Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 148:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og forskellige andre love. (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder, herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber samt bæredygtighedskriterier og kriterier for drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 27.01.2021).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Velkommen til hr. Bjørn Brandenborg.

Tak for det. Vi skal have meget vedvarende energi, både grøn strøm, grøn varme, grøn gas osv., og det er en udvikling, vi allerede er godt i gang med, og som vi fortsat skal understøtte og fremme. Det er formålet med det her lovforslag. Konkret indeholder lovforslaget en række elementer, som bidrager til at nå vores eget klimamål på 70 pct. samt EU's klimamål i 2030.

For det første muliggør lovforslaget gennemførelse af EU-direktivet for vedvarende energi om øget anvendelse af vedvarende energikilder. Det er der behov for.

For det andet muliggør lovforslaget gennemførelse af vores brede politiske aftale om at indføre bæredygtighedskrav til træbiomasse i vores energiforbrug. Vi er enige om, at der er meget stor forskel på træbiomasse, og derfor skal vi sikre os, at den træbiomasse, vi bruger til energi i Danmark, er så bæredygtig som muligt. Det er det første skridt. Der er allerede igangsat et arbejde, der skal se på en eventuel udfasning af træbiomassen.

For det tredje kan vi med lovforslaget indføre krav til bæredygtighed af bl.a. landbrugsbiomasse som halm, der bruges i energisektoren. Det skal være med til at sikre, at også den biomasse, der kommer fra landbruget, er forsvarligt dyrket.

For det fjerde gør lovforslaget det muligt at fastsætte krav til integration af vedvarende energi i transportsektoren, herunder implementering af det CO2-fortrængningskrav, som skal indfases frem mod 2030, som et flertal i Folketinget har aftalt med aftalen om grøn omstilling af vejtransport. Den grønne omstilling af vores transportsektor er vigtig, og vi skal have mere vedvarende energi ind i vores transportsektor. Det bliver muligt med det her lovforslag.

For det femte sikrer vi, at det er muligt for borgere, virksomheder og lokale myndigheder at deltage i vedvarende energifællesskaber på den samme måde, som vi i december vedtog reglerne for borgerenergifællesskaber.

For det sjette udvider vi mulighederne for at etablere oprindelsesgarantisystemer for gas, varme og køling for vedvarende energikilder på samme måde, som det eksisterende oprindelsesgarantisystem fungerer for elektricitet fra vedvarende energikilder. I dag er vi tæt på at lave støttefri vedvarende energi, men vi er der ikke endnu. Oprindelsesgarantier eller såkaldte grønne certifikater er med til at mindske behovet for støtte til vedvarende energi, og det er også hensigten med det system, vi foreslår for gas, varme og køling. Med lovforslaget får flere producenter af vedvarende energi mulighed for at anmode om oprindelsesgarantier og dermed dokumentere deres grønne produktion.

Til sidst vil lovforslaget give ministeren mulighed for at gøre tilladelsesprocessen for etablering af vedvarende energianlæg lettere ved bl.a. at fastsætte tidsfrister for myndighedernes sagsbehandling samt en række mindre ændringer til implementering af VE-direktivet. Den grønne omstilling, vi står i, kræver, at vi stiller høje krav til bæredygtigheden af de energikilder, vi bruger, at vi reducerer energikildernes drivhusgasudledninger og stiller krav til, at vi fortsat fremmer udbygningen af vores vedvarende energikilder.

Med det her lovforslag trykker vi på en lang række knapper, som bidrager til netop dette, og derfor bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for talen. Nu står vi jo her og skal diskutere to lovforslag, og jeg tænker sådan umiddelbart, om vi kan justere lidt på de her lovforslag, så vi i højere grad kan hjælpe regeringen med at tælle til 20 og komme frem til, at det er realistisk at nå 20 mio. t i CO2-reduktioner i 2030. Når jeg så kigger i det her lovforslag og ser på, hvordan man summerer de klimamæssige og miljømæssige konsekvenser op, fylder det ikke ret meget, og det er lidt svært at sige, at det her lovforslag virkelig rykker. Jeg synes, at det bærer lidt for meget præg af, at her er noget EU-implementering, som vi så skal gennemføre i Danmark, og så ændrer man lidt på noget lovtekst, og så har man lige pludselig et lovforslag på 300 sider, uden at det rykker det helt vilde. Så jeg vil høre ordføreren, om ordføreren ikke vil være med til en proces i udvalget for at se, om vi kan skrue op for den ambition om at få mere vedvarende energi, som ordføreren havde med i sin tale.

Ordføreren.

Det er rigtigt nok, at det her er et lovforslag, som indeholder meget, og at det er et teknisk lovforslag, men glæden ved at arbejde med et område som klima er, at der også er meget af den slags. Vi vil jo til enhver tid diskutere, hvordan vi kommer tættere på det mål, som vi sammen har sat os. Derfor synes jeg, at vi skal blive ved med løbende at have en diskussion. Det synes jeg sådan set at vi – på en god måde – har om langt de fleste af de forslag, som vi fremsætter. Og det kan vi jo også have om det her.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg synes, det er rigtig slemt, når lovforslag er så lange og man ikke entydigt kan se, at det medfører noget godt. Jeg vil gerne have, at det bliver mere konkret. Hvordan får vi f.eks. flere solceller op i boligforeningerne? Og der ligger et høringssvar, hvor de klart siger, at det ikke er det her lovforslag, der sikrer det. Så jeg vil meget gerne sammen med ordføreren kigge nøje efter, om der er noget, vi kan justere lidt, for at gøre det nemmere og bedre for alle at være med i den bæredygtige omstilling. Kan ordføreren se, at det kan være et ædelt sigte at prøve at sikre det i udvalgsbehandlingen?

Ordføreren.

Jeg ser til enhver tid, at jeg selv og hr. Søren Egge Rasmussen kan sætte os sammen og kigge på, hvordan vi sammen kan sørge for, at vi skubber endnu mere på i den grønne omstilling. Det ser jeg ikke noget til hinder for at vi kan.

