Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 154:

Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Strafskærpelse for forbrydelser med baggrund i offerets handicap).

Af justitsministeren (Nick Hækkerup).

(Fremsættelse 03.02.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er hr. Jeppe Bruus. Velkommen.

Tak for det, formand. I 2021 er det sådan, at hvis man begår en hadforbrydelse med baggrund i offerets handicap, så er det ikke en del af den skærpende omstændighed. Det virker jo helt underligt. Hvis forbrydelsen har baggrund i folks seksualitet, etnicitet eller religion, vil det være omfattet, men ikke hvis offeret er handicappet. Det virker mærkeligt og intuitivt forkert, og det, det her lovforslag handler om, er at rette op på det. Vi foreslår altså at udvide straffelovens § 81, nr. 6, så kriminelle handlinger, der har baggrund i offerets handicap, altså også er omfattet.

Det er sådan i dag, at paragraffen er formuleret på den måde, at hvis man begår kriminalitet mod et værgeløst offer, så kan det i virkeligheden godt tolkes sådan, at det gælder en, der er handicappet, men hvis man begår hærværk eller kommer med trusler eller andet med baggrund i offerets handicap, så vil det i dag ikke være omfattet. Det vil det være fremadrettet.

Vi har et problem med hadforbrydelser i Danmark. Rigspolitiet offentliggør hvert år en rapport, en opgørelse, og der kan man se, at der er en stigning. Vi har her i Folketingssalen haft debatten om vores jødiske mindretal, som oplever stigende diskrimination og desværre også forbrydelser. Når man så kigger i Rigspolitiets fine rapport, er der listet op, hvilke forskellige motiver der kan være. Der er en opgørelse over racistisk motiverede hadforbrydelser, der er en opgørelse over religiøst motiverede hadforbrydelse, og der er en opgørelse over hadforbrydelser begrundet i offerets seksuel orientering. Fremadrettet vil der så også skulle være en opgørelse over hadforbrydelser begrundet i personens handicap. Det er kun ret og rimeligt, og det er godt, at det bliver sådan.

Lovforslaget er en del af det arbejde, som den her regering og som vi, Socialdemokraterne, har taget fat på, siden vi kom til magten, nemlig at arbejde med den problemstilling omkring hadforbrydelser i Danmark i bred forstand, og derfor er det godt, at vi også får det her lovforslag. Vi er også før jul lykkedes med at samle stort set hele Folketinget om en fælles politiaftale, hvor vi jo også har lagt vægt på det her med hadforbrydelser. Der kommer en ekstra efteruddannelse af vores betjente, en lang række forløb i forhold til både forebyggelse og sagsbehandling af hadforbrydelser. Det er jo rigtig, rigtig vigtigt, at lovgivningen ikke står alene, men også bliver fulgt op af handling, og det gør den.

Derfor er det en god dag, hvor vi nu med den her lovgivning bringer noget på ret kurs, som i virkeligheden intuitivt burde være sådan. Derfor støtter Socialdemokratiet selvfølgelig det gode lovforslag, som den socialdemokratiske regering har fremsat.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Det er først fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for ordførerens gode tale. Det er jo et godt lovforslag, der virkelig styrker indsatsen over for hadforbrydelser mod mennesker med handicap. Når vi normalt regulerer straffelovens § 81, nr. 6, er der en parallelitet i forhold til straffelovens § 266 b, og derfor vil Radikale Venstre stille et ændringsforslag om at få handicap med ind i straffelovens § 266 b. Som der også står i lovbemærkningerne, betyder det, der er med på nuværende tidspunkt, at forhånelse og nedværdigelse på grund af personens handicap ikke er reguleret i straffeloven. Jeg vil bare høre, hvordan Socialdemokraterne stiller sig til at lave en parallelitet, så vi også får handicap med ind i straffelovens § 266 b.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at når man læser overvejelserne i lovforslaget her, kan man jo se, at den parallelitet mangler. Derfor er det dybest set et meget, meget fair ændringsforslag, som De Radikale vil stille, og som jo også intuitivt vil være det rigtige. Jeg kan ikke udtale mig på regeringens vegne. Det vil jeg trygt overlade til justitsministeren. Men på Socialdemokratiets vegne kan jeg sige, at det vil vi da se meget, meget positivt på.

Hr. Kristian Hegaard.

Tak for den positive kvittering. Vi glæder os til at høre ministerens udtalelser senere i debatten.

Ordføreren.

Ja.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg havde præcis samme spørgsmål som hr. Kristian Hegaard, og det har vi jo fået svar på.

Tak for det. Og så er det fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti, til en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg har et helt andet spørgsmål. Jeg er jo handicapordfører for Dansk Folkeparti, og jeg fremsatte netop det her forslag den 7. februar 2020, hvor Socialdemokratiet stemte imod. Nu er det jo så glædeligt, at vi står og behandler det her i dag. Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordførerens begrundelse for, at man ikke bare stemte det igennem, da vi behandlede det sidste år – altså det her forslag med de her intentioner? Hvorfor var det, at regeringen ikke kunne støtte det dengang?

Ordføreren.

Jeg er jo ikke handicapordfører, og jeg var faktisk ikke en del af debatten. Men jeg vil da gerne dele glæden med Dansk Folkeparti over, at vi nu har et lovforslag, der gør, at handicappede naturligvis også kommer ind under det i forhold til hadforbrydelser og med det ændringsforslag, som Radikale stillede – hvis der er opbakning til det – også i forhold til det, vi populært kalder racismeparagraffen. Og så tror jeg da, at vi alle sammen bare skal glæde os over alle dem, der har bidraget til det.

Fru Karina Adsbøl.

Jamen jeg glæder mig bestemt over det – altså, det var i regi af Retsudvalget, at jeg fremsatte det her forslag, som Socialdemokratiet jo så stemte imod. Og derefter tog jeg det forslag med videre i politiforhandlingerne, og nu lykkes det så. Det er selvfølgelig rigtig glædeligt, men jeg synes bare, at udfordringen som ordfører her i Folketinget er, at man kan fremsætte noget, som regeringen stemmer imod, men så gerne vil fremsætte som deres eget. Vi kunne faktisk have gennemført det her for lang tid siden, hvis regeringen havde været lydhør over for beslutningsforslaget, som jo på daværende tidspunkt havde været fremsat.

Ordføreren.

Jeg skal beklage, hvis det er min hukommelse, der driller mig, og jeg selv har været ordfører på det. Så kan jeg godt se, at det virker lidt fjollet at stå og henvise til nogle andre. Så det beklager jeg naturligvis. Det står ikke klart i erindringen – det tror jeg er åbenlyst for alle – men sådan kan det jo drille os alle sammen. Jeg vil nu bare glæde mig over, at vi står her i dag, og så kan vi jo alle sammen tage del i æren af det.

Den næste korte bemærkning er fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti.

Jeg vil jo heller ikke lægge skjul på, at det her er et rigtig godt forslag. Andre har spurgt til straffelovens § 266 b, så det vil jeg ikke gøre. Jeg vil hellere spørge til den rapport, som kom fra Institut for Menneskerettigheder, som viser, at personer med især kognitive handicap har svært ved at få ret i retssystemet, altså at tiltaler i deres sag opgives fire gange så hyppigt som for mennesker, som ikke har handicap. Har Socialdemokraterne måske tænkt, at vi skulle gøre noget ved det, bl.a. ved at sige, at det skal være et lovkrav at vurdere deres støttebehov i forbindelse med en retssag, så de, hvad skal man sige, får muligheden for også at få ret?

Ordføreren.

Det, vi gjorde med politiaftalen, hvor Dansk Folkeparti også var med, var faktisk at lave et helt afsnit omkring det her med hadforbrydelser. Det tog jo udgangspunkt i at skærpe opmærksomheden omkring det. Det, du spørger til, er jo så mere i forhold til handicap – hvordan er ens retsstilling i virkeligheden i forhold til den bistand, man har behov for? Jeg er simpelt hen ikke skarp nok på den diskussion, det beklager jeg.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes, at udfordringen lidt er, at de to ting hænger sammen. For det nytter jo ikke noget, at vi får en ny paragraf i straffeloven, hvis ikke også mulighederne for at udnytte den er til stede for nogle af de her mennesker, som f.eks. har mentale og kognitive handicap. Så er adgangen til straffesystemet bare sværere, og så ender det med en tiltaleopgivelse, fordi vedkommende ikke er blevet støttet ordentligt undervejs. Det betyder også, at de faktisk heller ikke får erstatninger, for det er noget, de skal søge selv, og det er en kæmpestor udfordring for dem. Så kunne Socialdemokratiet måske sige noget om, om man kunne tænke sig at undersøge den her problemstilling nærmere med henblik på at sikre de her mennesker?

Ordføreren.

Jeg vil meget, meget gerne anerkende udfordringen. Den er jo helt åbenlys og logisk, nemlig at folk, der har udfordringer, selvfølgelig også har vanskeligere ved at begå sig i forhold til et system, og det skal systemet være gearet til.

