L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 15 Bilag 1
Offentligt

-- AKT 216674 -- BILAG 2 -- [ #3 SIM

Høringssvar samlet ]

bopæl og samvær til terrordømte forældre 200214 amc ] --

227602

Bilag 4

Forældremyndighed

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

11.02.2020

J.nr. 3.6.15/amc

Udvidelse af § 4a i forældreansvarsloven

Ændringen udvider § 4a i forældreansvarsloven til også at omfatte forældre, der er dømt efter

visse bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13. Det drejer sig blandt andet om terrorisme

og deltagelse i ulovlig gruppe.

Børnerådet kan tilslutte sig den foreslåede ændring under forudsætning af, at der sker en

særskilt vurdering af henholdsvis forældremyndighed, bopæl og samvær. Det skal ske ud fra,

hvad der er til barnets bedste.

Rådet forudsætter, at det i forbindelse med vurdering af barnets bedste tillægges en passende

vægt, hvis barnet fremsætter et udtrykkeligt ønske om samvær. Dette gør sig navnlig

gældende i sager om samvær.

Med venlig hilsen

Mette With Hagensen

Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup

Sekretariatschef

Hovedgaden 12, 1D-E

•

7190 Billund• Tlf. 3378 33 00

•

[email protected]

•

www.brd.dk

•

EAN: 5798000985827

•

CVR: 25966376

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 3 -- [ 9S002 ] --

Østre Landsret

Præsidenten

Den 20-01-20

J.nr. 40A-ØL-9-20

Init: sdy

Social og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til

[email protected]

Social og Indenrigsministeriet har ved brev af 16. januar 2020 (Sagsnr. 2019-8206) anmodet om

eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvars-

loven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse be-

stemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven).

I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.

Bredgade 59, 1260 København K.

Tlf. 99 68 62 00

Mail: [email protected]

Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 4 -- [ 20.02.14_RB om Forældreansvarsloven ] --

Social – og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

[email protected]

København, 10-02-2020

Høring over forslag til ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven

Sagsnr. 2019 – 8206)

Red Barnet takker for høringsskrivelsen og har følgende kommentarer til ændringsforslaget:

Red Barnet er helt enig i, at der aldrig må være tvivl om, hvorvidt en konkret afgørelse i en sag er truffet

af hensyn til barnet eller af hensyn til den pågældende forælder. Det er hensynet til barnets tarv, der altid

skal komme i første række. Red Barnet anerkender desuden, at det efter en individuel vurdering af bar-

nets tarv kan være afgørende, at forælderen ikke skal have forældreansvar, hvis vedkommende er dømt

efter visse bestemmelser i straffelovens kapitel 12, 13 og 15.

Red Barnet er dog bekymret over lovforslaget af flg. grunde:

Red Barnet frygter, at lovforslaget kan indebære et indgreb i barnets ret til ikke at blive adskilt fra sine

forældre (BK art. 9, 16; EMRK art, 8) Et barn har ret til familieliv med sine forældre (jf. Børnekonventionen

art. 9), og den ret er helt grundlæggende, fordi den er tæt forbundet med barnets ret til identitet (BRK art.

8,1). Ifølge Børnekonventionen er det således som udgangspunkt i barnets interesse at have kontakt med

begge forældre, fordi en adskillelse kan få meget alvorlige følelses- og udviklingsmæssige konsekvenser

for et barn. Det er kun, hvis barnets ret til forældre er i konflikt med hensynet til barnets tarv, at et barn

skal adskilles fra sine forældre. Det kan for eksempel være, hvis der er tale om misbrug eller vanrøgt af

barnet (BRK art. 9,1). Forældreansvarslovens hovedprincip bygger da også på en formodning om, at det

er bedst for barnet at have kontakt med begge forældre, og at der altid skal foretages en konkret vurde-

ring af barnets tarv i den enkelte sag – helt på linje med Børnekonventionen.

Forældreansvarsloven indeholder i ´supplement´ til bestemmelsen om barnets bedste i §4 en klar for-

modning om, at det er bedst for et barn at blive adskilt fra en forælder, der er idømt ubetinget fængsels-

straf for særlig grov personfarlig kriminalitet (§4a). Denne formodningsregel foreslås nu med lovforslaget

udvidet, så den også omfatter forældre, der er dømt under straffelovens kapitel 12 og 13, der blandt an-

det omfatter deltagelse i terror og deltagelse i ulovlig gruppe. Formodningen kan fraviges, hvis det i en

konkret og dybdegående vurdering findes at være bedst for det enkelte barn. Der er dog tale om en snæ-

ver undtagelse.

Dermed vender §4a udgangspunktet for en vurdering af barnets tarv fra at være en ret til begge forældre

til at være en undtagelsesvis mulighed.

Red Barnet frygter, at der med lovforslaget er risiko for, at barnets ret til begge forældre får for lidt vægt i

afgørelser.

Red Barnet

Rosenørns Allé 12

1634 København V

Telefon 35 36 55 55

[email protected]

www.redbarnet.dk

Red Barnet

– for enhver pris

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Det skal derfor sikres, at hensynet til barnets tarv altid er udslagsgivende i beslutninger efter §4a. Det

skal sikres, at der som led i oplysning af en konkret sag som udgangspunkt

altid

skal afholdes børnesam-

taler, og at barnets eget ønske tillægges passende vægt i samværssager.

