L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 Bilag 19, L 148 A Bilag 19, L 148 B Bilag 19
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 148

Folketinget 2020-21

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 22. april 2021

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,

biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love

(Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, herunder

bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for

drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler m.v.)

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og forsyningsministeren har stillet 26 æn‐

dringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovfor‐

slaget.

2. Indstillinger

Udvalget

vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling

af lovforslaget.

mindretal

i udvalget (V, DF, KF, NB, LA og ALT)

indstiller lovforslag A til

vedtagelse

med de stillede æn‐

dringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte

lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme for ændringsforslag nr. 25 og 26 til det under B

nævnte lovforslag.

andet mindretal

i udvalget (S, RV og SF) indstiller

lovforslag A og B til

vedtagelse

med de stillede ændrings‐

forslag.

tredje mindretal

i udvalget (EL) indstiller lovforslag B

til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til ændrings‐

forslagene til det under A nævnte lovforslag og vil ved 3.

behandling redegøre for sin stilling til lovforslag A.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslag nr. L

148 A, da forslaget grundlæggende understøtter og fremmer

grønne tiltag som opfølgning på Klimaaftale for energi og

industri m.v. af 22. juni 2020 og implementeringen af Euro‐

pa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendel‐

sen af energi fra vedvarende energikilder.

Venstre bemærker dog, at det ser ud til, at regeringen

ikke i tilstrækkelig høj grad har haft dialog med de berørte

brancher. Det mener vi, regeringen i højere grad burde have

gjort.

Venstre mener, at lovforslaget illustrerer, at der er en

generel udfordring i, hvordan sektorkoblingen fungerer i

spørgsmål om godtgørelse og gevinst ved klimareduktio‐

ner. Det er i lovforslaget kommet til udtryk i forbindel‐

se med udmøntningen af den nye klimabonus på 54 kg

e. Klimabonussen tildeles for forbedret landbrugs- og

gødningsforvaltning, og de 54 kg CO

e medregnes i den

samlede certificering af biogassens klimaaftryk som negati‐

ve emissioner, der er sparet gennem håndteringen af uforar‐

bejdet husdyrgødning. Desværre er det ikke en reduktions‐

effekt, som tilfalder landmanden eller landbruget. Venstre

mener, det er problematisk, at kun energisektoren og ikke

landbruget godskrives de klimagasreduktioner, der findes

i landbrugssektoren. Venstre finder dette beklageligt med

tanke på landbrugets arbejde for at reducere klimagasudled‐

ningerne i sektoren, og det finder Venstre, der skal tages

hensyn til.

Eftersom ministeren har afvist, at problematikken kan

løses med en ændring af lovforslag nr. L 148 A, mener

DokumentId

Journalnummer

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

Venstre, det er nødvendigt, at der fra dansk side arbejdes for

en ændring af VE-direktivet, når revisionsarbejdet begynder

frem mod sommeren 2021, så bæredygtighedscertificeringen

af biogas fremadrettet sikrer en godskrivelse af de forskelli‐

ge reduktionstiltag i den sektor, hvor de finder sted.

Venstre har noteret sig, at de berørte parter i forbindelse

med nye bæredygtighedskriterier for biomasse udtrykker be‐

kymring for, at krav til værker over 20 MW kommer med

kort frist. Venstre har noteret sig, at ministeren har bedt

Energistyrelsen om at sikre, at der i forbindelse med kontrol

og håndhævelse i det første år gøres brug af den fleksibilitet,

som er indeholdt i bekendtgørelserne, uden at kravene i

direktivet tilsidesættes.

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker,

at de almene boligselskabers muligheder for at etablere

egenproduktion af strøm via solceller på egne tage behand‐

les i det pågående udredningsarbejde om justering eller af‐

skaffelse af matrikelkravet og reglerne for direkte linjer, og

at dette vurderes i forhold til samspil mellem forbrug og

produktion i elsystemet og under hensyn til samfundsøkono‐

mi, fordelingsvirkninger, statens afgiftsprovenu og admini‐

strerbarhed.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder ikke, at lov‐

forslaget i tilstrækkelig grad er udformet, så VE-fællesska‐

ber kan opstå og blive en væsentlig del af udbygningen af

den vedvarende energi.

I almene boligforeninger er der en stor interesse for at

være med i udbygningen af vedvarende energianlæg ved

at opsætte solceller på tagene og dermed bidrage til klima‐

løsningerne. BL – Danmarks Almene Boligers deltagelse

i udvalgsbehandlingen viser, at nuværende regler tolkes for‐

skelligt, og at lovforslaget ikke medfører, at der bliver opsat

flere solceller.

De mange flade tage både i boligforeninger og på andre

bygninger bør i langt højere grad anvendes til solceller.

Folkelige initiativer har sikret en stor del af udbygningen

af vedvarende energi i Danmark, og det bør fortsætte for at

sikre folkelig opbakning til løsningerne.

Solen og vinden ejes hverken af finansministeren eller

klima-, energi- og forsyningsministeren, men lovgivningen

udformes, som om det var tilfældet.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

klima-, energi- og forsyningministeren,

tiltrådt af

udval‐

get:

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedva‐

rende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning

og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af direk‐

tiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende

energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgaran‐

tier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtigheds‐

kriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for

biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrænd‐

sler, m.v.)« omfattende §§ 1-11.

»Forslag til lov om ændring af biobrændstofloven (Be‐

myndigelse til udmøntning af nationale CO

-fortrængnings‐

krav)« omfattende § 2, indledningen, og § 11, stk. 1.

[Forslag om deling af lovforslaget]

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af et

fler‐

tal

(udvalget med undtagelse af EL):

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 1

Nr. 1

affattes således:

»1.

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører

dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr.

L 158, side 125, dele af Europa-Parlamentets og Rå‐

dets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011, EU-

Tidende 2012, nr. L 26, side 1, som ændret ved Eu‐

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af

16. april 2014, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1,

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF

af 30. november 2009, EU-Tidende 2010, nr. L 20,

side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU

af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side

193, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning

1010/2019/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr.

L 170, side 115, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, EU-Tiden‐

de 2008, nr. L 328, side 28, og dele af Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992, EF-Tidende 1992, nr. L

206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L

158, side 193.««

[Ændring af sproglige fejl]

Den under

nr. 10

foreslåede

§ 29 a

affattes således:

»§ 29 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler

1) om tidsfrister for tilladelsesprocessen for ansøgninger

om tilladelser efter §§ 25 og 29 for anlæg med henblik

på produktion af elektricitet fra vedvarende energikil‐

der, herunder påbegyndelse og varighed og undtagelser

fra tidsfristerne, og

2) om, at ansøgninger om tilladelser efter §§ 25 og 29

for anlæg med henblik på produktion af elektricitet fra

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

vedvarende energikilder skal behandles samtidig med

ansøgninger efter anden lovgivning, og undtagelser

herfra.«

[Sproglig ændring]

I det under

nr. 16

foreslåede

kapitel 6 c

ændres i

56 c, stk. 3,

»importerede eller nationalt producerede træ‐

piller, træbriketter eller brænde« til: »træpiller, træbriketter

eller brænde, der er importeret, eller som er produceret nati‐

onalt,«.

[Sproglig ændring]

I det under

nr. 16

foreslåede

kapitel 6 c

ændres i

§ 56 c,

stk. 4,

»stk. 1, nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.

[Ændring af henvisning]

I det under

nr. 20

foreslåede

§ 58, nr. 3,

ændres »stk. 1,

nr. 8« til: »stk. 2, nr. 8«.

[Ændring af henvisning]

Til § 2

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§ 2

indsættes i

nr. 1

efter »direktiv om«: »affald«.

[Sproglig ændring]

I den under

nr. 3

foreslåede affattelse af

§ 2

ændres

nr. 8

»punktopkrævningssted« til: »punktafgiftsopkræv‐

ningssted«.

[Sproglig ændring]

Den under

nr. 4

foreslåede

§ 3

affattes således:

»§ 3.

Til opfyldelse af de iblandingskrav og drivhusgasre‐

duktionskrav, der er fastsat i denne lov eller i regler, der er

fastsat i medfør af denne lov, kan en virksomhed alene med‐

regne biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport,

der overholder krav til disses bæredygtighed eller drivhus‐

gasreduktionskrav fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal

være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

nærmere regler for transportområdet, herunder for luft- og

søfart, i relation til anvendelse af og krav til brændstoffer

med henblik på reduktion af drivhusgasser og iblanding af

vedvarende energi på transportområdet, jf. dog stk. 7. Mini‐

steren kan herunder fastsætte regler om følgende:

1) Anvendelse og størrelse af drivhusgasreduktionskrav

og iblandingskrav.

2) Begrænsning af anvendelse af visse typer af brændstof‐

fer.

3) Differentierede krav til forskellige brændstofleveran‐

dører i forhold til drivhusgasreduktionskrav og iblan‐

dingskrav.

4) Begrænsning af anvendelse af UER-kreditter.

5) Flertællingsmekanismer.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om lavere iblandingskrav og drivhusgasredukti‐

onskrav end dem, der er fastsat i medfør af stk. 2, såfremt

særlige hensyn gør sig gældende, herunder

en krise, hvor der er behov for træk på beredskabslag‐

rene,

2) at avanceret biobrændstof og biogas produceret af de

råprodukter, der er anført i bilag 1, del A, er uforholds‐

mæssigt dyrt,

3) mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller biomasse‐

brændsler til transport eller

4) i tilfælde af brug af andre vedvarende energiteknologier

i transportsektoren end biobrændstoffer eller biomasse‐

brændsler til transport.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om, at kun brændstoffer, der ikke har modtaget

offentlig støtte, kan medregnes i et iblandingskrav eller driv‐

husgasreduktionskrav.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om definition og krav til dokumentation af virk‐

somhedernes opgørelser af de biobrændstoffer og biomasse‐

brændsler til transport, der er anført i bilag 1, del A og B.

Stk. 6.

En virksomhed kan opfylde sine forpligtelser efter

regler fastsat i medfør af stk. 2 eller 3 ved aftale med en

eller flere virksomheder om, at den eller de helt eller delvis

opfylder virksomhedens forpligtelser efter regler fastsat i

medfør af stk. 2 og 3.

Stk. 7.

Bemyndigelsen i stk. 2 kan ikke anvendes til at

fastsætte nationale CO

-fortrængningskrav, der omfatter ud‐

ledningerne fra de fossile brændstoffer benzin, diesel og

gas.«

[Nyaffattelse på grund af deling af lovforslag]

10)

I den under

nr. 10

foreslåede ændring af

§ 5, stk. 1,

ændres »regler fastsat i medfør af § 3, stk. 1-3« til: »regler

udstedt i medfør af § 3, stk. 2-4«.

[Ændring af henvisning]

Til § 3

11)

I den under

nr. 1

foreslåede ændring af

fodnoten

til

lovens titel ændres »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen

af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og

senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16« til: »Europa-Parla‐

mentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009

om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende ener‐

gikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv

2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140,

side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13.

maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroatiens

tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230«.

[Lovteknisk ændring]

12)

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 6, nr. 18,

der bliver nr. 21, ændres »§ 2, stk. 2.« til:

»§ 2, stk. 2, 1. pkt.«

[Konsekvensrettelse]

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

13)

I det under

nr. 6

foreslåede

kapitel 6 c

ændres i

36, stk. 1, 2. pkt.,

»Ministeren overfører, annullerer og fører

tilsyn« til: »Ministeren annullerer og fører tilsyn«.

[Ændring af opgavefordeling vedrørende overførsel af op‐

rindelsesgarantier]

14)

Efter nr. 6 indsættes som nye numre:

»02.

Overskriften til kapitel 8 a affattes således:

»Kapitel 8 a

Administrative bestemmelser«.

03.

