Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 15 Bilag 1
Offentligt
2257826_0001.png
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Liv Faden
Sagsnr.
2019 - 8206
Doknr.
211499
Dato
07-10-2020
Kommenteret høringsnotat
over
Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven (Forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær for forældre, der er dømt for overtrædelse af
straffelovens terrorbestemmelser)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. januar 2020
–
14. februar 2020 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Advokatrådet, Amnesty International, Barnets Tarv Nu, byretterne, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danner, Danske Advokater, Danske
Familieadvokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Departementet for
Sociale Anliggender og Justitsområdet (Grønland), Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Et barn to forældre,
Familieretshuset, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen Far til
Støtte for Børn og Forældre, Foreningen Mor, Godfar, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet),
Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre
(LOKK), Landsforeningen for børn og forældre, Mandecentret, Mødrehjælpen, Red
Barnet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland,
Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Unicef Danmark, Vestre Landsret, VIVE og
Østre Landsret.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:
Advokatsamfundet, byretterne, Børnerådet, Børns Vilkår, Datatilsynet, Departementet
for Sociale Anliggender og Justitsområdet (Grønland), Den Danske Dommerforening,
Familieretshuset, Institut for Menneskerettigheder, LOKK, Mødrehjælpen, Red
Barnet, Retten i Grønland, Vestre Landsret og Østre Landsret.
Derudover har ministeriet modtaget høringssvar fra Justitia.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
2.1. Generelle bemærkninger
 L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257826_0002.png
Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatsamfundet og byretterne
har ikke
ønsket at udtale sig om lovforslaget.
Familieretshuset, Retten i Grønland
og
Departementet for Sociale
Anliggender og Justitsområdet (Grønland)
har ingen bemærkninger til
lovforslaget.
Børnerådet
tilslutter sig den foreslåede ændring under forudsætning af, at det
tillægges passende vægt, hvis barnet fremsætter udtrykkeligt ønske om samvær med
den dømte forælder.
Mødrehjælpen
støtter ligeledes forslaget.
Børns Vilkår
vurderer, at i alle tilfælde, hvor barnet har udviklet et sprog, bør der
afholdes en børnesamtale.
Justitia
mener, at det efter gældende ret er muligt at fratage en forælder
forældremyndighed m.v., hvis det vurderes at være bedst for barnet, f.eks. i tilfælde
hvor en forælder er dømt for at have begået terror m.v., og at den foreslåede udvidelse
af formodningsreglen derfor er unødvendig.
LOKK
ser det som meget positivt, at regeringen ønsker at sikre, at børn i Danmark
ikke vokser op i radikaliserede miljøer. LOKK finder det derfor vigtigt, at den
foreslåede formodningsregel vedtages for at sikre, at det altid er, hvad der er bedst for
barnet, der er i højsædet.
Den Danske Dommerforening
påpeger, at der kan opstå situationer, hvor begge
forældre er omfattet af den foreslåede udvidelse af formodningsreglen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Det følger af forældreansvarsloven, at barnet skal inddrages i en sag om
forældreansvar, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk, og
at der i alle forhold vedrørende barnet skal tages hensyn til barnets egne synspunkter
alt efter alder og modenhed. Dette gælder også sager omfattet af § 4 a i
forældreansvarsloven. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
punkt 2.1.2.
Formålet med § 4 a i forældreansvarsloven er at sikre, at der i forældreansvarssager
ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og
beskyttelse altid sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til en forælder, der
er dømt efter de nævnte straffelovsbestemmelser. Bestemmelsen supplerer § 4 i
forældreansvarsloven, hvorefter afgørelser efter loven skal træffes ud fra, hvad der er
bedst for barnet. Med lovforslaget udvides anvendelsesområdet for § 4 a til også at
omfatte forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser,
således at der ikke opstår tvivl om, at hensynet til barnets bedste sættes over hensynet
til en forælder, der er dømt efter disse straffelovsbestemmelser.
Til bemærkningen fra Dommerforeningen kan det oplyses, at det fremgår af
bemærkningerne til § 4 a i forældreansvarsloven, at undtagelsesbestemmelsen er
relevant, hvis begge forældre er dømt for kriminalitet omfattet af bestemmelsen. Dette
er nu også medtaget i nærværende lovforslag, jf. de almindelige bemærkninger til
lovforslaget, punkt 2.1.2.
