cannot agree with the proposal
of the EU Commission in so far as it would exclude some important data from becoming accessible.
We also are concemed about amendments made by Members of Parliament, which would
substantially delay access to the relevant information. Therefore, we hope the Parliament will
support in particular those amendments that aim to strengthen the protection of health and the
environment. In this regard,
it
will be necessary to support several amendments currendy not
covered by the Compromise Amendments. An overview of those amendments is given in our
briefing.
3. Comments on Compromise Amendmenis
Many of the Compromise Amendments are a step in the right direcdon and can substanflally
improve the proposal of the Commission. However, we are concemed about Compromise
Amendment 5, which would allow several representatives of regulated industry to become members
of the Board of EFSA. The apphcants (industry) are in continuous contact with EFSA during the
process of risk assessment while the public is not. Further, indusuv can partidpate in all public
consultations and hearings. Parlament should not aflow regulated indusuy to increase its influence
on the work of EFSA since this might endanger the credibility and tmst in the work of the aurhoriry.
4. Important issues not sufficiently taken on board by the Compromise Amendments
Access to information and transparency
Amendments such as 440-442 are important to prevent industry from claiming confidential business
information in regard to documents that are highly relevant for risk assessment. More specifically,
amendments such as 443-446 ensure that information on inserted or technically engineered DNA
can also be accessed by independent experts (please see below for detailed argumentation).
1
 L 155 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2329994_0006.png
Protection goals
Based an the reasoning presented in the legal dassier, we support the idea of integraùng
environmental protechon an a wider basis and giving more weighi to the precauhanary principle.
There[ore, we beheve that in parficular amendments e.g. 64, 65 and 183-185 are very impartant
(please see below for detailed argumentation).
More risk research and better data
We support the idea that additional studies can be commissioned to investigate specific areas of risk
assessment in more detail. In addition, we think it is important that the EU Parliament and interested
public can also have their say an the selectian af topics and prajects. Therefore, amendments such
as 139 and 305 are very relevant. Further, we appreciate that the issue of combinatarial effects,
which up until now are nat taken into accaunt by EFSA, is reflected in some amendments e.g. 176
and 315 (please see below far detailed argumentatian).
Amendments that should be rejected
There are a few amendments which we are cancerned about because they might unduly restrict
access:
• For example, If data are made public at a late stage af the pracess this could create a huge
problem for thase experts wanting to analyse and comment an
it
within the short time lines
given for public consultations.
• Further, If criteria such as GLP standards are used to restrict data being taken into account,
this can substantially damage risk assessment. II is very important that all relevant data and
publications are duly taken into account.
• Finally, we do not think that a new process for appeal should be established for regulated
industries. The applicants (industry) are continuously in contact with EFSA during the
pracess of risk assessment, while the public is not. Thus, industry should not be allowed to
put even more pressure an EFSA dLlring and after
the risk assessment. We shauld nat forget
that industry has access to Eli courts if they de nat agree with the autcome of risk analysis
and decision-making.
Same relevant recommendations for vating an the amendments are tabled belaw.
Please suppori
Topic
Give more weight to the protection goals
such as human and animal health as well as
the environment.
lmprove transparency and access to data
Amendment Number
64, 65, 73, 75, 77, 78, 79, 100, 111, 148, 161, 183,
184, 185.
122, 144, 145,148, 150, 154, 155, 161, 165, 167,
169, 328, 329, 331, 338, 342-343; 347,
348,
351,
353, 355-360, 362-369, 371-375, 377-384, 383-387,
389-393, 394, 396-399, 406-410, 412; 413-417, 419-
424, 426, 427, 439, 440-442, 443-446, 450, 452-
457, 458-46 1, 464,465,468-473,475,477-480,
483-489,491-495,496-497,499-501,502-506,511-
514, 516-523, 524, 526, 529, 530, 532-535, 537.
171, 172, 186.
93, 103, 107, 240, 241.
132, 139, 176, 232, 233, 305, 307, 308, 315.
lmprove public communication
lmprove the work of EFSA and strengihen
lrs
independence
lmprove science and risk research
2
 L 155 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2329994_0007.png
[iasereject
fop’
Timely access to data should not be
disabled
Industry should
flot
be allowed to increase
pressure on EPSA
Usage of relevant data and! or access to it
should flot be resiricted by too narrowly
defined criteria
ArnendrneFTiüer
291, 334, 354, 404, 413, 414,449,451,463,466,
474, 476, 481, 482, 498, 525, 527, 528, 531.
146, 400, 407.
112, 118, 124, 135, 299, 311, 335, 349, 350, 352,
361, 370, 376, 395, 401,411, 515, 536.
5. Further arguments and considerations:
Give more weipht to the protection of the environment
It has been suggested that Articie 192(1) TFEU is added as a supplementaty legal basis, as the
praposal directly concems (EU) enviranmental law. Indeed, Directive 2001/18 an the deliberate
release inta the environment of GMOs, Regulation 1829/2003 af GM food and feed, and Regulation
1107/2009 an plant protection products (pesticides), which are all to be amended by the future
Reguladon, directly concern the cultivation of plants, the use of pesticides an land and in
agricuhural activities, and the authorisation for putung GM products lita circulatian. Furthermare,
EFSA nat only assesses risks to health but also enviranmental risk, far example, the import and
cultivadan af GMOs.
Strenathen the precautianarv principle
The pravisianal character af measures an the basis af the precautianary principle cantradicts very
clearly the basic appraach adapted by Regulatian 178/2002 that the Cammission itself formulated
as
fallaws (Cammissian, Praposal (fn.1, abave), p.2 and 3, and Recitals 16 and 22.’): ‘Current
pracedures are based an the principle that
it is far
the applicant to prave that the subject matter af an
autharisatian procedure complies with Union safety requirements given the scientific knawledge in
its passessian. This principle is based an the premise that public health is better pratected when the
burden is an the apphcant ta prove that a particular food of feed is safe priar to its placing an the
market, instead af the public autharities having to prove that
it is unsafe”.