Der er ønske om endnu en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Vi er fra konservativ side interesserede i, at de tiltag, vi laver globalt, har en effekt på klimaet. En af de ting, jeg tror der er bred enighed om i Folketinget, er, at Danmarks brug af biomasse er for stort til reelt at være bæredygtigt, i hvert fald på den lange bane. Og der er to elementer i det nærværende lovforslag, som jeg synes at vi også skal diskutere i udvalget i det videre arbejde. Det ene er, at biomasse fortsat har en mulighed for at blive importeret uden om de her godkendelsessystemer. Der er nogle grænser, i forhold til hvornår man kan importere. En importør kan undgå en certificering, hvis vedkommende importerer mindre end 20.000 t biomasse om året, og det er jo en forholdsvis høj grænse. Har ordføreren en kommentar til det? Det andet element er, at biomasse også kan omfattes af oprindelsesgarantier, og er det at lade importeret biomasse være omfattet af oprindelsesgarantier hensigtsmæssigt i den her sammenhæng?

Ordføreren.

En videreførelse af det eksisterende system er hensigtsmæssigt af hensyn til brancherne og til aktørerne og sænker samtidig det statslige støttebehov til udbygning af vedvarende energi. I forhold til de yderligere kommentarer, der er fra spørgeren, ved jeg, at det også er noget, som ministeren har noteret sig.

Hr. Egil Hulgaard.

Så vil jeg glæde mig til at stille ministeren præcis det samme spørgsmål. Tak skal du have.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og hvis ordføreren vil være venlig at gøre talerstolen klar til den næste ordfører, er det fint.

Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er hr. Carsten Kissmeyer.

Tak for ordet. Danmark er en del af Europa og en del af EU, og det er vi rigtig glade for i Venstre. Det betyder, at vi har sagt ja til et forpligtende europæisk samarbejde, og det samarbejde hædrer vi naturligvis. På den baggrund støtter Venstre selvsagt implementeringen af VE-direktivet i dansk lovgivning, ikke kun fordi vi skal, men fordi vi grundlæggende mener, at direktivet fører til en række forbedringer af de nuværende regler. Samtidig overholder Venstre de aftaler, vi indgår, og derfor skal den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse, som vi vedtog i oktober 2020, og som det her lovforslag til dels udspringer af, naturligvis også gøres til virkelighed. Det korte af det lange er nemlig, at det er magtpåliggende, at også Danmark yder sit for at imødegå klimaforandringerne. Vi kan ikke være andet bekendt. Derfor indgik vi da også i sin tid aftalen om bæredygtighedskrav, og nu skal den så føres ud i livet.

Men der er en del af lovforslaget, vi ikke kan støtte, og det handler om grøn omstilling af vejtransporten. Det skyldes jo ikke, at vi er uenige i formålet. Vi synes også, at vi skal få vejtransporten omstillet, men når det er sagt, må vi sige, at vi ikke kan støtte den del af lovforslaget, og det skyldes udelukkende, at den måde, det bliver finansieret på, er uretfærdig. Det er jo sådan, at der er 2 millioner danskere, som ejer en bil, og den bil skal ikke nødvendigvis skiftes ud med en elbil her og nu. De kommer til at bære en relativt stor del af regningen.

Derfor beder vi om, at lovforslaget deles op i to. Vi kan ikke være med til at beskatte bilejerne så hårdt, som en del af aftalegrundlaget for det her lovforslag lægger op til, og det var et aftalegrundlag, som Venstre af gode grunde ikke var med i. Det håber vi så på at vi både kan få ført til referat og taget til efterretning. Så vi beder om, at L 148 bliver delt op i to dele, sådan at den del, der omhandler aftalen om grøn omstilling af vejtransporten, bliver udskilt og behandlet separat.

Hvad angår den øvrige del af lovforslaget, er vi rigtig positivt indstillet. Vi har noteret os, at en række af de organisationer, som har afgivet høringssvar, har en række bekymringer – bekymringer, som Venstre deler, og som vi mener at vi skal tage alvorligt. Tag eksempelvis Dansk Skovforening i deres vurdering og kritik af definitionen af rester af skovbrug. Foreningen har ret. Der er bl.a. et 20-centimeterskrav, og hvis vi skal plante bøgeskov i fremtiden i Danmark, varer det jo ca. 100-150 år, inden bøgeskoven er færdig. Den person, der ejer en bøgeskov, har en økonomisk fordel i at sælge træet, når man udtynder skoven, og derfor spiller det en afgørende rolle for den fremtidige skovdrift og økonomien i den, at vi finder ud af, hvordan det her skal være.

Så hvad angår de der byrder for dansk erhvervsliv i den nuværende situation, tror jeg, at vi skal være opmærksomme på dem. Når vi skal forhandle og have udmøntet tingene, er det vigtigt for Venstre, at vi er opmærksomme på de her ting. Hvorom alting er, har vi heldigvis fået identificeret de fleste knaster og bekymringer i de forudgående forhandlinger, samtidig med at vi har sikret os, at forslaget ikke får negative konsekvenser, f.eks. for de brancheorganisationer, der har givet deres nervøsitet til kende.

Vi håber på, at vi får eventuelle nye bekymringer drøftet i udvalgsbehandlingen. Så tillad mig lige at opsummere: Som udgangspunkt støtter Venstre den del af forslaget, der ikke udspringer af aftalen om en grøn omstilling af vejtransporten, men vi støtter med få undtagelser resten. Det skyldes, at Venstre er et grønt parti, der sætter klimaet højt, at Venstre er et europæisk parti, der sætter internationalt samarbejde højt, og endelig, at Venstre er et pålideligt parti, der sætter overholdelsen af de aftaler, vi indgår, højt. Med en opdeling og en række små ændringer skulle det således være muligt for Venstre at støtte lovforslaget her uden at gå på kompromis med de værdier, som vi sætter højt. Mange tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Signe Munk, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordførertalen. Da vi for godt og vel et år siden, tror jeg, havde en forespørgselsdebat om et fortrængningskrav til transporten, var det tydeligt for mig, at Venstre entydigt bakkede op om et fortrængningskrav i forhold til VE-brændstoffer, og derfor skal jeg bare høre: Når Venstre ikke kan bakke den del af lovforslaget op, er det så et udtryk for, at man har skiftet holdning, eller hvad skal vi tolke det som? Vil Venstre stadig væk have et CO2-fortrængningskrav til brændstoffer eller ej?

