L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 150 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 591182 -- BILAG 1 -- [ 1. Advokatrådet ] --

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 591182 -- BILAG 2 -- [ 2. Dansk Erhverv ] --

DANSK ERHVERV

Børsen

1217 København K

www.danskerhverv.dk

[email protected]

T. + 45 3374 6000

Skatteministeriet

Att.: Kim Lundgaard Hansen

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Den 9. december 2020

Defensive foranstaltninger mod lande på EU’s sortliste

Dansk Erhverv har den 11. november 2020 modtaget et lovforslag om ændring af ligningsloven,

kildeskatteloven og selskabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på

EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner) i høring.

Baggrund

Formålet med lovforslaget er at indføre skattesanktioner, der skal virke som værn mod skatteund-

dragelse og skatteundgåelse ved benyttelse af skattelykonstruktioner. Baggrunden for lovforslaget

er blandt andet det arbejde, der har været gennemført og løbende finder sted i EU for at modar-

bejde brugen af skattely og bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse. Arbejdet i EU har

desuden resulteret i, at EU-Rådet i december 2019 besluttede, at alle medlemsstater med virkning

fra og med 2021 skal indføre nationale regler om defensive foranstaltninger mod lande på sortli-

sten.

Målet hermed er, at de pågældende lande får et yderligere incitament til at ændre deres nationale

lovgivning og praksis i et sådant omfang, at de fremadrettet kan fjernes fra sortlisten. Lovforslaget

er en udmøntning heraf. Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der indføres to sæt af defen-

sive foranstaltninger mod landene på EU’s

sortliste.

For det første foreslås en nægtelse af fradrag for visse betalinger, så personer og selskaber mv.

som udgangspunkt ikke skal kunne fradrage betalinger til interesseforbundne modtagere i lande

på sortlisten, ligesom sådanne betalinger heller ikke på anden måde skal kunne indgå ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst.

For det andet foreslås en skærpelse af udbyttebeskatningen, så personer og selskaber, der er

hjemmehørende i lande på sortlisten, og som modtager udbytte af hovedaktionæraktier, datter-

selskabsaktier eller koncernselskabsaktier, som udgangspunkt skal betale en endelig bruttoskat

på 44 pct. af sådanne udbytter, der betales ved indeholdelse.

jar/JAR

Side 1/2

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DANSK ERHVERV

Almindelige bemærkninger

Overordnet set kan Dansk Erhverv naturligvis bakke op om tiltag, der virker som værn mod skat-

teunddragelse og skatteundgåelse. Dansk Erhverv kan derfor godt følge principperne om, at der

skal indføres defensive foranstaltninger mod landene på EU’s sortliste.

Dansk Erhverv er imidlertid altid bekymret for om balancen mellem hensynet til at sikre effektive

værn mod skatteunddragelse m.v. og hensynet til dansk erhvervsliv er rigtig.

Med nærværende lovforslag er Dansk Erhverv bekymret for om balancen er tippet, således at man

i jagten på skattesnydere rammer lovlydige virksomheder.

Landene på EU’s sortliste er en broget flok, men landene er andet og mere end bare postkassesel-

skaber på tropeøer. I landene i almindelighed og i Panama i særdeleshed er der reel økonomisk

aktivitet.

Dansk Erhverv er derfor bekymret for, om man med nærværende lovforslag unødigt kommer til at

overbeskatte danske virksomheder, med den konsekvens, at man i stedet for at fange skatteund-

dragere, rammer danske virksomheder og arbejdspladser.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at man ønsker at presse sortlistelandene til at samar-

bejde. I tilfældet Panama er det dog yderst tvivlsomt om, det vil have den store effekt. I det sø-

transportbranchen med tilknyttede erhverv er nødsaget til at benytte kanalen og den omliggende

infrastruktur. Dette medfører også, at der skal erhverves brændstof m.m. Som lovforslaget står

nu, så vil søtransporterhvervet blive straffet med højere skatter uden, at det kan forventes at få

nogen betydning for Panamas ageren i forhold til skattesamarbejde.

På den baggrund vil Dansk Erhverv opfordre til, at man indfører andre defensive foranstaltnin-

ger, som ikke har negative konsekvenser for dansk erhvervsliv.

Dansk Erhverv stiller sig naturligvis til rådighed for yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen,

Jacob Ravn

Skattepolitisk chef

Fejl! Henvisningskilde ikke

fundet.2/2

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 591182 -- BILAG 3 -- [ 3. DI høringssvar - Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-liste ] --

9. december 2020

SUHB

DI-2020-25096

Deres sagsnr.: 2020-4674

Skatteministeriet

Sendes pr. e-mail:

[email protected]

Høringssvar

–

udkast til lovforslag om fastsættelse af defensive foranstalt-

ninger mod lande på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdikti-

oner

Skatteministeriet har sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring.

Udkastet til lovforslag lægger op til at indføre to sæt af defensive foranstaltninger mod

landene på EU’s

liste

over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner. For det første fore-

slås en nægtelse af fradrag for visse betalinger, så personer og selskaber mv. som udgangs-

punkt ikke skal kunne fradrage betalinger til interesseforbundne modtagere i lande på

listen, ligesom sådanne betalinger heller ikke på anden måde skal kunne indgå ved opgø-

relsen af den skattepligtige indkomst. For det andet foreslås en skærpelse af udbyttebe-

skatningen, så personer og selskaber, der er hjemmehørende i lande på listen, og som

modtager udbytte af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier eller koncernselskabsak-

tier, som udgangspunkt skal betale en endelig bruttoskat på 44 pct. af sådanne udbytter,

der betales ved indeholdelse.

Listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner omfatter aktuelt Amerikansk Sa-

moa, Anguilla, Barbados, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Trini-

dad og Tobago, Samoa, Seychellerne og Vanuatu. Lovforslaget omfatter ikke Trinidad og

Tobago på grund af den eksisterende danske dobbeltbeskatningsoverenskomst med lan-

det.