Efter § 44 b indsættes:

»§ 44 c.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel‐

ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom‐

heder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises

til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i

Lovtidende.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedta‐

gelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovti‐

dende, jf. stk. 1, kan fås.««

[Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifi‐

kationer m.v.]

Til § 5

15)

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter § 25 a indsættes i

kapitel 5:

»§ 25 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale ved‐

tagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virk‐

somheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der hen‐

vises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres

i Lovtidende.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedta‐

gelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovti‐

dende, jf. stk. 1, kan fås.««

[Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifi‐

kationer m.v.]

16)

I det under

nr. 6

foreslåede

kapitel 7 a

ændres i

30, stk. 1, 2. pkt.,

«Ministeren overfører, annullerer og fører

tilsyn« til: »Ministeren annullerer og fører tilsyn«.

[Ændring af opgavefordeling vedrørende overførsel af op‐

rindelsesgarantier]

Til § 6

17)

I den under

nr. 3

foreslåede

§ 6 b

ændres i

stk. 1, 2.

pkt.,

«Ministeren overfører, annullerer og fører tilsyn« til:

»Ministeren annullerer og fører tilsyn«.

[Ændring af opgavefordeling vedrørende overførsel af op‐

rindelsesgarantier]

18)

Nr. 6

affattes således:

»6.

Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:

»§ 8 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om, at kommunikation om forhold, som er

omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til

loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal

ske digitalt. Ministeren kan herunder udstede regler om an‐

vendelse af et bestemt digitalt system. Ved fastsættelse af

regler efter 1. pkt. fastsætter ministeren regler om fritagelse

for obligatorisk anvendelse for visse personer og virksomhe‐

der. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om klagead‐

gang, der afviger fra den klageadgang, der i øvrigt gælder på

det enkelte område.

Stk. 2.

En digital meddelelse anses for at være kommet

frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

§ 8 b.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel‐

ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom‐

heder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises

til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i

Lovtidende.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter

regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedta‐

gelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovti‐

dende, jf. stk. 1, kan fås.««

[Sproglig ændring og undtagelse fra indførelse i Lovtidende

af tekniske specifikationer m.v.]

Til § 7

19)

I den under

nr. 5

foreslåede

§ 11 a

ændres i

stk. 4

»kontaktpunker« til: »kontaktpunkter«, og »krav inden for

denne« ændres til: »krav efter denne«.

[Sproglig rettelse]

Nye paragraffer

20)

Efter § 10 indsættes som nye paragraffer:

»§ 01

I lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring af bio‐

brændstofloven (Ændring af krav til anvendelse af bæredyg‐

tige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og ændring

af dobbelttællingsbestemmelse m.v.), som ændret ved § 2

i lov nr. 2209 af 29. december 2020, foretages følgende

ændring:

§ 1, nr. 3,

ophæves.

§ 02

I lov nr. 2209 af 29. december 2020 om ændring af bio‐

brændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af bære‐

dygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til land‐

transport m.v.) foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 2,

ophæves.«

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

[Lovteknisk ændring]

Til § 11

21)

stk. 5

ændres »§ 3, stk. 3 eller stk. 7« til: »§ 3, stk. 3

eller 5«.

[Ændring af henvisning]

22)

stk. 6

ændres »§ 2, nr. 5« til: »§ 2, nr. 6«.

[Ændring af henvisning]

23)

stk. 7

ændres »§ 2, nr. 8« til: »§ 2, nr. 9«.

[Ændring af henvisning]

24)

stk. 8

ændres »§ 63 a, stk. 3-5 og 8« til: »§ 63 a, stk.

3-5 og 8, i lov om elforsyning«.

[Præcisering af henvisning]

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af

udval‐

get:

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 2

25)

Efter indledningen indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte regler om nationale CO

-fortrængningskrav, der

omfatter udledningerne fra de fossile brændstoffer benzin,

diesel og gas. Ministeren kan herunder fastsætte regler om

anvendelse og størrelse af nationale CO

-fortrængningskrav.

Stk. 2.

Til opfyldelse af CO

-fortrængningskrav, der er

fastsat i medfør af stk. 1, kan en virksomhed alene medreg‐

ne biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, der

overholder krav til disses bæredygtighed eller drivhusgasre‐

duktionskrav fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal være

opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.

Stk. 3.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om begrænsning af visse typer biobrændstoffer i

målopfyldelsen af det nationale CO

-fortrængningskrav, der

kan fastsættes i medfør af stk. 1.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om lavere CO

-fortrængningskrav end dem, der

er fastsat i medfør af stk. 1, såfremt særlige hensyn gør sig

gældende, herunder

1) en krise, hvor der er behov for træk på beredskabslag‐

rene,

2) at avanceret biobrændstof og biogas produceret af de

råprodukter, der er anført i bilag 1, del A, er uforholds‐

mæssigt dyrt,

3) mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller biomasse‐

brændsler til transport eller

4) i tilfælde af brug af andre vedvarende energiteknologier

i transportsektoren end biobrændstoffer eller biomasse‐

brændsler til transport.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om, at kun brændstoffer, der ikke har modta‐

get offentlig støtte, kan medregnes i CO

-fortrængningskrav

fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 6.

En virksomhed kan opfylde sine forpligtelser efter

regler fastsat i medfør af stk. 1 ved aftale med en eller flere

virksomheder om, at den eller de helt eller delvis opfylder

virksomhedens forpligtelser efter regler fastsat i medfør af

stk. 1.

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om, at virksomheder omfattet af CO

-fortræng‐

ningskrav fastsat i medfør af stk. 1 som dokumentation for,

at virksomheden det foregående kalenderår har opfyldt for‐

pligtelsen, skal indsende en rapport.

Stk. 8.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt‐

ter regler om rapporteringsforpligtelsen, jf. stk. 7, herunder

regler om rapportens form, indhold og opgørelsesmetoder,

hvorledes oplysningerne skal verificeres, og frist for afleve‐

ring af rapporten.««

[Ny bemyndigelse på grund af deling af lovforslag]

Til § 11

26)

stk. 1

udgår », jf. dog stk. 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovfor‐

slag]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag. Det ene

lovforslag (A) vedrører ændringer i lov om fremme af ved‐

varende energi, lov om naturgasforsyning, lov om Energi‐

net, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling, lov om

elforsyning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund,

lov om fremme af energibesparelser i bygninger, lov om

-kvoter og biobrændstofloven. Denne del af lovforsla‐

get gennemfører og muliggør gennemførelse af en række

elementer i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv (EU)

2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen

af energi fra vedvarende energikilder (herefter benævnt VE

II-direktivet), herunder om oprindelsesgarantier, VE-fælles‐

skaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgase‐

missionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler

og flydende biobrændsler samt en række yderligere elemen‐

ter.

Lovforslag A indeholder de ændringer, som det fremsat‐

te lovforslag indeholder, dog med visse ændringer i den

foreslåede § 3 i biobrændstofloven, da det foreslås, at be‐

myndigelsen ikke skal kunne anvendes til at udmønte nati‐

onale CO

-fortrængningskrav, herunder det nationale CO

fortrængningskrav, der er indgået aftale om med den politi‐

ske aftale af 4. december 2020 mellem regeringen (Social‐

demokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og

Enhedslisten om grøn omstilling af vejtransporten. Dette

fremgik af bemærkningerne til det fremsatte forslag til bio‐

brændstoflovens § 3, stk. 2.

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

Med den foreslåede deling af lovforslaget vil bemyndi‐

gelserne under det i ændringsforslag nr. 9 nævnte § 3, stk.

2-5, ikke kunne anvendes til at udmønte nationale CO

-for‐

trængningskrav.

Lovforslag B vedrører ændringer i biobrændstoflo‐

ven. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til klima-,

energi- og forsyningsministeren, der skal muliggøre fastsæt‐

telse af nationale CO

-fortrængningskrav. Den foreslåede

bemyndigelse skal bl.a. anvendes til udmøntning af det

-fortrængningskrav, der følger af aftale af 4. december

2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om grøn om‐

stilling af vejtransporten.

Til nr. 2

Det foreslås at nyaffatte den under nr. 1 foreslåede fodno‐

te, da den foreslåede fodnote i det fremsatte lovforslag inde‐

holder sproglige fejl. Det foreslås derfor at indsætte »1)« i

begyndelsen af affattelsen af fodnoten. Herudover er der en

gentagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, mens

henvisningen mangler et andet sted i fodnoten. Endelig bli‐

ver en henvisning til L 155 ændret til L 158.

Til nr. 3

Det foreslås at foretage nogle sproglige rettelser for at

ensrette sprogbruget i bestemmelsen. Der ændres herved

ikke på det materielle indhold.

Til nr. 4

Det foreslås, at »importerede eller nationalt producerede

træpiller, træbriketter eller brænde« ændres til »træpiller,

træbriketter eller brænde, der er importeret eller som er pro‐

duceret nationalt« i det under

nr. 16

foreslåede

§ 56 c, stk.

Ændringen foreslås, da den oprindelige sætning ikke er

sproglig korrekt.

Til nr. 5

Det foreslås, at henvisningen i det under

nr. 16

foreslåede

§ 56 c, stk. 4,

ændres fra »stk. 1, nr. 8« til »stk. 2, nr.

8«. Ændringen foreslås, da der ved en fejl er henvist til stk.

Til nr. 6

Det foreslås, at henvisningen i det under

nr. 20

foreslåede

§ 58, nr. 3,

ændres fra »stk. 1, nr. 8« til »stk. 2, nr. 8«. Æn‐

dringen foreslås, da der ved en fejl er henvist til stk. 1.

Til nr. 7

Det foreslås, at der i det under

nr. 3

foreslåede

§ 2, nr. 1,

indsættes »affald« efter »direktiv om«. Ændringen foreslås,

da der ved en fejl ikke er medtaget ordet affald i det oprin‐

delige forslag til bestemmelsen.

Til nr. 8

Det foreslås, at »punktopkrævningssted« ændres til

»punktafgiftsopkrævningssted« i det under

nr. 3

foreslåede

§ 2, nr. 8.

Ændringen foreslås, da det korrekte begreb er

»punktafgiftsopkrævningssted«, som ved en fejl ikke er ble‐

vet angivet i det oprindelige forslag til bestemmelsen.

Til nr. 9

Det foreslås, at den under nr. 4 foreslåede nyaffattelse

af § 3 i biobrændstofloven affattes i et ændringsforlag. Ny‐

affattelsen vil indebære, at den bemyndigelse, der foreslås

i biobrændstoflovens § 3, stk. 2, ikke kan anvendes til at ud‐

mønte nationale CO

-fortrængningskrav, herunder det CO

fortrængningskrav, der følger af aftale af 4. december 2020

mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folke‐

parti, Radikale Venstre, og Enhedslisten om grøn omstilling

af vejtransporten.

Det følger af det gældende § 3, stk. 1, 1. pkt., i bio‐

brændstofloven, at enhver virksomhed har pligt til at sikre,

at biobrændstoffer udgør mindst 7,6 pct. af virksomhedens

samlede årlige salg af brændstoffer og mindst 5 pct. af virk‐

somhedens samlede årlige salg af benzin til landtransport

målt efter energiindhold, jf. dog stk. 5.

I Danmark har der været et iblandingskrav for bæredygti‐

ge biobrændstoffer til landtransport siden 2010. Bestemmel‐

sen om iblandingskravet og regler fastsat i medfør af loven

sikrer delvis gennemførelse af målsætning om 10 pct. ved‐

varende energi i landtransportsektoren i 2020, der følger af

artikel 3, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af

energikilder (VE I-direktivet).

Den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1. pkt., indebæ‐

rer, at de af loven omfattede virksomheder, jf. § 2, nr. 10,

har pligt til at sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 7,6

pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til

landtransport målt efter energiindhold.

Af stk. 1, 2. pkt., fremgår det, at virksomheden alene kan

medregne biobrændstoffer, der overholder krav til biobrænd‐

stoffers bæredygtighed fastsat i medfør af lovens § 4. Af stk.