2
 L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257826_0003.png
2.2. Danmarks internationale forpligtelser
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at lovforslaget indebærer et indgreb
i retten til respekt for familielivet, som blandt andet er beskyttet i artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og i artikel 9 i
FN’s
konvention om
barnets rettigheder, der foreskriver, at børn som udgangspunkt ikke må adskilles fra
deres forældre.
Instituttet anbefaler derfor, at lovforslaget indeholder en redegørelse for forholdet til
Danmarks internationale forpligtelser. Samtidig påpeger instituttet, at forslaget
indeholder et strafferetligt element, da fratagelse af forældremyndighed m.v. kan virke
som en yderligere straf.
Børns Vilkår
påpeger ligeledes, at forslaget kan pålægge forældre en yderligere straf.
Red Barnet
anerkender, at grov kriminalitet i form af terrorhandlinger efter en
konkret vurdering kan have betydning for vurderingen af barnets bedste efter
forældreansvarsloven, men Red Barnet frygter, at lovforslaget kan indebære et indgreb
i barnets ret til ikke at blive adskilt fra sine forældre som sikret ved artikel 8 i
Menneskerettighedskonventionen og artikel 9 i Børnekonventionen. Red Barnet
understreger, at der er en formodning for, at det er bedst for et barn at have kontakt
med sine forældre, og at denne kontakt kun kan afbrydes, hvis det er til barnets
bedste. Samtidig anmoder Red Barnet om, at det præciseres, at det indgår i
vurderingen af barnets bedste, at der er stor forskel på, om der skal træffes afgørelse
om forældremyndighed, samvær eller barnets bopæl. Endelig mener Red Barnet, at
lovforslaget bør indeholde en redegørelse for forholdet til Danmarks internationale
forpligtelser.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
§ 4 a i forældreansvarsloven indebærer mulighed for indgreb i retten til familieliv, og
med den foreslåede ændring af § 4 a udvides mulighederne for sådanne indgreb til at
omfatte forældre, der er dømt for overtrædelse straffelovens terrorbestemmelser.
Den foreslåede ændring af § 4 a sikrer imidlertid en rimelig balance mellem hensynene
til barnets og til forælderens interesser. Der skal således i sager omfattet af § 4 a
foretages en konkret vurdering af, om det er til barnets bedste at have kontakt med
den pågældende forælder. Ved denne vurdering lægges der vægt på barnets relation til
og interesse i at have kontakt med denne forælder, den nærmere karakter af
forbrydelsen samt den tid, der er forløbet siden forbrydelsen. En dom omfattet af § 4 a
medfører således ikke nødvendigvis, at kontakten mellem barnet og den dømte
forælder afbrydes.
Endvidere skal vurderingen af barnets bedste være baseret på en dybdegående og
tværfaglig børnesagkyndig undersøgelse, og der skal som udgangspunkt også afholdes
en samtale med barnet. Der tages også hensyn til, hvilke forhold efter
forældreansvarsloven den enkelte sag drejer sig om, herunder om der er tale om
placering af forældremyndighed eller barnets bopæl mellem forældrene, eller om der
er tale om mere indgribende indgreb så som afbrydelse af enhver kontakt mellem
barnet og den pågældende forælder.
3
 L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257826_0004.png
Endelig skal det ved administrationen af § 4 a sikres, at Danmarks forpligtelser i
forhold til barnets bedste og retten til familieliv efter
Menneskerettighedskonventionen og Børnekonventionen overholdes.
Det er på denne baggrund Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at indgrebet
ikke går videre end nødvendigt for at opnå det tilsigtede formål, og at den foreslåede
ordning kan gennemføres inden for rammerne af artikel 8 i
Menneskerettighedskonventionen.
Dette er præciseret i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, punkt 2.1.2. Dette
gælder både den gældende bestemmelse i § 4 a og bestemmelsen, som den foreslås
ændret ved nærværende lovforslag.
