L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2020-21
L 150 Bilag 1
Offentligt

27. januar 2021

J.nr. 2020 - 4674

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven

(Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejds-

villige skattejurisdiktioner).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet mener, at forslaget

er udtryk for en overimplemente-

ring af EU-retten. Der henvises til,

at EU-landene er enige om, at alle

medlemsstater bør implementere

mindst et af fire mulige tiltag mod

lande på EU’s sortliste over

skat-

tely, at Danmark allerede har regler

om et af disse tiltag (CFC-regler),

og at regeringen nu foreslår regler

om yderligere to af tiltagene.

Det bedes derfor begrundet, hvor-

for der er behov for en overimple-

mentering og for at udvide en i

forvejen ekstremt kompleks skat-

telovgivning.

Regeringen har et højt ambitions-

niveau i kampen mod skattely og

skatteundgåelse. I den forbindelse

ønsker regeringen at sikre, at Dan-

mark også internationalt går for-

rest, hvilket er baggrunden for for-

slaget om at implementere ikke

blot et, men to af de fire mulige til-

tag i form af defensive foranstalt-

ninger, som Rådet traf beslutning

om i december 2019, og som alle

medlemsstater med virkning fra og

med 2021 skal indføre mindst et af

i national ret.

De foreslåede tiltag er ikke udtryk

for en overimplementering af EU-

retten, idet den ovennævnte be-

slutning i Rådet fra december 2019

overlader det til den enkelte med-

lemsstat at beslutte, om den vil im-

plementere et, flere eller alle fire

tiltag i national lovgivning.

Dernæst undrer Advokatrådet sig

over, at der er behov for den fore-

slåede bestemmelse om fradragsaf-

skæring.

Det bedes derfor begrundet, hvilke

konkrete behov der er for bestem-

melsen, og hvorfor disse behov

ikke allerede er imødekommet i

medfør af den gældende værnsre-

gel i selskabsskattelovens § 8 C,

stk. 1, nr. 5.

Den foreslåede bestemmelse om

fradragsafskæring for visse betalin-

ger har

–

ligesom forslaget om en

skærpelse af udbyttebeskatningen

–

til formål at give landene på

EU’s sortliste

over skattely et væ-

sentligt incitament til at ændre de-

res nationale skattelovgivning og -

praksis i et sådant omfang, at de

fremadrettet kan fjernes fra sortli-

sten. Incitamentet skabes ved, at

den væsentlige forøgelse af skatte-

betalingen her i landet, der vil være

en konsekvens af de to tiltag, i be-

tydeligt omfang må forventes at

afholde danske virksomheder og

privatpersoner fra at deltage i

Side 2 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

transaktioner med tilknytning til de

pågældende lande.

Bestemmelsen i selskabsskattelo-

vens § 8 C, stk. 1, nr. 5, er derimod

en generel værnsregel gennemført

som led i implementering af skat-

teundgåelsesdirektivets minimums-

krav til medlemsstaternes regler til

bekæmpelse af metoder til skatte-

undgåelse. Bestemmelsen er ikke

begrænset til transaktioner med

lande på

EU’s sortliste over skat-

tely, og bestemmelsen kan derfor

ikke anses for en defensiv foran-

staltning specifikt i forhold til de

pågældende lande.

Forslaget om fradragsafskæring

ved visse betalinger til lande på

EU’s sortliste over skattely

vareta-

ger dermed et andet formål end

bestemmelsen i selskabsskattelo-

vens § 8 C, stk. 1, nr. 5.

Advokatrådet anfører videre, at

forslaget om fradragsafskæring æn-

drer på armslængdeprincippet i lig-

ningslovens § 2.

Der anmodes i den forbindelse

om, at det bekræftes, at danske sel-

skaber med den foreslåede be-

stemmelse vil kunne undlade at fo-

retage en betaling af renteudgifter

til en koncernforbundet kreditor i

et skattelyland, og at Skattestyrel-

sen ikke vil kunne fiksere kilde-

skattepligtige renteindtægter, som

de nævnte danske selskaber hæfter

for.

Forslaget ænder ikke på armslæng-

deprincippet i ligningslovens § 2,

men afskærer alene fradragsretten

for visse betalinger. De omhand-

lede betalinger skal således stadig

være fastsat på armslængdevilkår.