Dansk Industri er enig i intentionen om robuste internationale skatteregler, som sikrer

mod aggressiv skatteplanlægning.

Lovforslaget kan imidlertid have væsentlige konsekvenser for konkrete virksomheder,

som af rent forretningsmæssige grunde har erhvervsaktivitet i de omhandlede lande. Et

eksempel kan være erhvervsmæssig aktivitet knyttet til Panamakanalen. Lovforslaget vil

betyde, at en dansk koncern, der foretager betalinger til et koncernselskab i et af de nævnte

lande på EU’s

liste over skattely, hverken skal kunne fratrække betalingen ved indkomst-

opgørelsen eller på nogen anden måde lade betalingen påvirke indkomstopgørelsen. Det

vil betyde, at betalinger omfattet af den foreslåede regel hverken vil kunne fratrækkes som

driftsomkostninger, afskrives eller indgå som anskaffelsessummer i de tilfælde, hvor der

*SAG*

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

skal foretages en avanceopgørelse med virkning for opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst.

Lovforslaget tilsigter at gennemføre såkaldte skattelovgivningsmæssige tiltag i overens-

stemmelse med en rapport fra EU Adfærdskodeksgruppen, som EU-Rådet (ØKOFIN)

godkendte den 5. december 2019. Dansk Industri opfordrer til, at Danmark koordinerer

tilgangen i praksis med de øvrige EU-lande, og anmoder derfor om at det som led i lovbe-

handlingen belyses, hvorledes de øvrige EU-lande implementerer reglerne.

Dansk Industri anmoder Skatteministeriet vurdere, hvorvidt det i lovforslaget indenfor

EU-reglerne er muligt at medtage en undtagelse eller dispensationsadgang, så reglerne

ikke finder anvendelse for danske koncerners selskaber i de omhandlede lande, når akti-

viteten er forretningsmæssigt begrundet.

I praksis er der tilsyneladende ikke konstateret skatteundgåelse knyttet til dansk erhvervs-

aktivitet i de omhandlede lande. Lovbemærkningerne anfører, at der ikke er holdepunkter

for at skønne over størrelsen af et potentielt merprovenu, men det vurderes at være yderst

begrænset. Ifølge lovbemærkningerne vurderes lovforslaget samlet set ikke at have næv-

neværdige provenumæssige konsekvenser.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Fagleder for skattejura & international skat

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 591182 -- BILAG 4 -- [ 4. Høringssvar EUs sortliste - Danske Rederier 09.12.2020 ] --

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK-1402 København K

Sendt på mail til: [email protected], [email protected],

[email protected] og [email protected]

9. december 2020

Høringssvar om forslag til fastsættelse af defensive foranstaltnin-

ger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejuris-

diktioner (J.nr. 2020-4674)

Danske Rederier støtter initiativer, der har til hensigt at værne mod skat-

teunddragelse og skatteundgåelse. Som Danmarks største eksporter-

hverv påvirkes de danske rederier af lovforslaget om skattesanktioner

mod landene på EU's sortliste, hvorfor det indledningsvist skal beklages,

at Danske Rederier ikke fremgår af høringslisten. Dertil har Danske Re-

derier følgende kommentarer.

Danske Rederier kvitterer for Skatteministeriets bemærkninger (§ 1)

vedr. undtagelse for rederier, der anvender tonnageskattelovens regler:

•

Det bemærkes, at skattepligtige, der som udgangspunkt vil være

omfattet af den foreslåede bestemmelse, ikke vil blive påvirket af

forslaget, i det omfang de opgør deres indkomst efter regler, som

indebærer, at betalinger ikke påvirker indkomstopgørelsen. Det vil

være relevant for virksomheder, der er omfattet af opregningen af

de skattepligtige i den foreslåede bestemmelse, i det omfang så-

danne skattepligtige anvender tonnageskattelovens regler.

Det er imidlertid ikke alle danske rederier, der er omfattet af tonnageskat-

teloven. Flere rederier opgør således skattepligtig indkomst efter de al-

mindelige regler for selskabsbeskatning.

Udfordring for normal praksis i international søfart

Af EU's sortliste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

(EU’s

sortliste) er det for søfarten væsentligt at fremhæve Panama. Panama er

et centralt bunkering hub grundet kanalens funktion som væsentlig infra-

struktur i verdenshandlen med ca. 14.000 gennemsejlinger årligt samt

knudepunkt for den transatlantiske handel og handlen mellem Nord- og

1/8

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Sydamerika. Det er væsentligt, at bunkering, forsyning af olie til skibe der

passerer gennem kanalen, kan foretages uden unødvendig afvigelse fra

sejlruten. Denne aktivitet vil ikke blive hverken mindre eller større uanset

lovforslagets defensive foranstaltninger, da de logistiske fordele ved le-

verance af olie ved Panama-kanalen er så store, at bunkering ikke vil

blive flyttet til andre lande.

Selve kanalens funktion som infrastruktur i verdenshandlen udgør en klar

forskel i forhold til EU’s

sortlistes

øvrige jurisdiktioner. I benyttelsen af

Panamakanalen knyttes væsentlig aktivitet op på kanalen. Begrundet i

forretningsmæssige hensyn er det normal praksis, at rederier forsyner

egne handelsskibe med olie i Panama, mens de afventer passage gen-

nem kanalen. Det kræver en licens fra staten Panama for at etablere sig

som leverandør gennem et lokalt selskab, hvilket udgør en væsentlig

økonomisk tilstedeværelse. En såkaldt substansbetragtning.

Denne form for interesseforbundne transaktioner mellem det lokale sel-

skab til moderselskabet i Danmark er ikke udelukkende en markeds-

standard i Panama. Relevansen i forhold til lovforslaget er, at Skattemi-

nisteriet foreslår, at personer og selskaber mv. som udgangspunkt:

•

ikke skal kunne fradrage betalinger til interesseforbundne modta-

gere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i et af

de sortlistede lande, og

•

ikke på anden vis kan lade sådanne betalinger indgå ved opgørel-

sen af skattepligtig indkomst.