Bemærkningerne til lovforslaget inddrager desværre ikke erfaringerne fra praksis efter lovændringerne i

2019, hvor formodningsreglen ift. alvorlig personfaglig kriminalitet blev indført. Red Barnet mener, at erfa-

ringerne fra anvendelsen af den nuværende formodningsregel – bl.a. i hvilke tilfælde der er gjort undta-

gelser, hvordan barnets stemme er blevet inddraget og reflekteret i afgørelserne samt konsekvenserne af

afgørelserne fra et børneperspektiv – kan bidrage til at belyse, hvilken vægt vurderingen af hensynet til

barnets tarv og forældres kompetencer i praksis får, set i forhold til at det kun er undtagelsesvist, at der

kan afviges fra formodningsreglen. Red Barnet opfordrer derfor til, at praksis på området evalueres.

Lovforslaget omfatter terrorhandlinger af alvorlig, men meget forskellig karakter. Det er vigtigt, at der sker

en grundig vurdering af forældreevnen

Begrundelsen for lovforslaget om at udvide den gældende formodningsregel er, at der er tale om handlin-

ger, der direkte eller indirekte er rettet mod at skade personer eller offentlig billigelse heraf. Iflg. Social og

Indenrigsministeriets overvejelser skaber sådanne handlinger tvivl om, hvorvidt den pågældende forælder

er egnet til at drage omsorg for barnet.

Red Barnet bemærker i den sammenhæng:

•

Red Barnet anerkender, at grov kriminalitet i form af terrorhandlinger er grund til at foretage en

konkret vurdering af forældres forældrekompetencer. Derfor noterer Red Barnet positivt, at der i

vurderingen af barnets tarv efter forældreansvarsloven som klart udgangspunkt skal foretages en

belysning af forældrenes personlige egenskaber og evne til at drage omsorg for barnet.

Red Barnet finder ikke, at det i bemærkningerne er godtgjort tilstrækkeligt, at forældre, der er om-

fattet af lovforslaget, som udgangspunkt har utilstrækkelige forældrekompetencer. Derfor mener

Red Barnet, at det bør præciseres, hvordan de enkelte handlinger under straffeloven skaber tvivl

om, hvorvidt den pågældende forælder kan drage omsorg for barnet. Det er tænkeligt, at graden

af radikalisering set i forhold til forældrekompetencer kan være forskellig ift. hvilken terrorhandling

forælderen har begået – for eksempel – hvad hører præcist ind under ’i øvrigt at fremme en

gruppe’ (Straffelovens §114e). Ligesom en høj grad af radikalisering ikke nødvendigvis følger af

at have indrejst og opholdt sig i forbudsbelagte konfliktområder (114j).

Når beslutninger med så stor rækkevidde tages for et barn, er det helt afgørende, at afvejningen

mellem karakteren af den begåede forbrydelse set i sammenhæng med forælderens kompeten-

cer afvejes proportionelt ift. hensynet til barnets tarv– så der ikke sker en forvridning mellem ka-

rakteren af den begåede forbrydelse og barnets tarv (Jf. Institut for Menneskerettigheder, okt.

2018).

•

Nogle handlinger har måske fundet sted, mens den dømte var ganske ung eller selv var barn –

og forældre kan ændre holdninger gennem livet. Derfor noterer Red Barnet positivt, at der i op-

lysningen af sagen skal indgå en belysning af den nærmere karakter af forbrydelsen, omstæn-

digheder omkring forbrydelsen samt den tid, der er forløbet siden forbrydelsen. Red Barnet me-

ner, at det bør præciseres, hvordan disse forhold vægtes.

•

2/3

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

En vurdering af forældremyndighed, bopæl, samvær og kontakt er selvstændige rettigheder, der hver

især skal tages højde for i en vurdering af barnets tarv. Når barnets tarv vurderes, er der stor forskel på,

om det er forælderens ret til forældremyndighed, barnets bopæl eller barnets samvær med forælderen

eller anden kontakt, der skal tages stilling til. Det kan sagtens tænkes, at det vil være i barnets tarv at

have samvær med en forælder, uden at det vil være godt for barnet at bo hos forælderen. Lovforteksten

bør nuancere dette.

Af ovenstående retssikkerhedsgrunde mener Red Barnet, at lovforslaget burde have omfattet en menne-

skeretlig redegørelse ift. varetagelsen af disse børns rettigheder – særligt ift. Den Europæiske Menneske-

rettighedskonvention og Børnekonventionens bestemmelser.

Red Barnet stiller sig gerne til rådighed i forhold til at uddybe kommentarerne til høringen.

Faglig kontaktperson: Projektkoordinator, Ann Westergaard Nielsen,

[email protected],

tlf. 21894937

Med venlig hilsen

Johanne Schmidt-Nielsen

Generalsekretær

3/3

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 5 -- [ 40A-VL-008-20 ] --

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 6 -- [ Advokatrådet ] --

Til:

Fra:

Titel:

[email protected], [email protected]

Henriette Fagerberg Erichsen ([email protected])

Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets

bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven) (Sagsnr.:

2020 - 3)

Sendt:

21-01-2020 15:41

Bilag:

ADVlogo.png;

Tak for henvendelsen.

Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.

Med venlig hilsen

Henriette Fagerberg Erichsen

Sekretær

Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K

D +45 33 96 97 28

[email protected]

www.advokatsamfundet.dk

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Udsendelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forho ([email protected])

Liv Faden ([email protected]), Elsebeth Jensen ([email protected])

Lovekspeditionen ([email protected])

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)

Sendt:

16-01-2020 14:19

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail

[email protected]

J.nr. 2019 - 8206

Dato 16.01.2020

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 7 -- [ Bemærkninger til lovforslag om forældreansvarslov (domme for terrorisme mv.) ] --

Social- og indenrigsministeriet

Att.: Liv Faden

[email protected]

13. februar 2020

Bemærkninger til udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,

barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og

13 i straffeloven)

Mødrehjælpen vil gerne takke for muligheden for at afgive bemærkninger til lovforslaget.