1, 3. pkt., fremgår det, at forpligtelsen skal være opfyldt ved

udgangen af hvert kalenderår.

Hjemmelen i § 4 er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2277

af 29. december 2020 om biobrændstoffers bæredygtighed

m.v., herefter benævnt biobrændstofbekendtgørelsen. Bære‐

dygtighedskriterierne fremgår af bekendtgørelsens kapitel 2.

Det følger af det gældende § 3, stk. 2, 1. pkt., at benzin

og diesel, der sælges til landtransport til slutbrugere, skal

indeholde mindst 1 pct. bæredygtigt biobrændstof, jf. § 4,

målt efter energiindhold, jf. dog stk. 4. Af § 3, stk. 2, 2.

pkt., fremgår det, at alt brændstof, der sælges til transport,

dog ikke til landbrugs- og skovbrugstraktorer og fartøjer til

sejlads, og som indeholder biobrændstoffer, anses som solgt

til landtransport.

Det følger af den gældende § 3, stk. 3, 1. pkt., at enhver

virksomhed har pligt til at sikre, at avancerede biobrænd‐

stoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede

årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter ener‐

giindhold. Af stk. 3, 2. pkt., fremgår det, at virksomheden

alene kan medregne biobrændstoffer, der overholder krav til

biobrændstoffers bæredygtighed fastsat i medfør af § 4. Af §

3, stk. 3, 3. pkt., følger det, at forpligtelsen skal være opfyldt

ved udgangen af hvert kalenderår.

Det følger af det gældende § 3, stk. 4, at benzin på 98

oktan eller derover er undtaget fra kravet i bestemmelsens

stk. 2, men indgår i forpligtelsen efter bestemmelsens stk. 1.

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

Det følger af det gældende § 3, stk. 5, at ved opgørelsen

af en virksomheds forpligtelser efter stk. 1 og 2, anses bi‐

drag fra råprodukter og brændstoffer som anført i bilag 1,

del A og B, for at være dobbelt så store som bidrag fra andre

biobrændstoffer.

Det følger af det gældende § 3, stk. 6, at en virksomhed

som minimum skal opfylde den procentsats, der er fastsat i

stk. 1.

Det følger af det gældende § 3, stk. 7, at forpligtelsen

efter stk. 1 ikke gælder ved salg til eksport og salg til andre

virksomheder.

Det følger af det gældende § 3, stk. 8, at en virksomhed

kan opfylde sine forpligtelser efter stk. 1 og 3 eller efter

regler udstedt i medfør af stk. 10 ved aftale med en eller

flere virksomheder om, at de helt eller delvis opfylder virk‐

somhedens forpligtelser efter stk. 1 og 3.

Det følger af det gældende § 3, stk. 9, at bestemmel‐

sens stk. 2 ikke finder anvendelse, hvis der foreligger veldo‐

kumenteret nedbrud i blandingsanlæg, ekstrem kulde eller

force majeure.

Det følger af det gældende § 3, stk. 10, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en anden

biobrændstofandel, der ikke overstiger de procentsatser, der

er fastsat i stk. 1 og 3, såfremt særlige hensyn gør sig

gældende. Det følger endvidere, at de særlige hensyn bl.a.

kan være en krise, hvor der er behov for træk på beredskabs‐

lagrene, at avancerede biobrændstoffer er uforholdsmæssigt

dyre, mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller brug af

andre vedvarende energiteknologier i landtransportsektoren

end anvendelsen af biobrændstoffer.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 10, er i gældende ret udmøntet

i biobrændstofbekendtgørelsen.

Det følger af det gældende § 3, stk. 11, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om definition

og krav til dokumentation af virksomhedernes opgørelser af

biobrændstoffer nævnt i stk. 5.

Bemyndigelsen i § 3, stk. 11, er i gældende ret udmøntet i

bekendtgørelse nr. 2277 af 29. december 2020 om Håndbog

om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB

2017) og i biobrændstofbekendtgørelsen.

Det følger af den gældende bemyndigelse i biobrændstof‐

lovens § 3 b, stk. 1, at virksomheder så gradvis som muligt

skal reducere vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser

pr. energienhed fra leveret brændstof og elektricitet til brug

i vejkøretøjer, jf. § 3 e med mindst 6 pct. senest den 31.

december 2020.

Det foreslås med ændringsforslaget, at biobrændstoflo‐

vens § 3 nyaffattes.

Ændringsforslagets nyaffattelse af § 3 foreslås at indehol‐

de en bred bemyndigelsesbestemmelse til klima-, energi- og

forsyningsministeren, der kan anvendes til bl.a. at udmønte

de gældende iblandingsforpligtelser i biobrændstoflovens §

3, stk. 1, 1. pkt., og reduktionsforpligtelsen i § 3 b, stk. 1, i

en bekendtgørelse.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, 1. pkt.,

at til opfyldelse af de iblandingskrav og drivhusgasredukti‐

onskrav, der er fastsat i denne lov eller i regler, der er fastsat

i medfør af denne lov, kan en virksomhed alene medreg‐

ne biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, der

overholder krav til disses bæredygtighed eller drivhusgasre‐

duktionskrav fastsat i medfør af § 4.

Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde og er en

videreførelse af gældende ret. Det vurderes hensigtsmæssigt

at samle de krav, der fremgår af den gældende § 3, stk. 1, 2.

pkt., og stk. 3, 2. pkt., og den gældende § 3 d.

Som det er tilfældet efter de gældende bestemmelser, vil

virksomhederne ligeledes efter den foreslåede bestemmelse

alene kunne medregne biobrændstoffer og biomassebrænd‐

sler, der overholder krav fastsat i medfør af lovens § 4

til biobrændstoffers bæredygtighed. Hjemmelen i § 4 er ud‐

møntet i biobrændstofbekendtgørelsen.

Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet en

ændring af retstilstanden på området.

Det fremgår af forslaget til stk. 1, 2. pkt., at forpligtelsen

skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.

Bestemmelsen nyaffattes af lovtekniske grunde. Ligesom

den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 3. pkt., og stk. 3, 3.

pkt., indebærer den foreslåede bestemmelse, at forpligtelsen

til opfyldelse af de iblandingskrav og drivhusgasreduktions‐

krav, der er fastsat i loven eller i regler, der er fastsat i

medfør af loven, skal være opfyldt ved udgangen af hvert

kalenderår.

Virksomhederne vil med forslaget på samme måde som i

dag fortsat have fleksibilitet med hensyn til, hvornår i løbet

af året de vil opfylde forpligtelsen, så længe forpligtelsen er

opfyldt ved udgangen af kalenderåret. Dette vil indebære,

at det vil være op til virksomhederne selv at sikre, at de på

årsbasis har iblandet tilstrækkeligt bæredygtigt biobrændstof

i benzin og øvrigt brændstof til at opfylde deres forpligtel‐

ser. Der vil således ikke være et krav om, at der til enhver

tid skal være en bestemt procentandel af bæredygtige bio‐

brændstoffer i alt brændstof.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret, og der

er ikke med den foreslåede bestemmelse tilsigtet en ændring

af retstilstanden på området.

Det følger af forslaget til stk. 2, 1. pkt., at klima-, ener‐

gi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for

transportområdet, herunder for luft- og søfart i relation til

anvendelse af og krav til brændstoffer med henblik på re‐

duktion af drivhusgasser og iblanding af vedvarende energi

på transportområdet.

Den foreslåede bestemmelse er en bemyndigelse til, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær‐

mere regler om en række områder inden for biobrændstoflo‐

ven i en bekendtgørelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bl.a. i med‐

før af bemyndigelsen kunne vælge, om der skal reguleres

efter et iblandingskrav eller et drivhusgasreduktionskrav til

integration af vedvarende energi i transportsektoren, og stør‐

relsen af disse krav. Ministeren vil dog, jf. forslaget til § 3,

stk. 7, ikke kunne anvende bemyndigelsen til at udmønte na‐

tionale CO

-fortrængningskrav, herunder det CO

-fortræng‐

ningskrav, der er aftalt mellem regeringen (Socialdemokra‐

tiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedsli‐

sten med aftale af 4. december 2020 om grøn omstilling

af vejtransporten, jf. ovenfor. Med aftalen er det besluttet

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

at fastsætte nationale CO

-fortrængningskrav fra 2022 og

frem.

Det foreslåede § 3, stk. 2, vil medføre, at klima-, energi-

og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om en

række forhold, der for indeværende er reguleret direkte i

biobrændstofloven.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler,

der skal sikre, at Danmark lever op til sine forpligtelser

i henhold til VE II-direktivet, der skal være gennemført

i dansk ret senest den 30. juni 2021. Ligeledes vil bemyn‐

digelsen bl.a. give ministeren mulighed for at gennemføre

eksisterende og fremtidige politiske aftaler inden for bemyn‐

digelsens anvendelsesområde.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den

foreslåede bestemmelse også kunne fastsætte regler om for‐

hold inden for transportsektoren, der retter sig mod nationa‐

le målsætninger, der ikke nødvendigvis har sit udspring i

EU-regler eller andre internationale regler.

Efter den foreslåede bestemmelse vil klima-, energi- og

forsyningsministeren kunne fastsætte regler for transportom‐

rådet, herunder for luft- og søfart i relation til anvendelse

af og krav til brændstoffer med henblik på reduktion af

drivhusgasser og iblanding af vedvarende energi på trans‐

portområdet. I bestemmelsen nævnes der eksempler på de

områder, hvor ministeren kan fastsætte regler. Disse tjener

udelukkende som eksempler, og ministeren vil derfor også

kunne fastsætte regler om andet end de i bestemmelsen

nævnte eksempler, så længe reglerne relaterer sig til anven‐

delse af og krav til brændstoffer med henblik på reduktion af

drivhusgasser og anvendelse af vedvarende energi på trans‐

portområdet.

Med den foreslåede nyaffattelse af biobrændstoflovens §

3, stk. 2, foreslås der indført bemyndigelsesbestemmelser

for dels at sikre, at VE II-direktivet implementeres rettidigt,

dels at kunne tage højde for udmøntningen af politiske afta‐

ler om den fremtidige regulering af området. Anvendelsen

af bemyndigelserne i lovforslagets forslag til biobrændstof‐

lovens § 3, stk. 2, i form af udstedelse af en bekendtgørelse

skal som udgangspunkt bygge på en politisk aftale. Derudo‐

ver vil bekendtgørelser, hvori der vil blive udmøntet regler

med hjemmel i den foreslåede § 3, stk. 2, inden udstedelse

blive forelagt de partier, der er en del af den pågældende po‐

litiske aftale. Endvidere vil der gælde en undtagelse for reg‐

ler vedrørende reduktionskrav eller iblandingskrav, der skal

fastsættes som led i implementering af EU-regler, herunder

VE II-direktivet og brændstofkvalitetsdirektivet, og hvor der

er tale om minimums- eller totalharmonisering. Fastsættelse

af regler, der følger direktivernes minimumsbestemmelser

eller i tilfælde af totalharmonisering, vil ikke forudsætte en

politisk aftale, og ministeren vil dermed kunne fastsætte

reglerne ved bekendtgørelse uden en politisk aftale.

Det følger af det foreslåede stk. 2, nr. 1, at klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse

og størrelse af iblandingskrav og drivhusgasreduktionskrav.

Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om, hvorvidt øget integration af vedvarende energi i trans‐

portsektoren skal reguleres ved anvendelse af et iblandings‐

krav eller et drivhusgasreduktionskrav eller en kombination

heraf.

Der har været anvendt iblandingskrav i Danmark siden

2010 og drivhusgasreduktionskrav siden 2020. Disse krav

har fungeret parallelt.

