Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 155:

Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi. (Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet og digital kommunikation).

Af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn).

(Fremsættelse 03.02.2021).

Mødet genoptages.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tusind tak for det. Inden vi starter, har jeg en indrømmelse til salen, og det er, at da jeg sad og udarbejdede den her ordførertale, tænkte jeg, om der ikke er et eller andet i det her lovforslag, som kunne give anledning til en lille sjov replik eller en humoristisk bemærkning, og der må jeg bare sige, at det er der ikke. Det er teknik, når det er mest teknisk, og det handler jo simpelt hen om at implementere ændringer i udsætningsdirektivet som følge af den nye åbenhedsforordning.

Det er det, jeg vil betegne som et lille og teknisk lovforslag, der opdaterer teknologiloven på to punkter: For det første foreslås det, at kommunikationen mellem virksomheder og offentlige myndigheder digitaliseres og forenkles, så virksomheder skal bruge nogle særlige digitale dataformater, når de søger om tilladelse til udsætning af gmo. For det andet ændres der på, hvilke oplysninger der kan anses for fortrolige, når man søger om udsætning af gmo. Med ændringen vil det i udgangspunktet være sådan, at oplysninger offentliggøres straks efter anmeldelse med undtagelse af en liste over oplysninger, der kan være fortrolige. Det er vigtigt, at vi har åbenhed omkring gmo-området. Så der er i hvert fald herfra, om jeg så må sige, tillid til risikovurderingerne.

Med lovforslaget vurderer jeg faktisk, at der skabes mere åbenhed og klarhed om gmo-områderne om, hvornår oplysninger er fortrolige eller ej, og samtidig stilles der krav til bestemte digitale dataformater, der skal bruges ved ansøgningerne om tilladelser til udsætning af gmo. Det kan selvfølgelig godt være, at der har gemt sig en lille knast inde i de her meget tekniske detaljer, og jeg er som altid meget åben over for at diskutere eventuelle detaljer i forbindelse med en udvalgsbehandling, men som jeg læser lovforslaget som fremsat her, er det med de bemærkninger noget, som den socialdemokratiske folketingsgruppe kan støtte.

Tak for det. Der er nogle korte bemærkninger. Først er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg er da glad for at høre, at den socialdemokratiske ordfører også kan støtte det her lovforslag, som vi er helt enige i jo ikke sådan er det mest sprælske, hvis man skal sige det på den facon. Men det er jo også fint nok, at det mest sådan er af teknisk karakter. Så kunne det også være godt nok lige at runde med hinanden, at det sådan set er godt i den forstand, at man skal have belyst tingene godt og grundigt, når man kommer frem til de enkelte sager.

Så det, der kunne være godt også lige at få bekræftet med hinanden, er, at vi har sådan en lidt åben tilgang til det omkring gmo. Jeg tænker også på, at når man har besøgt kartoffelmelscentraler osv., ved man, alt kartofler jo er en højværdiafgrøde. Hvis man hen ad vejen også kunne få udviklet nogle afgrøder på kartoffelområdet f.eks., som man ved hjælp af de her teknologier kunne komme frem til at sprøjte mindre, så er det et sted, hvor det jo i hvert fald kan vække interesse. Så kan der være andre sager, hvor vi siger, at vi ikke vil benytte os af den her teknologi. Så er det også i det perspektiv, at Socialdemokraterne ser den her teknologi og det her lovforslag, som sådan set nok er teknisk, men det er sådan set godt, for det sikrer, at vi kan komme til bunds i de enkelte sager, når de hen ad vejen formentlig vil komme?

Ordføreren.

Tusind tak til Venstres ordfører. Der skal jo ikke herske nogen tvivl om, at åbenhed omkring oplysninger er rigtig, rigtig vigtigt. Derfor har det også ligget mig meget på sinde at prøve at dykke ned i, når man snakker om den her fortrolighed i nogle oplysninger, om det så betyder, at man kan mørklægge oplysninger. Der kan jeg bare sige, at det betyder det ikke, for det er jo stadig Landbrugsstyrelsen, der træffer afgørelserne om fortrolighed.

Så jeg vurderer faktisk sådan helt overordnet, og det kan vi jo også tage en grundig udvalgsbehandling om, at det her skaber mere klarhed, mere åbenhed, og så synes jeg faktisk også, at vi kan tillade os at sige, at det skaber en mere enkel tilgang til det.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Så kan vi spørge uden at gentage det hele: Har Socialdemokraterne så også der, hvad jeg sådan set fornemmer, den åbne tilgang til det, når der vil komme nogle forslag, konkrete afgrøder, konkrete situationer, at man så vil sige ja eller nej til at anvende den her teknologi og se på det fra sag til sag? Så hvis det er noget, hvor der kan være noget godt i det – nu nævnte jeg det om kartofler før – så kan det være noget, man kan sige ja til. Og så kan der være andre situationer, andre afgrøder, hvor man siger, at nej, der vil være nogle risici ved det, som vi ikke vil løbe, og så kan man så sige nej i de situationer. Er det sådan, jeg kan forstå Socialdemokraternes generelle tilgang til det her omkring gmo?

Ordføreren.

Nu vil jeg nødig lægge, om jeg så må sige, hovedet på huggeblokken i forhold til de helt konkrete ting. Der siger Venstres ordfører jo også, at det må man se på fra gang til gang. Men jeg tror, at Venstres ordfører kender min tilgang til hele det her område, som er, at vi skal være åbne. Vi skal have åbne arme i forhold til det nye, og så skal der naturligvis være en meget grundig kontrol med tingene.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, der skal være åbenhed omkring det her, og jeg synes jo, at det er lidt mærkeligt at skulle lovbehandle noget her, hvor der ikke engang i lovbemærkningerne eller i baggrundsmaterialet står noget som helst om, at Miljø- og Fødevareudvalget i enighed sådan set afgav en betænkning tilbage den 12. maj 2016, hvor vi fastslog, at det ikke var ministeren, der havde beføjelse til at tillade gensplejsede afgrøder ude i vores landbrug, men at det var noget, der skulle forbi Miljø- og Fødevareudvalget. Jeg kan se, at der er enkelte medlemmer, der sidder og nikker lidt, så vi er måske to, der kan huske det.