Det betyder, at skattemyndighe-

derne stadig vil kunne fiksere ek-

sempelvis en rente til en koncern-

forbundet kreditor i et land på

EU’s sortliste

over skattely for at

sikre, at betalingen er på armslæng-

devilkår, og at der

–

hvis kreditor

er skattepligtig af renterne, og be-

Side 3 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I modsat fald bør det tilføjes i kil-

deskattelovens § 69, at et selskab

ikke hæfter for kildeskat på fra-

dragsafskårne faktiske eller fikse-

rede betalinger.

tingelserne for opkrævning af kil-

deskat er opfyldt

–

svares den kor-

rekte kildeskat heraf.

Der vurderes derfor heller ikke at

være grundlag for at indføre en

undtagelse fra de almindelige reg-

ler om pligt til indeholdelse af kil-

deskat på renter af kontrolleret

gæld.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv bakker overordnet

op om tiltag, der virker som værn

mod skatteunddragelse og skatte-

undgåelse, og kan godt følge prin-

cipperne om, at der skal indføres

defensive foranstaltninger mod

landene på EU’s sortliste.

Dansk Erhverv er imidlertid be-

kymret for, om der med lovforsla-

get er fundet den rette balance

mellem hensynet til at sikre et ef-

fektivt værn mod skatteunddra-

gelse og hensynet til dansk er-

hvervsliv, og om man i jagten på

skattesnydere rammer danske virk-

somheder og arbejdspladser.

Det anføres i den forbindelse, at

der i landene på EU’s sortliste kan

være danske virksomheder med re-

elle økonomiske aktiviteter, og at

forslaget vil ramme disse aktivite-

ter uden samtidig at få sortlistelan-

dene til at ændre deres nationale

skattesystemer.

Som eksempel nævnes, at søtrans-

portbranchen er nødsaget til at be-

nytte Panamakanalen og den om-

liggende infrastruktur, og at dette

Der henvises til kommentarerne til

bemærkningerne fra Advokatrådet,

hvori formålet med forslagene om

fradragsafskæring og skærpelse af

udbyttebeskatningen er nærmere

beskrevet.

Det bemærkes, at de foreslåede be-

stemmelser er søgt udformet, så

hensynet til at imødegå skatteund-

gåelse og skatteunddragelse netop

balancerer med hensynet til ikke at

ramme dansk erhvervsliv unødigt

hårdt.

Det er således bl.a. ønsket om en

sådan balance, der er baggrunden

for, at forslaget om fradragsafskæ-

ring alene omfatter betalinger, der

sker til interesseforbundne modta-

gere, og ikke betalinger, der sker til

tredjemand.

Det vurderes, at denne målretning

af fradragsafskæringen og mulighe-

den for fortsat at kunne fradrage

betalinger for køb af varer og tje-

nesteydelser fra tredjemand i vidt

omfang vil give danske virksomhe-

der mulighed for at opretholde de-

res erhvervsmæssige aktiviteter i

Side 4 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

bl.a. medfører, at der lokalt skal er-

hverves brændstof mv., hvis beta-

ling efter omstændighederne vil

være omfattet af de foreslåede reg-

ler om fradragsafskæring.

Dansk Erhverv opfordrer på den

baggrund til, at der indføres andre

typer af defensive foranstaltninger,

som ikke har negative konsekven-

ser for dansk erhvervsliv.

de omhandlede lande på EU’s

sortliste over skattely.

Endelig henvises der vedrørende

søtransportsbranchens aktiviteter i

forbindelse med anvendelse af Pa-

namakanalen til kommentarerne til

bemærkningerne fra Danske Rede-

rier.

Dansk Industri (DI)

DI er enig i intentionen om robu-

ste internationale skatteregler, som

sikrer mod aggressiv skatteplan-

lægning.

Lovforslaget kan imidlertid have

væsentlige konsekvenser for virk-

somheder, som af rent forretnings-

mæssige grunde har erhvervsakti-

vitet i de omhandlede lande. Et ek-

sempel kan være erhvervsmæssig

aktivitet knyttet til Panamakanalen.

DI opfordrer til, at Danmark ko-

ordinerer sin implementering af de

tiltag, som EU-landene er enige

om, med de øvrige EU-lande.