Den foreslåede bestemmelse sætter ikke grænser for,

hvor højt eller lavt et iblandingskrav eller drivhusgasreduk‐

tionskrav klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte efter den foreslåede bestemmelse. Størrelsen af et krav

fastsættes imidlertid som udgangspunkt som led i en politisk

aftale. VE II-direktivet sætter ikke deciderede krav til stør‐

relsen af krav til brændstofleverandørerne.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

bl.a. vil fastsætte et reduktionskrav på 6 pct. i henhold

brændstofkvalitetsdirektivet i medfør af den foreslåede be‐

myndigelse i biobrændstoflovens § 3, stk. 2, nr. 1, uden en

politisk aftale herom, da kravet følger af direktivets artikel 7

a, stk. 2, og der er tale om minimumsimplementering. Fast‐

sættelse af reduktionskrav, der er højere eller lavere end

fastsat i EU-regler, forudsætter en politisk aftale.

Det fremgår af kravet i artikel 7 a, stk. 2, i brændstofkva‐

litetsdirektivet, at brændstofleverandører skal reducere deres

drivhusgasemissioner med mindst 6 pct. fra 2020.

Kravet indebærer, at alle virksomheder omfattet af bio‐

brændstofloven fra 2020 skal reducere deres drivhusgase‐

missioner med mindst 6 pct. årligt målt i forhold til en refe‐

renceværdi fra 2010. Reduktionen kan ske ved anvendelse

af f.eks. biobrændstoffer, men også ved elektricitet, der leve‐

res til brug i vejkøretøjer, og ved brug af UER-kreditter.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere give mulig‐

hed for, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kun‐

ne fastsætte regler om, at el kan bidrage til opfyldelse af

både et nationalt iblandingskrav og et nationalt drivhusgas‐

reduktionskrav eller for brugen af klimakreditter, herunder

brug af infrastrukturkreditter m.v. Infrastrukturkreditter kan

bruges til finansiering af opstilling af f.eks. ladestandere

til eldrevne køretøjer. Klima-, energi- og forsyningsministe‐

ren vil med den foreslåede bestemmelse få mulighed for at

fastsætte regler om adgang til at medregne de indirekte driv‐

husgasreduktioner som opstilling af f.eks. ladeinfrastruktur,

herunder ladestandere m.v. i et drivhusreduktionskrav.

I VE II-direktivet fastsættes krav om anvendelse af avan‐

cerede biobrændstoffer og biogas svarende til en VE-andel

på mindst 0,1 pct. i 2022, mindst 0,5 pct. i 2025 og mindst

1,75 pct. i 2030. Se afsnit 2.1.5.7 i lovforslagets alminde‐

lige bemærkninger for uddybning af kravet til avancerede

biobrændstoffer og biogas. Med den foreslåede bemyndigel‐

se vil klima-, energi- og forsyningsministeren også kunne

fastsætte krav til anvendelse af avancerede biobrændstoffer

og biogas.

Efter den foreslåede bemyndigelse vil klima-, energi- og

forsyningsministeren få mulighed for at fastsætte krav om

anvendelse af vedvarende energi og avancerede biobrænd‐

stoffer og biogas, der er lavere end de nuværende niveauer

bortset fra de år, hvor der er fastsat specifikke målkrav i VE

II-direktivet.

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

Ligeså vil klima-, energi- og forsyningsministeren få mu‐

lighed for at sætte krav, der er højere end både de nuværen‐

de målkrav i den gældende biobrændstoflov og de målkrav,

der er fastsat i VE II-direktivet.

Efter den gældende biobrændstoflov er der ikke mulighed

for at begrænse anvendelsen af visse typer af biobrændstof‐

fer. Denne begrænsning blev indført ved gennemførelsen af

VE I-direktivet, der indeholder en ufravigelig bestemmelse

om, at den enkelte medlemsstat ikke kan forbyde anvendel‐

sen af biobrændstoffer, der lever op til bæredygtighedskri‐

terierne i VE I-direktivet. Det skal bemærkes, at der ved

denne vurdering ikke inddrages de ILUC-effekter, der er ved

de enkelte biobrændstoftyper.

Af forslaget til stk. 2, 2. pkt., nr. 2, fremgår det, at mini‐

steren kan fastsætte regler om begrænsning af anvendelse af

visse typer af brændstoffer.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den

foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om be‐

grænsning af anvendelse af visse typer af biobrændstof‐

fer. Det kan være i form af begrænsninger for anvendel‐

sen af visse brændstoffer i medtælling mod et leveran‐

dørkrav. Bestemmelsen giver således mulighed for at kun‐

ne skelne mellem forskellige biobrændstoffer og biomasse‐

brændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der

tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation ved‐

rørende ILUC.

Bestemmelsen vil også give klima-, energi- og forsy‐

ningsministeren hjemmel til at fastsætte eventuelle yderli‐

gere bæredygtighedskriterier for biomassebrændsel. Mens

bæredygtighedskriterier for flydende biobrændstoffer er to‐

talharmoniseret efter direktivets bestemmelser, åbner VE

II-direktivet mulighed for, at medlemslandene kan fastsætte

yderligere kriterier for biomassebrændslers bæredygtighed,

dvs. for brændsler, herunder til transport, baseret på fast

biomasse og for biogas.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der

skelner mellem forskellige biobrændstoffer under iagttagelse

af reglerne herom i VE II-direktivet, hvor det i denne forbin‐

delse særlig er artikel 26, stk. 1, nr. 3, der er relevant. Artik‐

len fastlægger bl.a., at medlemsstaterne kan skelne mellem

forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biom‐

assebrændsler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet

der tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation

vedrørende ILUC. Det nævnes endvidere i artiklen, at med‐

lemsstaterne f.eks. kan fastsætte en lavere grænse for ande‐

len af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomasse‐

brændsler, der er baseret på fødevare- eller foderafgrøder,

som er produceret af olieholdige afgrøder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil få mulighed

for at fastsætte regler, som begrænser anvendelsen i med‐

tælling mod et leverandørkrav af brændstoffer baseret på

fødevare- og foderafgrøder.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere

med forslaget få mulighed for at fastsætte nærmere regler

om medtælling mod et leverandørkrav af biobrændstoffer fra

bilag 1, del B, der omhandler råprodukter i form af brugt

madolie og animalsk fedt. Dette foreslås særlig under hen‐

syn til, hvis tilgængeligheden af disse råprodukter ændres.

Efter den gældende biobrændstoflov kan der ikke sondres

mellem de krav, herunder iblandingskrav eller drivhusgas‐

reduktionskrav, der fastsættes til de brændstofleverandører

eller virksomheder, der er omfattet af loven.

En nyskabelse i VE II-direktivet er, at medlemsstaterne

nu gives mulighed for at undtage eller skelne mellem for‐

skellige brændstofleverandører og brændstoffer ved fastsæt‐

telsen af forpligtelsen for brændstofleverandører og derved

sikre, at de varierende grader af modenhed og omkostnin‐

gerne ved forskellige teknologier kan tages i betragtning.

Mange virksomheder af forskellige størrelser forsker og

udvikler nye brændstoftyper med fokus på mindre udledning

af drivhusgasser fra disse brændstoffer.

Af forslaget til stk. 2, 2. pkt., nr. 3, fremgår det, at

ministeren kan fastsætte regler om differentierede krav til

forskellige brændstofleverandører i forhold til drivhusgasre‐

duktionskrav og iblandingskrav.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at sik‐

re, at der ikke lægges hindringer i vejen for udviklingen af

sådanne nye brændstoftyper. Disse hindringer kunne f.eks.

være, i form af at virksomheden også vil skulle opfylde en

række af de andre krav i biobrændstofloven, eksempelvis i

form af iblanding af avancerede biobrændstoffer.

Det skal bemærkes, at langt de fleste, hvis ikke alle af de

virksomheder, der i dag er omfattet af loven, er store, erfar‐

ne virksomheder, der har været længe i brændstofbranchen

og ikke vil have de beskrevne udfordringer.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at

virksomheder, der leverer brændstoffer i form af elektricitet

eller vedvarende flydende eller gasformige transportbrænd‐

stoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, kan friholdes fra

forpligtelsen til at overholde de minimumsandele af avance‐

rede biobrændstoffer og biogas, der er fastsat i VE II-direk‐

tivet. Der henvises til afsnit 3.4.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger for en uddybning af emnet.

Den foreslåede bestemmelse er bl.a. tiltænkt de tilfælde,

hvor en elleverandør udelukkende leverer el til markedet og

ikke handler med flydende brændstoffer. I sådanne tilfælde

kan klima-, energi- og forsyningsministeren med den fore‐

slåede bestemmelse fastsætte regler om, at disse virksomhe‐

der ikke skal opfylde kravet om iblanding af avancerede

biobrændstoffer og biogas.

Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse, at kli‐

ma-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om en nedre grænse i form af antal solgte liter brændstof,

der skal passeres for at være omfattet af biobrændstoflo‐

ven. Da området for biobrændstoffer og andre drivhusgas‐

reducerende brændstoffer er under konstant udvikling, kan

det ikke udelukkes, at der kommer små forsøgsanlæg i Dan‐

mark, der i en periode kun vil producere små mængder

bæredygtige biobrændstoffer. Såfremt disse omfattes af bio‐

brændstofloven og de administrative og økonomiske konse‐

kvenser, der ville følge heraf, kunne dette virke begrænsen‐

de for udviklingen af de nye brændstoftyper, uden at der vil

være en tilsvarende gevinst for virksomheden eller samfun‐

det ved at lade dem være omfattet af biobrændstofloven.

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

Af forslaget til stk. 2, 2. pkt., nr. 4, fremgår det, at mini‐

steren kan fastsætte regler om begrænsning for anvendelse

af UER-kreditter og opstrømsreduktioner.

UER�½er, der kan anvendes til opfyldelse af drivhusgas‐

reduktionskrav i biobrændstofloven, er en helt ny slags kli‐

makreditter, der først har kunnet anvendes til at opfylde

drivhusgasreduktionskravet i 2020. De opstrømsreduktioner,

som UER�½erne repræsenterer, kan handles frit på markedet. I

Danmark forventes det, at flere af de af loven forpligtede

virksomheder vil gå sammen om at købe UER�½er og derefter

fordele dem mellem de enkelte selskaber.

Der er ikke noget krav om, at virksomheder skal anven‐

de UER�½er, og de opstrømsemissioner, som UER�½er repræ‐

senterer, vil også kunne opnås på andre måder, f.eks. ved

iblanding af bæredygtige biobrændstoffer, VE-brændstoffer

eller brændstoffer med et lavt drivhusgasaftryk som f.eks.

genanvendt kulstofbrændsel.

Da UER�½erne er et nyt instrument, er det samtidig van‐

skeligt at vurdere effekten af anvendelsen af UER�½er. Dertil

kommer, at UER’er ikke tæller med i det danske drivhusgas‐

regnskab. Endelig er der visse vanskeligheder med at føre en

effektiv kontrol i forhold til svindel og dobbelttælling.

Den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 4, vil gøre det muligt

for klima-, energi- og forsyningsministeren at fastsætte reg‐

ler om at begrænse anvendelsen af UER�½er til opfyldelse

af drivhusgasreduktionskravet i den gældende biobrændstof‐

lovs § 3 b, der foreslås ophævet og fremover reguleret efter

den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 1.

Af forslaget til stk. 2, 2. pkt., nr. 5, fremgår det, at mini‐

steren kan fastsætte regler om flertællingsmekanismer.

Den foreslåede § 3, stk. 2, nr. 5, vil medføre, at klima-,

energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler

om anvendelsen af flertællingsmekanismer i forbindelse

med et leverandørkrav. Det drejer sig om de muligheder,

som er nævnt i VE II-direktivets artikel 27 om bl.a. dobbelt‐

tælling af avancerede biobrændstoffer, biogas og andengene‐

rationsbiobrændstoffer.