Nu har vi så et lovforslag her, som forholder sig meget til, hvad det er for nogle oplysninger, der skal til offentligheden, når vi har med gmo-sager at gøre, og også den nye CRISPR-metode. Der synes jeg, at det er helt forkert, at ministeren har en kompetence til at fastlægge, at nogle ting skal være hemmelige. For hvad er det for nogle sekvenser, som man arbejder med? Det bør der være offentlighed omkring. Kan ordføreren ikke se det?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne være med til i forbindelse med en udvalgsbehandling at prøve at dykke yderligere ned i det her. Men det er faktisk noget, jeg i min forberedelse har brugt lidt tid på at blive klogere på, og det, jeg i hvert fald er blevet klogere på, er, at reglerne for aktindsigt jo stadig gælder. Jeg forstår også, at der ikke er ting, der som sådan kan mørklægges i forhold til oplysninger, da det jo stadig er Landbrugsstyrelsen, der træffer afgørelser om fortrolighed.

Men hvis ordføreren har opdaget en sten i skoen eller for den sags skyld noget, som ordføreren mener at der bør kigges yderligere på eller der yderligere bør bores ud, så er jeg da helt overbevist om, at det er noget af det, vi kan tage i en udvalgsbehandling. Det er noget af det, som jeg tænker at ministeren også vil svare på efterfølgende. Men jeg vurderer faktisk det her som en opgradering, også i forhold til åbenheden, men der kan vi jo se forskelligt på det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg læser teksten sådan, at der er nogle oplysninger omkring dna-sekvenser og forædlingsmønstre og -strategier, som det her lovforslag giver mulighed for der er lukkethed omkring. Det synes jeg der skal være åbenhed omkring. For det, vi skal beskytte, er jo, at der ikke kommer noget gensplejset ud i vores natur, som vi ikke vil have. Og det kræver altså, at der er åbenhed omkring tingene. Så jeg synes, det er rigtig godt, at ordføreren er åben over for, at vi skal have mulighed for at se på ændringsforslag til det her lovforslag i udvalgsbehandlingen. Så tak for det.

Ordføreren.

Det vil jeg bare medgive ordføreren er rigtigt forstået. Men som udgangspunkt er min opfattelse, at det her forslag faktisk skaber øget åbenhed. Men lad os få en udboring af det.

Tak, og så er der en kort bemærkning fra hr. René Christensen.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Lidt i forlængelse af det tidligere indlæg, og også i forhold til det første fra hr. Erling Bonnesen: Der er ligesom to ting i det her. Den ene er egentlig god nok; at vi får nogle ens regler og får noget åbenhed, at vi får en ens måde at kommunikere på, og dermed får vi også ens konkurrencevilkår for alle producenter af fødevarer, som sælger i EU. Det er sådan set positivt.

Det andet, der ligger i det, er lidt det, som hr. Søren Egge Rasmussen også er inde på; at der jo også i virkeligheden er en bemyndigelse til ministeren. Og der ligger en form for vurdering i det. Sådan læser jeg det i hvert fald: Det vil skulle være en forudsætning for, at der meddeles fortrolighed, at den virksomhed, der ønsker fortroligheden, fremlægger en verificerbar begrundelse.

Det tror jeg der er rigtig mange virksomheder der vil kunne gøre, hvis der er noget, der sådan er lidt folkelig modstand imod, og hvis de ikke lige har lyst til det, så vil de nok kunne lave det ret verificerbart. Og derfor synes jeg, det er meget vigtigt – og det er ikke, fordi jeg har mistillid til den nuværende minister, og jeg håber heller ikke, jeg får det til den kommende minister – altså i forhold til, at vi nemt kan komme til at stå i den situation, at den beslutning skal træffes af en person: den til enhver tid siddende minister. Og det synes vi i Dansk Folkeparti er ærgerligt.

Vi synes faktisk, at man skal holde fast i, at den beslutning, der er, tager man i udvalget. Og jeg tror såmænd sagtens, at udvalget – og der er selvfølgelig også et flertal, der kan trumfe noget igennem der – kan træffe nogle gode beslutninger, også i forhold til at der skal være fortrolighed.

Ordføreren.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen. Vi har også haft lejlighed til lige at drøfte det her bilateralt, hvor vi også har givet hinanden håndslag på, at det vil vi lige prøve at drøfte med hinanden. Men som udgangspunkt vil jeg bare sige, at det ikke er sådan, at jeg står på Folketingets talerstol og siger, at hvis magten skifter, har man automatisk mistillid til nogle ministre. Det hører jeg heller ikke Dansk Folkepartis ordfører siger.

Som udgangspunkt betragter jeg faktisk de ministre, vi har i Danmark og op igennem historien, uanset om de er fra rød side eller blå side, som fremmeste repræsentanter for det danske folkestyre, og at de også har en intention om, at tingene skal være åbne, at tingene skal være tilgængelige.

Som jeg læser verifikationen her, handler det også om, at der skal være nogle meget, meget brugbare argumentationer, hvis noget, om jeg så må sige, skal tilbageholdes. Men det er jo derfor, vi har en udvalgsbehandling i Folketinget: Det er også for at få boret det her fuldstændig klart og tydeligt ud. Men altså, i forhold til mit udgangspunkt og i min ordførertale har jeg lagt vægt på, at som jeg ser det, så skaber det faktisk den nødvendige åbenhed.

Tak. Hr. René Christensen.

Tak for det. Det er jeg rigtig glad for Socialdemokratiets ordfører siger. Vi plejer også at have et godt og fortroligt samarbejde omkring det. Det, man bare skal være opmærksom på vi taler om her, er jo altså, at man ændrer direktivet. Og det er altså en udsætning i miljøet af genmodificerede organismer, som vi sender ud. Og der må man bare sige, at det her ikke er noget, man skal være bange for. Det er heller ikke noget, man sådan skal være imod. Men det er i hvert fald noget, man skal være agtpågivende over for. Og derfor tror jeg bare, at man på tværs af partier, på tværs af politisk observans, har en interesse i, at når man træffer de her vidtrækkende beslutninger, så gør man det også i enighed og i hvert fald i drøftelse med hinanden. Men tak for svaret.