Den næste korte bemærkning er til hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Vi vil stemme for det her lovforslag, og jeg vil senere argumentere for, at vi vil gøre det. Hvis det bliver en del af lovforslaget på grund af et ændringsforslag fra Radikale, at vi skal udvide racismeparagraffen – en paragraf, som vi andre gerne vil afskaffe – så risikerer det flertal, der beslutter det, at den store opbakning, som jeg formoder der vil være til det her lovforslag, nødvendigvis må skrumpe. For alle os, der ikke ønsker en racismeparagraf i det her land, har selvfølgelig svært ved at stemme for et lovforslag, der udvider racismeparagraffen. Så jeg vil gerne appellere til, at Socialdemokratiet her tænker sig lidt om, i forhold til om det ikke er vigtigere at sikre stor opbakning til det her lovforslag end at føre den røde kamp for racismeparagraffen endnu videre, end den allerede er ført.

Ordføreren.

Det vil vi da tænke over. Og så må man jo se, hvordan man kan tilrettelægge det.

Hr. Ole Birk Olesen? Nej. Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren for Socialdemokratiet. Jeg vil lige bede ordføreren om at gøre talerstolen klar til den næste ordfører.

Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Preben Bang Henriksen. Velkommen.

(Preben Bang Henriksen snubler på vej op på talerstolen). Det er en rigtig heldig dag i dag, kan jeg mærke. Tak for ordet. Det forslag, vi behandler i dag, er et forslag, der skal sikre en strafskærpelse for forbrydelser begået med baggrund i offerets handicap. Jeg kan godt høre på spørgsmålene, at jeg tror, at Tingets indstilling er så åbenlys i det her forslag, at vi ligesom er nødt til også at tage andre elementer med, hvis vi skal have tiden til at gå. Jeg har i hvert fald forberedt mig på det her, og jeg synes ikke, det er ret indviklet.

Jeg kan indledningsvis sige, at æres den, som æres bør, og det er faktisk fru Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti, som tog det her element op for et års tid siden, og jeg må sige, at da sagde jeg her i Folketingssalen, at det var der da ikke grund til at lave om på, for det var allerede omfattet af straffelovens § 81, nr. 6, og § 81, nr. 11. Det tror jeg nu fortsat det er, således at man efter gældende ret også skal skærpe straffen, men jeg er et meget fint menneske, så jeg vil ikke indlade mig i en større diskussion med Justitsministeriet. Ministeriet mener, at det ikke er omfattet, og det tager jeg selvfølgelig til efterretning, og så kan jeg kun sige, at så haster det da med at få det vedtaget, så vi er hundrede procent sikre på, at straffeloven er sådan indrettet, at forbrydelser begået med baggrund i offerets handicap bliver en skærpende omstændighed. Så Venstre kan fuldt ud tilslutte sig forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Nu ved jeg, at hr. Preben Bang Henriksen er en dygtig jurist og derfor også er velbevandret i straffeloven. I dag er det jo sådan, at der er en vis parallelitet mellem de minoriteter eller målgrupper, om man vil, der fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, og straffelovens § 266 b, og regeringen har jo bl.a. et andet lovforslag i høring, hvor man påtænker at tilføje kønsidentitet i begge bestemmelser.

Er ordføreren så ikke enig i, når man med det her lovforslag tilføjer handicap i straffelovens § 81, nr. 6, at det også vil give god mening parallelt at tilføje det i straffelovens § 266 b, og vil Venstre støtte et sådant ændringsforslag fra Radikale Venstre?

Ordføreren.

Nu tror jeg, min folketingsgruppe vil sætte stor pris på at se det forslag, inden jeg udtaler min støtte til det. Men jeg synes, det lyder sympatisk. Det vil jeg gerne medgive hr. Kristian Hegaard, men jeg vil gerne se det, inden jeg tager nogen stilling til det. Det var jo ikke lige det, jeg var forberedt på i dag.

Hr. Kristian Hegaard.

Konsekvensen vil være, hvis man ikke tilføjer det i straffelovens § 266 b, at handicappede så vil være den eneste minoritet, der ikke står i racismeparagraffen, mens kønsidentitet, religion, tro, seksuel orientering osv. – alle de andre – ville fremgå. Ville det ikke være lidt mærkeligt, hvis handicap var det eneste, der ikke fremgik af både § 81, nr. 6, og § 266 b?

Ordføreren.

Jo, det er også derfor, jeg siger, at jeg umiddelbart har sympati for det, men at jeg sådan helt pr. definition godt vil se forslaget, før jeg tager stilling til det. Men jeg synes, at det, hr. Kristian Hegaard siger, lyder sympatisk.

Den næste korte bemærkning er til fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak for det. Vi er også optaget af, at kønsidentitet bliver skrevet ind, og har stillet forslag om det tidligere og – vil jeg sige – venter måske også lidt utålmodigt på det forslag, som skal komme fra regeringen om det.

Jeg vil gerne spørge hr. Preben Bang Henriksen, om Venstre er enig i, at der er et problem med den måde, som paragrafferne er formuleret på i dag. Altså, vi ser jo meget få domfældelser i spørgsmålet om hadforbrydelser. Nu er det jo sådan, at det står i bemærkningerne, at det kan være et delvist motiv, men det bliver alligevel ikke afspejlet i praksis. Det mener vi i Enhedslisten er et problem. Hvordan forholder I jer til det i Venstre?

Ordføreren.

Jeg er bange for, at jeg ikke lige forstod spørgsmålet. Der blev, så vidt jeg kunne høre, spurgt, om vi var uenige i paragrafferne. Altså, jeg er simpelt hen nødt til at skulle have det mere præcist – det er sikkert min skyld – for at kunne svare på, hvordan Venstre forholder sig til det. Jeg skal i hvert fald have det skåret ud i pap på en anden måde.

Fru Rosa Lund.

Jeg tænker jo også, at den her debat på en eller anden måde afspejler, at vi har behov for en større samtale i Retsudvalget om, hvad udfordringerne med hadforbrydelser er. For Venstre må vel så være enig i, at det er et problem, at der er så få domfældelser. Altså, vi ser jo, at der er et kæmpestort mørketal i forhold til anmeldelser, og når vi så kigger på, hvad der bliver anmeldt, er der meget lidt af det, der fører til dom, hvis det er en hadforbrydelse.

Så som jeg ser det, forestår der egentlig en lidt større politisk drøftelse i Retsudvalget om det her. For det er jo både et spørgsmål om handicap, som vi snakker om i dag, men jo også kønsidentitet, og vi har så i Enhedslisten også den bekymring, at det faktisk fører til meget få domfældelser.

Ordføreren.

Jeg synes, det er noget, vi skal kigge indgående på i Retsudvalget – det må jeg sige – jeg har forståelse for problematikken. Jeg vil så sige, at én ting jo er en anmeldelse, at noget andet er, at anklagemyndigheden rejser en tiltale – det kan der være forskellige grunde til – og at noget helt tredje er, om domstolene fælder dom i sagen.

Så det skal selvfølgelig udbores, hvad årsagen til de få domfældelser er, men det kræver altså en lidt større indsats end den, vi lige kan give i dag.

Der er endnu en kort bemærkning, og den er til fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig gerne stille et spørgsmål, som jeg også stillede til den socialdemokratiske ordfører, nemlig om mennesker med handicap og deres adgang til retssystemet, og jeg tænker måske, at Venstres ordfører qua sit oprindelige erhverv eller også sit nuværende erhverv kender til den problemstilling, at mennesker med kognitive handicap har svære betingelser i forhold til retssager. De forstår simpelt hen nødvendigvis ikke, hvad det er, der foregår, der er hyppigere tiltalefrafald i deres sager, og de får heller ikke de erstatninger, de rent faktisk er berettiget til. For det er noget, man skal søge, efter at retssagen er afsluttet, og det er klart, at det giver store problemer med at indhente den nødvendige dokumentation.

Er Venstre enig i, at det er et problem? Og vil Venstre være med til at kigge på den problemstilling?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige til det sidste, at det jo bør være sådan, at den beskikkede bistandsadvokat sørger for, at der bliver søgt erstatning i de situationer.

Til det første, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt nævner, nemlig at det jo øjensynligt er sådan, at disse personer ikke i det omfang, de bør, får deres ret håndhævet til at få deres sag prøvet i retten, kan jeg kun sige, at det, hvis det er sådan – og hvis årsagen er den angivne – da så er noget, vi skal ind og kigge på. Men igen er jeg nødt til lige at skulle have baggrundsmateriale og have en lidt dybere gennemgang af, hvad der er op og ned i den her sag, før jeg vil tage stilling. Men det er da bestemt ikke sådan, at folk med handicap skal have ringere rettigheder end andre mennesker. Det vil jeg gerne slå fast.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg synes egentlig, det er fair nok, at ordføreren får tid til at sætte sig ind i det. Institut for Menneskerettigheder lavede nemlig, tror jeg, sidste forår eller efterår en stor rapport, som illustrerer alle problemerne ved det her, og de har faktisk undersøgt rigtig mange af de her sager om erstatning og konstateret, at den her gruppe simpelt hen har en ringere adgang til erstatning. Og det er, fordi den beskikkede bistandsadvokats arbejde ophører, når retssagen er slut, og der er ikke sådan en anmeldepligt til Erstatningsnævnet.

Så det vil sige, at det er et arbejde, der ligger, efter at retssagen er afsluttet, og det er jo klart, at det, hvis man så skal indhente dokumentation og forstå, hvordan man får ansøgt, skaber et problem for de her grupper, og vi kan i hvert fald se, at de ikke får erstatningen. Så jeg glæder mig til den fortsatte dialog med Venstres ordfører på det her område.

Ordføreren.