Ordføreren.

Det vil vi bestemt, og som jeg tydeligt sagde i ordførertalen, er det kun finansieringen, der gør, at vi ikke var med i den aftale. Vi ønsker, at råderummet også skal være med til at bære noget og ikke kun bilisterne.

Fru Signe Munk.

Tak for den tydelige tilkendegivelse. Det var bare vigtigt at få opklaret præcist.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vil ordføreren være venlig at gøre klar til den næste ordfører, så der lige er sprittet af og fuldstændig klar?

Den næste ordfører står klar, og det er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Morten Messerschmidt. Velkommen.

Tak. Et vigtigt element ved det her lovforslag er, at man lægger op til at fortsætte det nuværende system for oprindelsesgarantier til vedvarende energi, altså det, vi bredt kalder for grønne certifikater. Det er som udgangspunkt godt, for med oprindelsesgarantierne får VE-producenterne mulighed for at få en indtjening, der gør, at de bliver mindre afhængige af tilskud fra staten. Vi får altså mere grøn energi for de tilskudsmidler, som der er til rådighed. Det bør alle ligesom kunne se en fordel i. Det gør jo også, at vi kan skubbe på for, at vedvarende energi på sigt kan klare sig helt uden støtte, og det er noget, vi i Dansk Folkeparti i hvert fald er meget optaget af. Derfor kan vi støtte en fortsættelse af systemet og altså dermed støtte lovforslaget.

Men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er problemer. Vi oplever i stigende grad, at virksomheder markedsfører sig som grønne, og det kan være svært for forbrugerne at gennemskue, hvornår den ene virksomhed er mere grøn end den anden. Der er åbenbart en stor lyst til at købe sig til klimagoodwill – hvis jeg må bruge det udtryk, formand – gennem mange forskellige systemer, på trods af at vi har et af de grønneste energiforbrug i verden.

Kort sagt er der altså brug for, at vi hjælper forbrugerne lidt mere på vej. Man skal kunne gennemskue systemet for oprindelsesgarantier og alle de andre grønne systemer, der er på markedet for klimaaflad, som jeg vil kalde det. Og jeg hæfter mig ved, at ministeren altså her lægger op til at igangsætte initiativer, der kan styrke forbrugeroplysningen i forhold til oprindelsesgarantier. Men vi i Dansk Folkeparti ser også et behov for, at vi sådan mere generelt gør noget for forbrugeroplysningen på det grønne område, så vi undgår en stigende tendens til, at man smykker sig med lånte fjer, altså det, man – igen med et engelsk udtryk – kalder for greenwashing.

Med lovforslaget implementerer vi også den politiske aftale om bæredygtighedskrav til træbiomasse, som vi lavede i oktober sidste år, og som Dansk Folkeparti er en del af, ikke fordi vi fik det fuldstændig, som vi gerne ville – sådan er det jo sjældent, hvis man ikke har 90 mandater – men fordi det trods alt er godt, at vi nu får noget klarhed om, hvilke krav vi stiller til den biomasse, der anvendes på varmeværkerne og hjemme i den enkelte danskers pillefyr.

Vi mener stadig væk, at vi med aftalen strammer skruen unødigt meget. Vi skal huske på, at Danmark med aftalen kommer til at stille væsentlig strengere krav til den biomasse, som vi anvender, end resten af landene i EU, og det stiller jo altså danske indkøbere af biomasse dårligere på det internationale marked, og det kan uvægerligt sætte sig om ikke meget, så dog alligevel en anelse i varmekundernes priser. Alligevel er vi med i aftalen ud fra det gode princip, at dansk energipolitik simpelt hen er for vigtig til at overlade i hænderne på socialisterne, også selv om vælgerne har valgt at sammensætte et Folketing, hvor der altså er massivt rødt flertal.

Derfor bider vi i Dansk folkeparti os fast i bordkanten og trækker i en god, snusfornuftig borgerlig retning. Nogle gange lykkes det at tage et ordentlig hiv, eller rettere trække tingene meget i en rigtig retning – jeg fremstår normalt meget, meget konsistent, når det kommer til marihuanabekæmpelse; det er simpelt hen for skørt – andre gange er det lidt mindre, men alt andet lige er det her en bedre aftale, end den ellers ville have været. Derfor kan vi overordnet støtte den her aftale. Dog vil jeg bare erklære mig enig med Venstre i, at det ville være rart, hvis regeringen ville foretage den opdeling af lovforslaget, som hr. Carsten Kissmeyer var inde på, sådan at de dele af loven, der refererer til aftalen om transportsektoren, bliver skilt ud, så vi, der ikke er en del af den aftale, selvfølgelig ikke tvinges til at stemme for. Det er sådan set også ud fra de givne forudsætninger det eneste malurt, jeg umiddelbart kan finde i bægeret.

Tak for det, formand.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Det er et meget kort spørgsmål: Er Danmarks brug af biomasse bæredygtigt?

Ordføreren.

Ja, det mener jeg bestemt. Danmark er jo også på det område et absolut foregangsland. Så ja, jeg er meget glad for den biomasseanvendelse, vi har i kraft-varme-værkerne og også privat.

Hr. Egil Hulgaard.

Men biomasse lukker jo lige så meget CO2 ud som afbrænding af alt muligt andet, så er det ikke også et problem?

