L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 Bilag 5, L 148 A Bilag 5, L 148 B Bilag 5
Offentligt

Foretræde i Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget vedr. L148

Orientering om markedet for oprindelsesgarantier

4. marts 2021

Peter Bjerregaard

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Markedet for grønne certifikater opfylder to

formål

Hensigten bag VE II-direktivet er at fremme produktionen og anvendelsen af vedvarende

energi. Markedet for oprindelsesgarantier opfylder to beslægtede formål:

1) Dokumentere oprindelsen af en given energimængde

2) Fremme anvendelsen af vedvarende energi

Et grønt certifikat er en oprindelsesgaranti, som garanterer, at strømmen (én MWh) er

produceret fra en vedvarende energikilde. Certifikatet kan sælges til forbrugere, som

herefter kan dokumentere, at deres elforbrug baserer sig på vedvarende

energiproduktion.

Alle certifikater har i udgangspunktet samme juridiske status og indeholder

informationer om typen af VE-anlæg, udstedelsesdato og

–sted,

evt. modtagelse af

statsstøtte, etc., jf. Bekendtgørelse om oprindelsesgaranti for VE-elektricitet.

EU-Kommissionen fremhæver, at et velfungerende marked for oprindelsesgarantier kan

”bistå medlemsstaterne i at udvikle deres vedvarende energikilder på den mest

omkostningseffektive måde” og ”supplere eller erstatte offentlig støtte til vedvarende

energi”. Af samme årsag anbefaler EU-Kommissionen,

at VE-producenter ikke bør have

mulighed for at videresælge oprindelsesgarantier, hvis energiproduktionen samtidig

modtager støtte.

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Markedet for grønne certifikater står overfor fire

aktuelle udfordringer

1) Køb af grønne certifikater fra eksisterende anlæg bidrager i bedste fald indirekte

marginalt til ny VE-produktion og i værste fald fortrænger det ny VE-produktion.

Forskningslitteraturen på området finder ikke belæg for, at køb af grønne

certifikater fremmer ny VE-produktion*

2) Prisen på grønne certifikater er så lav, at den ikke udgør et investeringssignal til ny

VE-produktion

3) Lokationsbestemte vs. markedsbestemte opgørelser skaber forvirring på markedet

og øger risikoen for dobbelttælling

4) Alle VE-anlæg modtager grønne certifikater på samme vilkår, hvilket gør markedet

vanskeligt gennemskueligt for forbrugere

* ”Konsensus i litteraturen er, at grønne

elprodukter,

der er baseret på oprindelsesgarantier ikke giver et incitament til at investere i ny grøn elproduktion,”

fastslår Hamburger, Ákos. (2019): Is guarantee of origin really an effective energy policy tool in Europe? A critical approach. Society and Economy

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Prioriteringen af de to formål afgør vægtningen af

udfordringerne

Formål

Udfordring

1) Køb af grønne certifikater fra eksisterende anlæg bidrager i bedste

fald indirekte marginalt til ny VE-produktion og i værste fald

fortrænger det ny VE-produktion

2) Prisen på grønne certifikater er så lav, at den ikke udgør et

investeringssignal til ny VE-produktion

Fremme VE-

udbygningen

Dokumentere

oprindelsen

3) Lokationsbestemte vs. markedsbestemte opgørelser skaber

forvirring og øger risikoen for dobbelttælling

4) Alle VE-anlæg modtager grønne certifikater på samme vilkår,

hvilket gør markedet vanskeligt gennemskueligt for forbrugere

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Forskellige effekter ved køb af grønne certifikater fra

eksisterende VE-produktion og ny VE-produktion

Almindelig elhandel

Ved almindelig elhandel uden grønne certifikater fordeles den

grønne elproduktion ligeligt mellem alle forbrugere, og

skatteborgere tilskrives for deres VE-bidrag, som hermed ikke

videresælges.

Certifikater fra eksisterende anlæg (uden additionalitet)

Den grønne strøm, der før var ligeligt fordelt mellem alle

elforbrugere, fordeles nu mellem dem, der køber certifikater, og

dem, der regnskabsteknisk modtager strøm via det såkaldte

residuale elmiks.

Grønne certifikater fra ny VE-produktion (med additionalitet)

Købes grønne certifikater fra et nyt anlæg, der opføres på

baggrund af en elindkøbsaftale, vil køberen af de grønne

certifikater modtage grøn strøm uden at øvrige forbrugere

registrerer en større andel af sort strøm i deres elforbrug. Her

tilføres additionel VE-produktion til systemet.

