Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 , L 148 A , L 148 B
Offentligt
2359537_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. marts 2021
J nr. 2021-1205
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. marts 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 26 til L 148, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Tommy Ahlers (V).
Spørgsmål 26
Branchen udtrykker bekymring om, at der lægges op til at fastsætte indberet-
ningskravet for træbiomasse fra skov den 15. marts 2022 for perioden 2. halvår
2021, således at der på baggrund af ikkefastlagte ordninger og krav skal indbe-
rettes for f.eks. flis fra træ, der allerede er fældet. Hvordan vil ministeren imøde-
komme denne bekymring?
Svar
VE-direktivet skal implementeres i dansk ret inden den 30. juni 2021. Direktivet
forpligter Danmark til at træffe foranstaltninger til at sikre, at omfattede virksom-
heder forelægger pålidelige oplysninger om overholdelsen af bæredygtigheds-
kriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.
Direktivet forpligter Danmark til at sikre, at omfattede virksomheder stiller data
herom til rådighed. Danmark skal desuden kræve af omfattede virksomheder, at
de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysnin-
ger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort.
Ovenstående forpligtelser i forhold til indberetning gælder fra ikrafttrædelsen
den 30. juni 2021 og dermed også for andet halvår 2021.
De konkrete regler bliver fastsat i to bekendtgørelser, som har været i høring fra
den 9. december 2020 til den 15. januar 2021. De opdaterede udkast kan læses
på Energistyrelsens hjemmeside. Disse udkast angiver, hvad der forventes at
skulle indberettes. Energistyrelsen er dog fortsat i dialog med aktører om hånd-
tering af krav og indberetning. EU-Kommissionen kan desuden forventes at ud-
sende nærmere retningslinjer om implementeringen af VE-direktivets krav. Be-
kendtgørelserne vil blive opdateret i det omgang dette er nødvendigt på bag-
grund af retningslinjerne, og de endelige regler vil foreligge inden 30. juni 2021.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 148b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om fastsættelse af indberetningskravet for træbiomasse fra skov, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2359537_0002.png
Jeg har stor forståelse for, at det stiller de virksomheder, som indkøber træ lang
tid i forvejen i en udfordrende situation, at der stadig er uklarheder om de ende-
lige krav.
Jeg har derfor bedt Energistyrelsen om, at fortsætte dialogen med relevante ak-
tører om, hvordan virksomhederne kan håndtere den første indberetning efter
de nye regler til marts 2022. Jeg har også bedt Energistyrelsen om, at der i den
første indberetning gøres brug af den fleksibilitet, som er indeholdt i bekendtgø-
relserne, uden at kravene i direktivet tilsidesættes.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side 2/2