I VE I-direktivet har man ladet nogle brændstoftyper tæl‐

le dobbelt i forhold til det i Danmark gældende iblandings‐

krav. Både de såkaldte avancerede biobrændstoffer (der er

lavet på affald eller restprodukter) og andengenerationsbio‐

brændstoffer (der laves med brugt madolie eller animalsk

fedt som råprodukt) har kunnet tælle dobbelt. Dette indebæ‐

rer, at såfremt en virksomhed vælger at opfylde det gælden‐

de iblandingskrav på 7,6 pct. udelukkende med dobbelttæl‐

lende biobrændstoffer, vil man kunne nøjes med at iblande

3,8 pct. af disse biobrændstoffer.

Efter VE II-direktivet eksisterer der fortsat en mulighed

for at lade de avancerede biobrændstoffer, andengenerati‐

onsbiobrændstoffer og biogas være dobbelttællende i for‐

hold til det nationale iblandingskrav.

I VE II-direktivet er det i artikel 25, stk. 1, fastsat, at

andelen af avancerede biobrændstoffer samt biogas skal ud‐

gøre mindst 0,1, 0,5, og 1,75 pct. af energiforbruget i trans‐

portsektoren i henholdsvis 2022, 2025 og 2030.

Endvidere er det i VE II-direktivet fastsat, at bidrag fra el

forbrugt i eldrevne køretøjer til vejtransport og el forbrugt i

elektrificeret jernbanetransport nu kan tælle henholdsvis fire

og halvanden gange mod det overordnede mål for transpor‐

tområdet på 14 pct. i VE II-direktivet.

Endelig er det i VE II-direktivet fastsat, at bidraget fra

brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, med undtagel‐

se af brændstoffer, som er produceret af fødevare- og foder‐

afgrøder, kan tælle med en faktor 1,2 mod det overordnede

mål for transportområdet på 14 pct.

VE II-direktivet har ændret på reglerne for flertæl‐

ling. Den gældende dobbelttælling videreføres i VE II-di‐

rektivet, men det er ikke længere obligatorisk, at avancere‐

de biobrændstoffer og andengenerationsbiobrændstoffer skal

være dobbelttællende i et leverandørkrav.

Det er i VE II-direktivet i modsætning til VE I-direktivet

fastsat, at bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og

søfart, med undtagelse af brændstoffer, som er produceret af

fødevare- og foderafgrøder, skal sættes til 1,2 gange deres

energiindhold. Der var ikke en lignende bestemmelse i VE

I-direktivet, der gjorde det muligt at lade luft- og søfart

bidrage til målene i direktivet.

Særlig den firedobbelte tælling af el til elektriske vejkø‐

retøjer forventes at få betydning for Danmarks opfyldelse

af det overordnede 14-procentsmål i VE II-direktivet, men

også dobbelttællingen for de avancerede biobrændstoffer

forventes at komme til at spille en stor rolle i forhold til

opfyldelsen af målet.

Flertællingsmekanismerne kan sammen med de andre

flertællingsmekanismer i VE II-direktivet medføre et uklart

billede af de initiativer, der foretages i forhold til iblanding

af vedvarende energi i transportsektoren.

Det følger af forslaget til § 3, stk. 3, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om lavere iblan‐

dingskrav eller drivhusgasreduktionskrav end dem, der er

fastsat i medfør af stk. 2, såfremt særlige hensyn gør sig

gældende.

I forhold til den gældende bestemmelse i § 3, stk. 10,

vil den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 3, indebære, at

klima-, energi- og forsyningsministeren vil få de samme be‐

føjelser i forhold til de drivhusgasreduktionskrav og iblan‐

dingskrav, der vil kunne fastsættes efter den foreslåede §

3, stk. 2, som ministeren har i forhold til de gældende iblan‐

dingskrav efter den gældende § 3, stk. 1 og 3.

Det fremgår endvidere af forslaget til stk. 3, nr. 1, at et af

de særlige hensyn kan være en krise, hvor der er behov for

træk på beredskabslagrene.

Bestemmelsen vil kunne anvendes, i tilfælde af at der

opstår en krisesituation, hvor der er behov for træk på bered‐

skabslagrene og der dermed kan være behov for at nedsætte

forpligtelsesprocenten midlertidigt. Det kan ikke udelukkes,

at en krisesituation vil kunne begrænse adgangen til bio‐

brændstoffer, hvorefter der ikke kan skaffes biobrændstoffer

nok til opretholdelse af forpligtelsesprocenten på 7,6 pct.,

som forventes videreført fra biobrændstofloven og fastsat i

biobrændstofbekendtgørelsen, hvis der ikke samtidig er sket

en udvidelse af lagringsforpligtelsen til at omfatte biobrænd‐

stoffer.

Det fremgår endvidere af forslaget til stk. 3, nr. 2, at et af

de særlige hensyn kan være, at avancerede biobrændstoffer

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

og biogas produceret af de råprodukter, der er anført i bilag

1, del A, er uforholdsmæssig dyre.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt pri‐

sen på avancerede biobrændstoffer stiger meget eller der

ikke er tilstrækkelige mængder af avancerede biobrændstof‐

fer til rådighed i forhold til udgangspunktet, har ministeren

mulighed for at justere anvendelsesprocenten for avancerede

biobrændstoffer helt ned til 0,0 pct.

Det følger endvidere af den foreslåede nyaffattelse, at

den foreslåede § 3, stk. 3, nr. 2, også omfatter avanceret

biogas, der er defineret som biogas, der er fremstillet af

råprodukter, og andre brændstoffer, der er anført i bilag 1,

del A. Denne type biogas var også omfattet tidligere, men på

grund af den ændrede definition af biobrændstoffer har det

været nødvendigt med denne tilføjelse. Det er ikke tilsigtet,

at tilføjelsen skal medføre nogen ændring af retstilstanden

på området.

Det fremgår endvidere af forslaget til stk. 3, nr. 3, at

et af de særlige hensyn kan være mangel på bæredygtige

biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport.

Det kan ikke helt udelukkes, at der f.eks. i forbindelse

med en hurtig stigning i efterspørgslen efter biobrændstof‐

fer, der opfylder bæredygtighedskriterierne, opstår en mid‐

lertidig mangel på biobrændstoffer på markedet, eller at

brændstoffer bliver uforholdsmæssig dyre som følge af en

mangelsituation. I disse situationer kan ministeren vælge at

nedsætte forpligtelsesprocenten i op til et enkelt år. Det vur‐

deres dog, at sandsynligheden for, at denne situation opstår,

er meget lille.

Med den nyaffattede stk. 3, nr. 3, foreslås det i forhold til

den gældende bestemmelse, at der tilføjes »biomassebrænd‐

sler til transport« til de biobrændstoffer, der er omfattet af

bestemmelsen. Biomassebrændsler er en ny type af brænd‐

stoffer i VE II-direktivet, der defineres som gasformige eller

faste brændsler lavet af biomasse. Biogas er alene gasformi‐

ge brændstoffer lavet på biomasse.

Den foreslåede nyaffattelse vil sikre, at biomassebrænd‐

sler til transport også omfattes af den foreslåede bestemmel‐

se. Biogas var også omfattet af den gældende bestemmelse,

da biogas er en del af biobrændstoffer efter denne bestem‐

melse. VE II-direktivet udsondrer biogas fra biobrændstof‐

fer, hvorfor der foreslås en ændring af bestemmelsens ord‐

lyd. Der er ikke tilsigtet nogen ændring af retstilstanden på

området, bortset fra at det foreslås, at biomassebrændsler

også skal være omfattet af bestemmelsen.

Det fremgår endvidere af forslaget til stk. 3, nr. 4, at et af

de særlige hensyn kan være i tilfælde af brug af andre ved‐

varende energiteknologier i transportsektoren end anvendel‐

sen af biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport.

De fire hensyn, som er opregnet i forslaget til stk. 3, nr.

1-4, er eksempler på hensyn, som kan begrunde udstedelse

af regler om nedsættelse af forpligtelsesprocenten. De nævn‐

te eksempler er ikke udtømmende. Øvrige særlige hensyn

vil også kunne begrunde en nedsættelse af forpligtelsespro‐

centen, såfremt de hviler på lignende overvejelser som de

hensyn, der allerede er eksemplificeret i stk. 3, nr. 1-4. For

at øvrige særlige hensyn kan begrunde en nedsættelse af

forpligtelsesprocenten, skal der dog være tale om ekstraordi‐

nære situationer.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kun brænd‐

stoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan medreg‐

nes i et iblandingskrav eller et drivhusgasreduktionskrav.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener‐

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der gør, at

kun brændstoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan

anvendes i en virksomheds iblandings- eller drivhusredukti‐

onsforpligtelse.

De eksisterende iblandingskrav og drivhusgasreduktions‐

krav betragtes efter definitionen i VE II-direktivets artikel 2,

nr. 5, som en støtteordning til fremme af vedvarende energi

i transportsektoren. Hensynet til EU�½s statsstøtteregler bør

derfor tages i betragtning, for så vidt angår de brændstoffer,

der omfattes af et leverandørkrav. Det gælder særlig i for‐

hold til at sikre støtteordningers incitamentsvirkning.

Det fremgår af Europa-Kommissionens retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, EU-Ti‐

dende, C 200, 28. juni 2014, side 1, at støtte til biobrænd‐

stoffer (gasformige og flydende), der samtidig er underlagt

en forpligtelse med hensyn til forsyning eller blanding, i

udgangspunktet ikke betragtes som forenelig med det indre

marked, medmindre en medlemsstat kan påvise, at støtten er

begrænset til bæredygtige biobrændstoffer, som er for dyre

til at lancere på markedet med alene en forsynings- eller

blandingsforpligtelse.

Af ovenstående grunde og af hensyn til at kunne sikre

en fair og lige konkurrence for biobrændstoffer, biomasse‐

brændsler, VE-brændstoffer m.v., som medtæller mod en

leverandørforpligtelse, vurderes det at være hensigtsmæssigt

med den foreslåede bemyndigelse i § 3, stk. 4.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af stk. 5, at

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler

om definition og krav til dokumentation af virksomhedernes

opgørelser af de biobrændstoffer og biomassebrændsler til

transport, der er anført i bilag 1, del A og B.

Det foreslåede stk. 5 bemyndiger klima-, energi- og for‐

syningsministeren til at fastsætte regler om definition af og

dokumentation for de biobrændstoffer, som der i medfør af

forslaget til biobrændstoflovens § 3, stk. 2, kan fastsættes

regler om vedrørende dobbelttælling i forhold til virksomhe‐

dens biobrændstofforpligtelse.

Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsæt‐

tes regler om, hvilke biobrændstoffer, hvilken biogas og

hvilke biomassebrændsler der vil kunne tælle dobbelt efter

regler, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 3, stk.

2, nr. 5. Desuden vil der kunne fastsættes regler om virk‐

somhedernes dokumentationskrav, i forhold til at biobrænd‐

stofferne og biomassebrændslerne opfylder kravene for at

kunne tælle dobbelt. Dokumentationen indgår i den årlige

rapport, som virksomhederne sender til klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Regler udstedt i medfør af bemyndigelsen vil blive ud‐

stedt, således at de tager højde for EU’s regler om varernes

fri bevægelighed. Ved udstedelse af regler i medfør af stk. 5

vil der blive taget hensyn til Europa-Kommissionens praksis

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

på dette område. § 3, stk. 5, vil således ikke blive anvendt til

at fastsætte særlige danske krav til definitionen af, hvad der

kan henregnes til biobrændstoffer og biomassebrændsler,

der tæller dobbelt. Bestemmelsen muliggør ikke, at der ud‐

stedes særlige danske dokumentationskrav, som hindrer an‐

erkendelsen af biobrændstoffer og biomassebrændsler, som i

øvrigt er anerkendt i EU.

