Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 Spørgsmål 28, L 148 A Spørgsmål 28, L 148 B Spørgsmål 28
Offentligt
Forslag til ændringer i L 148
L 148 indeholder både ændringer til VE-støtteloven og til Elforsyningsloven o.a.
Ændringerne i VE-støtte (lovforslagets § 1) er på flere punkter ufuldstændige i forhold til de
rettigheder og rammer, der opstilles i VE-direktivet, og de afspejler ikke den væsentlige forskel, der
er mellem definitionen af Borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber. Her er det væsentlige ved
et VE-fællesskab, at det som udgangspunkt antages etableret med en nærhed mellem medlemmerne
i dette fællesskab og en nærhed til dets VE-baserede produktionsanlæg. Nærhedsprincippet er med i
definitionen (§ 1.7); men er ikke med i den øvrige lovtekst, specifikt fordi § 1.9 med ny § 21a
undtager elproducerende VE-fællesskaber fra de regler, som ministeren kan fastlægge. En anden
forskel er, at VE-fællesskaber kan omfatte mellemstore virksomheder, det kan
borgerenergifællesskaber ikke. Forslagets formulering
af § 21 a med afgrænsningen ”som
ikke er
elektricitet” er i modstrid med formålet med VE-fællesskaber ifl. VE-direktivet. VE-fællesskaber
svarer ikke til og er dermed ikke dækket af bestemmelserne om Borgerenergifællesskaber i
Elforsyningsloven. Derfor må elproducerende VE-fællesskaber ikke udelukkes i VE-lovens § 21a.
Der mangler en definition af VE-egenforbrugere i ændringslovforslaget til VE-loven. Vi foreslår
følgende ordlyd:
VE-egenforbruger: en slutkunde eller en gruppe af slutkunder, der handler i
fællesskab, og som forbruger eller lagrer energi, der er produceret på egen lokalitet, eller som
sælger denne, såfremt dette ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige aktivitet.
(VE-egenforbrugere er nævnt i bemærkningerne; men det bør også med i lovteksten med en
bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler for dem).
Ændringsforslagene til VE-loven mangler at præcisere flere afgørende rettigheder og funktioner
knyttet til VE-fællesskaber, som er fastlagt i VE-direktivet. Det drejer sig om adgang til udnyttelse
af VE-anlæg ejet af tredjepart, men kontrolleret af fællesskabet, adgang til at benytte VE-anlæg
beliggende i nærheden og om nødvendigt etablere direkte linjer til disse anlæg. Ministeren skal også
kunne fastsætte regler for VE-egenproducenter. Derfor foreslår vi, at lovforslagets § 1.9, med VE-
lovens § 21 a får følgende ordlyd:
Regler for VE-fællesskaber og bemyndigelse til fastsættelse af regler til fremme af udbygning med
vedvarende energi
§ 21 a.
Et VE-fællesskab kan producere el på egne VE-baserede anlæg samt dele, lagre og sælge
denne producerede energi til forsyningsnettet eller på basis af peer-to-peer aftaler. Ved køb og salg
af energi kan VE-fællesskabet optræde på vegne af de parter, der indgå i fællesskabet.
Stk.2.
Et VE-fællesskab kan udnytte produktionen fra et VE-anlæg, der er beliggende i nærheden af
VE-fællesskabets forbrugssteder. Det kan også udnytte produktionen fra VE-anlæg ejet af en
tredjepart, såfremt VE-fællesskabet kontrollerer denne produktion.
Stk. 3.
Et VE-fællesskab kan med tilladelse fra evt. grundejere, der vil blive berørt, etablere direkte
forsyningslinjer fra de VE-anlæg, som de ejer eller kontrollerer, såfremt der ikke kan tilbydes
kapacitet på det eksisterende elnet.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om VE-fællesskaber
og VE-egenproducenter, som ejer eller kontrollerer anlæg, der producerer vedvarende energi.
 L 148 - 2020-21 - Spørgsmål 28: Spm. om ministeren vil kommentere og udarbejde de ændringsforslag, som beskrives i vedlagte bilag, til klima-, energi- og forsyningsministeren
Reglerne kan omfatte uddybende bestemmelser om ret til at producere, forbruge, lagre og sælge
vedvarende energi, nærhed mellem VE-fællesskabets forbrug og dets VE-baserede produktion samt
om de krav til nærhed, der skal være gældende for etablering af VE-fællesskaber.
Stk. 5.
De nærmere regler for VE-fællesskaber og VE-egenproducenter skal understøtte deres
etablering og sikre, at der ikke eksisterer administrative eller økonomiske hindringer for dem.
(Det kunne overvejes, om stk. 1, 2 og 3 også bør med i elforsyningsloven for elproducerende VE-
fællesskaber).
I tillæg hertil skal ministeren i overensstemmelse med kravet i VE-direktivet (Art.22.3) udarbejde en samlet
vurdering af barrierer og potentialer for VE-fællesskaber i forhold til reduktion af CO2-udledning fra fossile
og biobaserede brændsler og VE-fællesskabernes belastning af de kollektive forsyningsnet. Endvidere skal
ministeren sikre, at der ikke er uberettigede eller ikke-proportionale restriktioner eller omkostninger ved
forbrug af egenproduceret VE-baseret elektricitet, som angivet i VE-direktivet art.21.
Ændringsforslagene til Elforsyningsloven (§ 7) er udmærkede; men ikke tilstrækkelige. Forslagets §
7.3, 7.4 og 7.15 sidestiller Borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber i relation til denne lovs
dækningsområde, nemlig elforsyningen, dels i § 7.5 indføjes en bestemmelse om et eller flere
kontaktpunkter, der kan støtte ansøgere, der ønsker at etablere VE-anlæg, som herved må antages
både at omfatte elproducerende anlæg og andre anlæg, der kan godkendes som VE-producerende.
Der mangler en definition af VE-fællesskaber af forslaget til elforsyningsloven. Vi foreslår samme
definition som i forslaget til VE-loven:
«Juridisk person, der er baseret på åben og frivillig deltagelse, er uafhængig og faktisk kontrolleres
af kapitalejere eller deltagere, der er beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi,
der ejes og udvikles af denne juridiske person, hvis kapitalejere eller deltagere er fysiske personer,
SMV�½er eller lokale myndigheder, herunder kommuner, og hvis hovedformål er at give sine
kapitalejere eller deltagere eller de lokalområder, hvor den opererer, miljømæssige, økonomiske
eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste.«
Dette indføjes som nyt pkt. i lovforslagets § 7.