Ordføreren.

Nej. Altså, det, der jo adskiller biomasse fra f.eks. olie, er, og nu taler jeg sådan helt frit fra erindringen, at dinosaurerne uddøde for sådan 60 mio. år siden cirka, mener jeg, og der har jo selvfølgelig været noget CO2, de har optaget i deres organisme, som så har ligget nede i jorden, hvorimod det træ, vi afbrænder, typisk ikke stammer lige så langt tilbage fra. Så det, der er udfordringen ved kul og olie, er, at man frigør noget CO2, som organisk er blevet optaget og gemt for mange millioner år siden, hvorimod sådan en flot egestamme måske er 100-200 år gammel – maks. Derfor synes jeg, det er okay at bruge biomasse. CO2'en ryger ind ved fotosyntesen under træets opvækst, og så ryger det ud igen, når man frigør det, men regnskabet bliver nul.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk.

Lovforslaget her implementerer en række politiske aftaler, som er et fremskridt i forhold til vedvarende energi og den grønne omstilling. Bl.a. indføres bæredygtighedskrav til biomasse – et forslag, SF har kæmpet for kom på bordet, og som vi nu har en bred aftale om her på Christiansborg. Det er fuldstændig afgørende, at de her bæredygtighedskrav til biomasse nu er på vej ind i dansk lov.

Derudover implementerer lovforslaget også et andet vigtigt forslag for SF, nemlig et fortrængningskrav i forhold til vedvarende brændstoffer til transportsektoren. Et CO2-fortrængningskrav er en grundlæggende ændring af den måde, vi regulerer vores brændstoffer på i Danmark, og derfor er det også et godt fremskridt i forhold til at sikre en reel grøn omstilling også af de flydende brændstoffer, vi putter i tanken på de biler, der endnu ikke er kommet på el.

Samtidig implementeres et større EU-direktiv, hvor der både sker en implementering af VE-fællesskaber, som skal fremme borgernes engagement i den grønne omstilling, og en videreførelse og fastsættelse af reglerne for oprindelsesgarantier. For SF at se lægger lovforslaget op til en god regelfastsættelse omkring oprindelsesgarantier. Det, der er vigtigt, er netop, at man kan se af certifikatet, om det indgår i støttet VE-produktion eller i ustøttet VE-produktion, og i det hele taget, at oprindelsescertifikater kan være med til at fremme opstilling af VE-produktion her i Danmark.

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har en udfordring med grøn markedsføring, og hr. Morten Messerschmidt var også inde på den problematik, at det ikke altid er nemt for forbrugerne at gennemskue præcis, hvornår noget er reelt grønt, og hvornår det er lidt kommunikationsafdelingsgrønt. Det er en generel problematik, vi skal tage fat på her i Folketinget.

For SF at se er det godt, at der i lovforslaget også bliver taget initiativ til mere forbrugeroplysning omkring VE-certifikater, men grundlæggende har vi brug for at få styrket lovgivningen omkring grøn markedsføring – ikke kun for oprindelsesgarantier og VE-certifikater, men generelt.

Samlet set bakker SF op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, og derfor går vi videre i ordførerrækken. Mens SF's ordfører gør talerstolen klar, kan jeg byde velkommen til Radikale Venstres ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen.

Tak for det. Radikale Venstre kan også støtte lovforslaget. Det er jo direktivimplementerende i forhold til VE II-direktivet. Forslaget sikrer samtidig bærdygtighedskrav for biomasse, herunder på halm, og vi får knæsat et fortrængningskrav til biobrændstof i transportsektoren som princip. Det er vi rigtig glade for. Lovforslaget vil ydermere sørge for, at grønne certifikater bliver udbredt også til andre steder, end hvor vi i dag har dem. Det er gavnligt.

Der er med andre ord en stribe udmærkede og fine forbedringer i lovforslaget. Vi glæder os til at stemme for det. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Derfor er det godt, der bliver sprittet af og gjort klar til den næste ordfører.

Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo sidemæssigt et omfattende lovforslag, og på sådan en dag, hvor Klimarådet lige er kommet med en bedømmelse af regeringens hidtidige indsats på klimaområdet, synes jeg, der er god grund til ligesom at overveje, om der ikke er nogle ting i det her lovforslag, vi kunne justere på og dermed hjælpe regeringen til at komme tættere på reduktionen på 20 mio. t i 2030. Regeringen er kommet til 7,2 mio. t, der er langt igen, og vi vil da meget gerne i Enhedslisten være med til at hjælpe regeringen frem til at lave en god plan i september, sådan at vi sammen kan løse klimaproblemerne.

Jeg synes overordnet set, at det er vigtigt, at vi i Danmark har en folkelig opbakning til den vedvarende energi, og hvis man så ser på, hvad der sker, er jeg noget bekymret. På solcelleområdet ser vi de der kæmpe markanlæg, og jeg kan da godt forstå, at en godsejer i et generationsskifte synes, at det er smart at tage halvdelen af jorden og etablere solceller, som så kan stå der de næste 30-40 år. Jeg kan sådan set godt forstå det, men det skaber bare så meget modstand derude. Så på solcelleområdet synes jeg ikke vi har de rigtige løsninger, og vi udnytter ikke de flade tage i Danmark i tilstrækkeligt omfang.

Det er godt, at der her i lovforslaget bliver præciseret, hvor lange de der kommunale processer skal være. Det kan skabe klarhed for de aktører, der gerne vil sætte vedvarende energi op. Men samtidig må man også erkende, at det jo er temmelig store anlæg, og at det dermed ikke altid er uden problemer og uden dialog. Jeg synes, at der er rejst noget kritik af de her oprindelsesgarantier, og i hvilket omfang man skal have mulighed for at opnå dobbelt støtte, og jeg noterer mig, at der i høringssvarene er forskellige holdninger til det. Jeg tror også, at vi i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget får nogle deputationer, som vil forklare, hvad de mener.