Eksemplificering af konsekvens for dansk søfart

For at tydeliggøre konsekvenserne af lovgivningen opstilles eksempler

på interesseforbunden transaktion omkring bunkering i Panama under

gældende regelsæt og under lovforslagets ændrede regelsæt.

2/8

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Eksempel 1: En typisk bunkering transaktion i forbindelse med en leve-

rance i Panama under gældende regelsæt.

1) Den globale kunde anmoder den danske oliehandler om et tilbud

på olie til levering ved Panamakanalen.

2) Den danske oliehandler kontakter sit lokale selskab i Panama

som forestår indkøb hos den lokale terminal samt arrangerer leve-

ring til kundens skib.

3) Det danske selskab køber olien af det lokale koncerninterne sel-

skab og sælger det til den eksterne kunde.

Det danske selskab tjener USD 25.000 på transaktionen som be-

skattes i Danmark efter almindelige selskabsskatteregler.

3/8

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Eksempel 2: De økonomiske konsekvenser af lovforslagets defensive

foranstaltninger i forbindelse med en bunkering leverance i Panama.

1) Den globale kunde anmoder den danske oliehandler om et tilbud

på olie til levering ved Panamakanalen.

2) Den danske oliehandler kontakter sit lokale selskab i Panama

som forestår indkøb hos den lokale terminal samt arrangerer leve-

ring til kundens skib.

3) Det danske selskab køber olien af det lokale koncerninterne sel-

skab og sælger det til den eksterne kunde.

Det danske selskab tjener USD 25.000 på transaktionen.

4) Grundet de defensive foranstaltninger kan det danske selskab ik-

ke fradrage omkostningen for indkøbet af olien, og derfor vil det

danske selskab blive beskattet af USD 1.050.000, selvom selska-

bets fortjeneste kun beløber sig til USD 25.000. Det resulterer i en

skattebetaling, der langt overstiger fortjenesten ved handlen.

Lovforslaget rammer virksomheden og ikke landet

Det angives, at Skatteministeriets formål med lovforslaget er at ramme

lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, herun-

der Panama og derved presse landene til at efterleve de internationale

standarder omkring skattemæssig transparens. Når det kommer til aktivi-

teterne i Panamakanalen, så vil disse aktiviteter imidlertid ikke ophøre,

4/8

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

grundet Panamas funktion som et maritimt knudepunkt for den internati-

onale handel. I stedet vil aktiviteterne blot foregå udenom Danmark

fremadrettet, hvorved den danske stat påfører sig selv et tab af provenu

og økonomisk aktivitet, mens aktiviteterne i Panamakanalen fortsætter.

Set fra et kommercielt perspektiv, så kan den del af aktiviteten, der fore-

går i Panama, næppe erstattes andetsteds, hvorimod den del af transak-

tionsaktiviteterne, der i eksemplet foregår i Danmark, ikke har nogen

særlig fysisk tilknytning til Danmark.

Fokus i defensive foranstaltninger bør generelt rettes mod gennem-

strømningsenheder, men som ovenstående eksempel viser rammer lov-

forslaget substansselskaber med væsentlig økonomisk tilstedeværelse,

uden at det påvirker staten Panama. Når godtgørelsen for reel forretning

ikke er nok, og når de defensive foranstaltninger i Panamas tilfælde ikke

ændrer på handelstrafikken, så er virksomhederne enten nødt til at lukke

bestemte forretningsaktiviteter eller til at omstrukturere forretningen til

udlandet, hvilket i begge tilfælde vil betyde tab af danske arbejdspladser

og tab af skatteprovenu i Danmark.

En undtagelse af markedsstandarden for interesseforbundne transaktio-

ner kan sikre denne substansaktivitet. Et forslag kunne være:

•

Rederiet og leverandører til rederiet, fx oliehandlere eller skibs-

provianteringshandlere, skal med en følgeseddel kunne dokumen-

tere, at varen er overført og leveret om bord på et skib i Panama

for at kunne undtages.

Ved at kræve dokumentation i form af en følgeseddel på det indkøbte og

leverede produkt, vil Skatteministeriet sikre, at transaktionen har den

nødvendige substans og fysisk tilknytning til Panama-kanalen, hvorved

Skatteministeriet kunne undgå at påvirke danske arbejdspladser indenfor

forsyning til den globale maritime industri.

Derudover er den forslåede forcerede ikrafttrædelse af loven den 1. juli

2021 en udfordring i forhold til de forretningsmæssige, juridiske konse-

kvenser af lovforslaget.

Myndighedsressourcer og retssikkerhed

Danske Rederier støtter

–

som allerede nævnt

–

tiltag der har til hensigt

at værne mod skatteunddragelse. Der henvises i den forbindelse til, at

5/8

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

det særlige for nærværende lovforslag er, at:

”Formålet hermed er at ind-

føre lovgivningsmæssige foranstaltninger, der i forhold til de lande, der

indgår på EU’s sortliste over skattely, vil være et væsentligt, yderligere

incitament til at ændre deres nationale skattelovgivning og -praksis, så-

ledes at de efterlever de kriterier, EU anvender ved udarbejdelsen af

sortlisten.”

Formålet er dermed ikke at ramme skatteydere. EU’s sortliste har til hen-

sigt at skabe klarhed over hvilke stater, der ikke lever op til de krav om

transparens etc.,

som er påkrævet fra EU’s side, ligesom formålet er at

motivere staterne til at rette ind efter EU’s kriterier. Det er således muligt

for staterne at blive fjernet fra listen igen, hvilket der også er eksempler

på. Panama er tilmed et eksempel på en stat, der har været på listen,

blev fjernet igen for derefter at blive tilføjet igen.

EU’s sortliste er dermed et øjebliksbillede, der reflekterer staters skatte-

regler og -forvaltning sammenholdt med de krav, der stilles

fra EU’s side.

Både efterlevelsen og kravene er dog foranderlige, hvorfor billedet aldrig

vil være endeligt.