Den foreslåede bestemmelse er en delvis videreførelse af

det gældende § 3, stk. 11, hvor den eneste ændring er hen‐

visningerne i bestemmelsen, og at begrebet biomassebrænd‐

sler foreslås indsat.

Det følger af det foreslåede stk. 6, at en virksomhed kan

opfylde sine forpligtelser efter regler fastsat i medfør af stk.

2 eller 3 ved aftale med en eller flere virksomheder om,

at de helt eller delvis opfylder virksomhedens forpligtelser

efter regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3.

Forslaget vil indebære, at der skabes mulighed for fleksi‐

bilitet for virksomhederne, og bestemmelsen vil medvirke

til en omkostningseffektiv opfyldelse af forpligtelsen til af‐

sætning af biobrændstoffer. Bestemmelsen vil indebære, at

en virksomhed kan indgå aftale med en anden virksomhed

om, at den helt eller delvis opfylder den første virksomheds

forpligtelse til at afsætte biobrændstoffer. En virksomhed

kan også indgå aftale med flere virksomheder, som hver

især vil bidrage til, at den første virksomheds forpligtelse

opfyldes helt eller delvis.

En virksomhed, som indgår en eller flere aftaler, som

samlet opfylder dele af virksomhedens forpligtelse, skal selv

opfylde den resterende del af forpligtelsen.

Virksomhederne skal sende en årlig rapport til ministe‐

ren som dokumentation for virksomhedens opfyldelse af

forpligtelsen til at sælge biobrændstoffer. Såfremt virksom‐

heder har indgået en aftale efter forslaget til stk. 6 om at

opfylde forpligtelsen til at sælge biobrændstoffer for hinan‐

den, vil omfanget skulle dokumenteres i rapporten.

Bestemmelsen har sammenhæng med den foreslåede op‐

hævelse af den gældende § 3 c, jf. lovforslagets § 2, nr. 8,

efter hvilken virksomheder kan aftale, at de i fællesskab,

helt eller delvis, opfylder drivhusgasreduktionskravet i den

gældende lovs § 3 b. § 3 b, stk. 1, foreslås også ophævet,

jf. lovforslagets § 2, nr. 6, og det deri indeholdte drivhusgas‐

reduktionskrav foreslås flyttet til den foreslåede § 3, stk. 2.

Nyaffattelsen af § 3, stk. 6, sker af lovtekniske grun‐

de. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt

nogen materiel ændring af retstilstanden i forhold til den

gældende § 3, stk. 8, eller § 3 c.

Det følger af det foreslåede stk. 7, at bemyndigelsen i

stk. 2 ikke kan anvendes til at fastsætte nationale CO

-for‐

trængningskrav, der omfatter udledningerne fra de fossile

brændstoffer benzin, diesel og gas.

Den foreslåede bestemmelse gør det tydeligt, at bemyndi‐

gelsen i forslaget til biobrændstoflovens § 3, stk. 2, ikke kan

anvendes til udmøntning af nationale CO

-fortrængnings‐

krav, herunder aftale om nationale CO

-fortrængningskrav,

der er indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), So‐

cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten med

aftale af 4. december 2020 om grøn omstilling af vejtrans‐

porten.

Til nr. 10

Det foreslås, at henvisningen i den under § 2, nr. 10,

foreslåede ændring af § 5, stk. 1, ændres til »regler udstedt i

medfør af § 3, stk. 2-4«.

Ændringen foreslås, da henvisningen i lovforslaget ikke

er korrekt.

Til nr. 11

Det foreslås, at fodnoten ændres fra »Europa-Parlamen‐

tets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om

fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energi‐

kilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv

2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140,

side 16« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen

af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og se‐

nere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-

Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets

direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Eu‐

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om frem‐

me af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 230«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at hele henvisnin‐

gen til direktivet om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder medtages i fodnoten.

Til nr. 12

Det foreslås, at henvisningen til § 2, stk. 2, i § 6, nr.

18, i lov om naturgasforsyning ændres til en henvisning til

§ 2, stk. 2, 1. pkt. Der er tale om en konsekvensrettelse,

som følge af at det i lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås, at

der indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter loven tillige finder

anvendelse på brint fra vedvarende energikilder, som ikke

injiceres i og transporteres gennem gassystemet, for så vidt

angår oprindelsesgarantier efter § 36. Da der alene bør ske

en henvisning til § 2, stk. 2, 1. pkt., i § 6, nr. 18, foreslås det,

at det vil fremgå udtrykkeligt af § 6, nr. 18.

Til nr. 13

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet op‐

mærksom på, at det ikke er klima-, energi- og forsynings‐

ministeren, som overfører oprindelsesgarantier, men at det

derimod sker mellem kontohavere i det digitale oprindelses‐

garantisystem, der anvendes til udstedelse, overførsel og an‐

nullering af oprindelsesgarantier. På baggrund deraf foreslås

derfor en ændring, så det alene fremgår, at ministeren annul‐

lerer og fører tilsyn. Der er foreslået en tilsvarende ændring

i lov om varmeforsyning, jf. nr. 16 og lov om fjernkøling, jf.

nr. 17.

Til nr. 14.

Den gældende overskrift til kapitel 8 a er »Digitalise‐

ring« og indeholder en bestemmelse om bemyndigelse til at

fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, og at

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når

den er tilgængelig for myndigheden, jf. gældende § 44 b.

Det følger af den foreslåede nyaffattelse af overskriften

til kapitel 8 a, at den ændres til: »Administrative bestemmel‐

ser«. Den foreslåede nyaffattelse af overskriften har sam‐

menhæng med, at der i kapitel 8 a foreslås indsat en bestem‐

melse om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,

anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i

regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovti‐

dende, jf. nedenfor. Overskriften foreslås derfor ændret, så

den svarer til indholdet af kapitlet.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at

nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske spe‐

cifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indret‐

ninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i

medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 46 c, hvorefter

klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg‐

ler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder,

anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i

regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovti‐

dende. Klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås i

forlængelse heraf bemyndiget i stk. 2 til at fastsætte regler

om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse nær‐

mere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifi‐

kationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin‐

ger, installationer, produkter m.v. kan undtages fra kravet

om indførelse i Lovtidende, og at klima-, energi- og forsy‐

ningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning

om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske

specifikationer i stedet kan fås.

Forslaget skal sikre, at visse internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer inden for Energistyrelsens ressort

efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lov‐

tidende og kundgøres på anden måde. Der vil være tale om

en konkret vurdering i forhold til eksempelvis ophavsretlige

aspekter af, hvornår klima-, energi- og forsyningsministeren

vil anvende bemyndigelsen.

De relevante tekniske specifikationer er primært standar‐

der, normer, klassificeringer eller kodeks m.v. udarbejdet

af nationale eller internationale standardiseringsorganer som

f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical

Commission (IEC), European Committee for Electrotechni‐

cal Standardization (CENELEC) og European Committee

for Standardization (CEN) og International Organisation

for Standardization (ISO) samt nationale og internationale

akkrediteringsorganer og sammenslutninger som f.eks. Den

Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) m.v.

Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt i forbindelse med

de regler, der skal fastsættes om oprindelsesgarantier. Det

forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved

udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i § 36, stk. 3,

fastsætter regler om, at ministeren ved tilsynet skal sikre, at

oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN

– EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard,

som fastlægger tekniske krav og bidrager til at lette stan‐

dardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af

VE II-direktivet. I den forbindelse vurderes det nødvendigt

med en hjemmel til at kunne undtage CEN – EN 16325 fra

kravet om indførelse i Lovtidende på grund af ophavsretlige

aspekter, og klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås

i forlængelse heraf bemyndiget til at fastsætte regler om,

hvorledes oplysninger om indholdet af CEN – EN 16325 i

stedet kan fås.

Den foreslåede bestemmelse dækker med sin formulering

lovens anvendelsesområde for at sikre, at et fremtidigt andet

behov tillige kan dækkes.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelses‐

bestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direkti‐

vets artikel 19, stk. 6, i dansk ret.

Til nr. 15

Der findes ikke på nuværende tidspunkt regler om, at

nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske spe‐

cifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indret‐

ninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i

medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 25 b,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel‐

ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom‐

heder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises

til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lov‐

tidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås i

forlængelse heraf bemyndiget i stk. 2 til at fastsætte regler

om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse nær‐

mere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifi‐

kationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin‐

ger, installationer, produkter m.v. kan undtages fra kravet

om indførelse i Lovtidende, og at klima-, energi- og forsy‐

ningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning

om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske

specifikationer i stedet kan fås.

Forslaget skal sikre, at visse internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer inden for Energistyrelsens ressort

efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lov‐

tidende og kundgøres på anden måde. Der vil være tale om

en konkret vurdering i forhold til eksempelvis ophavsretlige

aspekter af, hvornår klima-, energi- og forsyningsministeren

vil anvende bemyndigelsen.

De relevante tekniske specifikationer er primært standar‐

der, normer, klassificeringer eller kodeks m.v. udarbejdet

af nationale eller internationale standardiseringsorganer som

f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical

Commission (IEC), European Committee for Electrotechni‐

cal Standardization (CENELEC) og European Committee

for Standardization (CEN) og International Organisation

for Standardization (ISO) samt nationale og internationale

akkrediteringsorganer og sammenslutninger som f.eks. Den

Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) m.v.

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt i forbindelse med

de regler, der skal fastsættes om oprindelsesgarantier. Det

forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved

udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i 30, stk. 5, fast‐

sætter regler om, at ministeren ved tilsynet skal sikre, at

oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN

– EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard,

som fastlægger tekniske krav og bidrager til at lette stan‐

dardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af

VE II-direktivet. I den forbindelse vurderes det nødvendigt

med en hjemmel til at kunne undtage CEN – EN 16325 fra

kravet om indførelse i Lovtidende på grund af ophavsretlige

aspekter, og klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås

i forlængelse heraf bemyndiget til at fastsætte regler om,

hvorledes oplysninger om indholdet af CEN – EN 16325 i

stedet kan fås.

Den foreslåede bestemmelse dækker med sin formulering

lovens anvendelsesområde for at sikre, at et fremtidigt andet

behov tillige kan dækkes.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelses‐

bestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direkti‐

vets artikel 19, stk. 6, i dansk ret.

Til nr. 16

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet op‐

mærksom på, at det ikke er klima-, energi- og forsynings‐

ministeren, som overfører oprindelsesgarantier, men at det

derimod sker mellem kontohavere i det digitale oprindelses‐

garantisystem, der anvendes til udstedelse, overførsel og an‐

nullering af oprindelsesgarantier. På baggrund deraf foreslås

derfor en ændring, så det alene fremgår, at ministeren annul‐

lerer og fører tilsyn. Der er foreslået en tilsvarende ændring

i lov om naturgasforsyning, jf. nr. 13 og lov om fjernkøling,

jf. nr. 17.

Til nr. 17

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet op‐

mærksom på, at det ikke er klima-, energi- og forsynings‐

ministeren, som overfører oprindelsesgarantier, men at det

derimod sker mellem kontohavere i det digitale oprindelses‐

garantisystem, der anvendes til udstedelse, overførsel og

annullering af oprindelsesgarantier. På baggrund deraf fore‐

slås derfor en ændring, så det alene fremgår, at ministeren

annullerer og fører tilsyn. Der er foreslået en tilsvarende

ændring i lov om naturgasforsyning, jf. nr. 13 og lov om

varmeforsyning, jf. nr. 16.

Til nr. 18

Det følger af den med ændringsforslagets foreslåede ny‐

affattelse af § 8 a, at stk. 1, 3. pkt., ændres fra »skal der

fastsættes« til »fastsætter ministeren«. Derudover foreslås

det med nyaffattelsen at ændre stk. 1, 4. pkt., fra »Der kan

endvidere fastsættes regler« til »Ministeren kan endvidere

fastsætte regler«. Ændringen foreslås, da den oprindelige

sætning ikke er sproglig korrekt. Nyaffattelse foretages af

lovtekniske grunde og vil ikke medføre materielle ændringer

i forhold til den i lovforslaget fremsatte § 8 a. Der findes

ikke på nuværende tidspunkt regler om, at nærmere angivne

internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrø‐

rende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter

m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne

lov, ikke indføres i Lovtidende.