Mødrehjælpen støtter forslaget, og er fuldt enig i, at barnets bedste altid skal være omdrejnings-

punktet for afgørelser efter forældreansvarsloven om forældremyndighed, barnets bopæl og sam-

vær. Dette gælder særligt sager, hvor den ene af forældrene udviser manglende omsorgsevne for

barnet, eller hvor der som følge af tidligere strafferetlige domme er overvejende bekymring for for-

ælderens omsorgsevne for barnet.

Mødrehjælpen er dog samtidig enig i lovforslagets formulering om, at der ved afgørelser af familie-

retlig karakter tages en konkret og dybdegående vurdering af barnets bedste, således barnet ikke

fratages en relation til forælderen, som barnet ønsker, og hvor forælderens tidligere domme ikke har

relevans for relationen til barnet. Som det berøres i lovforslaget, er det her væsentligt at se på tids-

perspektivet, idet kriminalitet, der ligger mange år tilbage

–

måske fra ungdomsårene

–

kan være af

mindre betydning for relationen mellem barn og forælder. Denne, ofte vanskelige, vurdering bør

bero på en grundig børnefaglig undersøgelse, som det også fremgår af forslaget.

Et opmærksomhedspunkt for Mødrehjælpen ved lovforslaget er, at det umiddelbart kun finder an-

vendelse i tilfælde, hvor to forældremyndighedsindehavere er uenige om forældremyndighed for, bo-

pæl for eller samvær med et fælles barn. Blandt forældremyndighedsindehavere, der ophæver sam-

livet, men hvor de indgår frivillige aftaler om bopæl og samvær, er det mindst lige så relevant, at

myndighederne sikrer barnets bedste ved at fratage forældremyndighed, fratage bopæl eller be-

grænse samvær, såfremt aftalens indhold er til skade for barnet.

Mødrehjælpen ser derfor gerne, at lovforslaget også forholder sig til frivilligt indgåede aftaler om for-

ældremyndighed, barnets bopæl og samvær. Hvis et forældrepar efter brud indgår en frivillig aftale

om de pågældende familieretlige forhold, er relevansen af forældrenes tidligere domme nøjagtig lige

så stor, som hvis sagen ved konflikt afgøres i Familieretshuset eller Familieretten.

Mødrehjælpen er opmærksom på de praktiske udfordringer i at inkludere frivillige aftaler som del af

lovforslaget, idet myndighederne ikke har indsigt i hovedparten af de frivillige aftaler indgået på det

familieretlige område. Dog er Familieretshuset inddraget i en lang række aftaler om samvær og bo-

pæl som rådgiver eller mægler, hvorfor myndigheden her vil kunne intervenere, hvis barnets trivsel

trues af aftalen. Kommunerne har med deres initiativret, jf. lov om familieretshuset, også mulighed

for at intervenere og bringe en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær for det fa-

milieretlige system.

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 5301 OG KONTONR.: 0000266128

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Opsummerende mener Mødrehjælpen, at myndighederne altid bør forholde sig til et barns trivsel og

udvikling, hvis den ene eller begge forældre er tidligere dømt for alvorlig kriminalitet. Dette gælder

uanset om forældrene er samboende eller ikke-samboende, og om der i sidstnævnte tilfælde er ind-

gået frivillig aftale eller myndighedsafgørelse om de familieretlige forhold omkring barnet. Derfor er

det afgørende, at samarbejdet i disse sager mellem Familieretshuset, Familieretten og kommunerne

fungerer.

Mødrehjælpen står til rådighed for uddybning af ovenstående bemærkninger.

Med venlig hilsen

Trine Schaldemose

Vicedirektør

Jacob Holch

Politisk konsulent

MOEDREHJAELPEN.DK / [email protected] / FACEBOOK.COM/MOEDREHJAELPEN

MØDREHJÆLPEN, ABEL CATHRINES GADE 13, 1654 KØBENHAVN V, TELEFON 33 45 86 30,

CVR 7298 8515, REG. NR.: 4183 OG KONTONR.: 0003182010

PROTEKTOR H.K.H. KRONPRINSESSE

MARY

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 8 -- [ Børns Vilkår Høringsvar Ændring af forælderansvarsloven ift kap 13 og 14 i straffeloven ] --

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 9 -- [ Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven ] --

Til Social- og Indenrigsministeriet

Familieretshuset

Storetorv 10

6200 Aabenraa

Telefon: 7256 7000

Skriv til os via borger.dk

www.familieretshuset.dk

2019 - 37584

EAN-Nr. 5798000362222

Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældrean-

svarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre,

der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)

Lovændringen giver ikke anledning til bemærkninger.

Dato:

11-02-2020

Direktion

Sagsbehandler:

Sandra Rieder Snitgaard

Med venlig hilsen

Kirsten Rosenkilde Olsen

Kontorchef

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 10 -- [ Hørings svar ] --

[email protected]

Stig Nørskov-Jensen ([email protected])

SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets

bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)

Sendt:

31-01-2020 17:16

Bilag:

image002.png; image003.jpg;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Ved e-mail af 16. januar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om at modtage eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,

barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven).

Jeg kan i den anledning oplyse, at Retten i Grønland ikke har nogle bemærkninger.

Der henvises til sagsnr. 2019-8206 - dok.nr. 190767.

Stig Nørskov-Jensen

Administrerende dommer

Kalaallit Nunaanni Eqqartuussivik/Retten i Grønland

Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1

Postboks 1220

3900 Nuuk

Oqa./Tlf. (+299) 36 39 20

Mobil. (+299) 55 67 44

[email protected]

www.domstol.gl

Fra:

Lovekspeditionen <[email protected]>

Sendt:

16. januar 2020 10:20

Til:

Udsendelse fra Børne -og Socialministeriet <[email protected]>

Cc:

Liv Faden <[email protected]>; Elsebeth Jensen <[email protected]>

Emne:

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl

og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail

[email protected]

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 11 -- [ Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Foræ… --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail:

[email protected]

med kopi til

[email protected].