På den baggrund forekommer det overilet at ophæve dobbeltbeskat-

ningsoverenskomster og fratage danske virksomheder fradragsmulighe-

der til de

pågældende stater baseret på den nyeste opdatering af EU’s

sortliste. En ophævelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster bør kun

ske baseret på en konkret vurdering af de foreliggende grunde og de

forventede konsekvenser.

EU’s sortliste opdateres

to gange årligt, hvor-

for det teoretisk set er muligt,

at ”Stat X”, med

hvilken Danmark har en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan være udeladt af listen, for derefter

et halvt år senere at fremgå af listen, for efterfølgende at rette ind og bli-

ve fjernet fra listen igen ved den næste opdatering yderligere et halvt år

senere. En konkret vurdering er derfor afgørende, og der henstilles til, at

det kommer til at fremgå af lovbemærkningerne, at forslag om ophævel-

se af dobbeltbeskatningsoverenskomster, baseret på defensive foran-

staltninger, kun fremsættes baseret på en konkret vurdering og en offent-

lig høring.

Henset til de anvendte ressourcer, der umiddelbart anvendes i Skattemi-

nisteriets Departement til at opnå diplomatisk kontakt og forhandle dob-

beltbeskatningsoverenskomster på vegne af Danmark, da forekommer

det respektløst overfor det arbejde og de ressourcer, der anvendes hertil,

hvis der ikke skal mere til, før Danmark som stat ophæver en sådan afta-

le. Derfor bør det utvetydigt fremgå af lovbemærkningerne, at der er krav

6/8

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

om en konkret vurdering forud for ophævelse. For nuværende er der tale

om ophævelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Trinidad og

Tobago, hvorom der allerede er fremsat lovforslag. Det er ikke muligt at

forudse hvor mange flere ophævelser, der kan blive tale om.

I tillæg skal det tilføjes, at lovforslaget i sin nuværende form stiller dan-

ske virksomheder uden reel retssikkerhed for, at de aftaler og forret-

ningsmæssige foranstaltninger de har, og indgår i fremtiden, ikke pludse-

lig medfører, at de ikke kan opnå fradrag for omkostninger, fordi disse

skal betales til en stat, som er blevet tilføjet EU’s sortliste efter,

at de for-

retningsmæssige foranstaltninger er på plads.

Det er ærgerligt, at visse dele af lovforslaget kan læses i retning af en

opfattelse af, at danske virksomheder kun handler med juridiske enheder

i bestemte stater af skattemæssige årsager. Som et eksempel fra den

maritime sektor på at dette ikke er tilfældet, da henvises til eksemplet

ovenfor vedrørende Panama.

Følgende fremgår af lovforslagets bemærkninger:

”Det bemærkes, at den væsentlige forøgelse af skattebetalingen her i

landet, der vil være en konsekvens af de regler, der foreslås, må forven-

tes i meget betydeligt omfang at afholde danske virksomheder og privat-

personer fra at deltage i transaktioner, der involverer fysiske eller juridi-

ske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret i

lande på EU’s sortliste.”

Dette kan antageligvis blive korrekt over tid, hvis ikke staterne retter ind i

mellemtiden. Imidlertid forbigås de eksisterende forpligtelser og den for-

retningsmæssige tilstedeværelse som danske virksomheder har i de be-

rørte stater. Forpligtelser og tilstedeværelse, som ikke blot kan ændres

fra den ene dag til den anden.

Slutteligt bemærkes det, at lovforslaget desværre ikke viser megen poli-

tisk tillid til det ellers gennemarbejdede net af skattemæssige værnsreg-

ler, der allerede er på plads i Danmark. Således fremgår det af lovforsla-

gets bemærkninger, at ”Der

er allerede i dansk lovgivning robuste CFC-

regler.”

De danske CFC regler er allerede nok til at opfylde de danske

forpligtelser som det ene påkrævede tiltag (ud af fire valgmuligheder),

som EU-rådet har opnået enighed om. Alligevel foreslås det med nær-

værende forslag at indføre yderligere to tiltag i dansk lovgivning. Fra

dansk side går man dermed udover det nødvendige. Overimplemente-

ring af EU regulering er ikke ukendt i dansk skattelovgivning. Glædeligt

7/8

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ville det dog være, hvis man fra dansk side fremhævede at tilstrækkelig

dansk lovgivning allerede var på plads forud for Rådsbeslutningen, i ste-

det for symbolsk at indføre yderligere lovgivning til skade for erhvervsli-

vet.

Danske Rederier henstiller hermed venligst til, at proportionaliteten af

lovforslaget generelt genovervejes. Eksempelvis kunne det overvejes om

stater skal have fremgået af EU’s sortliste i minimum et

til to år før, re-

striktionerne vedrørende den pågældende stat træder i kraft. På den

måde giver Skatteministeriet fra dansk side, de pågældende stater mu-

lighed for at rette op. Dertil

–

ikke mindst

–

giver Skatteministeriet de

danske virksomheder mulighed for at iagttage juridiske såvel som forret-

ningsmæssige interesser mere hensigtsmæssigt.

Der henvises afslutningsvis til Danske Rederiers høringssvar om udkast

til forslag til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst med Trinidad

og Tobago (j.nr. 2020-8152).

Danske Rederier står til rådighed for yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Bjarne Løf Henriksen

Chefkonsulent

Danske Rederier

8/8

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 591182 -- BILAG 5 -- [ VS_ Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr_ lov om ændring af ligningsloven_ kildeskatt… --

Til:

Fra:

Titel:

[email protected] (Kenneth Lønnquist Nielsen)

Kenneth Lønnquist Nielsen ([email protected])

VS: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og

selskabsskatteloven - j.nr. 2020-4674(ERST Sagsnr: 2020 - 17485)

Sendt:

21-12-2020 10:09

Fra:

1 - ERST Høring <[email protected]>

Sendt:

8. december 2020 16:20

Til:

Lovgivning og Økonomi <[email protected]>

Emne:

Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven

- j.nr. 2020-4674(ERST Sagsnr: 2020 - 17485)

Denne e-mail kommer fra internettet og er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde selvom afsenderadresse kan indikere

det.