I lige måde, kunne jeg sige. For så vidt angår det at søge erstatning, var det sådan set korrekt, hvad fru Karina Lorentzen Dehnhardt sagde, og ukonkret, hvad jeg sagde: Bistandsadvokatens opgave – det er rigtigt – ophører, når sagen er slut. Jeg tror dog, at de fleste hjælper med at søge erstatningen hjem. Problemet er, hvis man ikke har nogen professionel til det, for så skal jeg da lige love for, at det kan være besværligt med Erstatningsnævnets praksis. Det er der meget der kan illustrere. Så det skal vi også kigge på.

Således tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Må jeg bede ordføreren gøre talerstolen klar til den næste ordfører?

Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Og også tak til hr. Preben Bang Henriksen for de pæne ord. For den 7. februar 2020 behandlede vi i Folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti, som netop gik ud på at ændre straffeloven, så ordet handicap blev tilføjet i § 81, nr. 6, således at det blev en strafskærpende omstændighed, hvis en kriminel handling har baggrund i offerets handicap. Afstemningen endte desværre med, at det blev nedstemt af Socialdemokratiet, Venstre og Liberal Alliance. Men vi tog også den her problemstilling med til de politiforhandlinger, som vi havde, og vi kan nu glæde os over, at der er en bred aftale og et bredt flertal, for vi har jo netop indgået en politiaftale omkring det her.

Da vi behandlede Dansk Folkepartis forslag, sluttede jeg netop også min tale af med at sige, at hvis justitsministeren nu efter at have tænkt sig godt om ændrede holdning, så ville det jo være glædeligt. Vi fremsatte forslaget i sin tid, på baggrund af at vi havde haft et temamøde om netop hadforbrydelser i Ligestillingsudvalget og i Retsudvalget – det var så i forrige valgperiode. Og i det her lovforslag er der jo netop de samme argumenter, som vi også har fremsat.

Hadforbrydelser bør generelt have et politisk fokus, og der skal sættes kraftigt ind over for hadforbrydelser, også i forhold til at de i højere grad skal anmeldes og registreres. Der blev netop også tidligere under det temamøde drøftet hadforbrydelser, og der blev det også foreslået af de interessenter, vi havde inde, at politiets anmeldelsesskema burde indeholde et afkrydsningsfelt, hvor politiet skulle sætte kryds, hvis der var tale om en hadforbrydelse. Det kan jeg høre at justitsministeren ikke er enig i, tror jeg, men det kan han jo forklare lidt nærmere, når han kommer på talerstolen. Men det har vi også foreslået at regeringen skulle tage initiativ til, nemlig at det her skulle indføres i anmeldelsesskabelonen.

I Dansk Folkeparti synes vi jo, at det her er glædeligt, og vi støtter selvfølgelig vores eget forslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for det, og først og fremmest tak til fru Karina Adsbøl for sidste år at have fremsat et beslutningsforslag, der jo er identisk med det lovforslag, der nu ligger her, men med en tilføjelse omkring det her med afkrydsningsskemaet, som ordføreren var inde på. Og noget af det, som ordføreren og jeg jo prøvede at gøre noget ved i den proces, var det med, at der var lidt modstand mod det her med afkrydsningsskemaet. Så kunne vi måske ikke allerede dengang få afkrydsningsskemaet ud, var vi villige til at vedtage det på den baggrund, men det lykkedes jo som bekendt desværre ikke.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens holdning til det, som jeg har spurgt flere ordførere om nogle gange, nemlig hvad Dansk Folkeparti mener om at gå endnu længere, i forhold til at spørgsmålet om forhånelse og nedværdigelse på grund af personens handicap i dag ikke er nævnt i straffeloven. Derfor vil jeg høre, om Dansk Folkeparti vil være med til også at tilføje handicap i straffelovens § 266 b.

Ordføreren.

Altså, jeg tænker først og fremmest, at vi selvfølgelig skal tage det i udvalgsbehandlingen, fordi det her jo er en aftale, og de her elementer, vi har indgået, er det, vi udmønter i dag. Så hvis man begynder at indføre, hvad kan man sige, andre elementer ud over det, som aftalepartierne har aftalt, så kan det jo somme tider være lidt problematisk. Men jeg tænker, at vi enten kan tage den i udvalget, eller at hr. Kristian Hegaard kan fremsætte et forslag omkring det, og så kan vi jo tage stilling til det dér.

Hr. Kristian Hegaard.

Det synes jeg jo lyder lovende. Og den her umiddelbart positive kvittering fra Dansk Folkeparti vil jeg selvfølgelig tage imod, for det er jo vigtigt i et demokratisk samfund, at vi har en nultolerance over for forhånelse og nedværdigelse af målgrupper, herunder personer med handicap. Og det vil jeg høre om ordføreren ikke er enig i, altså at det ville være fornuftigt, hvis vores lovgivning også afspejlede det.

Ordføreren.

Jeg har stået på den her talerstol rigtig mange gange og kæmpet for forbedringer på handicapområdet i socialt regi, kan man sige – nu er det her i retsregi. Og jeg har også fremsat adskillige forslag omkring forbedringer på handicapområdet. Så jeg har det også sådan som ordfører, at jeg har brug for at se tingene, altså at jeg har brug for at se tingene helt præcist på skrift. Og derudover er forslaget, som det ligger nu, jo en del af en aftale, og hvad der videre skal ske i forhold til andre forslag, er noget, man må tage efterfølgende.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Velkommen.

Jeg vil gerne starte med at takke justitsministeren for at fremsætte det her lovforslag. Det er et rigtig godt forslag, og det var det også, da fru Karina Adsbøl fremsatte et beslutningsforslag om det samme. For det er klart, at det her vil øge beskyttelsen af mennesker med handicap ved at skærpe straffen for trusler eller vold, som er begået med udgangspunkt i offerets handicap.

Jeg vil sige, at jeg faktisk ikke helt troede på det, da jeg hørte om det for første gang, altså at mennesker med handicap risikerer at blive udsat for hadforbrydelser, bare fordi de har et handicap. Jeg synes jo, det er så helt igennem modbydeligt, at det er svært at tro på, at sådan noget foregår. Men så mødte jeg min gode radikale kollega, retsordfører Kristian Hegaard, som jo også sidder her i salen, og som sidder i kørestol. Han får simpelt hen så mange voldsomme, klamme og hadefulde beskeder, at jeg begynder at have fantasi til at forestille mig, at det her foregår. Nogle af de ting, som folk skriver til ham på sociale medier, og som han lagde op i går, er i den her dur:

»Få ham lige løftet op, han må jo sidde på iltslangen.« »Du er syg i hovedet, det er vist ikke kun benene, der ikke virker.« »Han er jo så retarderet, at han ikke ved, hvad han laver.« »Åh nej, han kommer jo aldrig til at GÅ af.«

Altså, jeg græmmes over, at man kan opføre sig sådan. Det fortjener man simpelt hen ikke at skulle opleve. Jeg kender Kristian Hegaard som et stærkt menneske, og jeg har vild optur over, at han er i politik, og jeg håber sådan, at der er flere mennesker med handicap, som vil forfølge deres drømme og gå ind i politik, men jeg kan helt ærligt godt forstå, hvis de ikke har lyst. Derfor synes jeg også, ikke kun på grund af Kristian Hegaard, men for alle mennesker med handicaps skyld, at vi skal følge de høringssvar, der ligger fra Rigspolitiet og Institut for Menneskerettigheder, som peger på, at handicap selvfølgelig også skal løftes ind i racismeparagraffen, så den slags hadefulde ytringer også er omfattet. Det synes jeg er en god idé, og jeg havde egentlig også planer om at stille ændringsforslag om det, men jeg kan forstå, at min radikale kollega også gør det, så det tegner jo godt, og det lyder måske, som om det er noget, vi kan komme igennem med.

Der er også meget, som peger på, at personer med handicap har brug for støtte i det danske retssystem. Ifølge Institut for Menneskerettigheder har 15 pct. af personer med et større handicap svaret, at de måske eller helt sikkert har oplevet chikane eller en forbrydelse med had som motiv. Og en langt større andel af personer med handicap har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel chikane end personer, der ikke har et handicap. Det er altså helt klart, at der er en hel befolkningsgruppe her, som vi bliver nødt til at inkludere, når vi snakker om hadforbrydelser, og det er på tide, at vi adresserer det i lovgivningen.

Indtil nu har mennesker med handicap kun oplevet beskyttelse, hvis gerningsmanden udnyttede personens værgeløse tilstand, men jeg synes, det er et problem, hvis straffen kun skærpes, fordi personer med et handicap skulle være værgeløse. Der er selvfølgelig sager, hvor specifikke handicap bliver udnyttet til at begå svindel og bedrageri. Jeg kan bl.a. fortælle om en sag, jeg er stødt på for nylig, hvor personer tilknyttet afdelinger for autisme i Region Midtjylland har oplevet at få deres personlige oplysninger lokket ud af sig af svindlere og telefonsælgere, så de kunne misbruge dem til at lave køb og abonnementer i deres navn. Så der foregår mange ting, som går ud over mennesker med handicap, og det er, fordi de har et handicap, at de desværre bliver til nemme ofre i andre menneskers øjne, og det er jo helt uacceptabelt, og derfor er det indlysende, at vi skriver det ind i straffeloven som en skærpende omstændighed.