WILD ERS P LA DS 8 K

1403 K ØBE NHA VN K

TELEFO N 3269 8888

MOB IL 91325626

CBA@HU MA NR IGHT S.DK

ME NNES KE RET .DK

DOK . NR. 20/00241 -2

14. FEBRUAR 2020

HØRING OM ÆNDRING AF

FORÆLDREANSVARSLOVEN (FORÆLDREMYNDIGHED,

BARNETS BOPÆL OG SAMVÆR FOR FORÆLDRE, DER

ER DØMT EFTER VISSE BESTEMMELSER I KAPIT EL 12

OG 13 I STRAFFELOVEN)

Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 16. januar 2020

anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær

for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i

straffeloven).

Instituttet har en række bemærkninger til udkastet.

1 SAMM ENFATN ING

Med udkastet foreslås en udvidelse af forældreansvarslovens § 4 a.

Med den foreslåede udvidelse af bestemmelsen indføres der ligeledes

en klar formodning om, at det er bedst for barnet, at en forælder, dømt

efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven, ikke har

forældremyndigheden eller del i forældremyndigheden over et barn, og

at barnet ikke har bopæl hos eller samvær med denne forælder. Reglen

vil dog kunne fraviges, hvis det findes at være i barnets tarv (barnets

bedste). Denne undtagelsesmulighed skal anvendes snævert.

Instituttet gentager med henvisning til sit tidligere høringssvar vedr.

udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven

(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er

dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet),

at lovudkastet indebærer et

Høringssvar af 24. oktober 2018, kan tilgås her:

https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/10_oktober_18/26

-10-

2018_2_hoeringssvar_over_udkast_til_lov_om_aendring_af_foraeldrea

nsvar._.pdf

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

indgreb i retten til respekt for familielivet, som blandt andet er

beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8

og Børnekonventionens artikel 9, som foreskriver, at børn som

udgangspunkt ikke må adskilles fra deres forældre.

Det er instituttets vurdering, at den foreslåede udvidelse efter

omstændighederne, har et pønalt element, der kan forvride

proportionalitetsafvejningen og skabe en alvorlig risiko for, at der ikke

sker en konkret hensynsafvejning mellem karakteren af den begåede

forbrydelse og barnets tarv. Instituttet bemærker, at reglerne i

forældreansvarsloven allerede i dag fastslår, at alle afgørelser efter

loven skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.

•

Instituttet anbefaler, at den foreslåede udvidelse af

forældreansvarslovens § 4 a, hvorefter der indføres en klar

formodning imod, at en forælder, der er dømt efter visse

bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven, er egnet til at

have forældremyndighed, bopæl, samvær eller anden kontakt,

ikke vedtages.

2 DEN FORES LÅED E ORD NI N G

Med udkastet foreslås en udvidelse af forældreansvarslovens § 4 a med

henblik på at sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i radikaliserede

miljøer, hvilket regeringen præsenterede den 16. januar 2020.

Det foreslås, at formodningsreglen i § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven

udvides til også at omfatte straf efter visse bestemmelser i kapitel 12 og

13 i straffeloven. Med den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet

i forældreansvarsloven § 4, stk. 1, indføres en klar formodning for, at

det er bedst for et barn, at en forælder, der er idømt ubetinget

fængselsstraf eller strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende karakter

efter §§ 68-70 i straffeloven, ikke har forældremyndigheden eller del i

forældremyndigheden over barnet, og at barnet ikke har bopæl hos

eller samvær eller anden kontakt med denne forælder.

Den foreslåede udvidelse af formodningsreglen vil, ligesom den

gældende formodningsregel, helt undtagelsesvist ikke finde

anvendelse, hvis det efter en konkret og dybdegående vurdering findes

at være det bedste for det enkelte barn at have kontakt med den

dømte forælder trods straffedommen.

Bestemmelsen udvides til at finde anvendelse, hvis forælderen er dømt

efter: forbud mod tilslutning til fjendtlig væbnet styrke i udlandet, som

kæmper mod den danske stat (straffelovens § 101 a), forbud mod at

begå terrorisme (straffelovens § 114), forbud mod at begå

Regeringens udspil kan tilgås her:

https://www.regeringen.dk/nyheder/fremmedkrigere/

2/6

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

terrorlignende handlinger omfattet af internationale konventioner

(straffelovens § 114 a), om forbud mod at yde økonomisk støtte til

terrorisme m.v. (straffelovens § 114 b), forbud mod hvervning til at

begå terrorisme m.v. (straffelovens § 114 c), forbud mod oplæring til at

begå terrorisme m.v. (straffelovens § 114 d), forbud mod at yde støtte

til terrorgrupper m.v. (straffelovens § 114 e), forbud mod at deltage i

eller yde væsentlig økonomisk eller anden støtte til grupper m.v., der

har til hensigt ved vold f.eks. at fremkalde forstyrrelse af

samfundsordenen (straffelovens § 114 f), forbud mod at deltage i

ulovlig militær organisation eller gruppe (straffelovens § 114 g), forbud

mod spredning af masseødelæggelsesvåben (straffelovens § 114 h),

forbud mod at modtage økonomisk støtte fra en terrororganisation

(straffelovens § 114), forbud mod indrejse og ophold i forbudsbelagte

konfliktområder (straffelovens § 114 j) (straffelovens § 136, stk. 2) om

forbud mod offentlig billigelse af forbrydelser omfattet af kapitel 12

eller 13 i straffeloven.

