Retsudvalget 2020-21
L 154
Offentligt
2370048_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. april 2021
Strafferetskontoret
Jeppe Malinowski
2021-0037-0115
1919890
Besvarelse af spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven (Strafskærpelse for forbry-
delser med baggrund i offerets handicap) (L 154)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Strafskærpelse for forbrydelser med baggrund i of-
ferets handicap) (L 154), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 30. marts 2021.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
L 154 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om anvendelse af straffelovens § 121, når politikere modtager målrettet had på sociale medier og direkte, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Strafskærpelse for forbrydelser med bag-
grund i offerets handicap) (L 154):
”Vil
ministeren redegøre for, i hvilket omfang straffelovens §
121 finder anvendelse, når politikere modtager målrettet had på
sociale medier og i direkte henvendelser?”
Svar
Det fremgår af straffelovens § 121, at den, som med hån, skældsord eller
anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i § 119 nævnte personer
under udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i anledning af samme,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
I medfør af straffelovens § 119, stk. 1, straffes blandt andet den, som
øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbre-
delse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det på-
hviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen
af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde
søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller
at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, med bøde eller fængsel
indtil 8 år.
Den beskyttede personkreds omfatter blandt andet politikere.
Straffelovens § 121 omfatter tilfælde, hvor offentligt ansatte personer ud-
sættes for fornærmelig tiltale, ringeagtsytringer mv. i arbejdstiden under ud-
førelsen af tjenesten, uden for arbejdstiden, hvor den pågældende må anses
for at være trådt i tjeneste, samt uden for arbejdstiden i anledning af tjene-
sten.
Den fornærmelige tiltale, ringeagtsytringen mv. skal være fremsat direkte
til den forurettede. Omfattet er således ytringer mv. fremsat personligt, i en
telefonsamtale/sms, i et brev, en e-mail eller lignende.
Straffelovens § 121 vil således efter omstændighederne kunne finde anven-
delse, i det omfang politikere udsættes for fornærmelig tiltale mv. ved en
direkte henvendelse eller ved en privat besked til den pågældende på sociale
medier.
Side 2/2