Når et barns forbindelse med den forælder, der er dømt for forbrydelser, der er
omfattet af § 4 a, afbrydes af hensyn til barnets bedste, er der ikke tale om at pålægge
den pågældende forælder en yderligere straf. Der er tale om civilretlige konsekvenser
af de strafbare handlinger.
Endelig kan det oplyses, at lovforslaget indeholder en redegørelse for Danmarks
internationale forpligtelser efter navnlig Menneskeretskonventionen og
Børnekonventionen. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget,
punkt 3.
2.3. Lovforslagets anvendelsesområde i forhold til straffeloven
Justitia
mener ikke, at den foreslåede ændring af § 4 a i forældreansvarsloven bør
omfatte overtrædelse af § 136, stk. 2, i straffeloven om offentlig billigelse af terror. Det
skyldes, at bestemmelsens anvendelsesområde efter Justitias opfattelse er uklar, og at
det vil være uproportionalt og dermed i strid med Den Europæiske
Menneskeretskonvention at lade straf for overtrædelse af bestemmelsen få betydning
for forældreansvar.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at ministeriet kvalificerer, på hvilket
grundlag der er en formodning for, at det er bedst for et barn ikke at være sammen
med en forælder, der er dømt for overtrædelse af de omhandlede
straffelovsbestemmelser. Instituttet påpeger særligt, at mange af de omhandlede
bestemmelser er ganske upræcise. Det gælder navnlig straffelovens § 114 e om støtte til
terrorgrupper m.v. og § 114 j om indrejse i forbudsbelagte konfliktområder, der ikke
drejer sig om udførelse af personfarlig kriminalitet.
Red Barnet
fremsætter
tilsvarende bemærkninger.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Med forslaget styrkes den allerede eksisterende beskyttelse af børn mod radikalisering
og ekstremisme ved at etablere adgang til i videst muligt omfang at afskære kontakten
mellem forældre, der er dømt for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser, og
deres børn.
Social- og Indenrigsministeriet fastholder, at lovforslaget skal omfatte overtrædelse af
§ 114 e, § 114 j og § 136, stk. 2, i straffeloven, der indeholder forbud mod at yde støtte
til terrorgrupper m.v., forbud mod indrejse og ophold i forbudsbelagte
konfliktområder og forbud mod billigelse af terrorisme.
4
 L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257826_0005.png
I relation til § 114 e skyldes det, at bestemmelsen bl.a. omfatter støtte til terrorgrupper
i form af rådgivningsbistand, uden at denne rådgivning kan henføres til en bestemt
terrorhandling. Bestemmelsen omfatter således handlinger, der indirekte er rettet
mod at skade andre mennesker.
Et område kan være omfattet af indrejse- og opholdsforbuddet i § 114 j, hvis en gruppe
eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af
terrorbestemmelserne i §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d i straffeloven, er part i en
væbnet konflikt i det pågældende område. Dette forbud gælder ikke for indrejse og
ophold som led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste
eller hverv. Endvidere kan der meddeles tilladelse til, at en person indrejser eller
opholder sig i et forbudsbelagt område, hvis indrejsen eller opholdet har et
anerkendelsesværdigt formål. Formålet med § 114 j var at gøre det lettere at straffe
personer, der indrejser eller opholder sig i et konfliktområde for at deltage i en væbnet
konflikt for eksempelvis en terrororganisation. Er det ved dommen lagt til grund, at
dette ikke er tilfældet, finder § 4 a i forældreansvarsloven ikke anvendelse.
Dømmes en forælder for billigelse af terrorisme efter § 136, stk. 2, i straffeloven,
skabes der tvivl om, hvorvidt den pågældende er egnet til at drage omsorg for et barn,
herunder beskytte barnet mod radikalisering og ekstremisme.
Overtrædelse af de omhandlede straffelovsbestemmelser skaber i lighed med de
overtrædelser, der er omfattet af den gældende formodningsregel, tvivl om, hvorvidt
den pågældende forælder er egnet til at drage omsorg for et barn, herunder beskytte
barnet mod radikalisering og ekstremisme, og dermed om det er bedst for barnet at
have kontakt med den pågældende forælder.
Det beror på en konkret vurdering, hvilken betydning en dom, der er omfattet af den
foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a i forældreansvarsven, har for
vurderingen af barnets bedste i relation til barnets kontakt med den dømte forælder.