3 M ENN ESKER ETTEN

Instituttet skal supplerende bemærke til den menneskeretlige

redegørelse i høringssvaret af 24. oktober 2018, og herunder til

redegørelsen af praksis fra Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol til artikel 8 om retten til respekt for

familieliv i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i sagen Gnahoré mod

Frankrig udtrykt, at

’det er tydeligt, at det ligeledes er i bar ets

interesse, at båndet til familien opretholdes, undtagen i tilfælde, hvor

familien har vist sig at være særdeles uegnet, da det at afskære disse

bånd betyder at afskære et barn fra dets rødder. Det følger heraf, at

barnets interesse dikterer, at familiebånd kun kan afbrydes i meget

ekstraordinære situationer, og at alt skal gøres for at bevare personlige

forhold og, hvis og når det er relevant, for at 'genopbygge' familien’.

den forbindelse har domstolen i sagen Jansen mod Norge udtalt, at det

er bydende nødvendigt at overveje langtidsvirkningerne af en

permanent adskillelse fra en forælder kan have for barnet.

Ligeledes indeholder

FN’s Ko ve tio o Bar ets Rettigheder

(Børnekonventionen) artikel 9, stk. 1, en stærk menneskeretlig

forpligtelse, som

’skal sikre, at bar et ikke adskilles fra si e forældre

mod deres vilje, undtagen når (..) en sådan adskillelse er nødvendig af

he sy til bar ets tarv’.

Bestemmelsen giver efter dens ordlyd to

Gnahoré mod Frankrig, sagsnummer: 40031/98 af 19. september

2000, præmis 59.

Jansen mod Norge, sagsnummer: 2822/16 af 6. december 2018,

præmis 104.

3/6

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

eksempler på, hvornår det kan være nødvendigt at adskille børn fra

deres forældre, henholdsvis ved forældres misbrug eller vanrøgt af

barnet, eller hvor forældrene lever adskilt og der skal træffes beslutning

om barnets bopæl. I tillæg har Børnekomitéen i sin generelle

kommentar nr. 12 om barnets tarv, vejledende udtrykt, at adskillelse

kun bør finde sted som en sidste udvej, for eksempel hvis barnet er i

overhængende risiko for skade eller hvis nødvendigt.

4 I NSTITUTTETS BEMÆR KNI NG ER

4.1 Redegørelse for menn esker etlige for pligtelser

I modsætning til udkast til lov om ændring af forældreansvarsloven

(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er

dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet) fra 2018, er der i

nærværende udkast til forslag til lov om ændring af

forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær

for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i

straffeloven) ikke redegjort for Danmarks menneskeretlige forpligtelser.

Instituttet bemærker, at Børne- og Socialministeriet i sin redegørelse

vedrørende ændringen af forældreansvarslovens § 4 a i 2018

vurderede, at indgrebet ikke gik videre end nødvendigt for at opnå det

tilsigtede formål. Begrundelsen var, at den foreslåede ordning kunne

gennemføres inden for rammerne af artikel 8 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention, blandt andet med henvisning til, at

ordningen var begrænset til alvorlig personfarlig kriminalitet.

Instituttet bemærker, at udkastet indebærer et indgreb i retten til

respekt for familielivet, som blandt andet er beskyttet i Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 8 og Børnekonventionens

artikel 9, som foreskriver at børn som udgangspunkt ikke må adskilles

fra deres forældre.

•

Instituttet anbefaler, at Social- og Indenrigsministeriet redegør

for forholdet til Danmarks internationale forpligtelser i forhold

til, hvordan udvidelsen af forældreansvarslovens § 4 a sikrer

overholdelse af disse forpligtelser.

4.2 Kvalificering af forældrenes egnethedsvurdering

Det fremgår af bemærkningerne til udkastets § 1, at begrundelsen for

udvidelsen er, at de ovennævnte omhandlede handlinger efter

Børnekomitéens generelle kommentar nr. 12, CRC/C/GC/12, præmis

61, er tilgængelig her:

https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/Downloa

d.aspx?symbolno=CRC%2fC%2fGC%2f14&Lang=en

S. 13

4/6

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

straffelovens kapitel 12 og 13, skaber tvivl om, hvorvidt den

pågældende forælder er egnet til at drage omsorg for et barn, og

dermed om det er bedst for barnet at have kontakt med pågældende.

Instituttet bemærker, at der med den foreslåede udvidelse af

forældreansvarslovens § 4 a er tale om et særdeles alvorligt indgreb i

artikel 8 og retten til familieliv, der kræver tungtvejende konkrete

saglige grunde i hver enkel sag. En lovgivningsmæssig klar

formodningsregel ændrer ikke ved, at myndighederne i hver enkelt sag i

forhold til en vurdering af indgrebet efter artikel 8 skal begrunde, om

indgrebet konkret er nødvendigt og proportionalt.

Det springende punkt er, efter instituttets opfattelse, at formålet er at

sikre, at barnets tarv reelt varetages. Den foreslåede udvidelse af

forældreansvarslovens § 4 a er udtryk for en forvridning af

udgangspunktet i både forældreansvarsloven, Børnekonventionens

artikel 9 og artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

hvorefter der er en klar formodning om, at det er bedst for barnet ikke

adskille det fra dets forældre.

Det er vanskeligt at se, at formålet

–

at sikre, at der ikke opstår tvivl om

muligheden for at beskytte barnet og forpligtelsen til at sætte barnets

bedste højest i sager efter forældreansvarsloven

–

varetages ved

udvidelsen af formodningsreglen i forældreansvarslovens § 4 a, når

undtagelsen skal anvendes restriktivt.