Kære Skatteministeriet

Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og

selskabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over

ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner).

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.

Administrative konsekvenser

OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed

ikke yderligere kommentarer.

Principper for agil erhvervsrettet regulering

Skatteministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for

nærværende lovforslag. OBR har ingen bemærkninger hertil.

OBR bemærker, at Skatteministeriet jf. Lovkvalitetsvejledningen bør sende udkast til erhvervsrettet

regulering i høring hos OBR så vidt muligt seks uger før den offentlige høring. OBR skal dels vurdere de

administrative konsekvenser for erhvervslivet som bidrag til den samlede erhvervsøkonomiske

konsekvensvurdering, dels screene for ministeriets vurdering af efterlevelsen af principperne for agil

erhvervsrettet regulering.

Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:

Nicolai Hoffmann

Student

Tlf. direkte: 35 29 14 03

E-post:

[email protected]

Med venlig hilsen

Catharina Rude

Stud.jur.

ERHVERVSSTYRELSEN

Jura

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291992

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og

lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 591182 -- BILAG 6 -- [ 6. FSR ] --

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

7. december 2020

Udkast til lovforslag til fastsættelse af defensive

foranstaltninger mod lande på EU-listen over

ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Skatteministeriet har den 11. november 2020 fremsendt ovennævnte udkast til

lovforslag til FSR - danske revisorer med anmodning om bemærkninger.

Vi har gennemgået forslaget og har for nærværende ingen bemærkninger.

Vi vil dog gerne bede skatteministeren uddybe, hvordan man er kommet frem til,

at skatteprocenten på udbytter, udbetalt til udbyttemodtagere skattemæssigt

hjemmehørende eller registreret i et af de berørte lande, jf. lovforslaget § 2, nr.

7, skal være 44 procent.

FSR – danske

revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Louise Egede Olesen

Chefkonsulent

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 591182 -- BILAG 7 -- [ 7. Oxfam IBIS - Høringssvar - Lovforslag om defensive foranstaltninger overfor skattel… --

9.december 2020

Reference: j.nr. 2020-4674.

Høringssvar

–

udkast til forslag til fastsættelse af defensive

foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige

skattejurisdiktioner

Vi takker for muligheden for at afgive høringssvar på lovforslaget.

Oxfam IBIS støtter varmt lovforslagets formål om at skabe et værn mod skattelystrukturer.

Sammenfattende anbefaler vi følgende tre tiltag, som vi mener, vil hjælpe lovforslaget til bedre at

opfylde dets formål:

Udvid det geografiske anvendelsesområde

i tillæg til EU’s problematiske sortliste over

ikkesamarbejdende skattejurisdiktioner

Indfør skrappere defensive foranstaltninger,

især særligt høje kildeskatter på renter,

royalties, service-betalinger mv. til de jurisdiktioner, som lovforslaget målrettes

Fritag uproblematiske udviklingslande fra de defensive foranstaltninger,

særligt de der

måtte blive sortlistet af EU pga. manglende implementering af OECD BEPS-

minimumsstandarderne

Nedenfor præsenterer vi først nogle generelle bemærkninger til lovforslaget og dernæst uddyber vi

de tre konkrete ændringsforslag nævnt ovenfor.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

Det estimeres, at verden hvert eneste år taber mere end 2.600 mia. kr. til skattely.

Trods generelt

stærke værnsregler er Danmark desværre ikke immun overfor dette problem. Det beregnes f.eks.,

at multinationale selskaber i Danmark hvert eneste år sender over 6 mia. kr. i skattely.

Endnu værre

står det desværre til for mange udviklingslande, som rammes forholdsvist hårdere af skattely.

Af høringsmaterialet fremgår det, at formålet med lovforslaget er

”at indføre skattesanktioner, der

skal virke som værn mod skatteunddragelse og skatteundgåelse ved benyttelse af

skattelykonstruktioner”.

Vi har i Oxfam IBIS i mere end et årti kæmpet imod skattely og støtter derfor

varmt op om dette formål.

Vi er dog ikke overbeviste om, at lovforslaget i dets nuværende form lever op til formålet. Denne

bekymring hænger primært sammen med, at de defensive foranstaltninger, som lovforslaget

foreslår, kun målrettes de jurisdiktioner, som

er at finde på EU’s liste over ikkesamarbejdsvillige

skattejurisdiktioner (fremover benævnt som ’EU’s sortliste’ i dette høringssvar).

Oxfam IBIS har siden EU’s

sortlistes

oprettelse i en række rapporter og analyser kritiseret denne .

For det første har vi påpeget, at listens kriterier er for svage. For det andet har vi kritiseret den

manglende åbenhed og konsistens i Økofinrådets måde at vurdere, om jurisdiktioner lever op til EU-

https://finans.dk/erhverv/ECE12576094/ny-rapport-milliarder-gaar-hvert-aar-tabt-til-skattesvindel/?ctxref=ext

https://missingprofits.world/

https://www.imf.org/~/media/Files/Publications/PP/2019/PPEA2019007.ashx

Se bl.a.

https://www.oxfam.org/en/research/blacklist-or-whitewash-what-real-eu-blacklist-tax-havens-should-look

https://www.oxfam.org/en/research/hook-how-eu-about-whitewash-worlds-worst-tax-havens

https://www.oxfam.org/en/press-releases/weak-eu-tax-haven-blacklist-allows-corporate-tax-dodgers-pocket-

millions-euros

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

listens kriterier. For det tredje

har vi kritiseret, at EU’s medlemsstater, som tæller nogle af verdens

allerværste skattely, på forhånd er fritaget listen.

De mange svagheder i EU’s sortliste betyder

desværre, at den i sin nuværende form er uegnet til at

identificere verdens sande skattely. EU’s sortliste indeholder

således ingen af de 20 jurisdiktioner,

som tænketanken

Tax Justice Network

har identificeret som verdens værste skattely

, og indeholder

kun en af de jurisdiktioner, som Oxfam har identificeret som verdens 15 værste skattely (Barbados).