En dom omfattet af § 4 a medfører således ikke nødvendigvis, at der ikke er kontakt
mellem barnet og den pågældende forælder.
I vurderingen af barnets bedste inddrages også de forhold, der er lagt vægt på i
straffedommen, navnlig grovheden af forbrydelsen, og om der forelå formildende eller
skærpende omstændigheder. I forhold til forældre, der er dømt for overtrædelse af
terrorbestemmelserne, skal der særligt være fokus på, om dommen indeholder
oplysninger m.v., som har betydning for bedømmelsen af forælderens evne til at drage
omsorg for barnet og for risikoen for, at barnet i sin opvækst udsættes for
radikalisering og ekstremisme.
2.4. Aftaler om forældreansvar
Mødrehjælpen
rejser en bekymring i forhold til, at lovforslaget alene omfatter sager,
hvor der er uenighed om forældremyndighed, bopæl eller samvær. Mødrehjælpen
mener, at lovforslaget også bør omfatte forældre, der har indgået en aftale herom.
Dette gælder navnlig aftaler om barnets bopæl og samvær, der indgås i forbindelse
med f.eks. mægling i Familieretshuset.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
5
 L 15 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257826_0006.png
Forældre har mulighed for at indgå aftaler om barnets bopæl og om samvær uden
involvering af offentlige myndigheder. En sådan aftale kan søges ændret, og i så fald
finder § 4 a i forældreansvarsloven anvendelse. Dette vil også gælde for den foreslåede
udvidelse af anvendelsesområdet for § 4 a.
Med hensyn til aftaler om barnets bopæl og om samvær, som forældre indgår ved
Familieretshusets mellemkomst, kan der være behov for, at Familieretshuset sikrer, at
der er tale om reel enighed mellem forældrene, og at den ene forælder f.eks. ikke har
anvendt vold eller trusler om vold for at tvinge den anden til at indgå aftalen. Anmoder
forældrene Familieretshuset om at udstede et samværsdokument på grundlag af deres
aftale i en situation, hvor det er tydeligt, at aftalen vil være til skade for barnet, f.eks.
fordi der foreligger oplysninger om, at samværsforælderen har udsat barnet for vold,
afslår Familieretshuset at udfærdige et samværsdokument og overvejer, om der er
grundlag for at underrette kommunen efter § 153 i serviceloven.
2.5. Databeskyttelseslovgivningen
Datatilsynet
bemærker, at hjemlen til Familieretshusets indhentning af oplysninger
om strafbare forhold, der er omfattet af § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven, er
bestemmelsen i lovens § 4 a, stk. 2. Datatilsynet lægger til grund, at ministeriet ved
vedtagelsen af § 4, stk. 2, vurderede, at bestemmelsen falder inden for rammerne af
det nationale råderum.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Efter § 4 a, stk. 2, i forældreansvarsloven har Familieretshuset mulighed for at
indhente oplysninger om straffedomme fra Det Centrale Kriminalregister, hvis der
foreligger mistanke om, at en forælder er idømt ubetinget fængselsstraf m.v. for
kriminalitet omfattet af § 4 a, stk. 1, i forældreansvarsloven. Denne bestemmelse vil
også finde anvendelse på domme, der er omfattet af den foreslåede udvidelse af
anvendelsesområdet for § 4, stk. 1, i forældreansvarsloven.
Denne indhentning af oplysninger er nødvendig for Familieretshusets varetagelse af
opgaver efter forældreansvarsloven og er derfor i overensstemmelse med bl.a. artikel
6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen.
Efter denne bestemmelse er behandling (indhentning og videregivelse) af oplysninger
som de omhandlede lovlig, når behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse eller for at beskytte de involverede personers vitale interesser.
Medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at
tilpasse anvendelsen af bestemmelserne herom ved at fastsætte mere præcist
specifikke krav til behandlingen for at sikre lovlig og rimelig behandling. Grundlaget
for denne behandling kan fremgå national ret i de enkelte medlemsstater.
Bestemmelsen i § 4 a, stk. 2, i forældreansvarsloven falder inden for rammerne af
dette nationale råderum.
6