Ordføreren.

Ja, og der skal vi også have med i hele den betragtning, synes jeg, at Danmark jo tidligere støttede en rådsbeslutning om, at Europa-Kommissionen skulle gennemføre en undersøgelse af status på nye teknikker. Og som jeg forstår det, er det arbejde færdigt her i april 2021, og der synes jeg sådan set også, at når det arbejde er færdigt, fra EU's side, så vil det være helt nærliggende – og det kan hr. René Christensen måske også være med til at fremskynde – at det er noget, som man i udvalget, i og med at hr. René Christensen er formand for udvalget, også er nysgerrige på, om jeg så må sige.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiets ordfører, men vil ordføreren lige gøre klar til den næste med lidt afspritning? Det er meget fornemt med servietterne. Tak for det. Tak til Socialdemokratiets ordfører.

Så er det Venstres ordfører hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan med det samme sige, at vi i Venstre støtter det her lovforslag, som vi behandler i dag. Det er jo et lovforslag, som bringer den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og det er i forbindelse med en række ændringer af forordninger og direktiver osv. inden for gmo-området. Det er godt at få det på plads. Da det allerede har været gennemgået af den tidligere ordfører, vil jeg ikke gå ind i alle detaljer ud over at sige, at selve indholdet i lovforslaget jo betyder, at der fremover sikres en større gennemsigtighed i risikovurderingerne. Det synes vi er godt, sådan som det allerede har været oppe i debatten, så det kommer til at gå for sig i fuld åbenhed, så vi kan tackle de her enkelte sager, og så vi kommer godt og grundigt rundt om det. Og i de situationer, hvor vi synes det er noget, der gør noget godt for vores erhverv og produktion, og hvor det kan gøres sikkert og godt, vil vi selvfølgelig sige ja til det. Så kan der være andre situationer – det må vise sig, om de kommer – hvor vi synes vi så ikke vil benytte os af den teknologi, og så vil man selvfølgelig afvise det. Derfor er det sådan set godt at få det her på plads. Og som allerede sagt, støtter vi lovforslaget fra Venstres side. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Venstres ordfører. Venstres ordfører må også gerne gøre klar til den næste ordfører, som er fra Dansk Folkeparti. Sjældent har der været så rent i Folketingssalen. Tusind tak.

Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen.

Tak for det. Som de tidligere ordførere har sagt, er det her jo EU-lovgivning, vi skal implementere, og som udgangspunkt er det sådan set også positivt nok, at man skal det. Det giver, som jeg tidligere har sagt, også i mit spørgsmål, ensartethed. Det giver også sikkerhed, og det giver lige konkurrencevilkår i forhold til de fødevarer, som vi har. Derfor er det godt.

Det, der så også ligger i det, er den måde, vi vælger at implementere det på, hvis man siger ja til det forslag, som ligger her. Her ligger der jo bl.a., at man gør det med en ministerbemyndigelse. Det er sådan set ikke EU, der beslutter, at det skal være på den måde. EU beslutter, at vi skal indføre det, men ikke hvordan vi skal gøre det. Der, hvor vi ser, at der kan være en udfordring – og igen vil jeg også gerne sige, at det bestemt ikke er af mistillid til den nuværende minister og heller ikke til de kommende ministre – er i forhold til at der er en mulighed for, at man kan få fortrolighed. Det vil sige, at det ikke bliver offentligt tilgængeligt. Det bliver ikke en offentlig debat, man kan få omkring en fødevare. Det bliver ikke en offentlig debat, man kan få omkring eksempelvis levende dyr eller andre, hvor man jo faktisk, som der også står, har mulighed for udsætning af genmodificerede organismer i miljøet. Det vil sige, at det faktisk er en organisme, som kan være levende, og som er genmodificeret.

Der kan være gode argumenter for, at man skal gøre det. Der kan også være gode argumenter for, at man ikke skal gøre det. Derfor mener vi jo, at man i hvert fald bør have en debat i Folketinget blandt Folketingets partier og i særdeleshed også i Miljø- og Fødevareudvalget. Derfor er vi sådan lidt skeptiske over for, at vi giver en ministerbemyndigelse til at vurdere, om der skal være fortrolighed i de enkelte sager. Det vil vi selvfølgelig tage op i udvalget, og vi håber på, at vi kan lave en bred aftale omkring, hvordan vi får rammet det ind på en måde, således at det er Folketinget, der kommer til det. Det er formodentlig i nogle meget, meget få tilfælde, at man vil benytte sig af den her mulighed for, at der skal være fortrolighed, altså lukkethed. Forslaget her går jo ud på, at der skal være åbenhed, men der er også en mulighed for, at man kan lave lukkethed, og det mener vi i hvert fald så bør ske i et samarbejde blandt partierne og på den måde, som Folketinget til enhver tid er sat sammen på – altså et flertal, der beslutter det, og ikke en enkeltstående minister. Det vil vi tage op i udvalget og håber, at der vil blive taget pænt imod den debat, som vi skal have der.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er glad for at høre, at ordføreren har den tilgang, at vi skal have åbenhed omkring de her gensplejsede afgrøder, eller hvad det kan være for nogle organismer. Vi har jo tidligere haft nogle gode gmo-processer, hvor vi bl.a. tog til Spanien og besøgte gmo-producenter og faktisk havde møde og dialog med Greenpeace og andre gmo-modstandere, samtidig med at der var nogle landmænd i det samme lokale. Det var lidt unikt – kaffe med Monsanto og den slags.

Da vi så kom hjem, besluttede vi så at skrive den her betænkning, som jo stadig væk er gældende. Jeg synes, det er lidt spøjst at opleve, at den betænkning slet ikke ligger til grund her. For vi har det dilemma, at hvis der skal være lukkethed om noget af det her om gmo-afgrøder og vi så har den betænkning, som stadig væk er gældende, og som vi i Miljøudvalget skal forholde os til i form af et eller andet forslag om en ny gensplejset afgrøde, og vi ikke kan få alle oplysninger, så er der da et kæmpeproblem i det.