Når jeg kigger på side 45 i lovforslaget, synes jeg, at de klima- og miljømæssige gevinster af det her lovforslag er ret små, og det synes jeg da er skuffende. Kunne vi ikke skrue op for nogle af de ordninger, der er? Det er jo sådan set okay, hvis man laver frivillig overimplementering af EU-krav, så jeg synes, at vi skal kigge på, om der ikke er noget her, vi kan gøre bedre i lovforslaget.

Når jeg så kigger på de dele, der har med at fremme VE-fællesskaber at gøre, og kigger på f.eks. BL's høringssvar, kan jeg se, at de jo ret kritisk konstaterer, at hverken det, vi vedtog for nylig omkring borgerenergifællesskaber, eller VE-fællesskaber ser ud til at være noget, der medfører, at der kommer flere solceller op i boligforeningerne, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg ser gerne, at vi kommer frem til, at vi i Danmark har nogle vilkår, som gør det attraktivt at udnytte de flade tage, og jeg er rigtig sikker på, at der er mange boligforeninger, som gerne vil være med i den bæredygtige omstilling, og som gerne vil bruge de flade tage, der er. Der siger høringssvaret her meget klart, at det ikke kommer til at ske som et VE-energifællesskab, som jo ellers kunne være en god løsning, hvor man bruger de flade tage i en boligforening og så har et fællesskab med nogle omkringliggende bebyggelser, så man udnytter den vedvarende energi fra de flade tage. Det generer ikke nogen, i modsætning til at der er nogle, der synes, at det generer dem, hvis man har store markanlæg ude på landet. Så jeg synes, at det er et emne, hvor vi mangler at finde bedre løsninger.

Jeg noterer mig også, at der er nogle aktører, som er i den proces at få flere kystnære møller op, og som synes, at de løber ind i for mange barrierer. Jeg er sådan set lydhør over for, hvis det er sådan, at vi kan finde bedre regler for de projekter. Så en proces i udvalget, hvor vi får overvejet, om en overimplementering ad frivillig vej kunne være en løsning, synes jeg kunne være rigtig godt.

Med i det her lovforslag er der noget definition vedrørende den bæredygtige biomasse, og vi er altså stadig væk der i Enhedslisten, hvor vi synes, vi har en energisektor i Danmark, som importerer alt for meget biomasse. Og det er jo fint, at vi får sorteret noget af det værste fra, men vi er slet ikke ved løsningen, og vi ser frem til den rapport, som skal afdække, hvordan vi får reduceret anvendelsen af biomasse i vores varmeforsyning.

Samlet set er Enhedslisten for det her lovforslag, men vi vil da sådan set gerne gøre det bedre, og gerne i samarbejde med regeringen. Så hvis der ligesom er noget her, hvor man kunne sige, at her vil vi gerne overimplementere frivilligt, så er vi sådan set helt åbne over for, at vi går ned ad det spor for at fremme mere vedvarende energi og fremme, at der er flere aktører, f.eks. boligforeninger, som kan være med i den bæredygtige omstilling.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Egil Hulgaard. Velkommen.

Tak, fru formand. Nærværende lovforslag er en samling af mindst tre forskellige energielementer: dels bæredygtig biomasse, og det er som en opfølgning på klimaaftalen fra 2020 og er en opfølgning på aftale om bæredygtighedskrav til biomasse fra oktober 2020, dels om drivhusgasfortrængningskrav i den politiske aftale af 4. december vedrørende vejtransport, der er indgået uden om Det Konservative Folkeparti, dels et element om oprindelsesgarantisystemet.

Der er bred enighed om, at udnyttelsen af biomasse i stigende grad skal være bæredygtig. Det er entydigt godt, at kravene til bæredygtig biomasse skærpes. Spørgsmålet er, om den udformning, som forslaget har, er god nok. Vi har fra Konservatives side stillet spørgsmål om bæredygtigheden af biomasse. De skærpede krav stilles under hensyntagen til forsyningssikkerheden. Danmark er i alt for høj grad afhængig af importeret biomasse til opfyldelse af vores varmebehov, og f.eks. har Concito anført, at begrænsninger i affaldsforbrændingskapaciteten via reduktioner i affaldsimporten, sådan som det er aftalt i affaldsaftalen fra juni 2020, vil føre til øget afbrænding af importeret biomasse.

At vi her skærper kravene til biomasse, så de flugter med EU og fremadrettet kan skærpes yderligere på baggrund af en politisk aftale, er godt, men det er ikke godt, hvis vi på den korte bane øger vores afhængighed af importeret biomasse, fordi vi for hurtigt reducerer muligheden for at skabe varme fra importeret affald. Det er lige så skadeligt, hvis ikke mere skadeligt, at erstatte ubæredygtig importeret biomasse med importeret affald, som ellers risikerer at ende på en losseplads i Italien. Vi har derfor stillet spørgsmål i sagsbehandlingen vedrørende visdommen i, at en importør kan importere 20.000 t træpiller uden om de skærpede krav, og om det er fremmende at tilbyde oprindelsesgarantier baseret på importerede træpiller. Vi bør til gengæld have fokus på, at den restbiomasse, vi har i Danmark, udnyttes optimalt og ikke lægges større bureaukratiske hindringer i vejen end nødvendigt, som også Venstre anførte.

Vi er også enige med Venstre i, at den politiske aftale vedrørende omstilling af vejtransporten bør behandles særskilt. Det er ikke rimeligt, at vi skal stemme nej til det samlede forslag, som det ligger, fordi vi ikke vil godkende den finansieringsaftale, regeringen har indgået med venstrefløjen på transportområdet. Vi er fra Konservatives side naturligvis positive over for øgede krav til CO2-fortrængning i drivmidler inden for transportområdet, men altså ikke nødvendigvis over for finansieringsmodellen. Så vi vil gerne, som Venstre også har foreslået, bede om, at forslaget bliver delt op i to.

