Sundhedsudvalget 2020-21
L 152
Offentligt
2327297_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 30-01-2021
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 2101221
Dok. nr.: 1576707
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 29. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 34 (L 152) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V), Martin Geertsen (V) og Torsten Schack
Petersen (V).
Spørgsmål nr. 34
”Vil
ministeren bekræfte og sikre, at udenlandske landshold, der på dansk grund skal
møde de danske landshold i regi af DIFs specialforbund, f.eks. i fodbold eller håndbold,
omfattes af undtagelserne som et anerkendelsesværdigt formål?”
Svar:
Det konkrete forslag til udmøntning af den foreslåede § 16 a vil blive forelagt Folketin-
gets Sundheds- og Ældreudvalg. Den nærmere udmøntning, herunder regler om krav,
lempelser og fritagelser, vil alene blive gennemført i det omfang, der ikke konstateres
et flertal imod indførelsen heraf.
I den aktuelle situation, hvor udlændinge, der ikke har bopæl i eller opholdstilladelse
til Danmark, tillades indrejse i overensstemmelse med de gældende indrejserestriktio-
ner med henblik på at varetage et anerkendelsesværdigt formål, herunder levering af
varer og tjenesteydelser, forventes bemyndigelsen i den foreslåede § 16 a at blive ud-
møntet sådan, at udlændinge, der ikke har fast bopæl eller opholdstilladelse i Dan-
mark, vil skulle lade sig teste ved ankomst til eller indrejse i Danmark. De pågældende
udlændinge vil kunne bryde isolationen midlertidigt med henblik på at varetage det
anerkendelsesværdige formål, der begrundede deres indrejse, herunder levering af en
tjenesteydelse. Det vil i givet fald også omfatte udenlandske landshold og professio-
nelle klubhold, der på dansk grund skal deltage i internationale mesterskaber, stævner
og lignende.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annette Baun Knudsen