Så kan ordføreren ikke se, at det er et problem, hvis vi ikke har nok åbenhed om noget, som vi i Miljøudvalget kommer til at forholde os til?

Ordføreren.

Jo, helt klart. Og det er jo faktisk også sådan, at det i sidste ende er Folketinget, der skal lovgive. Jeg vil da håbe, at man stadig væk vil holde fast i Miljø- og Fødevareudvalget – sådan foregår det ikke i alle parlamenter. Vi får jo også EU-sagerne igennem udvalget i Danmark. Det har vi jo valgt at få, inden de kommer i Europaudvalget, således at vi kan give bemærkninger til de EU-bilag, som der kommer. Det håber jeg også den nuværende og kommende regeringer vil holde fast i.

Jo, så skal man jo huske, at gmo jo på mange måder er en fantastisk måde at arbejde på. Meget af det er jo – hvad skal man sige – gammeldags teknologi. Jeg har også stået med min morfar og podet et æbletræ, og pludselig kom der to forskellige æbler på det samme træ. Det er også en form for gmo. Så meget af det er godt, men vi må også bare sige, at der altså er noget af det, der er rigtig skidt.

Vi har jo desværre set nogle firmaer, som har gjort nogle afgrøder modstandsdygtige over for et enkelt produkt. Vi har også set nogle firmaer lave nogle afgrøder, der simpelt hen ikke kunne begynde at gro, før de blev sprøjtet med et produkt fra den pågældende virksomhed. Dem vil vi ikke have i Danmark, og vi vil faktisk heller ikke have dem i EU. Så der er meget politik, når vi taler om gmo-produkter.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg synes, at ordføreren kan være helt rolig med den æbletræspodning – det er i en helt anden kategori. Jeg er stor tilhænger af podning.

Men lige med hensyn til gmo og hvad det er, vi kan blive udsat for, så synes jeg, det er væsentligt, at vi har en åbenhed omkring, hvad der kunne findes på; altså om der lige pludselig er et gen fra en dybhavsfisk, som bliver splejset ind i en tomatplante, så den kan tåle frost. Det er jo den slags aspekter, vi skal have fuldt udfoldet, hvis det er sådan, at vi i Miljø- og Fødevareudvalget skal forholde os til, om der er noget, der skal godkendes. Jeg håber, at ordføreren er enig med mig i det.

Ordføreren.

Jamen det er jeg hundrede procent enig i. Og jeg tror faktisk også, at det er i producenternes interesse, hvis man har en åbenhed omkring det. Og der kan komme gode produkter ud af, at man gensplejser, som også kan være med til, at vi kan gøre noget ved hungersnød og tørkeperioder osv. Derfor tror jeg, at alle har en interesse i, at der er åbenhed, så man ikke er bange for det nye, men er interesseret i det. Og derfor håber jeg også, at vi holder fast i den beretning, som vi tidligere har skrevet i udvalget.

Tak for det. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Rasmus Nordqvist fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Da jeg sad og læste også det her lovforslag, tænkte jeg, at det jo er en implementering af EU-lovgivning, og så sætter man normalt et hak ud for det, for vi skal jo leve op til de EU-forordninger, der er. Jeg synes også, det her på rigtig mange måder er fornuftigt, for det, der jo var hele idéen i den ændringsforordning, der blev lavet, var jo netop at sikre åbenhed. Det er sådan set også derfor, at vi er positive over for det her lovforslag. Der skal jo være gennemsigtighed i de her risikovurderinger osv., når man tager stilling til det.

Jeg kan sige, at normalt, når jeg får diverse komitésager ind omkring gmo, står alle advarselslamper og blinker på mit kontor. Det er ikke bare A'et for afstemning; det er sådan set det hele, der står og blinker, for vi skal være ekstremt forsigtige med det her.

Som sagt læser jeg i det her lovforslag, at man faktisk tager højde for mange af de her ting, og det skaber den her gennemsigtighed og ensartethed i det. Nu var der nogle elementer, jeg blev gjort opmærksom på af hr. Søren Egge Rasmussen i spørgsmålet til Socialdemokratiets ordfører, som jeg synes det er vigtigt vi lige får vendt i udvalgsarbejdet, men vi stiller os positive over for det.

Tusind tak for det. Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, fru Zenia Stampe. (Zenia Stampe (RV): Jeg kan ikke huske, hvor mange vi er). Det håber vi på at Lovsekretariatet har styr på. Værsgo til fru Zenia Stampe fra Det Radikale Venstre.

Jeg var faktisk lidt i tvivl om, om det var folketingsgruppens aktuelle antal, eller om det var tallet fra folketingsvalget, som vi tager udgangspunkt i her. Men hvor er det dejligt. Det vil sige, at jeg ligesom har fået den ekstra tid til at tænke over, hvad jeg skal sige, ved at vi nu er røget en enkelt plads ned i rækken. Og det er ikke mindst rigtig nyttigt med et forslag som dette, som man som menigt folketingsmedlem selvfølgelig læser med stor interesse og dykker ned i, og hvor man prøver at finde ud af, hvor der kunne være noget, der lå begravet. Det er rigtig svært at finde, og så tænker man: Det kan jo være, hvis jeg lytter rigtig godt efter, hvad de andre ordførere siger, at de kan vise mig, hvor en eventuel hund ligger begravet.

Der kan jeg så forstå at der er et bud fra Enhedslisten. Jeg er ikke selv helt overbevist om, om der ligger noget i forhold til gmo. Sådan som jeg har forstået det her forslag, handler det om gmo, men det handler jo ikke om at give tilladelser til mere eller mindre gmo. Det handler om regulering i forhold til indrapportering af dataformater, altså hvilke dataformater man bruger, hvordan man kommunikerer digitalt, og så selvfølgelig også de her regler om fortrolighed. Det er måske der, der er noget. Der er oplistet noget i lovforslaget, som jeg tror kommer direkte fra det, vi er forpligtede til i direktivet, om udsætning af de her genmodificerede organismer i miljøet, altså nogle regler for, hvornår man kan få lov til at bevare oplysninger fortroligt. Det er, så vidt jeg kan forstå, der, der kunne være noget politisk, altså en eller anden politisk afvejning af, hvilke oplysninger man så tillader der kan være fortrolighed omkring.