Det følger af den foreslåede § 8 b, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere

angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikatio‐

ner vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger,

produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør

af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplys‐

ning om de internationale vedtagelser og tekniske specifika‐

tioner, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1 kan fås.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 8 b,

hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐

sætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagel‐

ser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksom‐

heder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises

til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lov‐

tidende. Klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås i

forlængelse heraf bemyndiget i stk. 2 til at fastsætte regler

om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale

vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at visse nær‐

mere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifi‐

kationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretnin‐

ger, installationer, produkter m.v. kan undtages fra kravet

om indførelse i Lovtidende, og at klima-, energi- og forsy‐

ningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning

om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske

specifikationer i stedet kan fås.

Forslaget skal sikre, at visse internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer inden for Energistyrelsens ressort

efter en konkret vurdering kan undtages fra indførelse i Lov‐

tidende og kundgøres på anden måde. Der vil være tale om

en konkret vurdering i forhold til eksempelvis ophavsretlige

aspekter af, hvornår klima-, energi- og forsyningsministeren

vil anvende bemyndigelsen.

De relevante tekniske specifikationer er primært standar‐

der, normer, klassificeringer eller kodeks m.v. udarbejdet

af nationale eller internationale standardiseringsorganer som

f.eks. Dansk Standard (DS), International Electrotechnical

Commission (IEC), European Committee for Electrotechni‐

cal Standardization (CENELEC) og European Committee

for Standardization (CEN) og International Organisation

for Standardization (ISO) samt nationale og internationale

akkrediteringsorganer og sammenslutninger som f.eks. Den

Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) m.v.

Bestemmelsen forventes bl.a. anvendt i forbindelse med

de regler, der skal fastsættes om oprindelsesgarantier. Det

forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren ved

udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse i 6 b, stk. 5,

fastsætter regler om, at ministeren ved tilsynet skal sikre, at

oprindelsesgarantisystemet er i overensstemmelse med CEN

– EN 16325. CEN – EN 16325 er en europæisk standard,

som fastlægger tekniske krav og bidrager til at lette stan‐

dardiseringsprocessen for oprindelsesgarantier i medfør af

VE II-direktivet. I den forbindelse vurderes det nødvendigt

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

med en hjemmel til at kunne undtage CEN – EN 16325 fra

kravet om indførelse i Lovtidende på grund af ophavsretlige

aspekter, og klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås

i forlængelse heraf bemyndiget til at fastsætte regler om,

hvorledes oplysninger om indholdet af CEN – EN 16325 i

stedet kan fås.

Den foreslåede bestemmelse dækker med sin formulering

lovens anvendelsesområde for at sikre, at et fremtidigt andet

behov tillige kan dækkes.

Den foreslåede bestemmelse vil være en bemyndigelses‐

bestemmelse, som muliggør gennemførelse af VE II-direkti‐

vets artikel 19, stk. 6, i dansk ret.

Til nr. 19

Det foreslås i det under nr. 5 foreslående § 11 a, stk.

4, at rette »kontaktpunker« til »kontaktpunkter« for at rette

et fejlslag, og at lave en sproglig ændring i reglerne for

fastsættelse af kontaktpunkt for at ensrette sprogbruget.

Til nr. 20

Det foreslås, at der efter § 10 i lovforslag A indsættes to

nye paragraffer.

Af forslaget til den ene paragraf fremgår det, at § 1,

nr. 3, i lov nr. 1568 af 27. december 2019 om ændring

af biobrændstofloven (Ændring af krav til anvendelse af

bæredygtige biobrændstoffer i brændstof til landtransport og

ændring af dobbelttællingsbestemmelse m.v.) ophæves.

Af forslaget til den anden paragraf foreslås det, at § 1,

nr. 2, i lov nr. 2209 af 29. december 2020 om ændring

af biobrændstofloven (Ændring af krav om anvendelse af

bæredygtige og avancerede biobrændstoffer i brændstof til

landtransport m.v.) ophæves.

De to bestemmelser foreslås ophævet, da de vedrører

ændringer i biobrændstoflovens § 3, som vil træde i kraft

den 1. januar 2022. Bestemmelserne er dog ikke længere

relevante, da biobrændstoflovens § 3 nyaffattes med lovfor‐

slaget.

Til nr. 21

Det foreslås, at henvisningen i det fremsatte lovforslags §

11, stk. 5, ændres fra »§ 3, stk. 3 eller stk. 7« til »§ 3, stk. 3

eller 5«. Ændringen foreslås, da henvisningen i lovforslaget

ikke er korrekt.

Til nr. 22

Det foreslås, at henvisningen i det fremsatte lovforslags §

11, stk. 6, ændres fra »§ 2, nr. 5« til »§ 2, nr. 6«. Ændringen

foreslås, da henvisningen i lovforslaget ikke er korrekt.

Til nr. 23

Det foreslås, at henvisningen i det fremsatte lovforslags §

11, stk. 7, ændres fra »§ 2, nr. 8« til: »§ 2, nr. 9«. Ændringen

foreslås, da henvisningen i lovforslaget ikke er korrekt.

Til nr. 24

Det foreslås, at henvisningen i § 11, stk. 8, ændres fra

»§ 63 a, stk. 3-5 og 8« til: »§ 63 a, stk. 3-5 og 8, i lov om

elforsyning«. Derved vil det fremgå udtrykkeligt, at henvis‐

ningen er til § 63 a, stk. 3-5 og 8, i lov om elforsyning.

Til nr. 25

Det foreslås, at der i § 2 indsættes et nyt nummer, der

indeholder en ny paragraf 4 a i biobrændstofloven.

Det følger af forslaget til § 4 a, stk. 1, at klima-, ener‐

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om nationa‐

le CO

-fortrængningskrav, der omfatter udledningerne fra

de fossile brændstoffer benzin, diesel og gas. Det fremgår

endvidere, at ministeren herunder kan fastsætte regler om

anvendelse og størrelse af CO

-fortrængningskrav.

Det foreslåede bemyndigelse i § 4 a, stk. 1, vil bl.a. blive

anvendt til udmøntning af det nationale CO

-fortrængnings‐

krav, der er indgået aftale om med aftale af 4. december

2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk

Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten om grøn om‐

stilling af vejtransporten.

Det følger af denne aftale, at aftalepartierne er enige om

at erstatte det nuværende iblandingskrav med et nationalt

-fortrængningskrav, der omfatter udledningerne fra de

fossile brændstoffer benzin, diesel og gas. Det fremgår end‐

videre af aftalen, at CO

-fortrængningskravet indfases fra

3,4 pct. i 2022-24 stigende til i udgangspunktet 5,2 pct. i

2025, 6 pct. i 2028 og 7 pct. i 2030 og frem. CO

-fortræng‐

ningskravet skønnes at medføre en CO

-reduktion på 0,7

mio. t i 2025 og 1,4 mio. t i 2030.

Med det nationale CO

-fortrængningskrav udvides basen

af omfattede brændstoffer, så de omfattede brændstoffer i

det nationale CO

-fortrængningskrav stemmer overens med

det krav, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets di‐

rektiv om kvaliteten af benzin og dieselolie (brændstofkvali‐

tetsdirektivet). Udvidelsen vil medføre, at brændstoffer til

ikkevejgående køretøjer som f.eks. landbrugs- og entrepre‐

nørmaskiner m.v. omfattes af det nationale CO

-fortræng‐

ningskrav.

Det CO

-fortrængningskrav, der følger af aftale om grøn

omstilling af vejtransporten, og som kan fastsættes med

hjemmel i det foreslåede § 4 a, stk. 1, skønnes at ville

indebære et finansieringsbidrag på ca. 50 mio. kr. årligt i

2022-2024, 350 mio. kr. årligt i 2025-2027, 700 mio. kr. år‐

ligt i 2028 og 2029 og 1.000 mio. kr. fra 2030 til forhøjelser

af fortrængningskravet.

-fortrængningskravet, der følger af denne aftale, vil

blive fastsat i en bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil inden

udstedelse blive forelagt alle de partier, der er en del af

aftalen om grøn omstilling af vejtransporten.

Den foreslåede bemyndigelse kan endvidere blive an‐

vendt til udmøntning af eventuelle fremtidige nationale

-fortrængningskrav, der omfatter drivhusgasudledninger

fra de fossile brændstoffer benzin, diesel og gas. Dette fore‐

slås for at kunne tage højde for udmøntningen af fremtidige

politiske aftaler om nationale CO

-fortrængningskrav. An‐

vendelsen af bemyndigelsen i forslaget til biobrændstoflo‐

vens § 4 a, stk. 1, i form af udstedelse af en bekendtgørelse

skal bygge på en politisk aftale. Derudover vil bekendtgørel‐

ser, hvori der vil blive udmøntet regler med hjemmel i den

foreslåede § 4 a, stk. 1, inden udstedelse blive forelagt de

partier, der er en del af den pågældende politiske aftale.

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

Det følger af det foreslåede stk. 2, 1. pkt., at til opfyldelse

af CO

-fortrængningskrav, der er fastsat i medfør af stk.

1, kan en virksomhed alene medregne biobrændstoffer og

biomassebrændsler til transport, der overholder krav til dis‐

ses bæredygtighed eller drivhusgasreduktionskrav fastsat i

medfør af § 4.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at virksomheder alene

vil kunne medregne biobrændstoffer og biomassebrændsler i

-fortrængningskrav fastsat i medfør af forslaget til stk.

1, hvis de opfylder krav fastsat i medfør af biobrændstoflo‐

vens § 4 til biobrændstoffers bæredygtighed. De kriterier for

bæredygtighed og drivhusreduktionskrav, der skal opfyldes,

vil være de kriterier, der følger af VE II-direktivet.

Det forventes, at parterne bag aftalen om grøn omstilling

af vejtransporten løbende vil træde sammen for at drøfte

udviklingen af markedet for bæredygtige brændstoffer og

i 2023 vil drøfte den konkrete udmøntning af de afsatte

midler til CO

-fortrængningskravet fra 2025 og frem og

eventuelle skærpelser af fortrængningskravet og specifikke

krav til power-to-x og andre avancerede VE-brændstoffer.

Det følger af forslaget til stk. 2, 2. pkt., at forpligtelsen

skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forpligtel‐

sen til opfyldelse af nationale CO

-fortrængningskrav, der

kan fastsættes i medfør af forslaget til stk. 1, skal være

opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.

Forslaget vil sikre virksomhederne fleksibilitet med hen‐

syn til, hvornår i løbet af året de vil opfylde forpligtelsen, så

længe forpligtelsen er opfyldt ved udgangen af kalenderåret.

Det følger af forslaget til stk. 3, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning

af visse typer biobrændstoffer i målopfyldelsen af nationale

-fortrængningskrav, der kan fastsættes i medfør af stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den

foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om be‐

grænsning af anvendelse af visse typer af biobrændstof‐

fer. Bestemmelsen giver således mulighed for at kunne skel‐

ne mellem forskellige biobrændstoffer og biomassebrænd‐

sler produceret af fødevare- og foderafgrøder, idet der tages

hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation vedrøren‐

de ILUC (Indirect Land Use Change). ILUC betegner indi‐

rekte ændringer i arealanvendelsen og kan forekomme, når

arealer, der tidligere var forbeholdt fødevare- eller foderpro‐

duktion, omlægges til produktion af biobrændstoffer, flyden‐

de biobrændsler og biomassebrændsler. Da efterspørgslen

efter fødevarer og foder stadig vil skulle imødekommes, kan

det føre til, at landbrugsarealer udvides ind på arealer med

stort kulstofslager såsom skove, vådområder og tørvebunds‐

arealer, hvilket forårsager yderligere drivhusgasemissioner.