Lovforslaget lægger op til udvidede muligheder for at udstede oprindelsesgarantier, herunder brug af overskudsvarme, og det varmer alt sammen. Lovforslaget lægger også op til fortsat at følge den praksis, vi hidtil har haft, om at tillade udstedelses- og oprindelsesgarantier for både støttede og ustøttede VE-projekter. Det støtter vi fra Konservatives side. Vi har brug for den stabilitet, det nuværende system tilbyder, ligesom vi har brug for at fastholde den nuværende incitamentsstruktur. På sigt, men altså ikke lige nu, bør vi diskutere hensigtsmæssigheden i at forfølge den praksis, og med tiden kan systemet altså udvikles og nuanceres, f.eks. i form af timebaserede oprindelsesgarantier.

Det er igen ikke fremmeligt at udstede VE-oprindelsesgarantier på baggrund af importeret biomasse. Vi mener simpelt hen ikke, at den import er bæredygtig på den lange bane, og det tror jeg også at Folketinget er nogenlunde enige om.

Det vil være synd at sige, at ordet oprindelsesgarantier er folkeeje. Det blev ikke årets ord i 2020, og det bliver det sgu nok heller ikke – undskyld – i 2021. Der er behov for at styrke kommunikationen omkring begrebet for at sikre den folkelige opbakning, for at sikre efterspørgslen og værdien af certifikaterne og for derigennem at gøre det, som vi gerne ser oprindelsesgarantierne gøre, nemlig skaffe flere investeringer i grøn strøm. Med de ord ser Konservative Folkeparti frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til den konservative ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen, der står klar ved en frisk og afsprittet talerstol. Velkommen.

Tak for det. Lovforslaget omhandler ændring af lov om fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning og andre VE-love. Lovforslaget har til formål bl.a. at gennemføre størstedelen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv fra 2018 om fremme af anvendelse af vedvarende energikilder.

Lovforslaget vedrører brugen af træbiomasse til el og varme og bestemmelser vedrørende tilladelsesprocessen for VE-anlæg, udvidelse af systemet med oprindelsesgarantier for energi fra vedvarende energikilder og integration af vedvarende energi i transportsektoren. Desuden gives klima-, energi-, og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere krav til integration af den vedvarende energi i transportsektoren, herunder drivhusgasfortrængningskrav og krav om anvendelse af bio- og VE-brændstoffer.

Lovforslaget vil udvide den gældende bemyndigelse til ministeren til at fastsætte krav om overholdelse af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner som betingelse for at modtage støtte til anvendelse af bl.a. biogas og fast biomasse, så ministeren også kan fastsætte tilsvarende krav, for så vidt angår ikkestøttet anvendelse af biomassebrændsler og flydende biobrændsler til energiformål.

Lovforslaget vil endvidere give ministeren bemyndigelse i forhold til VE-fællesskaber, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler, der vil lette tilladelsesprocessen til etablering af vedvarende energianlæg, og regler vedrørende oprindelsesgarantier for VE-elektricitet fra vedvarende energikilder samt ændringer i lov om CO2-kvoter.

Lovforslaget er således meget omfattende. Det giver ministeren en række bemyndigelser, og de økonomiske konsekvenser er ukendte, da det afhænger af de konkrete udmøntninger af bemyndigelserne. Høringssvarene er ligeledes omfattende. Her kan ud af meget bl.a. nævnes, at Dansk Energi skriver, at tidsfrister og retssikkerhed for VE-opstillere er uklare i lovforslaget i forhold til virkeligheden i dag. Det er vigtigt, at VE-opstillere af specielt mindre energianlæg fremover skal opleve en mindre kompleksitet og øget gennemsigtighed i tilladelsesprocessen. Sagsbehandlingstiderne for de tilladelser, som er omfattet af VE-ordningen efter beskrivelsen i høringsversionen, bør kunne holdes langt under fristen på de 2 år, som er omtalt i lovforslaget. De 2 år må være maksimum for at sikre en smidig og retfærdig sagsbehandling for nye ansøgninger om VE-anlæg.

Jeg noterer mig, at bl.a. Better Energy finder det problematisk, at det ikke er helt klarlagt endnu, hvorvidt markedet for oprindelsesgarantier har en reel effekt på CO2-udledningerne. L 148 omhandler også en revision af biobrændselsloven. Der er rigtig mange detaljer og teknikaliteter i denne revision.

Ovenstående taget i betragtning er Nye Borgerlige i udgangspunktet nysgerrige, men skeptiske i forhold til L 148, og Nye Borgerlige ser frem til udvalgsbehandlingen og vil tage stilling til lovforslaget i den forbindelse. Og så kan vi også støtte det forslag, der er blevet fremsat af flere ordførere om at dele lovforslaget op i to. Tak for ordet.

Tak til Nye Borgerliges ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Og kan jeg bede ordføreren om at gøre talerstolen klar til den næste taler, som er ministeren, for jeg kan ikke se, at der er en ordfører fra Liberal Alliance til stede.

Vi er dermed klar til at byde velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Indledningsvis vil jeg gerne takke for ordførernes bemærkninger til lovforslaget. Lovforslaget har til formål at fremme anvendelsen af vedvarende energi. Det er en udvikling, som vi allerede er godt i gang med. Danmark får i dag dækket cirka halvdelen af sit elforbrug med grøn strøm fra vind, biomasse og sol, og fremskrivningerne viser, at Danmarks elforbrug allerede i 2027 vil være mere end 100 pct. dækket med vedvarende energi.

Med klimaaftalen for energi og industri den 22. juni 2020 bekræftede Danmark igen sin rolle som en frontløber inden for vedvarende energi-løsninger, der bidrager til at skabe en klimaneutral fremtid. Med energiaftalen begynder vi en ny epoke i udviklingen af vedvarende energi i Danmark og Europa, der sikrer en fortsat ambitiøs udbygning med grøn energi, herunder planer om verdens første energiøer samt en markant satsning på fremtidens grønne teknologier. Med en bred politisk aftale den 4. februar i år er rammerne for energiøen i Nordsøen nu på plads. Dermed er hjørnestenen i den grønne omstilling lagt og danmarkshistoriens største anlægsprojekt et afgørende skridt videre.