Mange af de medtagne bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven

som den foreslåede udvidelse omfatter, er ganske upræcise, såsom

straffelovens § 114 e, om i 'øvrigt at fremme' terrorisme eller § 114 J,

om indrejse og ophold i forbudt område. Efter disse bestemmelser har

gerningsmanden ikke nødvendigvis en direkte intention om udførelse af

alvorlig personfarlig kriminalitet, endsige udvist en kriminel adfærd som

retter sig mod barnet. Derudover medfører en domfældelse efter disse

delikter ikke nødvendigvis til lange ubetingede domme - modsat de

delikter, der er omfattet af den eksisterende § 4 a - som alle vedrører

alvorlig personfarlig kriminalitet - og som (næsten) alle vil føre til

langvarige ubetingede domme.

•

Instituttet anbefaler, at ministeriet i bemærkningerne og i lighed

med bemærkningerne til forældreansvarslovens § 4,

kvalificerer på hvilket grundlag formodningen består.

Bemærkningerne til nr. 3, side 63, der kan tilgås her:

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20181/lovforslag/l91/20181_l91_som

_fremsat.pdf

5/6

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

•

Instituttet anbefaler, at ministeriet, navnlig ikke udvider

forældreansvarsloven § 4 a til at omfatte straffelovens § 114 e

og 114 j.

Der henvises til ministeriets sagsnummer 2019 - 8206.

Med venlig hilsen

Christoffer Badse

AF DEL INGSL EDER

6/6

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 12 -- [ Høringssvar ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

[email protected]

[email protected] (Trine Foldager), [email protected]

Uffe Jensen ([email protected])

Frist 14/02-20: Høring over udkast til forslag om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets

bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven) (Nanoq -

ID nr.: 13043744)

Sendt:

14-02-2020 15:52

Departementet har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag, der umiddelbart ikke gælder

for Grønland.

Inussiarnersumik Inuulluaqqusillunga

Med venlig hilsen

Best regards

Uffe V. Jensen

Fuldmægtigi

Fuldmægtig

Head of section

Isumaginninnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik

Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet

Ministry of Social Affairs and Justice

P.O. Box xx . 3900 Nuuk

Oq./Tel.: +299 34 5000

[email protected]

www.naalakkersuisut.gl

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 13 -- [ Høringssvar ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til:

[email protected]

Cc.:

[email protected]; [email protected]

23. januar 2020

J.nr. 2020-11-0345

Dok.nr. 173717

Sagsbehandler

Pernille Ørum Walther

Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af

forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel

12 og 13 i straffeloven)

Ved brev af 16. januar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Datatilsynets

eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.

Datatilsynet har følgende bemærkninger:

Efter udkastets § 1 foreslås anvendelsesområdet for formodningsreglen i forældreansvars-

lovens § 4 a, stk. 1, udvidet til at omfatte yderligere straffelovsovertrædelser, herunder straf-

febestemmelser om terrorisme og forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed.

Ændringen vil medføre, at i sager efter forældreansvarsloven, hvor der er mistanke om, at en

forælder er idømt ubetinget fængselsstraf eller strafferetlige retsfølger af frihedsberøvende ka-

rakter efter §§ 68-70 i straffeloven efter de straffelovsbestemmelser, der er omfattet af den fo-

reslåede udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, skal dette

forhold undersøges i forbindelse med behandlingen af sagen. Familieretshuset varetager op-

lysningen af sagen efter §§ 26 og 32 i Familieretshusloven.

Det fremgår af s. 8 i de almindelige lovbemærkninger til nærværende lovforslag, at indhent-

ning af oplysninger er nødvendig for Familieretshusets varetagelse af opgaver efter forældre-

ansvarsloven, og findes derfor at være i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, og artikel 10,

i databeskyttelsesforordningen

samt § 8, stk. 2, nr. 2 og 3, i databeskyttelsesloven

Datatilsynet bemærker, at det følger af forældreansvarslovens § 4 a, stk. 2, at Familieretshu-

set under visse betingelser kan indhente relevante oplysninger om strafbare forhold fra Det

Centrale Kriminalregister:

Datatilsynet

Borgergade 28, 5.

1300 København K

T 3319 3200

[email protected]

datatilsynet.dk

CVR 11883729

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (ge-

nerel forordning om databeskyttelse).

Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Stk. 2. Familieretshuset kan, hvis der foreligger mistanke om, at en part er idømt ubetin-

get fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for kriminalitet om-

fattet af stk. 1, indhente oplysninger herom fra Det Centrale Kriminalregister.

Side 2 af 3

Bestemmelsen blev indsat i forbindelse med vedtagelse af lov om ændring af forældreansvars-

loven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for visse for-

mer for kriminalitet af grovere karakter) den 28. februar 2019. Følgende fremgår af de særlige

lovbemærkninger til lovforslagets § 1:

”Det foreslås med § 4 a, stk. 2, at Familieretshuset kan indhente oplysninger om en part

fra Kriminalregisteret, hvis der foreligger mistanke om, at parten er idømt ubetinget

fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven for kriminalitet, der er

omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 1.

Med den foreslåede bestemmelse skabes hjemmel til, at Familieretshuset kan indhente

oplysninger fra Kriminalregisteret i sager, hvor der er mistanke om, at en part er idømt

ubetinget fængsel eller en anden retsfølge for kriminalitet omfattet af den foreslåede be-

stemmelse i § 4 a, stk. 1. Hjemmel til Kriminalregisterets videregivelse af oplysningerne

vil blive etableret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling

af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) i forbindelse med

ikrafttræden af lovforslaget. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 2.3.1. i de alminde-

lige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 4 a, stk. 2, giver hjemmel til indhentning af relevante op-

lysninger fra både afgørelsesdelen og efterforskningsdelen af Kriminalregisteret.