Så vil jeg slutte af med at sige, at vi selvfølgelig støtter det her forslag og selvfølgelig også har ønsker til forbedringer. Og så vil jeg lige slå et slag for noget igen, i forhold til at mennesker med kognitive handicap – det viser en rapport fra Institut for Menneskerettigheder – bare har nogle besværligheder med at få adgang til vores retssystem. Undersøgelsen viser, at de fire gange hyppigere end mennesker uden handicap oplever, at der er tiltalefrafald i deres sager. De oplever, at de ikke får adgang til erstatning, og de oplever, at de mangler en form for oversættere i retssystemet. Og det duer jo ikke, at mennesker, fordi de har et handicap, får ringere adgang til vores retssystem. Så det mener jeg faktisk hører lidt sammen med det her forslag. Når vi nu giver dem flere rettigheder og flere muligheder med straffeloven, bliver vi også nødt til at sikre, at det er muligt at udnytte de her rettigheder.

Så der er ros til regeringen her, og der er ros til Dansk Folkeparti – det er et godt forslag – men man får jo nok desværre sjældent en SF'er på talerstolen, uden han eller hun også lige har et par forbedringsforslag med, så vi ser frem til udvalgsarbejdet her.

Tak til SF's ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Kristian Hegaard, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil bare sige tusind tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt for den varme støtte. Det gælder ikke alene personligt, men også for den fælles sag, vi har med at bekæmpe hadforbrydelser i det hele taget, for det skal ikke være noget, der foregår i et demokratisk samfund, hvor alle mennesker er lige. Så tusind tak for det og for det daglige samarbejde, vi altid har. Det værdsætter jeg rigtig meget, så tusind tak for det.

Ordføreren.

Jeg siger også tak, og jeg glæder mig over, at vi kan løfte de her sager sammen. Tak.

Tak til SF's ordfører. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, og det er hr. Kristian Hegaard. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Lovforslaget handler om at gøre det til en strafskærpende omstændighed, hvis kriminalitet begås med baggrund i offerets handicap. Det sker ved at tilføje ordet handicap til straffelovens § 81, nr. 6, der i dag omhandler etnisk oprindelse, seksuel orientering, tro eller lignende. Udtrykket lignende kan nemlig ikke nødvendigvis tolkes, som at handicap indgår i bestemmelsen, og med det her lovforslag gør vi dermed forbrydelser, der begås mod mennesker med handicap, til hadforbrydelser. Det er et godt lovforslag, for med lovforslaget styrker vi indsatsen vedrørende hadforbrydelser mod mennesker med handicap. Derfor skal der først lyde en tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat beslutningsforslaget sidste år og en tak til regeringen for at fremsætte lovforslaget i år.

Men som det fremgår af lovbemærkningerne, er handicap til gengæld ikke med lovforslaget omfattet i straffelovens § 266 b – den, der i folkemunde kaldes racismeparagraffen – og det betyder, at forhånelse og nedværdigelse på baggrund af en persons handicap ikke er reguleret i straffeloven. Det vil Radikale Venstre gerne lave om på, og derfor vil vi stille et ændringsforslag, nemlig at ordet handicap skal tilføjes i racismeparagraffen. Regeringen har nemlig haft et andet lovforslag i høring, der går på, at eksempelvis kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes eksplicit i straffelovens § 81, nr. 6, om strafskærpende omstændigheder, og også i straffelovens § 266 b. Derfor ville det være helt forkert, hvis nærmest alle andre minoriteter end handicappede herefter fremgik af straffelovens § 266 b. For der er nemlig i dag en parallelitet imellem de to paragraffer, sådan at de persongrupper, der opremses i § 81, nr. 6, også fremgår af § 266 b.

At handicap herefter skulle være det eneste, der ikke er nævnt i begge, har jeg svært ved at se logikken i. Og er det nødvendigt? Ja, det er det desværre. Som fru Karina Lorentzen Dehnhardt før fremhævede, er der desværre meget trælse og negative kommentarer, bl.a. på Facebook og andre steder. Jeg vil ikke gentage dem, det vil jeg spare forsamlingen for, da der ikke er nogen grund til at gentage den slags uhyrligheder flere gange. Nogle gange kan man godt blive misundelig på justitsministeren, fordi han ikke er på Facebook, og jeg er bekymret for, hvor mange der er afholdende fra at deltage i debatten på baggrund af hadefulde beskeder. Den slags hadefulde tale skal vi til livs, og det skal møde nultolerance i et demokratisk samfund. Vi skal tilføje ordet handicap til racismeparagraffen, for i et demokratisk samfund er alle lige og skal mødes som sådan, både i ord og i handling.

Tak til den radikale ordfører. Der er et ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og den er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg må sige, at jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at den brede enighed om at straffe folk hårdere, som begår forbrydelser mod mennesker med handicap, fordi de har handicap, skal mudres til af en rød dagsorden om, at vi skal have udvidet racismeparagraffen. I røde partier ved jo udmærket godt, at vi er en del partier, der har problemer med racismeparagraffen. Lad mig anskueliggøre hvorfor. Det er i henhold til racismeparagraffen ulovligt at forhåne folk på grund af deres religion, men ikke ulovligt at forhåne folk på grund af deres politiske overbevisning. Hvad gør vi så, når en religion både er religion og politisk overbevisning, f.eks. islam? Hvorfor skal det være okay at forhåne en, fordi vedkommende er kommunist eller liberalist eller socialdemokrat, men ikke, hvis man er islamist og i henhold til sin religion har nogle politiske overbevisninger?

Ordføreren.

Jeg synes, det er ærgerligt, at det bliver betragtet som en såkaldt rød dagsorden at tilføje ordet handicap til racismeparagraffen, da det i dag ikke er reguleret i straffeloven at komme med forhånende eller nedværdigende udtalelser vedrørende mennesker med handicap. Det synes jeg burde være en fælles demokratisk dagsorden.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det kan ikke være hr. Kristian Hegaard ubekendt, at det primært er røde partier, der synes, at racismeparagraffen er helt fantastisk, mens en del af os blå synes, at det af principielle grunde er problematisk at indskrænke folks ytringsfrihed i forhold til bestemte grupper med bestemte egenskaber. Det kan ikke være hr. Kristian Hegaard ubekendt, og derfor undrer det mig, at hr. Kristian Hegaard svarer uden om spørgsmålet.

Ordføreren.

Ytringsfriheden er intakt, det er der ingen tvivl om. Man må i vid udstrækning godt sige det, man vil, i den offentlige debat. Det, man bare skal vurdere, er: Tjener det den demokratiske debat at forhåne eller nedværdige, eller kan man fremsætte sine synspunkter på anden vis? Det tror jeg vi godt kunne være enige om.

Tak til hr. Kristian Hegaard. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund.

Tak for det. Det er jo altid alvorligt, når nogen udsættes for en forbrydelse – et umotiveret voldeligt overfald, en digital krænkelse, en seksualforbrydelse, og sådan kunne man jo blive ved. Der er altid mindst ét offer i sådan nogle sager, og de skal leve med det, de har været udsat for, resten af livet.

Heldigvis bor vi jo i et land, hvor størstedelen af befolkningen ikke behøver at frygte for deres egen sikkerhed, når de går på gaden, eller når de blander sig i den offentlige debat, eller når de passer deres arbejde helt almindeligt. Men vi har desværre befolkningsgrupper, som er hyppigere udsat for overfald, for trusler og for andre overgreb. Minoriteter i vores samfund har ikke den samme tryghed, som andre har. Hvis man er brun i huden, er der en risiko for et racistisk motiveret overfald. Hvis man tilhører en seksuel minoritet, er man ekstra udsat. Og det samme gælder, hvis man bærer tørklæde eller kalot eller en davidsstjerne. Men det gælder også, hvis man har et handicap. Derfor er jeg rigtig glad for og stolt af, at vi i dag behandler et lovforslag fra regeringen, som sikrer, at mennesker med handicap er bedre beskyttet. Jeg er også rigtig glad for, at det er et forslag, der er bred opbakning til – det stammer jo fra den aftale om politiets økonomi, som blev indgået i december.

Når en minoritetsperson bliver udsat for en hadforbrydelse, er det ikke kun det ene offer, der mærkes for livet. Det påvirker større grupper af personer, der til daglig skal tænke sig om en ekstra gang, inden de deltager i den offentlige debat, og med omhu skal tænke over, hvordan de færdes på gaden. Det medfører simpelt hen, at en del af befolkningen ikke kan nyde den frihed, som vi andre kan. Det kan afholde de her mennesker fra til fulde at udnytte deres rettigheder til at leve på lige fod med majoriteten, hvis de skal leve med frygten for hatecrimes i et samfund, der tidligere ikke har taget truslen alvorligt.

At få indført handicap i strafskærpelsesbestemmelserne er bestemt et skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål endnu. Vi mener i Enhedslisten også, at det skal være en del af racismeparagraffen. Og det er ikke en begrænsning af eller et angreb på at have lov at ytre sig. Det er en sikring af, at alle kan ytre sig. Det er en sikring af, at vi beskytter de mennesker, som i dag afholder sig fra at deltage i den offentlige debat, fordi de bliver udsat for trusler – at de får mulighed for at ytre sig. Jeg mener, det er det største ytringsfrihedsmæssige problem, at der er mennesker i dag, som afholder sig fra at deltage i den offentlige debat, fordi de bliver svinet til.

