Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 , L 148 A , L 148 B
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. marts 2021
J nr.
2020-3173
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. marts 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål 22 til L 148, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Tommy Ahlers (V).
Spørgsmål 22
Vil ministeren redegøre for, hvordan fortrængningskravet vil påvirke produktionen
og forbruget af dansk henholdsvis 1. og 2. generations biodiesel frem mod 2025?
Svar
Det kommende CO
2
-fortrængningskrav træder i kraft i 2022 og skal løbende indfa-
ses op til 7 pct. i 2030, hvilket vil understøtte efterspørgslen efter VE-brændstoffer.
På kort sigt vurderes det, at efterspørgslen vil dækkes med biobrændstoffer, men
at øvrige VE-brændstoffer, fx baseret på Power-to-X, vil finde anvendelse i takt
med at markedet for disse udvikles, hvor udbuddet og konkurrencedygtigheden sti-
ger.
Hertil kan det bemærkes, at Energistyrelsen er bekendt med, at der findes to fuld-
skala anlæg i Danmark i drift, der producerer biobrændstoffer til transportsektoren:
Emmelev A/S og DAKA Denmark A/S. Disse producerer tilsammen ca. 150 mio. li-
ter biobrændstof årligt, som udgøres primært af hhv. 1. og 2. generations biodiesel.
Med
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020
vurderes der i
2022 anvendt ca. 300 mio. liter biobrændstof. Det bemærkes, at biobrændstoffer
handles på et globalt marked, og at der både importeres og eksporteres biobrænd-
stoffer på det danske marked. Derfor vil en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer
ikke nødvendigvis dækkes ved en dansk produktion heraf, ligesom en øget dansk
produktion ikke nødvendigvis vil afsættes på det danske marked.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1