Lovforslaget, som er til behandling i dag, skal implementere EU-direktivet om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder. Det vil understøtte Danmarks videre rejse mod den grønne omstilling af bl.a. energisektoren, EU's forpligtelser under Parisaftalen og EU's 2030-mål for klima og vedvarende energi.

Med lovforslaget tager vi et vigtigt skridt i forhold til bæredygtighed af biomasse. Jeg er glad for, at vi nu kan gennemføre den aftale, som vi indgik i efteråret, om at stille lovkrav til bæredygtighed af biomasse, træbiomasse, til energi. Det skal medvirke til, at den biomasse, der bruges, er så bæredygtig som muligt. På sigt mener jeg at vi skal bruge langt mindre biomasse til energi, end tilfældet er i dag. Men i mange tilfælde er vi endnu ikke der, hvor vi har andre fuldt ud dækkende alternativer til kul, som jo skal udfases så hurtigt som muligt.

Derudover vil vi også med lovforslaget indføre krav til bæredygtighed af landbrugsbiomasse til energi. F.eks. stilles der krav om, at den halm, vi bruger på værkerne, er dyrket klimamæssigt forsvarligt.

På transportområdet foreslås der en række bemyndigelser, der skal sikre en rettidig og smidig implementering af direktivets transportartikler. Disse bemyndigelser gør det også muligt ved bekendtgørelse at implementere politiske aftaler om den fremtidige regulering på området. Det indebærer bl.a., at CO2-fortrængningskravet for VE-brændstoffer, som blev aftalt før jul, kan blive implementeret ved bekendtgørelse senere i år efter inddragelse af aftalekredsen.

Jeg noterer mig i øvrigt ønsket om en opdeling af lovforslaget på transportområdet. Det vil jeg som udgangspunkt ikke modsætte mig, hvis det er det, der skal til for en konstruktiv behandling af lovforslaget.

Derudover indeholder lovforslaget også andre centrale elementer. For det første gennemføres direktivets bestemmelser om VE-fællesskaber, som betyder, at det bliver muligt for borgere, virksomheder og kommuner at deltage i fællesskaber, som bl.a. kan producere og dele vedvarende energi. For det andet udbredes mulighederne for at få udstedt oprindelsesgarantier til ud over el også at omfatte gas, varme og køling fra vedvarende energikilder. Dermed får forbrugerne mulighed for at efterspørge mere grøn energi, og producenterne får mulighed for at opnå en ekstra indtægt fra salg af oprindelsesgarantier. Det kan nedbringe støttebehovet i kommende udbud. For det tredje indføres nye regler, som vil lette tilladelsesprocessen i forbindelse med etablering af vedvarende energi-anlæg

Samlet set vil lovforslaget derfor understøtte Danmarks ambitiøse grønne omstilling og dermed Danmarks stærke internationale brand som foregangsland inden for energi og klima.

Jeg vil afslutningsvis gerne takke for interessen for lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af forslaget. Tak.

Tak til ministeren. Der er et par ønsker om korte bemærkninger til ministeren, og den første er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Sådan et stort lovforslag her på den dag, hvor Klimarådet er kommet og har sagt, at regeringen skal gøre noget mere for at nå klimalovens mål om reduktionerne på 70 pct. frem mod 2030, giver mig jo anledning til at tænke, om ikke vi kan hjælpe regeringen med at gøre det her lovforslag endnu bedre. Når jeg så ser, hvad der er af høringssvar, bl.a. om det, der vedrører de her VE-fællesskaber, og læser høringssvaret fra BL, som konkluderer, at det altså ikke er den her lov og de nye regler for VE-fællesskaber, som gør, at man kommer til at sætte noget op, som er etableret i fællesskab med en nabobebyggelse – at de vil fortsætte med at lave små solcelleanlæg – så synes jeg, det er rigtig ærgerligt.

Når ministeren siger, at Danmark er frontløber for fremme af vedvarende energi, så synes jeg altså, at vi mangler at blive frontløber på at udnytte de flade tage i Danmark. Kan ministeren ikke se, at vi skal have nogle bedre ordninger, som kan sikre, at boligforeningerne kan være med til at sætte solceller op i højere grad?

Ministeren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke er helt sikker på, at jeg forstår koblingen til det med Klimarådets rapport og så de flade tage. Jeg mener nu nok, at de fleste, herunder også Klimarådet, anerkender, at Danmark er ganske langt med udbygningen af vedvarende energi, og at vi er et foregangsland på det område, og at vi bliver hundrede procent grønne i elsektoren i 2027, er da et kæmpe fremskridt.

Når det så er sagt, må vi jo se i udvalgsbehandlingen, om der er ting, der kan gøres i retning af det, som hr. Søren Egge Rasmussen foreslår, i forhold til de fællesskaber, som der nu forbedres muligheder for.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Når jeg læser det høringssvar, stiller jeg mig selv det spørgsmål, om loven lever op til VE-direktivet om VE-fællesskaber på den måde, man formulerer det i Danmark, og det synes jeg faktisk kunne være rart at få afdækket. Og også at få afdækket, hvordan det så er, vi får gjort det lidt bedre, for at vi kommer i mål med, at de flade tage i Danmark bliver udnyttet. Vi er jo der, hvor vi har så mange flade tage, at det sådan set ville være fornuftigt i langt højere grad at bruge dem, frem for at det er vores landbrugsarealer, som i øjeblikket bliver udnyttet til at få nogle ret store anlæg. Vi kunne sådan set bruge vores flade tage, og det er der, jeg mener vi mangler en løsning, og det er det, jeg gerne vil forfølge – og gerne sammen med ministeren.