Det er et krav for indhentning af oplysninger med hjemmel i den foreslåede bestemmelse,

at der foreligger en mistanke om, at parten er idømt ubetinget fængselsstraf eller en an-

den retsfølge efter §§ 68-80 i straffeloven for kriminalitet, der er omfattet af den foreslå-

ede bestemmelse i § 4 a, stk. 1. Mistanken vil i de fleste tilfælde basere sig på udtalelser

fra den anden part i sagen. Mistanken kan dog også bygge på oplysninger, som Familie-

retshuset under behandlingen af sagen har indhentet fra andre myndigheder, herunder de

sociale myndigheder i kommunen.

Indhentningen af oplysninger fra Kriminalregisteret vil ske i overensstemmelse med data-

beskyttelseslovgivningen, idet indhentningen har hjemmel i national ret som foreskrevet i

artikel 6, stk. 3, litra b, i databeskyttelsesforordningen, i § 4 a, stk. 2, i forældreansvarslo-

ven, og er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvar-

lige, jf. artikel 6, stk. 1, litra c, i databeskyttelsesforordningen, og for varetagelsen af Fa-

milieretshusets opgaver, jf. § 8, stk. 1, i databeskyttelsesloven. Familieretshusets indhent-

ning af oplysninger og behandling af disse skal ske under overholdelse af artikel 10 i da-

tabeskyttelsesforordningen.”

Datatilsynet bemærker, at enhver behandling, herunder indhentning og videregivelse, af

personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen skal have hjemmel i databeskyt-

telsesforordningen, databeskyttelsesloven eller særregler fastsat inden for rammerne af data-

beskyttelsesforordningen.

Datatilsynet noterer sig, at Social- og Indenrigsministeriet har vurderet, at Familieretshusets

indhentelse af oplysning om strafbare forhold efter den foreslåede bestemmelse (fortsat) kan

ske inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne, idet behandlingen er nødvendig for Fa-

milieretshusets varetagelse af sine opgaver efter forældreansvarsloven.

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Det er Datatilsynets forståelse, at hjemlen til Familieretshusets indhentelse af oplysninger om

strafbare forhold til brug for afgørelse efter forældreansvarslovens § 4 a, stk. 1, er forældre-

ansvarslovens § 4 a, stk. 2. Bestemmelsen er således udtryk for en national særregel. Data-

tilsynet lægger til grund, at Social- og Indenrigsministeriet i forbindelse med vedtagelse af be-

stemmelsen har vurderet, at bestemmelsen falder inden for rammerne af det nationale råde-

rum.

Datatilsynet har noteret sig, at rammerne for Rigspolitiets

videregivelse

af de relevante op-

lysninger efter forældreansvarslovens § 4 a, stk. 2, fra Kriminalregisteret til Familieretshuset

vil blive fastsat ved en ændring af bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af per-

sonoplysninger i Det Centrale Kriminalregister.

Datatilsynet skal i øvrigt henvise til høringssvar af 19. oktober 2018 over udkast til lov om

ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for foræl-

dre der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet).

Kopi af dette brev er sendt til Justitsministeriets Lovafdeling til orientering.

Med venlig hilsen

Pernille Ørum Walther

Side 3 af 3

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 14 -- [ Høringssvar_formodningsregel terrorisme ] --

Høringssvar

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af

forældreansvarsloven (forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i

kapitel 12 og 13 i straffeloven)

Med lovforslaget foreslås det at indsætte en formodningsregel i forældreansvarslovens § 4 a om, at

personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf for terror eller terrorrelaterede forbrydelser samt

billigelse heraf, ikke skal kunne have forældremyndighed over et barn, eller bopæl sammen med et

barn eller samvær med et barn. Der foretages dog altid en konkret vurdering af barnets bedste, der

ifølge bemærkningerne til forslaget kan føre til, at udgangspunktet fraviges, men som samtidig skal

anvendes restriktivt.

I dag findes der allerede en lignende formodningsregel i forældreansvarslovens § 4 a, for så vidt

angår personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf for særlig grov personfarlig kriminalitet m.v.,

såsom manddrab, seksualforbrydelser eller grov vold.

Formålet med den foreslåede udvidelse af forældreansvarslovens § 4 a er ifølge lovforslagets

bemærkninger i højere grad at sikre beskyttelse af barnet og indgår samtidig i de initiativer, der skal

sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i radikaliserede miljøer.

Adskillelse af forældre og barn må anses for at være et alvorligt indgreb i forældrenes og barnets ret

til respekt for familieliv, som er beskyttet i Den Europæiske Menneskerettigheds Konventions artikel

8 (EMRK). Intensiteten afhænger af, hvilket indgreb, der er tale om

–

forældremyndighed, bopæl eller

samvær.

Retten til familieliv er dog ikke en ukrænkelig ret, og staten kan foretage indgreb, hvis det er fastsat

ved lov, varetager et legitimt formål og er nødvendigt og proportionalt i et demokratisk samfund.

Kravet om lovhjemmel indebærer samtidig krav om, at loven er formuleret klart og præcist nok til,

at borgere kan forudse deres retsstilling (forudsigelighedskravet).

Overordnet set hører terror og andre terrorrelaterede forbrydelser til de mest alvorlige forbrydelser

og udgør samtidig en trussel mod vores demokrati og frihedsrettigheder. I den foreslåede

formodningsregel indgår dog også billigelse af terrorisme.

Der kan efter Justitias opfattelse sættes spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt

med en udvidelse af formodningsreglen. Forældremyndighed m.v. kan allerede efter gældende ret

fratages efter en konkret vurdering, når det er til barnets bedste, og dette vil formentlig ofte være

tilfældet, når en forælder har begået terror eller terrorrelaterede forbrydelser. Det fremgår da også

af bemærkningerne til lovforslaget, at der efter gældende ret ved vurderingen af barnets bedste altid

foretages en helhedsvurdering, hvor der skal tages hensyn til alle relevante forhold, og at hensynet

til at beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme er elementer, der indgår i vurderingen, når

det er relevant.