Nye beregninger viser, at de 12

jurisdiktioner på EU’s nuværende sortliste tilsammen kun er

ansvarlige for omkring 2% af verdens tab til skattely.

Samlet set betyder dette to ting:

For det første mener vi

på baggrund af de mange mangler med EU’s sortliste,

at det bør stå klart, at

ønsket om en stærkere politisk indsats mod skattely ikke kan realiseres med lovforslaget i dets

nuværende form. Vi vil i dette høringssvar nedenfor anvise måder, hvorpå lovforslaget kan styrkes,

så de defensive foranstaltninger styrkes og målrettes mere reelle skattelystrukturer.

For det andet mener vi, at de mange mangler i EU’s

sortliste illustrerer behovet for en stærk dansk

indsats for at få

EU’s sortliste og EU’s arbejde mod skadelige skatteregimer styrket. Vi kvitterer i den

forbindelse for regeringens støtte til denne ambition.

Vedhæftet dette høringssvar vedlægger vi

Oxfams 13 anbefalinger til at styrke EU’s sortliste og adfærdskodeks

på erhvervsbeskatning, som vi

også har delt med Finansministeren og Skatteministeren i en skriftlig henvendelse d.26.november

2020. Vi opfordrer regeringen til, at lovforslaget suppleres med en ambitiøs indsats igennem

Økofinrådet for en markant styrkelse

af EU’s sortliste, da det vil kunne styrke lovforslagets

anvendelighed betragteligt.

Konkrete anbefalinger til lovforslaget

I tillæg til de vedlagte 13 anbefalinger for en styrkelse af EU’s sortliste og adfærdskodeks for

erhvervsbeskatning fremhæver vi nedenfor tre konkrete anbefalinger til lovforslaget.

1. Udvid det geografiske anvendelsesområde

Som påpeget under de generelle bemærkninger til lovforslaget indeholder EU’s nuværende sortliste

stort set ingen af verdens reelle skattely.

EU’s sortliste er derfor

i sin nuværende form, reelt ikke en

egentlig liste over skattely og bør ikke bruges som sådan.

Oxfam IBIS forslår derfor, at de forslåede defensive foranstaltninger i lovforslaget udvides til at

dække flere jurisdiktioner end de,

der er at finde på EU’s sortliste.

Heldigvis indeholder EU Rådets

vejledning fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (Erhvervsbeskatning) en mulighed for, at

medlemsstater kan indføre defensive

foranstaltninger overfor lande, som ikke fremgår af EU’s liste.

Det er en mulighed, som i hvert fald en anden medlemsstat

–

Holland - gør brug af.

I Holland annoncerede man således i maj i år defensive foranstaltninger, som både gælder overfor

lande på

EU’s

sortliste, samt for alle lande med en selskabsskatterate under 9%.

En sådan tilføjelse

udvider markant det geografiske anvendelsesområde af reglerne og betyder, at en stribe af verdens

https://www.corporatetaxhavenindex.org/en/introduction/cthi-2019-results

https://oi-files-d8-prod.s3.eu-west-2.amazonaws.com/s3fs-public/bp-race-to-bottom-corporate-tax-121216-en.pdf

https://www.taxjustice.net/reports/the-state-of-tax-justice-2020/

https://www.dr.dk/nyheder/udland/wammen-vil-skaerpe-eu-regler-efter-emiraters-exit-fra-sortliste

Annex 4, pkt.14:

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14114-2019-INIT/en/pdf

https://www.government.nl/latest/news/2020/05/29/government-to-step-up-fight-against-tax-avoidance-with-

new-withholding-tax-on-dividend-flows

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

værste skattely inkluderes.

I udvidelsen af det geografiske anvendelsesområde kan andre kriterier

end det hollandske også udforskes. Eksempelvis ved at lade landenes effektive selskabsskatterate

fremfor den lovbestemte skatterate være bestemmende, eller ved at sætte skatteraten højere end

de 9%, som Holland har valgt. Det vigtigste er, at EU’s sortliste ikke kan stå alene, men at

der

fastsættes yderligere kriterier, som udvider det geografiske anvendelsesområde, så flere af verdens

reelle skattely inkluderes.

2. Indfør skrappere defensive foranstaltninger

Lovforslaget forslår indførelsen af to former for defensive foranstaltninger. Vi anbefaler, at der som

minimum tilføjes en yderligere defensiv foranstaltning, nemlig indførelse af særligt høje kildeskatter

på betalinger til de jurisdiktioner, som de defensive foranstaltninger indføres overfor.

Dette følger de retningslinjer som er indeholdt i rapport fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen

(Erhvervsbeskatning) 25.november 2019, hvoraf det fremgår at medlemsstater kan indføre

kildeskatter på en højere sats på betalinger såsom renter, royalties, betaling for service mv., når

disse betalinger behandles som modtaget i et af de listede jurisdiktioner.

Vi anbefaler at de

defensive foranstaltninger i lovforslaget udvides, så de inkluderer disse særligt høje kildeskatter på

de nævnte betalingsformer til de jurisdiktioner, som de defensive foranstaltninger finder anvendelse

overfor. Vi mener at dette vil styrke incitamentet betragteligt til ikke at bruge de listede jurisdiktioner

til aggressiv skatteplanlægning.

3. Fritag uproblematiske udviklingslande fra de defensive foranstaltninger

En uhensigtsmæssig effekt af

EU’s sortliste har siden dens oprettelse været, at udviklingslande

ganske uretmæssigt risikerer at ende på sortlisten. Eksempelvis har Namibia i en periode været på

EU’s sortliste og Botswana

er netop nu i fare for at komme på listen.

Dette er til trods for, at disse

lande på ingen måde kan beskrives som skattely.

Problemet er de kriterier, som EU’s sortliste anvender.