Ministeren.

Det vil jeg meget gerne være med til at forfølge, og specielt hvis der er bekymring for, om vi overhovedet lever op til VE-direktivet. Det mener vi selvfølgelig vi gør, og det mener vores jurister også vi gør, men det vil vi selvfølgelig gerne se på.

Den næste korte bemærkning er til hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, og tak for ordene, minister. Du fik også sagt i din indledning, at Danmark bruger for meget biomasse, og at forbruget skal væsentligt ned, og det tager jeg rigtig positivt imod. Det, jeg er interesseret i, er, om den her aftale i tilstrækkelig grad regulerer og skærper kravene til biomasse. Det stillede jeg den forrige ordfører et par spørgsmål omkring. Men det, der også spiller ind, er vores diskussion omkring affaldsaftalen, hvor vi kan se af nogle af de præsentationer, vi har fået, at en begrænsning af import af affald fører til øget brug af biomasse. Synes ministeren, at det er hensigtsmæssigt?

Ministeren.

Altså, jeg tror, jeg bliver nødt til som ham, der sidder for bordenden ved forhandlingerne og ligesom skal prøve at samle alle partierne i den aftale, lige at starte med at sige det lidt kedelige. Og det lidt kedelige er selvfølgelig, at nu skal vi til at implementere en aftale, vi lige har lavet, og nu skal den så laves til lovgivning. Og ordførerens parti er jo heldigvis med i aftalen. Så derfor står jeg selvfølgelig ikke her på talerstolen og løber fra den, allerede første gang vi skal diskutere, at den skal implementeres. Så som udgangspunkt er jeg meget tilfreds med den aftale, vi har lavet.

Når det så er sagt, tror jeg egentlig, vi er helt enige om, hvor vi skal hen. Det her er et stort skridt i den rigtige retning – altså, nu får vi lavet lovkrav, der sikrer, at vi har strammere krav end resten af Europa på det her område, og f.eks. at man, hvis man bruger træ fra skove, skal sikre, at det kulstoflager, der er i den skov, er konstant, og at man helst skal bruge affaldstræ, f.eks. affald fra tømmerproduktion og den slags ting. Så det er et stort skridt i den rigtige retning. Men når det er sagt, er vi jo alle sammen, eller i hvert fald mange af os, optaget af, at vi skal have udfaset biomasse helt. Og det er det, der er formålet. Og der er klart nogle kompleksiteter, også i forhold til hvad behovet bliver, når vi skal nedbringe kapaciteten af vores afbrænding af affald. Det, der bare er at sige, er, at det at afbrænde affald, specielt på grund af den høje fraktion, der er af plastic, jo er endnu værre end i forhold til biomasse.

Hr. Egil Hulgaard.

Tak for det. Og så kan jeg se af nogle af de svar, vi får, at man henviser til oprindelseslande, når det gælder certifikater for bæredygtighed, og så er vi ligesom dér.

Jeg er interesseret i fremtiden, og en af fremtidens teknologier er carbon capture. Er ministeren enig i, at hvis oprindelsesgarantierne ikke dækker carbon capture i dag, så bør det gøre det i fremtiden – så bør det implementeres i det her lovforslag?

Ministeren.

Det tror jeg ikke jeg er klar til at svare på nu, for det skal også ses i sammenhæng med den CCS-strategi, som vi jo skal udarbejde, og som vi skal tale med partierne om inden for ganske kort tid, her i næste måned. Men det er klart, at vi bliver nødt til at se tingene i sammenhæng, også i forhold til det spørgsmål, som ordføreren havde lige før omkring biomasse. Det begynder jo at blive rigtig interessant, når man kan koble biomasse med carbon capture, for så er det negative emissioner. Altså, så begynder det at blive rigtig interessant, og det er selvfølgelig også noget af det, vi skal have med.

Den næste korte bemærkning er til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre. Værsgo.

I Venstre har vi det synspunkt, at den grønne omstilling ikke behøver at være alt for dyr. Vi har det synspunkt, at det ikke skal være dyrere at være dansker. Er ministeren enig i, at i de initiativer, vi f.eks. laver på solcelleområdet, spiller omkostningerne også en rolle i forhold til den grønne omstilling?

Ministeren.

Det er jeg bestemt enig i, og jeg er faktisk ret glad for den udvikling, vi ser i de her år, hvor vi jo bevæger os hen imod, at en stadig større del af vores vedvarende energiproduktion kan blive støttefri. Det er selvfølgelig kun noget, der er sket, fordi vi i mange år har støttet den, så man har kunnet udvikle markedet, udvikle teknologien osv. Der er vi jo heldigvis på vej hen. Så handler det selvfølgelig om at støtte de andre steder, hvor man måske endnu ikke er der, hvor det kan lade sig gøre på markedsvilkår, f.eks. CCS-teknologi.

Hr. Carsten Kissmeyer.

Det glæder mig. Og når jeg stiller spørgsmålet, er det jo bl.a., på baggrund af at vi ser den der udvikling i solcellerne. Når man bruger store parker, som er støttefri, og ikke bruger tagene, er det nok et spørgsmål om omkostninger. Derfor vil jeg spørge ministeren, om ministeren kunne være initiativtager til en vis regulering af, hvordan solcelleparker i landskabet bliver implementeret. Det foregår i dag alene på kommunalt initiativ og godkendelse.

Ministeren.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi kommer til at se på solcelleområdet her i løbet af foråret. Det er jo ikke kun det spørgsmål, som bliver rejst her. Det er også det spørgsmål, som hr. Søren Egge Rasmussen rejste. Vi bliver nødt til at sikre, at der er sammenhæng i tingene. Det her skal selvfølgelig også ses i sammenhæng med den elektrificeringsstrategi, vi skal lave: Hvor skal vi have produceret ellen? Hvor bliver den produceret bedst muligt? Så ja, det er bestemt noget, vi gerne vil være med til at se på.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.