Following this basic appraach, in cases af technical, scientific ar ather uncertainty, the EU
institutians nat only have an obligadan to take pravisianal measures, they shauld also pratect the
enviranment which inciudes the pratecflan af human health by nat authorising the substance ar
praduct in questian. It is then up to the applicant to dissipate any doubt by intraducing new
infarmatian. This is the only pracedure in line with the precaudanary principle.
-
-
Transparency
The Commissian prapases that it may be acceptable to treat the fallawing information
confidentially:
(a) DNA sequence information, except for sequences used far the purpose of detecdon,
idendficatian and quantificadon of the transformadon event; and,
(b) breeding patterns and strategies.
There are good reasons not to follow this prapasal:
• The DNA sequences are highly relevant far risk assessment:
The DNA sequences have direct implicatians far the biological quality af the
intended gene
products, such as Bt taxins. These toxins as expressed in the plants are nat praduced from a DNA
3
 L 155 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2329994_0008.png
that is identical to the naflve variants
25
found in soil bacteria. In most cases, the DNA is truncated
or changed in Hs stmcture to render II more efficient. These changes in the structure of the DNA are
highly relevant for environmental risk assessment as well as food safety. If the sequences are flot
disciosed, experts cannot assess the risks independendy from industry and authorities. Ihus, the
public would not have access to information that is highly relevant for risk assessment. There is no
need to treat this information as confidential since the relevant sequences are eligible for patent
protection in Europe.
Furthermore, the DNA sequences of the gene constructs and the stmcture of the DNA at the site of
insertion is also highly relevant for risk assessment of
unintended
gene products e.g. natural genes
can be interrupted by the insertion of the addiflonal DNA. Further, open reading frames can emerge
unintentionally and give rise to unintended gene products. Currently, EFSA does not fully assess
these gene products. For example, gene products that are not translated into proteins are completely
ignored.
If the relevant DNA sequences are not disclosed, the public will have no access to information that
is highly relevant for risk assessment.
• Breeding patterns are relevant for risk assessment for the following reasons:
EU regulation requests that the comparator for GMO risk assessment is chosen from a similar
genetic background. For example, plant varieties can largely differ in this respect, therefore the
“isogenic line” is the best comparator. To get a proper understanding of why a plant / organism is
chosen as comparator or reference line, the breeding pattem has to be known. The breeding pattern
is further highly relevant for risk assessment of stacked events. In tI-is case,
it
is not only relevant to
know how the stacked event was created from parental plants, bur also why and how the comparator
was chosen. This information is highly relevant for the so-called comparative approach in dsk
assessment. Interestingly, chis information is currently available to the public. Refusing access to
this information in future would contradicr FU regulation and decrease transparency.
Combinatorial effects
Where in regard to risk assessment of specific products the expertise of several expert panels and
units is involved, the EFSA and the Commission have to ensure sufficient interface between the
relevant sectors to close potential gaps between those sectors, and establish the overall safety of the
products before they are placed on the market. This is especially relevant for the interface of GMO
and Pesticide Legislation and the assessment of combinatorial effects of residues from spraying
with the complementary herbicide.
Further, the gaps between the tasks of the national authorities and those of EFSA have to be taken
into account. Whereas (as long as) risk assessment of additives being used in commercial
formulations of herbicides is the rask of the Member States, the risk5 of residues from those
additives is the task of EFSA if ffiey are present in imported food from outside of the Eli. To
support EFSA in their rask, Member States have to make fully available all relevant information
about the formulations and addftives used in the Member States without any restricdons on
confidentiality.
In general, where specific pattems of residues from spraying and / or other stressors, such as
potentially toxic substances, are supposed to be present
ifl
specific products, these residues and
stressors must not only be assessed in isolation, but also
ifl
combination.
4
 L 155 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2329994_0009.png
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
15. december 2020
nr. 2020-11-0526
Dok.nr.
Sagsbehandler
Sam Koch Jergensen
Sendt til: miliobio(äIhst.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljø og
genteknologi (Gennemførelse af ændringer af udsættelsesdirektivet
og digital kommunikation)
Ved e-mail af 27. november 2020 har Landbrugsstyrelsen anmodet om Datatilsynets eventu
elle bemærkninger til ovenstående udkast.
Udkastet giver ikke umiddelbart Datatilsynet anledning til konkrete bemærkninger.
Datatilsynet forudsætter! at reglerne i databeskyttelsesforordninge& og databeskyttelseslo
ven2 vil blive iagttaget i forbindelse med eventuel behandling af personoplysninger foranledi
get af lovforslaget, herunder særligt databeskyttelsesforordningens artikel 32.
Datatilsynet skal derudover henlede opmærksomheden på, at det følger af databeskyttelses
lovens
§
28, at der ved udarbejdelse at lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende
generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med be
handling at personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet.
Med venlig hilsen
Sara Jørgensen
Datatilsynet
Cad Jacobsens
vej
35
2500 Valby
T 3319 3200
[email protected]
datatilsynet.dk
CVR 11863729
1 Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU)
20161679
af 27. april 2016 om beskyttelse at fysiske personer i forbin
delse med behandling at personoplysninger og om fri udveksling at sådanne oplysninger og om ophævelse af dimktiv 95/46
EF.
2 Lov nr 502 at 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til fomrdning om beskyttelse at fysiske personer forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling at sådanne oplysninger (databeskyftelsesloven).
 L 155 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2329994_0010.png