Derfor vil jeg bare sige, at vi som udgangspunkt er positive over for det her forslag, som vi jo egentlig også først og fremmest læste som implementering af EU-lovgivning. Men hvis der ligger et eller begravet og der er en risiko for her, at der er nogle drøftelser, som det ville give mening vi havde i et bredere forum end bare hos ministeren, så er det da noget, vi bestemt er lydhøre over for, og som vi også meget gerne vil diskutere i udvalgsbehandlingen. Der er vi fuldstændig på linje med de andre, der har hejst det flag. Jeg har ikke selv fået øje på de advarselslamper, men hvis vi kan bruge udvalgsbehandlingen til så lige at se, om de blinker, og om vi kan gøre noget ved det sammen, så vil vi kigge meget velvilligt på det.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til den radikale ordfører. (Zenia Stampe (RV): Jeg skal jo lige spritte af. Tidligere skulle jeg rengøre for SF, nu rengør jeg for Enhedslisten. Hvem skal jeg mon rengøre for i næste uge?).

Tak for det. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Det lyder da rigtig godt, hvis man kan bestille rengøring hos De Radikale.

Jeg ved ikke rigtig, om der er en spansk gmo-hund, der er begravet et eller andet sted her, men hvis der er det, synes jeg virkelig, vi skal finde den i udvalgsarbejdet. Jeg vil godt starte med at sige tak til NOAH for at have skrevet et høringssvar. Det er jo nogle gange lidt spøjst med sådan nogle sager, når der kun ligger ét høringssvar. Er det så, fordi man har haft høringen hen over jul, eller er der ikke noget i sagen? Jeg synes faktisk, det er væsentligt, at civilsamfundet deltager og forsøger at blande sig i lovarbejdet, og det kan jeg godt savne her, altså at der er lidt flere høringssvar.

Det, som vi har af tilgang til det, er, at vi tror, at det her lovforslag kunne blive lidt bedre med et eller flere ændringsforslag. Vi er i Enhedslisten jo sådan set positive over for, at der bliver krav om, at anmeldelser skal standardiseres, at al kommunikation skal være digital, og at det præciseres, hvilke oplysninger der kan indrømmes fortrolighed for. Vi har forståelse for, at visse virksomheder i konkurrenceperspektiv kan have brug for at holde visse oplysninger fortrolige i forhold til konkurrerende virksomheder. Disse kan være diverse kommercielle forbindelser mellem en producent eller importør eller i forbindelse med indkøb, markedsandele eller forretningsstrategi, som det fremgår af lovforslaget.

Men når jeg så ser i lovforslaget, at ministeren kan komme frem til at foreslå at kunne bestemme, at oplysninger om dna-sekvenser og forædlingsmønstre og -strategier ligesom kan holdes hemmeligt, synes jeg, at bemyndigelserne går over stregen. Jeg har forstået det sådan, at oplysninger om de her dna-sekvenser kan der indrømmes fortrolighed omkring, og det synes jeg er helt urimeligt, for det er jo der, man kan se, om man synes, der skal være en mere kritisk tilgang til tingene. Jeg synes, at det er væsentligt at kigge på, i hvilket omfang det her lovforslag lever op til den betænkning, som vi lavede i udvalget tilbage i 2016, hvor vi jo konkluderede, at det ikke var ministeren, der skulle have beføjelsen, hvis man skulle forholde sig til udsætning af gmo-afgrøder i Danmark, men at det skulle være Miljø- og Fødevareudvalget, som skulle forelægges en sådan sag.

Når vi så kigger på det her, hvordan vil udvalget så have mulighed for at kigge grundigt på en sag? Ja, det ville vi da bedst have mulighed for, hvis der er åbenhed omkring, hvad det er, der er blevet udviklet og manipuleret på, og der sådan set er en offentlighed og der er forskere og der er organisationer, som har mulighed for at forholde sig kritisk til det. Jeg er godt klar over, at det her sådan mest er et teknisk forslag, men jeg tror sådan set, at det ville være en stor fordel, at vi kom frem til, at vi kunne få vedtaget et ændringsforslag, som får begrænset den lukkethed, som der er lagt ind i forslaget her. Altså, vi kan godt forstå, at der kan være nogle virksomheder, der ikke ønsker at lægge alle oplysninger frem, men lige når det drejer sig om det, der er blevet manipuleret med, synes vi, der skal være fuld offentlighed omkring det.

Hvad er det så, man kan opleve ude i verden? Jamen altså, i USA, hvor man har mange gmo-afgrøder, opstår der sådan noget superukrudt, som kan tåle sprøjtegifte. Hvordan er det opstået? Jamen det er altså opstået, fordi naturen reagerer på det, der er ude i naturen. Jeg synes, der er al mulig grund til ikke at tillade gensplejsede afgrøder i Danmark. Det er sådan set vores klare holdning, og skal vi have en politisk proces, hvor vi har mulighed for at have en ordentlig debat om det, ja, så kræver det åbenhed om, hvad det er for nogle manipulerede afgrøder, der er blevet udviklet.

Som sagt synes jeg, det kunne være rart også lige at få vendt, i hvilket omfang den beslutning fra 2016 stadig væk står ved magt i forhold til det, der eventuelt skal vurderes. Jeg synes, det er under standarden, at man ikke engang i baggrundsmaterialet til sådan et lovforslag her kan se, at der faktisk har været en ret grundig proces tilbage i 2015/16, og at man sådan set vedtog – det var et enigt Folketing, der vedtog det – den betænkning. Jeg synes, standarden på dokumenterne i den her sag har været lidt for lav.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo fint nok at have sådan en sund skepsis til det – det var jo også det, jeg selv gav udtryk for, da jeg for lidt siden var på talerstolen. Det er så fint, at vi får bearbejdet det i udvalget; det tror jeg vi er mange der ser frem til.