Vi har set i mange sager, hvor man skulle tro, at det var åbenlyst, at der var tale om en hatecrime, at de ikke er blevet behandlet sådan af anklagemyndigheden, når sagerne så endelig er kommet for retten. Senest er jo eksemplet fra februar måned, hvor en kvinde i 30'erne med tørklæde umotiveret blev overfaldet på en parkeringsplads foran et byggemarked af et ældre ægtepar. Samtidig med de trusler og den vold, som kvinden blev udsat for, blev der råbt, at hun skulle skride hjem, at hun var – og nu beklager jeg sprogbruget, men det er et citat – en perkerluder. Denne information havde politiet vidner der kunne bekræfte, men på trods af vidneforklaringerne var det i politiets øjne bare et helt almindeligt overfald, som alle kunne være blevet udsat for på deres vej hen til deres bil efter en tur i Harald Nyborg.

Efter den helt store tur i mediemøllen og efter et godt arbejde af forsvarsadvokaten ændrede anklagemyndigheden holdning. Og det synes jeg jo vidner om, at vi har et problem her – for det første at vores politi, som jeg ellers normalt har meget tillid til, ikke er rustet godt nok til at håndtere hatecrimes og sager om hatecrimes, og for det andet, at vi har et lovgivningsmæssigt problem. Og der vil vi jo i Enhedslisten rigtig gerne have styrket det, sådan at det, at et overfald kan være racistisk eller drevet af had, også kan tælle som et delvist motiv. Det skal simpelt hen klargøres i bemærkningerne, og det er et arbejde, jeg håber vi kan tage fat på, når vi har færdigbehandlet det her lovforslag, som Enhedslisten varmt kan støtte.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Ingen mennesker i det her samfund skal finde sig i trusler, og derfor er det forbudt at true andre mennesker, og det er et forbud, som alle i det her Folketing bakker op om. Derfor giver det heller ikke nogen mening, når fru Rosa Lund beskriver sit standpunkt sådan, at hun går ind for, at man skal kunne deltage i den offentlige debat uden at blive udsat for trusler, for det gør vi alle sammen.

Det, der er tale om her, er det, som fru Rosa Lund kaldte tilsvining. Det er vi også alle sammen udsat for. Jeg er udsat for tilsvining fra folk, der stemmer på Enhedslisten, og jeg går ud fra, at fru Rosa Lund også oplever at være udsat for tilsvining fra folk, der stemmer på Liberal Alliance, og det bliver vi på grund af vores politiske overbevisning, og det er selvfølgelig i orden.

Derfor må man bare sige, at det at deltage i den offentlige debat fører til, at man bliver svinet til, og det gælder, uanset om man har et handicap eller ikke har et handicap; det gælder, uanset om man er sort i huden eller hvid i huden; det gælder, uanset om man er kommunist eller liberalist. Så det må vi ligesom acceptere, for sådan er det med ytringsfriheden.

Ordføreren.

Ja, og så handler diskussionen jo om, hvordan vi så sikrer den ytringsfrihed bedst, hvordan vi beskytter hinanden bedst, når vi deltager i den offentlige debat. For selvfølgelig går jeg da ligesom hr. Ole Birk Olesen stærkt ud fra, at vi alle sammen er enige om, at det ikke er i orden at true nogen til tavshed. Men jeg synes, at vi skal være modige nok til at kigge på vores lovgivning og se på, hvordan vi kan beskytte mennesker. Og nu ved vi bare, at mennesker med minoritetsbaggrund, kvinder og mennesker med handicap afholder sig fra at deltage i den offentlige debat, fordi de bliver truet. Derfor synes jeg, at diskussionen handler om, hvordan vi beskytter de mennesker bedst, og det er hr. Ole Birk Olesen jo velkommen til at være uenig i – der er nok også en grund til, at hr. Ole Birk Olesen og jeg er medlemmer af hvert vores parti, som ligger i hver sin ende af spektret.

Hr. Ole Birk Olesen.

Første gang kunne det være en fortalelse, men når fru Rosa Lund gør det igen og taler om, at hun går ind for, at man skal kunne deltage i den offentlige debat uden at blive truet, som om vi andre ikke gør det, så kan der ikke være tale om endnu en fortalelse. Det må være bevidst nu, at fru Rosa Lund fremstiller det, som om uenigheden handler om noget andet end det, den handler om.

Alle mener, at man skal kunne deltage i den offentlige debat uden at blive truet. Det er forbudt at true. Alle går ind for det. Det her handler om, hvorvidt man i den offentlige debat skal acceptere, at folk taler nedværdigende, nedladende eller forhånende om en, og det skal man kunne acceptere i den offentlige debat. Det bliver fru Rosa Lund udsat for, og det bliver jeg udsat for, selv om vi ikke handicappede, selv om vi ikke er sorte. Sådan er det bare.

Ordføreren.

Nu startede jeg jo sådan set mit svar på hr. Ole Birk Olesens spørgsmål med at sige, at vi alle sammen var enige om, er det ikke var i orden, men der havde hr. Ole Birk Olesen jo travlt med at sidde nede fra sin stol og tale herop, selv om hans mikrofon ikke var tændt.

Jeg synes jo så, at diskussionen må handle om, hvad vi så gør ved det, og der er Enhedslistens forslag til en af de ting, vi kan gøre ved det, at skrive handicap ind i racismeparagraffen. Det er et forslag til, hvad vi kan gøre ved det. Vi har også et andet forslag til, hvad vi kan gøre ved det, og det er at opdatere vores straffelov, så den passer til den digitale virkelighed, vi lever i, for ligesom hr. Ole Birk Olesen sikkert bliver udsat for trusler og chikane på nettet, så gør jeg det også; jeg ved, at hr. Kristian Hegaard gør det, jeg ved, at fru Pernille Vermund gør det, og jeg ved, at alle mulige andre mennesker, som deltager i den offentlige debat på nettet, gør det. Så uenigheden går jo på, hvad vi gør ved det, hr. Ole Birk Olesen, og ikke på, om det eksisterer – sådan opfatter jeg det i hvert fald. Men hvis hr. Ole Birk Olesen har ændret holdning og er enig i Enhedslistens forslag, er der jo ikke nogen uenighed.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak for den gode ordførertale og det samarbejde, vi i det hele taget har om hadforbrydelser og den slags og i øvrigt mange andre emner. Jeg vil bare høre, om ordføreren ikke er enig i forhold til det, som hr. Ole Birk Olesen sagde, nemlig at man sagtens kan have en politisk debat i et demokratisk samfund, hvor der er masser af kritik, hvor der er hård kritik, hvor man debatterer alverdens emner, men at det ikke nødvendigvis tjener debatten, at den er forhånende, at den er nedværdigende over for bestemte målgrupper og minoriteter. Det er jo ligesom det, det handler om. Det handler ikke om, at der er emner eller noget, man ikke må diskutere, men at vi godt kan være enige om, at der er noget, vi ikke accepterer, og det er diskrimination, det er nedværdigelse, det er forhånelse, og at man sagtens kan tilrettelægge en dybdegående demokratisk debat, uden at den slags foregår. Det må vi udvise nultolerance over for, så der er plads til, at alle kan udfolde deres stemme og ikke skal være bekymret for, at de bliver mødt med hadefuld tale.

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at noget af det allervigtigste er, at vi kan have en fri og demokratisk samtale. Det er også en af grundene til, at Enhedslisten var det parti, der stod i spidsen for, at blasfemiparagraffen blev afskaffet. Og det er, fordi vi har det sådan i Enhedslisten, at vi synes, lovgivningen skal beskytte mennesker og ikke guder. Men det har jo også været med til, at vi kan have en debat om den slags ting, og det synes jeg er rigtig positivt. Det, som vi er optaget af i Enhedslisten, er, hvordan vi sikrer, at alle har mulighed for at deltage i den her debat uden at skulle blive mødt med trusler, og det gælder sådan set, uanset hvilket køn, hvilken seksuel orientering, religion osv. man har. Det er det, vi er optaget af i Enhedslisten.

Hr. Kristian Hegaard.

Jeg ved også, at ordføreren ligesom jeg er meget optaget af, at vi får en repræsentativ demokratisk debat og en repræsentativ demokratisk udfoldelse de steder, hvor man kan vælge mennesker. Møder ordføreren, ligesom jeg selv gør, mennesker i det daglige, som er noget påpasselige med at skrive og sige, hvad de tænker, fordi de kan se, at den forhånende og nedværdigende tale, der indimellem foregår i andre kommentarer, andre steder, løber fuldstændig af stablen, og at det på den måde er med til at indskrænke menneskers ytringsfrihed, og at det derfor er vigtigt at tage stærk afstand fra den tale i et demokratisk samfund?

Ordføreren.

Jeg møder også de mennesker. Men vi har jo også undersøgelser, der bakker det op og viser, at der f.eks. er kvinder, der afholder sig fra at stille op i kommunalpolitik, fordi de er bange for de trusler og den hadefulde tale, de vil møde. Det synes jeg er et demokratisk problem. Jeg synes jo, at problemet både omhandler ligestilling og ytringsfrihed, men det er først og fremmest et ytringsfrihedsmæssigt problem. Og jeg synes egentlig, at det er der, ytringsfrihedskampen står i dag: Hvordan sikrer vi, at alle har mulighed for at ytre deres holdninger, for at deltage i den demokratiske debat? Hvordan sikrer vi, at ingen bliver truet til tavshed?