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Grader af additionalitet og investeringssikkerhed

Køb af certifikater via ny elindkøbsaftale

Køb af certifikater via elhandler

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Prisen på grønne certifikater er så lav, at den ikke

udgør et investeringssignal til nye VE-investeringer

Markedsdata indikerer, at prisen for et grønt certifikat i 2020 var ca. 3-6 kr./MWh (0,3-0,6

øre/kWh). Til sammenligning skønner Energistyrelsen, at de årsgennemsnitlige

elspotpriser svinger mellem ca. 350-400 kr./MWh.

Det vægtede gennemsnitlige pristillæg på de teknologineutrale udbud i 2019 var 15,4

kr./MWh., hvilket er en faktor 3-5 højere end den nuværende certifikatpris. Derudover

udgør den meget fluktuerende certifikatpris en udfordring for certifikaterne som

selvstændigt investeringssignal.

Certifikatprisen udgør således ikke et tungtvejende element, når investeringsbeslutninger

skal træffes under aktuelle betingelser. Den lave pris skyldes primært et overudbud af

certifikater fra eksisterende og statsstøttede VE-produktion, heriblandt biomasseanlæg.

Værdien fra oprindelsesgarantierne skal endvidere tilsvarende modregnes i støttesatsen,

jf. EU’s overkompensationsregler.

I dag eksporteres størstedelen af danske oprindelsesgarantier. I 2020 eksporterede

Danmark f.eks. 2,6 mio. certifikater fra biomasseafbrændning, svarende til en værdi på

omtrent 7,8 mio. kr.

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Lokations- vs. markedsbestemte opgørelser

skaber forvirring og øger risiko for dobbelttælling

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Lokations- vs. markedsbestemte opgørelser

skaber forvirring og øger risiko for dobbelttælling

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Nuværende praksis gør klimaeffekter

uigennemskuelige

I 2020 offentliggjorde forbrugerombudsmanden nye

retningslinjer for elhandleres brug af klimamæssige

udsagn ved markedsføring af strøm.

De nye retningslinjer indfører to nye kategorier,

hvor den ene kategori af grønne elprodukter

baserer sig på VE-kilder, og den anden kategori

baserer sig på VE-kilder med additionalitet. Begge

kategorier kan fortsat markedsføres som grøn

strøm. Elprodukter markedsføres som hidtil, men

promoveres nu ved at markere dem med ét blad.

Vælger virksomheder at opgøre CO2-udledningerne

via den lokationsbaserede tilgang samtidig med at

andre virksomheder vælger at opgøre via den

markedsbaserede tilgang, vil den samme VE-el

tælles med mere end én gang.

Ifølge Energinet var der 145 gCO2/kWh i Danmark i

2019 (via den lokationsbaserede tilgang). Ifølge den

markedsbaserede tilgang var der 465 gCO2/kWh i

2019. Det giver et fingerpeg om størrelsesordenen.

Ny mærkningsordning for grøn strøm

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Forskellige implementeringsmodeller

Model 1: Minimal VE-udbygning

(aktuelt lovforslag)

Model 2:

En mellemvej

Model 3: Maksimal

VE-udbygning

Der udstedes ikke længere

oprindelsesgarantier, hvis

energiproduktion samtidig

modtager støtte, jf. EU-

Kommissionens anbefaling

Det er fortsat muligt at

Der indføres en skæringsdato for

Det er fortsat muligt at

videresælge statsstøttede

idriftsat VE-produktion (fx den

videresælge statsstøttede

oprindelsesgarantier. Der

30/06/2020), der betyder, at VE-

oprindelsesgarantier. Der er ikke

skelnes ikke mellem

produktion, som er opsat efter

forskel på eksisterende og ny

eksisterende eller ny VE-

denne dato, fortsat kan modtage

produktion.

støtte og oprindelsesgarantier

Denne model gavner i særlig

grad eksisterende anlæg, fx

biomasseanlæg, på bekostning

af ny og additionel VE-produktion

Denne model gavner samlet set

både VE-producenter, der kan

opstille ny konkurrencedygtig

VE-produktion og fremtidige

VE-støttemodtagere

- grad af additionalitet -

Denne model gavner særligt

VE-producenter, der kan

opstille VE-produktion på

markedsvilkår uden støtte

Lav

Høj

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Anbefaling: Implementeringen af artikel 19 i VE

II-direktivet bør afspejle de politiske klimamål

I dag videresælges oprindelsesgarantier fra statsstøttede VE-produktion, der var

produceret under alle omstændigheder. I det omfang man ønsker en hurtigere VE-

udbygning end det statslige tilskudsordninger kan understøtte, bør nærværende

problemer løses.