Men det, jeg godt vil spørge om, er, om Enhedslisten sådan til syvende og sidst har den holdning, at uanset hvad der kommer på det her område, så siger man bare nej til det. Eller har man sådan reelt, skal vi kalde det for en åben tilgang til det og siger, at man vil se på det fra sag til sag? Det kan jo ikke udelukkes, at der vil være nogle sager, hvor det på mange måder kan være gavnligt at benytte sig af det, og så vil der formentlig komme andre situationer og afgrøder, hvor det vil være betimeligt at sige nej. Eller har Enhedslisten bare den holdning, at det vil man simpelt hen ikke have?

Ordføreren.

Altså, jeg har været med så længe, at jeg har hørt mange argumenter for gmo-afgrøder, og, uha, at man lige om lidt vil opfinde en majs, der er tørkeresistent, som vil være til gavn for hele Afrikas befolkning. Det er jo bare ikke det, der er sket. Man har jo udviklet nogle afgrøder, som kan tåle bestemte sprøjtegifte, og så er der nogle firmaer, der både kan sælge såsæd og sprøjtegifte og få en god forretning ud af det. Og så opstår der så nogle negative konsekvenser andre steder.

Så med hensyn til gmo synes vi, at det er udmærket at have i nogle lukkede beholdere, når man udvikler og videreudvikler medicin, men vi er imod gmo-dyrkning ude i naturen. Og med hensyn til den her nye CRISPR-teknik er vi også kommet frem til, at det er vi også modstandere af.

Men skal vi have en ordentlig debat, kræver det jo, at der er en åbenhed omkring tingene, så Venstres ordfører kan se, om man skal være meget betænkelig ved en eller anden gensplejset afgrøde, eller om man kan acceptere den. Det kræver jo, at vi har en åbenhed omkring, hvad det er, vi har udviklet, og det er det, som vi gerne vil sikre ved at ændre det her lovforslag.

Den næste korte bemærkning er til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er både et spørgsmål og en kommentar. For sagen her handler jo ikke om, om man er for eller imod gmo som sådan. Jeg vil bare gerne kvittere Enhedslisten. Jeg kender godt Enhedslistens holdning til gmo, men jeg synes jo egentlig, at Enhedslisten balancerer det ret godt her og jo også anerkender, at der kan være nogle virksomheder, som har behov for og kræver, at noget i forretningsmæssigt medfør skal forhandles i fortrolighed.

Så vil jeg bare gerne spørge ordføreren: Kan ordføreren ikke bekræfte, at man jo også kan have fortrolighed i Folketingets udvalg? Vi har det jo på ugebasis i Finansudvalget, vi har det på ugebasis i Europaudvalget osv. Og Miljø- og Fødevareudvalget kan selvfølgelig også behandle sager, hvor vi behandler virksomhederne ordentligt, og hvor vi har en debat omkring det, også i fortrolighed. Så det behøver ikke kun at ligge hos ministeren, når der er elementer, der behøver at blive behandlet i fortrolighed.

Ordføreren.

Det er korrekt. Det er også lidt en spøjs sag, for hvis der er nogle firmaer, der ønsker at gå hele vejen ud og få det dyrket, så vil de normalt få et patent, og der er man nødt til at beskrive, hvad det er, man har fået patent på.

Med hensyn til at tage noget i udvalget, som kræver en fortrolig behandling, så kan vi sikkert fint finde ud af det, men dilemmaet ved det er jo, at hvis der så er en lukkethed omkring udvalget, vil vi jo ikke kunne få det input fra omverdenen, altså fra kritiske forskere, foreninger osv., som kan komme med deres input til tingene. Så det er jo ulempen, hvis vi bare har en fortrolig proces i et udvalg, hvor vi så får serveret nogle oplysninger, som offentligheden ikke har kendskab til. Altså, så ville det virkelig kræve, at vi som ordførere var nogle dygtige eksperter til at vurdere de fortrolige oplysninger. For nogle gange behøver man jo ikke at bryde fortroligheden ved at dele oplysninger med andre, men det ville være meget svært her, hvis man skulle inddrage hele civilsamfundet.

Hr. René Christensen.

Nu må man jo sige, at fortroligheden ikke er noget, den nuværende regering her har fundet på skulle med ind i det her. Det er jo noget, der ligger i den EU-forordning, som der kommer, at der er den her mulighed. Så har man valgt fra den danske regerings side at sige, at hvis den mulighed opstår og man vil bruge den, så skal den kun ligge hos ministeren, altså at det kun er en person, der skal afgøre, om man vil benytte sig af den.

Er ordføreren da ikke enig i, at der får må man da trods alt en bedre parlamentarisk kontrol med, om det er nødvendigt, at det her skal være fortroligt? Hvis man tager det i et udvalg, er der i hvert fald flere partier, flere ordførere, altså flere, der får indflydelse på det. Så bare det at få det ind over udvalget ville give mere åbenhed.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg da godt se, altså at det er en fordel, at der kan sidde en række repræsentanter for forskellige partier med forskellige holdninger til at vurdere det, frem for at det er en minister. Så det ville da være et plus, hvis det var sådan.

Den næste korte bemærkning er til hr. Anders Kronborg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak til Enhedslistens ordfører for en, synes jeg, grundig og saglig gennemgang. Som jeg selv sagde i min ordførertale, er jeg jo dykket ret godt ned i det med – eller har i hvert fald forsøgt efter bedste evne – hvad det betyder, at der er fortrolighed i det. Og det, jeg har lagt lidt vægt på, er, at der faktisk i lovforslagets bemærkninger står:

»Indrømmet fortrolighed vil ikke i sig selv betyde, at oplysninger undtages fra aktindsigt. Selvom der er indrømmet fortrolighed, vil der fortsat skulle tages konkret stilling til undtagelse af oplysninger ...«

Det er i virkeligheden også det, som jeg synes vi taler om. For det handler jo ikke kun om, at et udvalg herinde får oplysningerne; det handler jo også om, at offentligheden kan få oplysningerne om de her sager. Så jeg vil bare høre, om det ikke betrygger ordføreren, eller om det i hvert fald ikke er noget, som kan få ordføreren til at sove bedre om natten.

Ordføreren.