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg bliver simpelt hen nødt til at følge op, hvor hr. Ole Birk Olesen slap, for ordføreren bliver ved med at blande trusler ind i det her, og det er ikke det, racismeparagraffen handler om. Den handler om nedværdigelse og forhånelse på baggrund af en række parametre, og når man er imod racismeparagraffen, er det ikke, fordi man er imod, at trusler skal være ulovlige eller injurier skal være ulovlige, så er det, fordi man siger: I et åbent samfund med ytringsfrihed og forhåbentlig også en fri debat må vi kunne tåle mere, fordi vi tror på, at jo mere vi kan udtrykke os i ord og – hvad skal man sige – fægte med ord og ikke med sværd, jo mere vil man afbøde den risiko, der er, når man forbyder folk at komme af med deres galde, hvis man kan sige det sådan, som jo indimellem kan virke forhånende, nedværdigende, stødende. Så kan ordføreren ikke se, at i et åbent og frit samfund er det en gave, at vi kan komme af med vores galde uden at true, uden at virke injurierende, men måske stødende, måske nedværdigende, måske forhånende? Hellere det, end at man gør det, som man jo gør andre steder, nemlig forbyder det, og så ender det med, at man får en trykkoger, der risikerer at koge over i vold og andet.

Ordføreren.

Jeg mener sådan set, det danske samfund er et samfund, hvor vi kan tale frit. Jeg mener, som jeg sagde før, at det største problem er, at det ikke er alle, der kan tale frit, og at det er dem, der bliver truet til tavshed.

Ytringsfrihedskommissionen – Ytringsfrihedskommissionen, fru Pernille Vermund – konkluderer jo også, at racismeparagraffen ikke er en hindring for ytringsfriheden.

Fru Pernille Vermund.

Men racismeparagraffen handler ikke om trusler, altså, det er simpelt hen ikke det, vi diskuterer. Det, vi diskuterer, er: Er der særlige grupper i samfundet, som man ikke må støde? Er det værre, at man støder en afrikaner for at have afrikansk krøllet hår, end det er, at man støder mig for at være blondine eller ordføreren for at være rødhåret? Altså, hvor går grænsen for, hvordan det her krænkelsestyranni skal udvikle vores samfund i en retning, hvor jeg godt kan frygte, at vi ender med et minefelt af krænkelsesområder, som betyder, at vi ikke rigtig ved, hvordan vi længere skal omgås hinanden, hvis man gør, hvad ordføreren foreslår? Til gengæld tror jeg på udvikling. Jeg tror på, at vi, når vi har haft sociale medier længe nok, udvikler en bedre kultur der, end vi har i dag, og end vi havde, da det startede, på samme måde, som man har gjort ude i det civile liv.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at kulturen på de sociale medier kommer til at udvikle sig i en bedre retning af sig selv. Jeg tror, vi er nødt til at regulere. Men lad nu det ligge.

Racismeparagraffen beskytter mennesker i Danmark. Det synes jeg er klogt. Jeg mener ikke, det er en hindring for ytringsfriheden. Jeg mener heller ikke, fru Pernille Vermund, at vi lever med et krænkelsestyranni. Altså, jeg må sige, at jeg har oplevet, at det primært er politikere på fru Pernille Vermunds fløj, som bliver meget krænkede over ting. Men lad nu det ligge. Jeg synes ikke, at I tyranniserer på det punkt.

Den næste korte bemærkning er til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg synes simpelt hen, at Enhedslistens ordfører blander det hele sammen i en pærevælling. Altså, vi skal værne om ytringsfriheden. Vi skal værne om det frie ord, og at vi kan tale og vi kan ytre os, som vi vil. Men samtidig siger Enhedslisten, at det mener de faktisk ikke inderst inde – i forhold til det, fru Rosa Lund står og siger. Altså, der findes jo dumme mennesker alle steder; sådan er det. Men hvor er Rosa Lund henne, når – kan man sige – danskere bliver chikaneret, når danskere er udsat for chikane? Jeg tænker på araberdrenge, der også generer. Så er Enhedslisten tavse.

Jeg synes simpelt hen, Enhedslisten blander tingene sammen i forhold til den lovgivning, vi står og skal vedtage i dag.

Ordføreren.

Jamen jeg kan berolige fru Karina Adsbøl med, at i Enhedslisten mener vi helt inde i vores inderste, at ytringsfriheden er fuldstændig afgørende. Præcis derfor, fru Karina Adsbøl, var det Enhedslisten, der foreslog, at blasfemiparagraffen skulle afskaffes. Så fru Karina Adsbøl kan tage det helt roligt. Og når vi står her og kommer med de forslag, vi kommer med, i forhold til at skrive handicap ind i racismeparagraffen og i forhold til at opdatere vores straffelov, så den beskytter bedre mod chikane og trusler på nettet, er det, netop fordi vi ønsker, at alle tør stille sig frem og sige deres mening i den offentlige debat.

Så må jeg bare anholde over for fru Karina Adsbøl, at vi ikke skulle tage det alvorligt, når nogen bliver chikaneret. Det tager vi faktisk meget alvorligt. Fru Karina Adsbøl kan jo gå tilbage og følge debatterne fra i sommer om unge mænd, der bliver overfaldet og filmet på mobiltelefoner, og så kan fru Karina Adsbøl se fru Rosa Lunds udtalelser i den sammenhæng. Det vil være en opfordring herfra.

Fru Karina Adsbøl.

Tak for opfordringen. Jeg må se, om jeg får tid til at kigge det hele igennem. Men det er, fordi det virker, som om fru Rosa Lund, som jeg opfatter fru Rosa Lunds tale fra talerstolen i dag, ikke mener, at vi alle sammen har ytringsfrihed, altså at der skal være særskilte forhold for nogle, fordi de ikke tør at stille op.

Ytringsfriheden er vigtig, og vi værner alle sammen om demokratiet, i hvert fald her på min fløj, men jeg forstår det bare ikke, når Rosa Lund ligesom vil censurere. Altså, som jeg forstår fru Rosa Lund, vil hun censurere ytringsfriheden. Alle er imod trusler og vil anmelde trusler. Når folk er udsat for trusler, må man lave de anmeldelser, der skal til. Så jeg forstår bare ikke helt, hvor Rosa Lund vil hen.

Ordføreren.

Jeg vil altid værne om ytringsfriheden, og jeg vil altid værne om minoriteters ret, kvinders ret og mennesker med handicaps ret til at blande sig i den offentlige debat, og det gør de ikke i dag, fordi de bliver truet til tavshed, og det synes jeg er et ytringsfrihedsmæssigt problem, som jeg synes det ville være rigtig dejligt hvis Dansk Folkeparti også ville kaste sig ind i kampen for.

Tak til fru Rosa Lund fra Enhedslisten. Den næste ordfører kommer fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Naser Khader. Velkommen.

Justitsministeren foreslår med dette lovforslag at ændre straffelovens § 81, nr. 6, således at det bliver en strafskærpende omstændighed, hvis en kriminel gerning har baggrund i offerets handicap. Alle former for hadforbrydelser er uacceptable, hvad enten gerningen har baggrund i etnisk oprindelse, tro, seksuel orientering eller lignende, som i dag er strafskærpende omstændigheder, jævnfør straffelovens § 81, nr. 6. Det Konservative Folkeparti mener, at man med rette kan sidestille kriminelle gerninger med baggrund i offerets handicap med de førnævnte.

Det vækker afsky, når man hører historier om mennesker, der er udsat for kriminelle handlinger, som har baggrund i deres handicap. Vi har læst os frem til flere eksempler her på det seneste i forhold til den radikale ordfører, og det er dybt forkasteligt.

Det Konservative Folkeparti står altid på ofrenes side. Vi mener, at vores retssystem på for mange punkter vægter hensynet til gerningsmanden alt for højt. Vi skylder de ofre, der har været udsat for en kriminel gerning på baggrund af deres handicap, at de bliver taget alvorligt, og at de ikke får knægtet deres retsfølelse. Det gør vi ved at lade det indgå som skærpende omstændighed i § 81, nr. 6, og ikke i § 266 b. Problemet med § 266 b er, at de politiske kampe bliver overført til domstolene, og de skal føres andre steder end ved domstolene, og så handler det mere om grupper end om individer, så det er passende efter vores opfattelse, at det kommer ind under straffelovens § 81, nr. 6. Derfor støtter vi lovforslaget. Tak.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er fru Pernille Vermund. Velkommen.

Vi behandler i dag et lovforslag, som skal skærpe straffen for forbrydelser med baggrund i offerets handicap. Med forslaget skal handicap indskrives som strafskærpende omstændighed i straffeloven. Som nævnt i en tidligere debat, hvor vi behandlede fru Karina Adsbøl og DF's beslutningsforslag med samme formål, er forbrydelser mod personer med handicap allerede i dag omfattet af strafskærpelsesgrunden efter § 81, nr. 11, om udnyttelse af forurettedes værgeløse stilling. Det vil typisk være tilfældet ved f.eks. vold rettet mod personer med handicap. Omvendt vil f.eks. hærværk eller trusler rettet mod personer med handicap ikke nødvendigvis være en udnyttelse af en forurettets værgeløse stilling og dermed være omfattet af den nuværende strafskærpelse.

Der er mig bekendt ikke noget, der tyder på, at forbrydelser med baggrund i offerets handicap er på fremmarch, men såfremt regeringen vurderer, at loven ikke i tilstrækkelig grad beskytter mennesker med handicap mod reelle hadforbrydelser, bakker vi naturligvis op om både forslaget og intentionen bag forslaget.

