Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21, Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 148 Bilag 4, L 148 A Bilag 4, L 148 B Bilag 4
Offentligt
2345340_0001.png
Dato
Side
3. marts 2021
1 af 2
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
CO
2
-bonus fra brug af husdyrgødning til biogas
Brev til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget forud for 2 behandling af L148 om Forslag til lov om
ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og
forskellige andre love
Den 27. januar blev L148 fremsat, som bl.a. har til formål at gennemføre dele af det reviderede
direktiv for vedvarende energi (VE II-direktivet), herunder bæredygtighedskriterier og kriterier for
drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende
biobrændsler.
Af lovforslaget fremgår det, at der ved produktion af biogas med husdyrgødning som substrat
tildeles en bonus på 45 g CO2e/MJ husdyrgødning (-54 kg CO
2
e/t frisk husdyrgødning) i
forbindelse med certificeringen af biogassens drivhusgasemissionsbesparelse ift. det fossile
alternativ. En bonus der tildeles for forbedret landbrugs- og gødningsforvaltning, og som derfor
medregnes som negative emissioner, som er sparet gennem håndteringen af uforarbejdet
husdyrgødning. I Landbrug & Fødevarer finder vi, at denne CO
2
-bonus bør tilfalde landmanden,
eftersom drivhusgasemissionsbesparelsen følger af landmandens forbedrede landbrugs- og
gødningsforvaltning.
På baggrund af dialog med Energistyrelsen kan vi dog konstatere, at CO
2
-bonussen i stedet tildeles
biogasanlægget, eftersom den finder anvendelse i den samlede bæredygtighedscertificering af den
producerede biogas, og derved kan anvendes til at dokumentere, at biogassen lever op til VE II-
direktivets drivhusgasemissionsbesparelseskrav. Certificeringen anvendes i den sammenhæng til
at dokumentere, at biogassen kan anerkendes som vedvarende energi, og er dermed en
forudsætning for, at den kan medregnes som vedvarende energi, når den anvendes til
transportformål, og om produktionen er berettiget til at modtage offentlig støtte.
Tilbageføres drivhusgasbesparelsen ikke direkte til landmanden, der leverer husdyrgødningen,
afholder det ikke kun landmanden fra at benytte reduktionen i sit eget bedriftsregnskab, men
problematiserer samtidig landmandens mulighed for økonomisk kompensering fra den øgede
værdi, som biogas baseret på husdyrgødning kan opnå på certifikatmarkedet.
En yderligere problemstilling er, at leverandørkontrakterne med biogasanlæggene i mange tilfælde
strækker sig over en længere årrække, og derfor ikke umiddelbart kan tilpasses de nye vilkår, som
følger af gennemførelsen af L148. Det betyder, at biogasanlæggene får en økonomisk gevinst i
form af øgede drivhusgasbesparelser, som de ikke har gjort noget for at få hjem, mens landmanden
ikke får nogen bonus.
Dette er en sag, der fylder meget i landbrugserhvervet, og Landbrug & Fødevarer vil derfor anmode
om foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget inden 2 udvalgsbehandling af L148.
L 148 - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-21 fra Landbrug & Fødevarer
2345340_0002.png
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Thor Gunnar Kofoed
Viceformand