DI anmoder i den forbindelse om,

at det belyses, hvorledes de øvrige

EU-lande implementerer den ind-

gåede aftale.

Der henvises til kommentaren til

bemærkningerne fra Dansk Er-

hverv.

Det bemærkes dernæst, at Rådets

beslutning af 5. december 2019 er

udtryk for, i hvilket omfang EU’s

medlemsstater er forpligtede til at

koordinere deres nationale tiltag

mod lande på EU’s sortliste

over

skattely. Beslutningen opregner så-

ledes fire forskellige typer af tiltag,

som medlemsstaterne kan indføre

som defensive foranstaltninger,

men det er herefter overladt til den

enkelte medlemsstat at beslutte,

om den vil implementere et, flere

eller alle fire tiltag i national lov-

givning. Dette skal også ses i lyset

af, at forskellene mellem medlems-

staternes lovgivning på skatteom-

rådet kan medføre, at det ikke

nødvendigvis er de samme foran-

staltninger, der vil være effektive i

de forskellige lande.

På det nuværende stadie i arbejdet

med EU’s sortliste

over skattely er

en yderligere koordinering

–

selv

om regeringen principielt finder

Side 5 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

den ønskværdig

–

således ikke mu-

lig.

Der foreligger i øvrigt på nuvæ-

rende tidspunkt ikke et samlet

overblik over, hvilke defensive for-

anstaltninger, der påtænkes indført

i de øvrige EU-lande.

DI anmoder desuden om, at det

vurderes, hvorvidt det inden for

EU-reglerne er muligt at medtage

en undtagelse eller dispensations-

adgang, så reglerne ikke finder an-

vendelse for danske koncerners

selskaber i de omhandlede lande,

når aktiviteten er forretningsmæs-

sigt begrundet.

Det vurderes, at en undtagelse fra

de foreslåede regler for forret-

ningsmæssigt begrundede transak-

tioner ikke ville være i strid med

EU-retten.

En sådan undtagelse indgår dog

ikke i foreslåede regler, bl.a. fordi

den ville forudsætte, at myndighe-

derne i hvert enkelt tilfælde skulle

foretage en skønsmæssig vurdering

af, om transaktionen var forret-

ningsmæssigt begrundet. Hertil

kommer, at der også i forbindelse

med forretningsmæssige transakti-

oner er mulighed for konkret at til-

rettelægge transaktionerne på en

sådan måde, at de medfører en

utilsigtet skatteundgåelse.

En undtagelse af denne karakter

ville endelig risikere væsentligt at

underminere den effektive virk-

ning af de foreslåede regler. Hvis

de defensive foranstaltninger ikke

opleves som en reel ulempe for

danske virksomheder, som faktisk

afholder dem fra at indgå i kom-

mercielle transaktioner med inte-

resseforbundne parter i de pågæl-

dende lande, kan foranstaltnin-

gerne således ikke forventes at ud-

gøre et incitament for landene til

Side 6 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at ændre deres nationale skattelov-

givning og -praksis med henblik på

at blive fjernet fra listen.

Danske Rederier

Danske Rederier bemærker indled-

ningsvist, at organisationen støtter

initiativer, der har til hensigt at

værne mod skatteunddragelse og

skatteundgåelse.

Der kvitteres for, at det i lovforsla-

get er beskrevet, at den foreslåede

fradragsafskæring ikke vil ramme

rederier, der anvender tonnage-

skatteordningen. Det bemærkes

samtidig, at rederier, der ikke an-

vender ordningen, i visse tilfælde

vil kunne få afskåret fradrag for

koncerninterne betalinger.

Danske Rederier peger i den for-

bindelse på, at fradragsafskæringen

kan være særligt problematisk for

rederier, der har aktiviteter med le-

vering af bunkerolie (brændstof) til

eksterne kunder og egne handels-

skibe i og omkring Panamakana-

len, og som indkøber olien fra lo-

kale koncernselskaber i Panama.