Jamen jeg sover ganske udmærket. Men der, hvor jeg synes åbenheden skal være, er i forbindelse med CRISPR-teknikker, gmo-manipulation, og hvad det er, man har været inde at manipulere med. Det er de elementer, som jeg synes det er væsentligt der er åbenhed om. Så kan jeg sådan set godt forstå det, hvis der er en virksomhed, som ikke ønsker, at hele deres forretningsstrategi skal være underlagt en offentlighed – selv om det selvfølgelig kunne være interessant nok at vide, om det var et firma, der ville udbrede en bestemt gmo-afgrøde i hele verden.

Men det er sådan set mere det der fagligt-saglige, med hensyn til hvad der manipuleres med, som vi gerne vil sikre der er en åbenhed omkring.

Hr. Anders Kronborg.

Den tilbagemelding kvitterer jeg for, for det er sådan set også det, jeg synes: at der skal være en balancegang i forhold til det her, altså fordi der jo også er nogle virksomheder, som har forretningsplaner; som har ting, man kan sige er uvedkommende for lige nøjagtig det her. Så jeg vil bare kvittere for, at jeg fornemmer, at Enhedslistens ordfører ligesom undertegnede også forsøger om at finde balancen i det her. Jeg anerkender også sværhedsgraden i forhold til at implementere det her.

Ordføreren.

Jamen det kan være, der er udsigt til, at vi kan finde på et par gode ændringsforslag til udvalgsbehandlingen. Det ser jeg frem til.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Per Larsen.

Tak for det. Vi bliver alle sammen så gode til at gøre rent. Vi kunne også se, at statsministeren selv kunne gøre rent på Marienborg. Det er jo ganske fornuftigt og fornøjeligt – og en god tjans i weekenden.

Jeg vil gerne sige, at Det Konservative Folkeparti støtter L 155, som jo handler om udsætningsdirektivet og digital kommunikation. Det, der springer i øjnene, er selvfølgelig det her om fortrolighed, men når man så løber rækken af fortroligheder igennem, er det jo oplysninger, som virksomheder vanligt må have lov til at holde for sig selv. Det er fremstillings- og produktionsprocesser, kommercielle forbindelser mellem producent og importør, kommercielle oplysninger vedrørende ansøgerens indkøb, markedsandel og forretningsstrategi og den slags ting. Det kan vi som udgangspunkt ikke have noget imod.

Vi ser selvfølgelig frem til udvalgsbehandlingen, og hvis der er nogle ting, der giver anledning til bekymring, skal vi selvfølgelig have dem boret ud. Tak.

Tak til hr. Per Larsen. Der er ikke nogen korte bemærkninger til hr. Per Larsen. Dermed velkommen til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen.

Lovforslag L 155 er et forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi. Forslaget giver fødevareministeren beføjelse til at gennemføre artikel 9 i forordning om åbenhed og bæredygtighed i EU's risikovurdering i fødevarekæden, der ændrer direktivet om udsætning i miljøet af genetisk modificerede mekanismer. Ændringerne vedrører krav om brug af standardiserede dataformater ved anmeldelser og ændrede regler om fortrolighed for visse oplysninger i anmeldelser. Jeg kan se, at lovforslaget har været i høring hos en lang række høringspartnere, uden at det har givet anledning til indsigelser af betydning. Nye Borgerlige kan støtte lovforslag L 155.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og tak for at gøre talerstolen klar – ellers ville det naturligvis blive kommenteret.

Der er hermed gjort klar til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan komme på talerstolen. Velkommen.

Tak. Jamen først og fremmest tak til ordførerne for gode, konstruktive og også opklarende indlæg her i førstebehandlingen af regeringens lovforslag om ændring af genteknologiloven. Formålet med lovforslaget er, som flere ordførere også allerede har været inde på, at gennemføre de ændringer i udsætningsdirektivet, der er vedtaget i EU med den nye åbenhedsforordning. Åbenhedsforordningen skal sikre øget åbenhed i forhold til de roller og opgaver, som EU har på bl.a. gmo-området.

Som en konsekvens af forordningen er udsætningsdirektivet ændret på to områder. For det første skal vi kunne stille krav om, at virksomhederne bruger særlige digitale dataformater, når de ansøger om tilladelse til udsætning af gmo. Derfor foreslår regeringen, at der indsættes en bestemmelse om digital kommunikation inden for genteknologilovens område. På det her område har vi med højteknologiske virksomheder at gøre, hvor den digitale kommunikation er en integreret del af hverdagen. Det er derfor heller ikke virksomhederne, der burde opleve et digitaliseringskrav som problematisk.

For det andet skal vi kunne gennemføre en ændring af reglerne om fortrolighed i udsætningsdirektivet. I dag er det i udsætningsdirektivet fastsat, hvilke oplysninger der ikke kan betragtes som fortrolige; alle andre oplysninger kan være fortrolige. Med ændringen her bliver det omvendt. Der bliver nu en samlet liste over oplysninger, som kan være fortrolige, og det var det, som hr. Per Larsen var inde på, da han ridsede op, hvad det er, der kan være fortroligt; andre oplysninger kan ikke være fortrolige. Det betyder, at der fremover vil være meget klarere rammer for, hvornår en oplysning kan være fortrolig – altså i forhold til mere åbenhed, om man så må sige. Samtidig skal virksomhederne begrunde, hvorfor det er vigtigt, at de enkelte oplysninger behandles fortroligt.

Men, men, men det er vigtigt at understrege, at det altså er myndigheden, altså Landbrugsstyrelsen, der træffer afgørelse om, hvornår noget er fortroligt. Jeg hørte Dansk Folkepartis hr. René Christensen sige: Nåh, jah, men en virksomhed kan jo nok forklare, at man er nødt til at have lidt fortrolighed osv. Der ser jeg det bare som vigtigt at slå fast, at det er Landbrugsstyrelsen, altså myndigheden, der på vegne af os alle sammen vurderer, om der er grundlag for fortrolighed eller ikke.