Listen kriterie, som kræver at alle lande

tilslutter sig OECD BEPS minimumsstandarder er særligt problematisk ift. udviklingslandene. Disse

lande har ikke været med til at forhandle OECD BEPS-anbefalinger og minimumsstandarderne

anses af en række udviklingslande for at være politisk problematiske eller unødvendige i deres

kontekst. De fleste af verdens allerværste skattely følger desuden BEPS minimumsstandarderne,

hvilket illustrerer, at de ikke er afgørende, for om et land kan fungere som skattely eller ej. For mange

af verdens fattigste lande er anbefalingerne ikke relevante og implementeringen af anbefalingerne

risikerer at optage knappe politiske og administrative ressourcer.

EU fritager allerede verdens 48 lavindkomstlande, og har givet længere deadlines for øvrige

udviklingslande, som ikke har en nævneværdig finanssektor.

Fremfor at fastholde kravet om

overholdelse af kriterie 3, blot med længere deadline, mener vi, at det danske lovforslag helt bør

fritage udviklingslande, der ikke lever op til kriteriet. På baggrund af dette forslår vi, at det danske

lovforslag præciserer, at udviklingslande, der sortlistes pga. manglende efterlevelse af EU listens

kriterie 3, bør fritages for de defensive foranstaltninger.

Hollands kriterier om en selskabsskatterate på under 9% betyder, at yderligere 18 jurisdiktioner målrettes, herunder

Bermuda, Caymanøerne, Jersey og flere andre skattelyjurisdiktioner. Ad side 5 i følgende rapport fremgår hvilke lande,

der har en selskabsskatterate under 9%:

https://files.taxfoundation.org/20201208152358/2020-Corporate-Tax-Rates-

around-the-World.pdf

Annex 4, pkt.19:

https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14114-2019-INIT/en/pdf

https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/11/06/taxation-namibia-removed-from-eu-list-of-

non-cooperative-jurisdictions/

https://www.mmegi.bw/index.php?aid=84541&dir=2020/february/21

https://www.ibfd.org/sites/ibfd.org/files/content/pdf/wp_implementing_beps_package_developing_countries.pdf

https://ec.europa.eu/taxation_customs/sites/taxation/files/eu-list-faq.pdf

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

-- AKT 591182 -- BILAG 8 -- [ Bilag - Oxfams 13 anbefalinger til EU's sortlise samt adfærdskodeks for erhvervsbeska… --

INPUTS ON THE REVIEW OF THE MANDATE OF THE CODE OF CONDUCT GROUP

CRITERIA

1. Use the same criteria for the assessment of Member States and third countries.

Currently only the criterion 2.1 of the list of non-cooperative jurisdictions (Fair taxation criteria

–

preferential tax measures) applies to Member States too, since it directly refers to the Code

of Conduct for Business Taxation, that is used for the assessment of Member States. The

criteria on tax transparency (criterion 1) and on the implementation of anti-BEPS measures

(criterion 3), as well as the substance criterion (criterion 2.2) are not applied for the screening

of Member States. Applying the same criteria to both Member States and third countries is

essential to assure the coherence of the EU blacklisting process.

For example, Malta is not compliant with the tax transparency criterion of the list of non-

cooperative jurisdiction, but this will not be assessed by the Code of Conduct Group since

Member States are not screened according to that criterion. In particular, in September 2020

Malta was assessed sufficiently compliant by the Global Forum with respect to the OECD

Exchange of Information on Request (EOIR) standard and the tax transparency criteria of the

EU list of non-

oope ati e ju isdi tio s e ui es thi d ou t ies to ha e at least a La gel

Co plia t ati g. Pa a a a d,

most recently, Barbados and Anguilla, have been blacklisted

for that criterion but Malta, as Member state, is not.

Review of the definition and assessment of harmful tax regimes

2. Include economic analysis to assess harmful tax regimes,

and in particular consider whether

FDI (inward and outward) and passive income (e.g. royalties paid and received, net intra-group

interest income, net intra-group dividend payments) are disproportionate compared to the

country GDP.

Oxfam conducted the analysis for EU Member States and found out that both in

2017

and in

2018

five EU Member States (Cyprus, Ireland, Luxembourg, Malta and the Netherlands) had

disproportionate levels of FDI and/or passive income. A similar methodology has been applied

by the European Commission in the European Semester: the European Semester Country

Reports state that economic evidence suggests that the above MSs have tax rules that are

used for aggressive tax planning.

The

IMF

has also shown the correlation between tax havens and FDI: it demonstrated that 10

countries host more than 85 percent of all phantom investments (Luxembourg, Netherlands

Hong Kong SAR, the British Virgin Islands, Bermuda, Singapore, the Cayman Islands,

Switzerland, Ireland, and Mauritius). None of them is currently blacklisted.

3. Erase the reference to preferential tax regimes according to which a regime is considered

harmful if it grants tax advantages to non-resident compared to domestic business.

A regime

should be considered harmful

per se

even if it applies to both domestic and non-resident

business. This criterion pushes cou

t ies i to a a e to the otto

si pl lo e i g ta

rates instead of designing a selective tax practice.

Morocco for example is likely to be delisted soon from the greylist because the harmful tax

regime Casablanca Finance City

as ha ged

and co

pa ies e po t a ti ities

will be taxed

the same as their local ones. However, the regime will still grant a five-year CIT exemption and

a 0% withholding taxes on dividends.

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Another example comes from Barbados. The country offered preferential tax reductions for

international companies registered there, which were taxed on their profits at rates of just 0–

3%, while domestic companies had to pay 30% tax. In order to align its regime with the EU

requirements, Barbados applied tax reductions to all companies registered in the country. This

effectively means that, from 2019, small companies have to pay 5.5% tax on their profits,

while the corporate income tax rate for big companies is only 1%.

4. Include 0 or low level of taxation as standalone criteria and not just indicator, and consider

the country effective tax rate.

The Dutch definition of low tax jurisdiction (9% statutory

corporate rate) could be considered, but a Minimum Effective Tax Rate (METR) will be a better

solution. The EU can fix a METR while the OECD/BEPS2 negotiations on Pillar 2 are still

ongoing.