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

Danmarks uafhængige juridiske tænketank

Herudover giver formodningsreglen i tilfælde med billigelse af terror efter Justitias opfattelse

yderligere

problemer i forhold til EMRK’s krav om, at indgrebet skal fastsættes ved lov og skal være

proportionalt.

Problemet med at inkludere billigelse af terror er, at den hidtidige praksis på området må anses for

at være uklar i forhold til, hvilke slags ytringer der er omfattet af straffelovens § 136, stk. 2, ligesom

der er eksempler på, at det virker vilkårligt, om der rejses tiltale efter bestemmelsen eller ej. Der

henvises i den forbindelse til Justitias

analyse fra 2015

kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse”

af terror

opgørelse fra 2017

anvendelse af straffelovens bestemmelser mod ytringer, der

fremmer terror og ekstremisme

. Der kan derfor opstå uklarhed om, hvornår en ytring er kriminel eller

ej, herunder om en given ytring i stedet falder ind under det generelle forbud mod at opfordre til

forbrydelser generelt, som er kriminaliseret i straffelovens § 136, stk. 1, der ikke er omfattet af

forslaget til udvidelse af formodningsreglen.

Derudover må det efter Justitias vurdering anses for uproportionalt, at formodningsreglen finder

anvendelse for personer, der alene er dømt for billigelse af terror, som jo ikke behøver at dække over

vilje til at skride til egentlig terror, og som kan omfatte ganske få ytringer.

Det anbefales derfor, at billigelse af terrorisme, jf. straffelovens § 136, stk. 2, undtages fra forslaget

om udvidelse af formodningsreglen.

Selvom Justitia ikke er uenig i, at børn ikke bør vokse op i radikaliserede miljøer, er det således

Justitias opfattelse, at en udvidelse af formodningsreglen er unødvendig, særligt i forhold til billigelse

af terrorisme.

Med venlig hilsen

Birgitte Arent Eiriksson

Vicedirektør

JUSTITIA

Mobil/Cell +45 30 86 84 97

E-mail:

[email protected]

http://www.justitia-int.org

Justitia

Fruebjergvej 3

2100 København Ø

23926100

[email protected]

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 15 -- [ Høringssvar_LOKK_2019_sagsnr.8206 ] --

Social- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Fremsendt til

[email protected]

København, den 14. februar 2020

Vedrørende høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven

(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse

bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven)

Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), som er medlems- og interesseorganisation for 51

kvindekrisecentre, har med interesse læst ovenstående lovforslag og har følgende bemærkninger:

LOKK ser det som meget positivt at regeringen ønsker at sikre, at børn i Danmark ikke vokser op i

radikaliserede miljøer og bemærker at det ved indførelsen af denne ændring er meget vigtigt, at

den foreslåede formodningsregel ligeledes vedtages, for at sikre at det altid er hvad der er bedst

for barnet der er i højsædet.

Med venlig hilsen

Trine Lund-Jensen

Sekretariatschef

___________________________________________________________________________________________________________

Protektor H.K.H. Kronprinsesse Mary

LOKK sekretariat · c/o 3F, Kampmannsgade 4 · DK

–

1790 København V

www.lokk.dk · telefon: 3295 9019 · email:

[email protected]

CVR: 2059 0386 · IBAN: DK9130000007537190

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 216674 -- BILAG 16 -- [ Scannet på en multifunktionel Xerox-maskine001 ] --

Københavns Byret

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Præsidenten

Domhuset,

Nytorv 25

1450 København K.

Tlf. 99 68 70 15

CVR2I 659509

administration.kbha dornstol.dk

J.nr. 9099.2020.5

Den 3. februar 2020

Ved en mail af 16. januar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om eventuelle

bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven

(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt efter visse be

stemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven).

Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at

udtale sig om udkastet.

Der henvises til Deres j.nr. 201 9-8206.

Med

Sø,

L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren

-- AKT 227602 -- BILAG 2 -- [ forældreansvar og terror ] --

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Liv Faden ([email protected]), Familier ([email protected])

Astrid Bøgh ([email protected]), Rikke Søndergaard Larsen ([email protected])

Mikael Sjöberg ([email protected])

forældreansvar og terror

18-03-2020 13:42

Social- og Indenrigsministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

I en høring af 16. januar 2020 har Social- og Indenrigsministeriet anmodet om Dommerforeningens eventuelle

bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed, barnets bopæl og

samvær for forældre, der er dømt efter visse bestemmelser i kapitel 12 og 13 i straffeloven).

Forslaget indebærer en ændring af forældreansvarslovens §4a, således at den også omfatter forbrydelser efter

straffelovens kapitel 14 (terror).

Dommerforeningen bemærker, at der er tale om et udpræget politisk betonet forslag, og at det derfor som sådant ikke

giver Dommerforeningen anledning til bemærkninger.

Dog vil Dommerforeningen gerne påpege, at terrorbestemmelserne vel i en del tilfælde kan ramme begge forældre. Det

rejser spørgsmålet, om hvem der så skal have forældremyndigheden over børnene. Umiddelbart ses

forældremyndighedsloven ikke at løse det problem, der opstår når begge forældre anses for at være uegnede som

forældre efter forældreansvarslovens § 4a.

Dommerforeningen skal beklage det sene svar.

Med venlig hilsen

Mikael Sjöberg

Landsdommer/Formand for Den Danske Dommerforening

Direkte: + 45 99 68 65 01/ + 45 21 66 18 49