Jeg kan på debatten i dag så desværre forstå, at Socialdemokratiet er åbne for at støtte et ændringsforslag fra Radikale Venstre, der indebærer en ændring af § 266 b, i daglig tale kaldet racismeparagraffen. Nye Borgerlige er modstandere af racismeparagraffen, og derfor kan vi ikke stemme for en udvidelse af den, men hvis justitsministeren, såfremt Radikale Venstres ændringsforslag bliver stemt igennem, vil være behjælpelig med at opdele lovforslaget, vil vi i Nye Borgerlige stemme for det oprindelige forslag og imod forslaget om ændring af racismeparagraffen.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførerens tale. Det var bare i forhold til den debat, vi lige har haft, også her med Enhedslisten. Vi har jo ikke rigtig hørt fru Rosa Lund i sin tale tage afstand fra, at f.eks. nogle af Enhedslistens medlemmer brænder et bål af med politikere, f.eks. hr. Lars Løkke Rasmussen eller nogle andre. Så vil jeg bare lige høre Nye Borgerlige, om Nye Borgerlige ikke undrer sig over det, nu når Enhedslisten virkelig går op i det i forhold til hadforbrydelser og kriminelle handlinger, men så ikke nævner, hvad de selv gør ved deres modstandere.

Ordføreren.

Jeg har det generelt lidt svært med det her med, at man skal gå og tage afstand fra andres handlinger, men at det, når det er ens egne, altså enten partimedlemmer eller folk, som man repræsenterer, så selvfølgelig er en anden sag. Der er mig bekendt stærk evidens for, når vi taler ikke bare hadforbrydelser, men også politisk motiveret vold og hærværk, at der er en voldsom overrepræsentation af folk på den yderste venstrefløj blandt dem, der begår den slags. Det er naturligvis et problem, som jeg håber at alle ikke bare vil tage afstand fra, men tage ansvar for at få løst. Det ansvar er selvfølgelig lettere at tage, hvis det er ens egne.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører står klar. Det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for lovforslaget, som vi vil stemme for. Vi er enige i intentionerne bag lovforslaget. I bund og grund kunne man jo mene, at to ens forbrydelser skal give den samme straf, men sandheden her er, at det ikke er ens forbrydelser, når man dykker ned under overfladen. For det, der er en voldshandling mod f.eks. en tilfældig person i nattelivet, er ikke den samme forbrydelse, som hvis man begår en voldshandling mod en person, motiveret ved denne persons bestemte ting, f.eks. om personen har et handicap, om personen er homoseksuel, eller om personen er sort i huden. Det er to forskellige forbrydelser, for den ene forbrydelse, den, der er tilfældig og mod en person i nattelivet, er alene en forbrydelse mod den person i nattelivet. Forbrydelsen mod personen, som har et handicap, er sort i huden eller er homoseksuel, er en forbrydelse mod samfundet som et hele, fordi man med den forbrydelse ønsker at gøre livet utrygt for alle, der har de egenskaber, som begrunder ens forbrydelse. Man skaber en generel utryghed i samfundet for alle mennesker, som har disse egenskaber, og det er derfor, at man kan begrunde, at der skal være en højere straf. Altså, forbrydelsen har en mere vidtrækkende karakter, end hvis det blot var mod et enkelt menneske. Derfor bakker vi op om lovændringen med den hårdere straf for folk, der begår forbrydelser mod handicappede med den begrundelse, at de er handicappede.

Så har meget af debatten i dag desværre også handlet om, at man med Det Radikale Venstre i spidsen fra rød side i Folketinget gerne vil slå endnu et slag for den såkaldte racismeparagraf, altså der, hvor man siger, at folk gerne må være forhånende og udtale sig nedværdigende osv. om hinanden i det her samfund, det accepterer vi, fordi vi har ytringsfrihed, men at hvis man gør det om folk, der har en bestemt religion eller en bestemt race eller en bestemt seksualitet og nu også – det er det, man ønsker at indføje – et handicap, så må man ikke alligevel. Vi er imod den paragraf, og derfor er vi også imod at udvide den. Og hvis nogle fremsatte et forslag om, at vi skulle bevare den paragraf, men tage en af grupperne ud, så ville vi stemme for det, også selv om man ikke ville fjerne paragraffen fuldstændig, for så blev den dog mindre indskrænkende, end den er i dag. Derfor må vi gå den modsatte vej, når nogle foreslår at tilføje en gruppe, for så bliver den mere indskrænkende, end den er i dag.

Det er ikke, fordi – sådan som hr. Kristian Hegaard har forsøgt at antyde fra talerstolen – vi synes, det er en god idé at udtale sig forhånende om andre mennesker. Så når hr. Kristian Hegaard spørger, om vi ikke er enige om, at man ikke bør udtale sig så grimt om andre mennesker, så er svaret, at jo, det er vi enige om, og det bør man ikke gøre. Men det er jo ikke alt, som man ikke bør gøre, som man bør forbyde. Der er tusindvis af ting, man ikke bør gøre, men vi forbyder det ikke alligevel, fordi vi ligesom accepterer, at hvis der skal være et forbud, så skal begrundelsen være mere, end at man ikke bryder sig om det.

Så skal begrundelsen være, at det går hårdt ud over andre menneske, at det indskrænker deres frihed osv. Og i min optik har man ikke friheden til at være fri for, at andre taler grimt om en. Den frihed har man ikke. Man har ret til at tale grimt om andre mennesker. Jeg synes ikke, at man skal gøre det, medmindre det er meget begrundet, men man har retten til det. Det er en del af ytringsfriheden, at man også kan sige ting, som nogle mennesker synes ikke lyder godt. Derfor vil jeg appellere til, at man ikke ødelægger den brede opbakning til forslaget om, at der skal være hårdere straf for mennesker, der begår forbrydelser mod handicappede, fordi de er handicappede – den brede enighed skal man ikke bryde op ved at indføje noget nyt, som er en udvidelse af racismeparagraffen, som vi er nogle, der nødvendigvis må gå imod. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Ordføreren startede med at sige, at de samme forbrydelser skal give den samme straf. Der kan man så undre sig lidt over, at ordføreren i sin tid talte meget for ghettopakken, hvor et indbrud på Strandvejen skal give halvt så meget straf som et indbrud i et bestemt boligområde. Men fred være med det. Det er jo ikke det, det her lovforslag handler om.

Det, som jeg til gengæld godt vil spørge ind til, og som jeg ærgrer mig lidt over, er, at Liberal Alliance ikke støtter at tilføje handicap til racismeparagraffen, for er ordføreren ikke enig i, at vi sagtens kan have en demokratisk debat med masser af kritik og med masser af mulighed for at udfolde forskellige holdninger med dyb intensitet, men at der også må være grænse for forhånelse, nedværdigelse osv., hvis det direkte kan afholde nogle fra at deltage i den offentlige debat og dermed indskrænke en række menneskers ytringsfrihed?

Ordføreren.

Jeg sagde, at udgangspunktet er, at der skal være den samme straf for den samme forbrydelse. Og så fortalte jeg, hvorfor det i det her tilfælde er anderledes, nemlig fordi jeg ikke mener, at det er den samme forbrydelse. Jeg kan også godt udbrede mig om forslaget om ghettopakke og dobbeltstraf i ghettoområder. Det er, fordi der er en større uorden i de områder, og for at beskytte de mennesker, som bor der, er det nødvendigt at tage nogle hårdere midler i brug. Der er ikke så meget kriminalitet i Charlottenlund, men der er meget kriminalitet i Vollsmose. Det bliver vi nødt til at komme til livs, og derfor har vi vedtaget det.

Man må bare acceptere, selv om vi ikke kan lide det, at der er folk, der taler grimt til hinanden i det her samfund. Der er folk, der taler grimt til hr. Kristian Hegaard, og det er ikke, fordi han er handicappet, men fordi han er radikal. Der er andre, der taler grimt til hr. Kristian Hegaard, fordi han er handicappet, og det er meget grimt. Det bør man bestemt ikke gøre. Men vi, der stikker snuden frem i den offentlige debat, kommer ud for, at der bliver talt grimt til os, og det må vi acceptere.

Hr. Kristian Hegaard.

Det er ikke det eneste sted, vi har lovgivning for den slags. Det har vi også i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor der også er en artikel om chikanerende og hadefuld tale. Så jeg vil bare høre, om hr. Ole Birk Olesen så i det mindste bakker op om det, der står i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vedrørende hadefuld tale og chikane, for hvis vi i hvert fald er enige om det, er vi da et stykke ad vejen. Så jeg vil bare gerne have en helt klar tilkendegivelse fra hr. Ole Birk Olesen om, om han støtter samtlige artikler i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Ordføreren.

Jeg har ikke fået læst op på, hvad der står i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Jeg kan konstatere, at det ikke er ulovligt at fjerne racismeparagraffen i Danmark, heller ikke i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det går vi ind for. Det synes vi er begrundet. Vi vil ikke være med til at udvide racismeparagraffen. Vi vil tværtimod være med til at indskrænke den.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og således er vi igennem hele ordførerrækken, og det betyder, at den næste taler er justitsministeren. Velkommen.

Tak for en god debat, og tak for den brede støtte til forslaget. I virkeligheden er det jo helt uforståeligt, og det er nærmest i ordets egentlige forstand uforståeligt, at mennesker i Danmark i år 2021 bliver udsat for trusler, vold, nedværdigelse og alt muligt andet, alene på grund af at de har et fysisk handicap.