Det beskrives, at Panama indtager

en særlig position blandt landene

på EU’s sortliste, fordi landet er en

centralt bunkering hub som følge

af Panamakanalens funktion som

væsentlig infrastruktur i verdens-

handlen. Derfor vil bunkeringakti-

viteterne hverken blive mindre el-

ler større som følge af den foreslå-

ede fradragsafskæring, da de logi-

stiske fordele ved levering af bun-

kerolie ved Panamakanalen er så

Der henvises om baggrunden for,

at forslaget ikke indeholder en

undtagelse fra de foreslåede regler

for betalinger, der udspringer af en

reel økonomisk aktivitet, til kom-

mentarerne til bemærkningerne fra

Dansk Industri.

Det bemærkes i den forbindelse

særligt, at fradragsbeskæringen

alene omfatter koncerninterne be-

talinger, og at muligheden for fort-

sat at kunne fradrage betalinger for

køb af varer og tjenesteydelser fra

tredjemand i vidt omfang vurderes

at give danske virksomheder mu-

lighed for at opretholde deres er-

hvervsmæssige aktiviteter i lande

på EU’s sortliste.

Dette vurderes også at gælde i for-

hold til søtransportbranchens nu-

værende bunkeringaktiviteter i Pa-

nama. De rederier, der ikke anven-

der tonnageskatteordningen, vil så-

ledes fortsat kunne opnå fradrag

for betalinger i forbindelse med

bunkering, men vil dog ikke kunne

opnå fradrag herfor, hvis de yder

disse betalinger til koncernfor-

bundne selskaber, der er skatte-

pligtige i Panama.

Det bemærkes desuden, at de fore-

slåede danske foranstaltninger iso-

leret set utvivlsomt ikke vil være

tilstrækkelige til at påvirke Panama

til at ændre sin skattelovgivning og

-praksis. Det er i den forbindelse

Side 7 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

store, at aktiviteten ikke vil blive

flyttet til andre lande.

Det betyder, at formålet med lov-

forslaget

– at give landene på EU’s

sortliste et væsentligt incitament til

at ændre deres nationale regler

–

ikke vil blive realiseret for Pana-

mas vedkommende. I stedet ram-

mes danske selskaber med reel er-

hvervsmæssig aktivitet og økono-

misk tilstedeværelse i Panama, og

aktiviteterne vil derfor fremadret-

tet foregå udenom Danmark.

Danske Rederier foreslår på den

baggrund, at den foreslåede fra-

dragsafskæring ikke skal finde an-

vendelse på betalinger i tilfælde

som det beskrevne vedrørende

bunkering, hvor betalingen vedrø-

rer en reel økonomisk aktivitet.

imidlertid væsentligt at være op-

mærksom på, at det er den kombi-

nerede virkning af EU-landenes

foranstaltninger over for landene

på

EU’s

sortliste over skattely, der

forhåbentlig kan skabe et væsent-

ligt incitament af denne karakter.

Danske Rederier finder dernæst, at

den foreslåede ikrafttrædelse af

reglerne den 1. juli 2021 er en ud-

fordring i forhold til de forret-

ningsmæssige konsekvenser for de

berørte virksomheder.

Det anføres yderligere, at den om-

stændighed, at EU’s sortliste opda-

teres hvert halve år, teoretisk kan

få den konsekvens, at en stat inden

for kort tid kan skifte status fra

ikke-sortlistet til sortlistet og til-

bage til ikke-sortlistet igen.

På den

baggrund forekommer det over-

ilet at basere ophævelse af dob-

beltbeskatningsaftaler og afskæ-

ring af fradrag på den seneste op-

datering af sortlisten.

Det vurderes, at der ved ikrafttræ-

den den 1. juli 2021 vil være givet

danske virksomheder tilstrækkelig

tid til at indrette sig på de foreslå-

ede regler. Det bemærkes herved,

at langt størstedelen af landene på

EU’s sortliste over skattely har væ-

ret på sortlisten igennem længere

tid.

Såfremt et nyt land optages på

EU’s sortliste over skattely, vil der

konkret skulle tages stilling til,

hvad der er en rimelig periode, før

de foreslåede defensive foranstalt-

ninger bør få virkning også i for-

hold til det pågældende land.

Side 8 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Det foreslås derfor, at ophævelse

af dobbeltbeskatningsaftaler som

følge af sortlistning kun bør ske på

basis af en konkret vurdering, og

at stater skal have været på sortli-

sten i minimum et til to år, før de-

fensive foranstaltninger kan iværk-

sættes.

