Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8206
Doknr.
343165
Dato
11-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. november 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 15) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ina Strøjer-Schmidt (SF).
Spørgsmål nr. 4:
”Skal
lovforslaget forstås således, at det omfatter en klar formodning om, at en foræl-
der, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, uanset hvilken
paragraf, ikke mod den anden forælders ønske har forældremyndighed over barnet, og
at barnet ikke kan have samvær eller anden kontakt med denne forælder, indtil barnet
er fyldt 18 år, selv om dette tidspunkt først indtræder mange år efter afsoning af straf-
fen?”
Svar:
Det er vigtigt for mig indledningsvist at slå fast, at det helt centrale i forældreansvars-
loven er, at alle afgørelser om samvær m.v. altid træffes på grundlag af en konkret
vurdering af, hvad der aktuelt er bedst for barnet. Afgørelserne er derfor aldrig endeli-
ge.
Hvis forholdene er ændret væsentligt, kan en forælder altid anmode om, at en tidligere
afgørelse ændres. Der vil så blive foretaget en vurdering af, hvad der aktuelt er bedst
for barnet.
Dette gælder også for afgørelser, der er truffet efter formodningsreglen i § 4 a i foræl-
dreansvarsloven. Den foreslåede udvidelse af formodningsreglen til også at omfatte
forældre, der er dømt for terror, vil ikke ændre på det.
Formodningsreglen vil naturligvis også indgå i den fornyede vurdering af sagen og
dermed også muligheden for at fravige formodningsreglen, hvis det på tidspunktet for
genoptagelsen er bedst for barnet at have kontakt med den dømte forælder.
Med venlig hilsen
Astrid Krag