Det følger af aftalen om grøn omstilling af vejtranspor‐

ten, at aftalepartierne er enige om, at det er afgørende, at der

løbende sker en udfasning af førstegenerationsbiobrændstof‐

fer med høje globale udledninger, og at nye og mere avance‐

rede teknologier skal tages i brug, i takt med at de bliver

tilgængelige og konkurrencedygtige. Aftalepartierne er der‐

for enige om, at nationale ILUC-værdier el.lign., der tager

højde for globale effekter ved produktionen af biobrænd‐

stoffer, skal indgå i den nationale regulering af biobrænd‐

stoffer hurtigst muligt og ikke senere end fra tidspunktet,

hvor fortrængningskravet hæves i 2025 under hensyntagen

til EU-regulering og inden for de skitserede økonomiske

rammer og skønnede CO

-effekter i aftalen. Det følger end‐

videre af aftalen, at aftalepartierne er enige om at styrke

bæredygtigheden af de anvendte biobrændstoffer i Danmark

og derfor udelukke bl.a. biobrændstoffer baseret på palme-

og sojaolie fra at kunne indgå i målopfyldelsen af det natio‐

nale CO

-fortrængningskrav fra 2022, eftersom palme- og

sojaolie har de ubetinget højeste ILUC-værdier. Det følger

endvidere af aftalen, at aftalepartierne ønsker at begrænse

anvendelsen af biobrændstoffer baseret på animalsk fedt og

brugt madolie i overensstemmelse med begrænsningen i VE

II-direktivet.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren

bl.a. vil anvende den foreslåede bemyndigelse i stk. 3 til at

sikre opfyldelse af aftale om grøn omstilling af vejtranspor‐

ten ved at fastsætte regler om at udelukke biobrændstoffer

baseret på palme- og sojaolie fra at kunne indgå i målop‐

fyldelsen af det nationale CO

-fortrængningskrav fra 2022,

og det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler

om at begrænse anvendelsen af biobrændstoffer baseret på

animalsk fedt og brugt madolie i forhold til det nationale

-fortrængningskrav, der følger af aftalen.

Det følger af forslaget til stk. 4, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om lavere CO

fortrængningskrav end dem, der er fastsat i medfør af stk. 1,

såfremt særlige hensyn gør sig gældende.

Det følger af forslaget til stk. 4, nr. 1, at et af de særlige

hensyn kan være en krise, hvor der er behov for træk på

beredskabslagrene.

Bestemmelsen vil kunne anvendes, i tilfælde af at der

opstår en krisesituation, hvor der er behov for træk på

beredskabslagrene og der dermed kan være behov for at

nedsætte forpligtelsesprocenten midlertidigt. Det kan ikke

udelukkes, at en krisesituation vil kunne begrænse adgangen

til biobrændstoffer.

Det følger af forslaget til stk. 4, nr. 2, at et af de særlige

hensyn kan være, at avanceret biobrændstof og biogas pro‐

duceret af de råprodukter, der er anført i bilag 1, del A, er

uforholdsmæssig dyrt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at såfremt pri‐

sen på avancerede biobrændstoffer stiger meget eller der

ikke er tilstrækkelige mængder af avancerede biobrændstof‐

fer til rådighed i forhold til udgangspunktet, har ministeren

mulighed for at justere anvendelsesprocenten for avancerede

biobrændstoffer helt ned til 0,0 pct.

Det følger af forslaget til stk. 4, nr. 3, at et af de særlige

hensyn kan være mangel på bæredygtige biobrændstoffer

eller biomassebrændsler til transport.

Det kan ikke helt udelukkes, at der f.eks. i forbindelse

med en hurtig stigning i efterspørgslen efter biobrændstof‐

fer, der opfylder bæredygtighedskriterierne, opstår en mid‐

lertidig mangel på biobrændstoffer på markedet, eller at

brændstoffer bliver uforholdsmæssig dyre som følge af en

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

mangelsituation. I disse situationer kan ministeren vælge at

nedsætte forpligtelsesprocenten i op til et enkelt år. Det vur‐

deres dog, at sandsynligheden for, at denne situation opstår,

er meget lille.

Det følger af forslaget til stk. 4, nr. 4, at et af de særlige

hensyn kan være i tilfælde af brug af andre vedvarende

energiteknologier i transportsektoren end anvendelsen af

biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport.

De fire hensyn, som er opregnet i forslaget til stk. 4, nr.

1-4, er eksempler på hensyn, som kan begrunde udstedelse

af regler om nedsættelse af forpligtelsesprocenten. De nævn‐

te eksempler er ikke udtømmende. Øvrige særlige hensyn

vil også kunne begrunde en nedsættelse af forpligtelsespro‐

centen, såfremt de hviler på lignende overvejelser som de

hensyn, der allerede er eksemplificeret i stk. 4, nr. 1-4. For

at øvrige særlige hensyn kan begrunde en nedsættelse af

forpligtelsesprocenten, skal der dog være tale om ekstraordi‐

nære situationer.

Det følger af forslaget til stk. 5, at klima-, energi- og

forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kun brænd‐

stoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan medreg‐

nes i CO

-fortrængningskrav fastsat i medfør af stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, ener‐

gi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der gør, at

kun brændstoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan

anvendes i en virksomheds reduktionsforpligtelse.

De gældende iblandingskrav og drivhusgasreduktions‐

krav betragtes efter definitionen i VE II-direktivets artikel 2,

nr. 5, som en støtteordning til fremme af vedvarende energi

i transportsektoren. Hensynet til EU�½s statsstøtteregler bør

derfor tages i betragtning, for så vidt angår de brændstoffer,

der omfattes af et leverandørkrav. Det gælder særlig i for‐

hold til at sikre støtteordningers incitamentsvirkning.

Det fremgår af Europa-Kommissionens retningslinjer for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, EU-Ti‐

dende, C 200, 28. juni 2014, side 1, at støtte til biobrænd‐

stoffer (gasformige og flydende), der samtidig er underlagt

en forpligtelse med hensyn til forsyning eller blanding, i

udgangspunktet ikke betragtes som forenelig med det indre

marked, medmindre en medlemsstat kan påvise, at støtten er

begrænset til bæredygtige biobrændstoffer, som er for dyre

til at lancere på markedet med alene en forsynings- eller

blandingsforpligtelse.

Af ovenstående grunde og af hensyn til at kunne sikre

en fair og lige konkurrence for biobrændstoffer, biomasse‐

brændsler, VE-brændstoffer m.v., som medtæller mod en

leverandørforpligtelse, vurderes det at være hensigtsmæssigt

med den foreslåede bemyndigelse i § 4 a, stk. 5.

Det følger af det foreslåede stk. 6, at en virksomhed kan

opfylde sine forpligtelser efter regler fastsat i medfør af stk.

1 ved aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt

eller delvis opfylder virksomhedens forpligtelser efter regler

fastsat i medfør af stk. 1.

Forslaget vil indebære, at der skabes mulighed for fleksi‐

bilitet for virksomhederne, og bestemmelsen vil medvirke

til en omkostningseffektiv opfyldelse af forpligtelsen til af‐

sætning af biobrændstof. Bestemmelsen vil indebære, at der

kan fastsættes regler om, at en virksomhed kan indgå afta‐

le med en anden virksomhed om, at den helt eller delvis

opfylder den første virksomheds forpligtelse til at afsætte

biobrændstoffer. En virksomhed kan også indgå aftale med

flere virksomheder, som hver især vil bidrage til, at den

første virksomheds forpligtelse opfyldes helt eller delvis.

En virksomhed, som indgår en eller flere aftaler, som

samlet opfylder dele af virksomhedens forpligtelse, skal selv

opfylde den resterende del af forpligtelsen.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at virk‐

somhederne årligt skal sende en rapport til klima-, energi-

og forsyningsministeren som dokumentation for virksomhe‐

dens opfyldelse af forpligtelsen til at sælge biobrændstof‐

fer. Såfremt virksomheder har indgået en aftale efter regler

udstedt i medfør af forslaget til stk. 6 om at opfylde forplig‐

telsen til at sælge biobrændstoffer for hinanden, vil omfan‐

get skulle dokumenteres i rapporten.

Det følger af forslaget til stk. 7, at klima-, energi- og for‐

syningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder

omfattet af CO

-fortrængningskrav fastsat i medfør af stk. 1,

som dokumentation for, at virksomheden det foregående ka‐

lenderår har opfyldt forpligtelsen, skal indsende en rapport.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-,

energi- og forsyningsministeren i en bekendtgørelse kan

fastsætte regler om, at der skal indsendes en rapport, der

dokumenterer, at virksomheden har opfyldt de krav, som er

påkrævet. Det forventes, at ministeren vil fastsætte krav om,

at virksomheder skal indsende dokumentation årligt.

Det følger af forslaget til stk. 8, at klima-, energi- og

forsyningsministeren fastsætter regler om rapporteringsfor‐

pligtelsen, jf. stk. 7, herunder regler om rapportens form,

indhold og opgørelsesmetoder, hvorledes oplysningerne skal

verificeres og frist for aflevering af rapporten.

Ved verifikationskrav tænkes især på uafhængig verifika‐

tion af, om kravene til bæredygtighed er overholdt, herunder

om der til vurdering heraf er anvendt de påkrævede opgørel‐

sesmetoder.

Endvidere kan ministeren fastsætte andre krav til rap‐

porteringen, som måtte være nødvendige for at kunne fø‐

re tilsyn med forpligtelsens overholdelse, herunder om bio‐

brændstofferne er bæredygtige og anvendelse af dobbelttæl‐

ling af andengenerationsbiobrændstoffer.

Reglerne om verifikation fastsættes, sådan at rapporten

tillige indeholder den nødvendige dokumentation, såfremt

en virksomhed, som er omfattet af forpligtelsen til salg

af biobrændstoffer, ønsker at indgå aftale med en anden

virksomhed om, at denne opfylder den første virksomheds

forpligtelse.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil endvidere

kunne fastsætte regler om, at såfremt der er indgået aftale

mellem virksomheder som nævnt i forslaget til stk. 6, skal

det fremgå af de rapporter, som de pågældende virksomhe‐

der sender til klima-, energi- og forsyningsministeren efter

regler fastsat i medfør af forslaget til stk. 7.

Der vil med hjemmel i den gældende § 8, stk. 2, i

biobrændstofloven kunne fastsættes regler om påbud eller

bødestraf for overtrædelse af de regler, som kan fastsættes i

medfør af den foreslåede § 4 a.

L 148b - 2020-21 - Bilag 19: Betænkning afgivet den 22/4-21

Til nr. 26

Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 1. Da hele dette lovforslag (B) foreslås

at træde i kraft den 30. juni 2021 uden undtagelser, foreslås

det, at henvisningen til stk. 2 udgår.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. januar 2021 og var til

1. behandling den 26. februar 2021. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren

sendte den 20. oktober 2020 dette udkast til udvalget, jf.

KEF alm. del – bilag 25. Den 27. januar 2021 sendte kli‐

ma-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et

høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 17 bilag på lovfor‐

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 8 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 deputa‐

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 60 spørgsmål

til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva‐

relse, som ministeren har besvaret bortset fra 1, som forven‐

tes besvaret inden 2. behandling.

Anders Kronborg (S) Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Jesper Petersen (S)

Jens Joel (S) Orla Hav (S) Andreas Steenberg (RV) Zenia Stampe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV)

fmd.

Signe Munk (SF)

Torsten Gejl (ALT) Rasmus Nordqvist (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Thomas Danielsen (V)

nfmd.

Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Karsten Lauritzen (V) Tommy Ahlers (V) Carsten Kissmeyer (V)

Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF)

Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)