Hvis der er tale om et land, som

Danmark har en dobbeltbeskat-

ningsoverenskomst med, vil et

eventuelt forslag om opsigelse

heraf tilsvarende blive baseret på

en vurdering af de konkrete for-

hold. Der vil i denne forbindelse

også blive foretaget en vurdering

af de konsekvenser, som en opsi-

gelse vil have.

Erhvervsstyrelsen Om-

råde for Bedre Regulering

Erhvervsstyrelsens Område for

Bedre Regulering vurderer, at lov-

forslaget ikke medfører admini-

strative konsekvenser for er-

hvervslivet.

FSR

–

Danske Reviso-

rer

FSR har ingen bemærkninger til

forslaget, men anmoder om en ud-

dybning af, hvordan man er kom-

met frem til, at kildeskatteprocen-

ten på udbytter til de pågældende

lande skal være 44 pct.

Ved fastsættelsen af den foreslåede

bruttoskat på 44 pct. ved udlod-

ning af udbytte til personer og sel-

skaber, der er hjemmehørende i

lande på EU’s sortliste, er der taget

hensyn til, at udenlandske selska-

ber, der er begrænset skattepligtige

af udbytte, efter gældende regler

betaler en endelig bruttoskat på 22

pct., når reglerne om bortfald eller

nedsættelse af udbytteskatten ikke

finder anvendelse. Fastsættelsen af

skattesatsen til 44 pct. afspejler, at

den samtidigt foreslåede afskæring

af fradrag for visse betalinger reelt

vil indebære en beskatning med en

skattesats på 22 pct. for selskaber,

hvortil kommer eventuel kildeskat,

hvis der f.eks. er tale om renter af

kontrolleret gæld.

Side 9 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Oxfam IBIS

Oxfam IBIS støtter varmt lov-

forslagets formål om at skabe et

værn mod skatteunddragelse og

skatteundgåelse ved benyttelse af

skattelykonstruktioner.

Organisationen er dog ikke overbe-

vist om, at lovforslaget i dets nuvæ-

rende form lever op til formålet, da

de foreslåede defensive foranstalt-

ninger kun målrettes landene på

EU’s sortliste.

Oxfam IBIS peger i den forbin-

delse på, 1) at sortlistens kriterier er

for svage, 2) at der ikke er en til-

strækkelig åbenhed omkring vurde-

ringen af, om de enkelte lande lever

op til listens kriterier, og 3) at EU’s

medlemsstater på forhånd er frita-

get for at kunne indgå på listen.

Oxfam IBIS mener på den bag-

grund, at sortlisten i sin nuværende

form er uegnet til at identificere

verdens sande skattely. Det bety-

der, at ønsket om en stærkere ind-

sats mod skattely ikke kan realiseres

med lovforslaget i dets nuværende

form, og at der er behov for en

stærk dansk indsats for at få EU’s

sortliste og arbejde mod skadelige

skatteregimer styrket.

Regeringen har et højt ambitions-

niveau i kampen mod skattely og

skatteundgåelse, og Danmark har i

mange år været et foregangsland i

bekæmpelsen heraf.

Regeringen ønsker at sikre, at

Danmark også internationalt går

forrest, hvilket er baggrunden for

forslaget om at implementere ikke

blot et, men to af de fire mulige til-

tag mod lande på EU’s sortliste,

som Rådet traf beslutning om i de-

cember 2019.

Det bemærkes også, at regeringen

ved siden af de nu foreslåede tiltag

også arbejder for, at EU’s sortliste

fremadrettet gøres mere ambitiøs,

og at det herunder sikres, at sortli-

stens kriterier er tilstrækkeligt ef-

fektive, at de styrkes, hvor det er

relevant, og at konsekvenserne ved

sortlistning er mærkbare. Der ar-

bejdes for tiden hermed i EU’s ad-

færdskodeksgruppe for erhvervs-

beskatning, og det er en prioritet

for regeringen at sikre fremdrift i

dette arbejde.

EU’s sortliste er et af flere instru-

menter i bekæmpelsen af skattely

og skatteundgåelse.

Regeringen arbejder således også

for, at der inden for EU sikres en

robust og effektiv minimumsbe-

skatning gennem en effektiv bund

under selskabsskatten. Det skal

være en bred base uden unødige

huller, som sikrer det bedste værn

mod omgåelse af beskatningen.