In the assessment of both MSs and third countries, the low tax rate is considered a gateway

criterion, meaning that, if it is not met, the other criteria can be applied. This approach is used

for the screening of both Member States and third countries. In the case of Member States

there is also a higher degree of discretionarily since the Code states that the level of taxation

should be significantly lower, including zero taxation, than those levels which generally apply

in the Member State in question

ut sig ifi a tl lo e is ot defi ed a d the Me e State

is taken as reference point.

The fact that 0 tax rate regimes are not considered automatically harmful, in addition to the

shortcomings of other criteria, have allowed countries like Bahamas, Bermuda, Guernsey and

Isle of Man to be completed delisted despite still having a standard corporate tax rate of 0%.

5. Review the definition of real economic activity or substantial economic presence,

defining a

precise

ade uate ua tit of usi ess a d staff a ulti atio al ust lo ate i a ju isdi tio

in order to assess if there is a real economic activity or a substantial economic presence.

Moreover,

the implementation of the substance criterion should be monitored and

evaluated.

At this purpose, the country by country reports should be accessible and analysed

by the Group.

The EU has not required neither EU countries or third countries to include in their laws a

ua titati e defi itio of the ade uate ua tit of usi ess a d staff a ulti atio al ust

locate in a jurisdiction in order to pass this criterion. Moreover, even when a country passes

a legislation containing the substance criterion, this not necessarily means that the substance

test will be quickly applied, or that a company which fails the test will quickly have penalties

imposed on it. For example, the laws of the Cayman Islands, the British Virgin Islands and

Jersey, stipulate that the authorities have up to six years after the end of a financial reporting

period to determine that a company has not met the test. Moreover, these reports have to

e se t o l to the ta autho it of the ou t

he e that o pa s

parent company or

ultimate owner is based, and therefore the European Commission does not often have any

monitoring role.

An adequate definition of real economic activity or substantial economic presence should be

able to detect and stop all letterbox companies. They are still widely used in the EU. The

Netherlands for example is home to

more than 14 000 letterbox companies

and a recent

Oxfam

report demonstrates that TOTAL used, among others, letter box companies in the

Dutch country to extensively avoid paying taxes.

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

6. Expand the definition of harmful tax practices

to include territorial tax regimes that facilitate

double non-taxation, unilateral transfer pricing adjustments and similar rules that result in a

deduction without a corresponding inclusion, along with all aggressive tax rules that facilitate

tax avoidance (such as low withholding taxes for interests, royalties and dividends) and other

no-tax or low-tax regimes that inherently attract profit shifting (regardless of whether they

are applied to foreign or domestic companies) like patent boxes and tax holidays.

Many EU governments and companies are abusing tax practices like patent boxes, research

and development super deduction and tax credits.

Evidence shows

that these practices,

introduced to support innovation, instead have led to a new, harmful race to the bottom in

corporate taxation.

According to EU figures,

15 out of 28 EU member states had a patent box

in 2018.

To expand the fair taxation pillar, the EU could use the methodology applied in two studies on

aggressive tax planning it conducted in

2015

and

2017.

Review of the transparency criteria

7. Introduce a standard flexible approach for developing countries on the transparency and

anti-BEPS measures criteria.

A number of developing countries have been listed by the EU for failing to comply with

international standards which these countries have not had a chance to agree on, and which

some of them do not have the capacity to implement. Currently countries like Botswana,

Eswatini, Namibia and

Jo da a e o the g e list a d isk to e la klisted e ause the ha e

not yet signed the OECD Multilateral Convention on Mutual Administrative Assistance.

Their specific situations should be taken into account, allowing the countries to make a

voluntary decision based on their national priorities and capacities as to whether they want

to join the OECD BEPS Inclusive Framework and the Global Forum and/or adopt the OECD

BEPS minimum standards. Softer countermeasures should be applied for countries not

complying with the transparency and anti-BEPS measures criteria. At the same time, the EC

and Member States should provide more and better support to developing countries for

Domestic Revenue Mobilisation (DRM).

8. Finalise the inclusion of a criterion on beneficial ownership transparency.

Tax havens can offer high levels of confidentiality around beneficial ownership in order to

attract financial activity, and corporate actors may exploit this lack of transparency in order

to illicitly reduce their tax liabilities. It is therefore important that a criterion on beneficial

ownership, already in the pipeline, is promptly introduced.

TRANSPARENCY OF THE CODE OF CONDUCT GROUP

9. Give same visibility on the assessment of Member States and third countries.

Currently the review of the list of non-cooperative jurisdictions is published twice a year and

general assessments of new listed or delisted countries are published and advertised.

Differently, assessments about harmful tax regimes of Member States are not officially

announced and they can be retrieved only in the communications of the Code of Conduct

Group to the Council, but without any explanation of the assessments and any official public

communication. The two assessment processes should receive the same visibility and level of

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

explanation. This would guarantee coherence of the EU approach towards tax havens and

harmful tax practices.

10. Publish composition and contacts of the Code of Conduct Group.

Due to the relevance of the topics discussed and agreed in the Code of Conduct Group, the

composition of the group (not only the Chair) and of the sub-groups, as well as the contacts,

should be published and easily accessible.

11. Publish more substantial and regular reports on the work of the Group and background

documents before the meetings, and archive all documents in a consistent and user-friendly

way.

Currently the agenda, the minutes and documents of the meetings are not accessible.

Some efforts have been done to increase transparency, but the documents are still limited,

published later in time and not easily retrievable.

12. Inform the European Parliament and national parliaments in detail ahead of any proposed

changes to the list of non-cooperative jurisdictions and assessment of Member States.

Currently the European Parliament and national Parliaments are excluded from the process.

Informing them in advance will give them the possibility to comment and assure more

accountability of the process.

13. Consider mechanisms to better include the voices of non-EU countries in this process.

One

possibility would be to set up a working group or a consultative body that brings together non-

EU countries, civil society and experts to facilitate dialogue on the decisions made. This could

significantly increase the legitimacy of the EU process and its acceptance by non-EU countries.