Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 01-02-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2101221
Dok. nr.: 1579887
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 38 (L 152) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 38
”
Kan ministeren oplyse, hvilke konsekvenser ændringsforslag nr. 1 fra Dansk Folkeparti
vil få for vandrende arbejdstagere, jf. 2. udkast til betænkning over L 152?”
Svar:
Formålet med ændringsforslag nr. 1 fra Dansk Folkeparti, jf. Sundheds- og Ældreudval-
gets betænkning af 1. februar 2021 over lovforslag nr. L 152, er at sikre, at der indføres
ens krav om test straks efter ankomst til Danmark, uanset om man ankommer med fly,
skib, bus, tog eller bil mv.
Det bemærkes hertil, at den foreslåede § 16 a i L 152 som fremsat ikke er til hinder for,
at der fastsættes ens krav om test efter ankomst til Danmark, uanset om man ankom-
mer med fly, skib, bus, tog eller bil mv., herunder at dette skal ske straks.
Som det fremgår af besvarelsen af 30. januar 2021 af spørgsmål nr. 3 til L 152, vil det
konkrete forslag til udmøntning af den foreslåede § 16 a blive forelagt Folketingets
Sundheds- og Ældreudvalg. Den nærmere udmøntning, herunder regler om krav, lem-
pelser og fritagelser, vil alene blive gennemført i det omfang, der ikke konstateres et
flertal imod indførelsen heraf.
I den aktuelle situation forventes bemyndigelsen i den foreslåede § 16 a at blive ud-
møntet sådan, at både personer, som ankommer fra udlandet til Danmark med fly,
samt personer, der indrejser i Danmark over lande- og søgrænsen, vil skulle lade sig
teste ved ankomst til og indrejse i Danmark. Personer, som ankommer fra udlandet til
Danmark med fly, forventes uden ugrundet ophold at blive forpligtet til at få foretaget
en antigentest for covid-19 ved ankomsten i lufthavnen som udgangspunkt inden pas-
kontrollen. Personer, som indrejser i Danmark over sø- og landegrænsen, forventes at
blive omfattet af et krav om at få foretaget en test for covid-19 maksimalt 24 timer
efter indrejse.
Hvis der stilles krav om, at personer, der indrejser i Danmark over lande- og søgrænsen,
uden ugrundet ophold skal have foretaget en antigentest for covid-19 ved indrejsen,
vil personer, der indrejser over lande- og søgrænsen, herunder vandrende arbejdsta-
gere, skulle gøre ophold på vej ind i Danmark ved grænsen. Det må i den aktuelle situ-
ation forventes, at der i så fald vil være betydelig risiko for kødannelse og ophobning
ved indrejse over særligt landegrænsen i forbindelse med adgang til antigentest og
ventetid på svar.