Hvad er det for nogle mennesker, der bringer sig selv hen et sted, hvor man, fordi et andet menneske er fysisk handicappet, synes, at det så er i orden at træde ekstra på det? Hvad er det, der foregår i hovedet, om overhovedet noget, på mennesker, der kan finde på at gøre det? Det er komplet uforståeligt, og det er komplet uacceptabelt, og derfor er det selvfølgelig også, at vi i så bred enighed, som vi gør – jeg tror, det er alle Folketingets partier – kommer til at støtte op om, at det selvfølgelig skal være en strafskærpende omstændighed, hvis man, alene fordi et menneske er handicappet, træder på det. Det er jo fuldstændig vanvittigt. Det hører ingen steder hjemme. Det hører ingen steder hjemme for offeret. Det hører ingen steder hjemme for de potentielle andre ofre, men det hører altså heller ingen steder hjemme, i forhold til hvad det er for et samfund, vi gerne vil være.

Så derfor tak for den brede støtte til det forslag, som der ligger her. Jeg tror i virkeligheden, at debatten er løbet meget omkring alt muligt andet. Jeg tror i virkeligheden, det var Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen, der sagde det mest rigtigt i sin ordførertale, nemlig: Vi er så enige om det her, at vi må finde på noget andet at tale om. Og som de gode politikere, vi er, så har vi så gjort det i stor stil den sidste lille halvanden time.

Men tak for debatten, og tak for den brede opbakning til det forslag, som der ligger her.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger – det er ikke til at vide, om det er til lovforslaget eller andet; det vil vise sig. Den første korte bemærkning er til fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren om to ting. Den ene ting er, hvad der har ændret sig for justitsministeren, siden vi behandlede det forslag, som justitsministeren jo stemte imod – forslaget kom så fra Dansk Folkeparti.

Den anden ting er, at vi har indgået en aftale – nu bliver der meget drøftet ændringsforslag her i Folketingssalen i dag – og det her er en del af politiaftalen, og så vil jeg egentlig høre justitsministeren: Plejer justitsministeren at ændre i et lovforslag, hvis der ikke er bred politisk opbakning, i forhold til en aftale, der er indgået?

Ministeren.

Det er to gode spørgsmål, og jeg håber meget, at tiden tillader mig at svare, og ellers vil jeg meget, meget gerne komme med yderligere svar på det. Det beslutningsforslag, som blev fremsat sidste år, var vi jo ikke imod indholdsmæssigt; tværtimod sagde jeg dengang – og det kan man jo tjekke:

»Jeg er enig med forslagsstillerne i, at forbrydelser, som er motiveret af offerets handicap, skal anses som hadforbrydelser, og at straffelovens bestemmelser derfor bør nævne handicap; det er noget, jeg vil gå videre med.«

Det har jeg så gjort – det er derfor, vi står her i dag. Og så er det også, fordi ordføreren har været meget aktiv i sagen – det skal guderne vide – og det er godt.

Det, som jeg var imod dengang, og som jeg fortsat er imod, var, at man ville have et afkrydsningsfelt, sådan at politiet i alle mere end 300.000 anmeldelser om året skulle ind at sætte kryds ved, om det var en hadforbrydelse eller ej – altså om cykeltyveri var en hadforbrydelse eller ej. Hvis vi nu antager, at det bare tog 1 minut ved hver af de anmeldelser, var det 5.000 af politiets arbejdstimer, man ville bruge på det her, hvilket jeg syntes var helt ude af proportioner, og det var derfor, vi ikke støttede beslutningsforslaget dengang.

Nu er min taletid gået, så det andet spørgsmål vil jeg vende tilbage til i næste runde, hvis jeg får lejlighed til det.

Fru Karina Adsbøl.

Det får ministeren netop lejlighed til. Men vi stillede jo et ændringsforslag i Dansk Folkeparti for at imødekomme justitsministerens ønske under den lovbehandling.

Men det andet må ministeren gerne svare på: Når man indgår en aftale, herunder en politiaftale, som det her jo er en del af, laver ministeren så om på den aftale uden om aftalekredsen?

Ministeren.

Hvis det ræsonnement skulle gøre sig gældende, skulle Dansk Folkeparti have ladet være med at fremsætte det beslutningsforslag, man gjorde, om, at strafrabatter, jævnfør straffelovens § 82, nr. 13, skulle omfatte alle strafrabatter, også på tværs af konventioner. Det holdt forslagsstillernes parti sig jo ikke for gode til at gøre. Så hvis det her er i strid med aftalen, var det andet også i strid med aftalen. Så vi skal lige holde tankerne klare. Og så skal man være opmærksom på, hvad der står i aftalen. I aftalen står der:

»Aftaleparterne noterer sig endvidere, at der forventes fremsat et lovforslag i starten af 2021, der har til formål at omfatte hadforbrydelser mod mennesker med handicap af straffelovens § 81, nr. 6.«

Vi har jo ingen steder i aftalen forholdt os til, at man i øvrigt ikke må tage strafferetlige initiativer.

Den næste korte bemærkning er til hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for den gode tale og for fremsættelsen af det her lovforslag. Det er et vigtigt skridt i indsatsen for at forebygge og bekæmpe hadforbrydelser mod mennesker med handicap, og det er jo også særlig vigtigt, efter at vi tiltrådte handicapkonventionen i 2009, som fordrer, at vi yder en yderligere beskyttelse af mennesker med handicap.

Derfor vil jeg selvfølgelig høre, hvordan regeringen stiller sig i forhold til Radikale Venstres ændringsforslag vedrørende også at lave en parallelitet, sådan at vi får det ind i straffelovens § 266 b, sådan at vi sender et klart signal om, at nedværdigelse og forhånelse af mennesker med handicap selvfølgelig heller ikke er acceptabelt i et demokratisk samfund, og at det skal mødes med nultolerance.

Ministeren.

Jeg synes, det giver god mening, at der er parallelitet mellem § 81 nr. 6, som vi behandler i øjeblikket, og § 266 b. Nu har der så, fordi man kalder § 266 b racismeparagraffen, været meget diskussion om, om det så vil være for galt at lave den her udvidelse af racismeparagraffen. Der synes jeg bare, man skal forholde sig til, hvad realiteten i det er. Hvis den ændring, som jeg forstår det Radikale Venstre vil fremsætte, bliver gennemført, så vil vi sige, at dem, som ved udtalelse truer, forhåner eller nedværdiger en gruppe af personer på grund af deres handicap, skal straffes, og der må man spørge sig selv: Synes jeg, at det, hvis man nedværdiger en gruppe personer på grund af deres handicap, er strafværdigt? Ja, det synes jeg det er, og derfor synes jeg, det er et relevant ændringsforslag.

Hr. Kristian Hegaard.

Det er jo dejligt – det er forår, det er marts måned, det er fredag, det er snart weekend. Af mange årsager er det en god dag, og derfor vil jeg sige tusind tak til ministeren for den tilkendegivelse. Jeg ser frem til den videre behandling, og Radikale Venstre takker varmt for støtten fra regeringen til ændringsforslaget.

Den næste korte bemærkning er til fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Vi er jo som andre borgerlige partier ærgerlige over, at man bakker op om ændringsforslaget og gør det til en del af det her lovforslag. Men som jeg sagde i min ordførertale, håber jeg, at ministeren vil være behjælpelig med at opdele forslaget, så vi med et bredt flertal, formentlig hele Folketinget, kan stemme for det oprindelige forslag. Og så kan de partier, som synes, at racismeparagraffen er godt i et demokrati med ytringsfrihed, og hvad vi ellers har, få lov at stemme for den del af forslaget, som er ændringsforslaget. Vil ministeren være behjælpelig med det?

Ministeren.

Jeg har det sådan her: Dengang vi lavede – og det gjorde vi også i fællig – det her med, at vi øgede straffen for covid-forbrydelser, tog vi i det sidste skøn ind, at det også skulle omfatte udvisninger. Det var vi sammen meget for. Det var Enhedslisten meget imod. Nu er fru Rosa Lund her desværre ikke, men dengang sagde jeg:

Jeg synes, at Enhedslisten skal have lov til at markere deres position og kunne stemme for den store del og undgå at stemme for det her.

Dengang sagde Dansk Folkeparti: Det vil vi ikke være med til.

Nu har jeg lejligheden til at tvinge Dansk Folkeparti et lige så ubehageligt sted hen, som de tvang et andet parti. Dengang syntes jeg, det var ufint. Derfor ville det selvfølgelig være ufint af mig, hvis jeg opførte mig lige sådan.

Derfor vil min tilgang være: Partier skal have lov til at kunne stemme i overensstemmelse med deres overbevisning, sådan at vælgerne kan se det. Så hvis det lovteknisk kan lade sig gøre med ændringsforslag – som først skal formuleres og derefter udskilles til særligt lovforslag – så synes jeg, at det er god stil at gøre det.

Fru Pernille Vermund.

Tak for det. Jeg var lige ved at tro, at konklusionen blev en anden. Men jeg er glad for, at jeg ikke behøver at gå ud og sige, at nu er justitsministeren blevet lige som alle de andre. Så tak for svaret.

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det er godt eller skidt at være ligesom alle de andre. Jeg tror, jeg er meget som alle de andre.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger til justitsministeren, og da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget her henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.