Side 10 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

I OECD-regi arbejder regeringen

under de verserende drøftelser om

beskatningen af den digitale øko-

nomi tilsvarende for en global

standard for effektiv minimumsbe-

skatning, der kan sikre, at ingen

virksomheder kan undgå at bi-

drage til fællesskabet.

Oxfam IBIS foreslår, at følgende

tre yderligere tiltag iværksættes.

For det første bør de forslåede de-

fensive foranstaltninger udvides til

at dække flere jurisdiktioner end de,

der er at finde på EU’s sortliste.

Det er vurderingen, at det mest ef-

fektive værktøj til fastlæggelse af,

hvilke lande der bør anses for skat-

telylande, herunder hvilke lande

der bør rammes af defensive for-

anstaltninger, opnås via en fælles

sortliste over skattely udarbejdet i

EU-regi.

En liste baseret på et fast forankret

samarbejde i EU frem for på indi-

viduelle tiltag i hver enkelt med-

lemsstat giver langt bedre mulig-

hed for at opnå et fyldestgørende

billede af de enkelte landes skatte-

systemer, så listen bliver objektiv

og troværdig. Samtidig giver det en

langt større gennemslagskraft, når

EU-landene koordineret kan

danne fælles front mod de listede

lande, frem for ved nationale sort-

lister, hvor det enkelte land iværk-

sætter tiltag på baggrund af egne

kriterier. Hvis hver enkelt med-

lemsstat anvender sine egne krite-

rier for, hvornår der er tale om et

skattely, vil det desuden kunne in-

debære en

risiko for, at EU’s sort-

liste over skattely undermineres,

og at arbejdet med at opdatere

EU-listen med henblik på at gøre

den mere effektiv kan blive ned-

prioriteret, hvis de enkelte lande

Side 11 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fokuserer på udarbejdelse af natio-

nale lister frem for at forbedre

EU’s sortliste

over skattely.

For det andet bør der indføres

skrappere defensive foranstaltnin-

ger, især særligt høje kildeskatter på

renter, royalties, servicebetalinger

mv. til de omfattede jurisdiktioner.

Det er vurderingen, at de foreslå-

ede foranstaltninger vil udgøre væ-

sentlige og effektive sanktioner

mod landene på EU’s sortliste

over skattely. Der vurderes ikke at

være grundlag for yderligere sank-

tioner, idet de foreslåede bestem-

melser er søgt udformet, så hensy-

net til at imødegå skatteundgåelse

og skatteunddragelse balancerer

med hensynet til ikke at ramme

dansk erhvervsliv unødigt hårdt.

I øvrigt bemærkes, at de foreslåede

bestemmelser om afskæring af fra-

dragsret vil finde anvendelse, også

når der f.eks. er tale om renter eller

royalties, hvorpå der efter gæl-

dende regler pålægges kildeskat.

For det tredje bør visse udviklings-

lande, der i dag er optaget på EU’s

sortliste, undtages fra defensive

foranstaltninger. Det gælder særligt

de lande, der er sortlistet som følge

af manglende implementering af

OECD BEPS-minimumsstandar-

derne.

Der bliver taget hensyn til udvik-

lingslandenes særlige situation i

forbindelse med udarbejdelsen af

EU's sortliste over skattely.

De 48 mindst udviklede lande blev

således udelukket fra processens

begyndelse, og udviklingslande

uden finanscentre er blevet ind-

rømmet betydelig fleksibilitet i

processen i erkendelse af de sær-

lige begrænsninger, de står over

for.

Arbejdet med udarbejdelsen af

EU’s sortliste over skattely

har gi-

vet reelle resultater med hensyn til

Side 12 af 13

L 150 - 2020-21 - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

at tilskynde disse lande til at over-

holde internationale standarder for

god forvaltningspraksis på skatte-

området, herunder ved tilslutning

til de internationale organer som

f.eks. OECD, der varetager arbej-

det med at udforme og sikre kon-

sensus om sådanne standarder mv.

Ved at hæve det globale niveau for

god forvaltningspraksis på skatte-

området giver EU's sortliste over

skattely i øvrigt også udviklingslan-

dene vigtige fordele, da disse lande

erfaringsmæssigt i særlig grad på-

virkes af international skatteundgå-

else.

Side 13 af 13