Oprindelsesgarantier bidrager selvsagt kun til den grønne omstilling, hvis de driver

egentlige nye VE-investeringer, som ellers ikke havde fundet sted.

VE-direktivet gælder frem til 2030. I den periode forventes de fleste former for VE-energi at

blive støttefri og elforbruget fordoblet. Elforbruget kan stige endnu mere, hvis der kommer

flere datacentre, Power-to-X produktion eller anden form for elektrificering.

I den situation vil det være hensigtsmæssigt at vælge en implementeringsmodel, der øger

VE-udbygningen ved at facilitere et effektiv markedstræk fremfor at forsinke den.

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Ministeren bedes svare på:

•

Samtlige analyser og rapporter på området vurderer, at prisen på grønne certifikater er for lav til at drive nye VE-

investeringer. Deler ministeren denne vurdering?

•

Litteraturen på området finder, at den primære årsag til den lave certifikatpris udspringer af videresalget af

certifikater fra eksisterende statsstøttede VE-produktion. Deler ministeren denne vurdering?

Skal værdien af oprindelsesgarantier indgå i overkompensationsvurderingerne i henhold til EU’s statsstøtteregler?

I bekræftende fald, hvordan kan køb af certifikater fra eksisterende VE-produktion virke fremmende for ny VE-

produktion, hvis værdien fra oprindelsesgarantierne tilsvarende skal modregnes i statsstøtten? I afkræftende fald,

hvordan sikres en overholdelse af statsstøtteretningslinjerne, herunder at støtte ikke må føre til

overkompensation, hvis værdien fra oprindelsesgarantierne ikke modregnes?

Hvordan sikrer ministeren, at EU’s overkompensationsregler håndhæves for eksisterende VE-produktion,

der

modtager faste statslige produktionstilskud, fx til biomassebaseret elproduktion, og samtidig har mulighed for at

videresælge oprindelsesgarantier fra VE-produktionen? Kan ministeren i forlængelse heraf bekræfte, at

udstedelsen af oprindelsesgarantier ikke er knyttet til støttebetingelserne for biomassebaseret elproduktion?

Vurderer ministeren, at det understøtter den grønne omstilling i Danmark og Europa, når størstedelen af danske

grønne certifikater eksporteres?

Kan ministeren bekræfte, at der en større VE-additionalitet ved køb af grønne certifikater via indgåelse af

elindkøbsaftale end ved køb af oprindelsesgarantier?

Er ministeren enig i, at formålet med VE II-direktivet er at dokumentere oprindelsen af en given energimængde

samt tilskynde anvendelsen af vedvarende energi, og i de tilfælde, hvor der er et modsætningsforhold mellem de

to formål, bør fordelen falde ud til det tilskyndende element?

•

L 148a - 2020-21 - Bilag 5: Materiale fra Better Energy i forbindelse med foretræde den 4/3-21

Litteraturliste

Danish Energy Agency (2019): Analysis of the Potential for Corporate Power Purchasing Agreements for

Renewable Energy Production in Denmark

EU Commission (2019): Competitiveness of the renewable energy sector, Part 2 - Competitiveness of corporate

sourcing of renewable energy

Hamburger, Ákos. (2019): Is guarantee of origin really an effective energy policy tool in Europe? A critical

approach. Society and Economy

Hamburger, Ákos & Harangozo, G. (2018): Factors Affecting the Evolution of Renewable Electricity Generating

Capacities: A Panel Data Analysis of European Countries. International Journal of Energy Economics and Policy

International Renewable Energy Agency (2018): Corporate Sourcing of Renewables: Market and Industry Trends

Centre for European Policy Studies (2018): Should all producers of renewable energy automatically receive

GOs?

European Commission (2016): Impact Assessment

–

Accompanying the Document Proposal for a Directive of

the European Parliament and of the Council on the Promotion of the Use of Energy from Renewable Sources

European Commission (2008): Impact Assessment

–

Document Accompanying the Package of Implementation

Measures for the EU’s Objectives on Climate Change and Renewable Energy for 2020