Det er vigtigt for mig også at gøre klart, hvad virkningen af Landbrugsstyrelsens afgørelse om fortrolighed vil være. Virkningen af en afgørelse om fortrolighed vil være, at oplysningerne ikke skal indgå i det materiale, der sendes i offentlig høring, før Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om udsætning af gmo. Afgørelsen har også betydning for, hvilke oplysninger der offentliggøres, når EU høres i en sag. Men en afgørelse om fortrolighed vil, som også hr. Anders Kronborg for Socialdemokratiet var inde på, ikke begrænse offentlighedens adgang til aktindsigt efter reglerne i offentlighedsloven eller i miljøoplysningsloven. Det ligger mig meget på sinde, at der er åbenhed på gmo-området, og det er derfor også vigtigt for mig, at der fortsat vil kunne søges aktindsigt efter de almindelige regler om aktindsigt.

Med de her ord takker jeg for ordet og ser frem til en behandling af lovforslaget i udvalget.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for talen. Den var jo ganske fin. Det, som jeg hører ministeren sige – og det er også den fornemmelse, jeg har af ministeren – er, at ministeren ikke lægger op til, at man skal have mere lukkethed end nødvendigt. Jeg tror også, de andre ordførere var inde på, at der kan være nogle enkelte sager, hvor det kan være nødvendigt. Men det, der ligger i det – det er også det, ministeren siger, altså at det er styrelsen, myndigheden, der skal give det – er jo, at det er virksomheden, der ønsker fortrolighed, der skal fremlægge en verificerbar begrundelse. Så skal den så tygges igennem af styrelsen. Men i sidste ende, sådan som jeg læser det, er det så ministeren, der siger ja til det.

Så hører jeg også ministeren sige, at man ikke begrænser muligheden for aktindsigt. Det er rigtig godt, og det er selvfølgelig vigtigt også at få understreget det. Det kan vi jo stille spørgsmål om, og så kan ministeren svare, og så kan vi lægge det op på lovforslaget. Men betyder det så også, at udvalget altid vil kunne spørge ind til det, og kunne man forestille sig, at man i udvalgsbehandlingen, hvis der f.eks. kommer en sag, der skal være omfattet af fortrolighed, vil orientere udvalget om det? Ville ministeren synes, at det var en god måde at gøre det på, altså at automatisere, at udvalget bliver orienteret, hvis det kommer i brug eksempelvis?

Ministeren.

Det er rigtigt, som jeg også sagde i min tale, at det, der er systemet i det, der lægges op til her, er, at en virksomhed skriver ned, hvorfor de ønsker, at der skal være fortrolighed, og når de har gjort det, er det Landbrugsstyrelsen, der vurderer. Hr. René Christensen kan godt sige, at det så er ministeren, men det er jo altså styrelsen som myndighed, der inden for de regler, der er omkring den slags, skal vurdere, om der er objektivt grundlag for at have fortrolighed omkring det her. Det er nogle af de elementer, som hr. Per Larsen var inde på, altså primært noget, der har at gøre med kommercielle interesser. Og så kan man undtage det her fra offentliggørelse. Så det er sådan, systemet er.

Hvorvidt man skal have mulighed for at få en særlig eksklusiv indføring i det her i et udvalg, har jeg personligt og som minister i hvert fald ikke noget imod, at man kan gøre det. Der kan være nogle særlige lukkede orienteringer, hvor man kan have nogle ting, men jeg er nødt til at spørge mit embedsapparat, hvad vi har hjemmel til at gøre på det her felt. Jeg har kun det ønske, at vi skal have mest mulig åbenhed, og det er sådan set også det, forslaget lægger op til. Læg mærke til, at i høringsprocessen er der kommet ét høringssvar, og vi har været i dialog med NOAH om, hvad det er, vi sådan set oplever de misforstår i det her. For det er mere åbenhed, der lægges op til her.

Så er der en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jo, men er det ikke korrekt, at man kan udelade information om gmo-metode, herunder dna-sekvenser, også i den her CRISPR-metode? Altså, jeg har forståelse for, at en virksomhed ikke vil offentliggøre hele sin strategiplan og den slags ting eller sine økonomiske forhold, men det, som jeg synes der er grund til at være interesseret i, er jo sådan set, hvad det er for nogle gensplejsede afgrøder, eller hvad det er for nogle CRISPR-metoder, man bruger med et bestemt sigte. Det er sådan set det, jeg har fokus på. Kan ministeren ikke se, at det vil være en fordel, at vi har den størst mulige åbenhed omkring de elementer?

Ministeren.

Det, der er min vurdering af det her forslag, og det, der sådan set også er ministeriets vurdering af det her forslag, er, at det er et forslag om mere åbenhed, ikke om mindre, og det synes jeg sådan set også ligger i de her regler. Er der så hjørner eller elementer i det, hvor der er noget, der kan holdes fortroligt, må vi have det boret ud. Det er ikke sådan, jeg er blevet oplyst om det, men det kan godt være, at der er nogle hjørner i det her, og så er hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten velkommen til at stille nogle spørgsmål, og så må vi bore det ud, så vi er helt sikre på, at det er, som vi forestiller os, nemlig at det er mere åbenhed, ikke mindre.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen det er jo fint, at der er den åbenhed omkring, at det her måske kunne blive et endnu bedre lovforslag. Men jeg synes, det er lidt spøjst, når man ser sådan et lovforslag, at der slet ikke er taget den forhistorie og den debat med, der tidligere har været i Folketinget og i udvalget, omkring, at man faktisk kom frem til, at man ændrede et lovforslag, så det ikke var ministeren, der havde beføjelse til at sige ja til gensplejsede afgrøder ude i vores landbrug, men at det sådan set var noget, som blev lagt ind i Miljø- og Fødevareudvalget.

Nu står vi så med en sag, hvor vi skal forholde os til, hvilken grad af åbenhed der er, hvis der opstår sådan nogle sager. Så man underminerer sådan set den beslutning, der er fra tidligere, synes jeg, med det her lovforslag.

Ministeren.

Forslaget her handler om at implementere EU-regler på det her felt, og målsætningen er mere åbenhed, ikke mindre. Er der hjørner i det, der kan gøres bedre, må vi kigge på det. Og det er jo derfor, vi har en god udvalgsproces her i Folketinget, hvor man i forbindelse med anden behandling og andet kan komme rundt om de her ting. Og det er sådan set det, jeg vil opfordre til, altså at man stiller sine spørgsmål, kigger på de her ting, og så må vi bore det ud.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.