Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 147
Offentligt
2359117_0001.png
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2020 - 8253
Doknr.
399240
Dato
22-03-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 5. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 til L 147 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 7:
”Bedre Psykiatri
- Landsforeningen for Pårørende foreslår i deres høringssvar,
at Danske Patienter på lige fod med Danske Handicaporganisationer,
Børnerådet og Børns Vilkår bør beklæde Psykolognævnet ved nævnsmøder
eller skriftlig votering, således at et medlem beskikkes efter indstilling fra
Danske Patienter. Er ministeren lydhør overfor dette og indstillet på at
imødekomme forslaget?”
Svar:
Det fremgår af lovforslaget, at formålet er at udvide antallet af medlemmer af
Psykolognævnet for at give nævnet den nødvendige mødekapacitet og derved
give bedre muligheder for nævnet til at planlægge og afvikle det nødvendige
antal nævnsmøder i forhold til det aktuelle sagsindtag og antal verserende
sager. Forslaget vil dermed også være med til at understøtte de administrative
midlertidige tiltag, der er igangsat for at styrke tilsynet med autoriserede
psykologer.
Der foreslås ikke ændringer af antallet af medlemmer (7) der beklæder
Psykolognævnet ved møder og skriftlig votering, og der foreslås heller ikke
ændringer af nævnets sammensætning ift., hvilke myndigheder og
organisationer der indstiller medlemmer til nævnet.
Endvidere fremgår det af lovforslaget, at det under hensyntagen til
undersøgelsen af en sundhedsfaglig autorisation af psykologer er vurderet, at
det ikke vil være hensigtsmæssigt i den mellemliggende periode at foretage
større indholdsmæssige materielle ændringer af psykologlovgivningen.
En ændring af Psykolognævnets sammensætning vil efter min opfattelse være
en større indholdsmæssig ændring af psykologlovgivningen, da det også
nødvendigvis vil medføre behov for nærmere overvejelser om de faglige og
andre kompetencer, der er i dag er repræsenteret i nævnet.
Nævnets sammensætning er senest blevet ændret med det lovforslag, der blev
vedtaget i 2017. Med lovforslaget blev det foreslået, at nævnet fremover skulle
bestå af 5 medlemmer, og at formanden skulle være dommer. Det må antages,
at det bagvedliggende hensyn ift. formanden var et ønske om at styrke
retssikkerheden ved Psykolognævnet behandling af tilsynssager. For så vidt
1
 L 147 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om ministeren er lydhør overfor, at Danske Patienter på lige fod med Danske Handicaporganisationer, Børnerådet og Børns Vilkår bør beklæde Psykolognævnet ved nævnsmøder eller skriftlig votering, således at et medlem beskikkes efter indstilling fra Danske Patienter, og om ministeren er indstillet på at imødekomme forslaget, til social- og ældreministeren
2359117_0002.png
angår de 4 medlemmer, der indstilles af KL og Danske Regioner i forening (1
medlem), Danske Handicaporganisationer (1 medlem) og Dansk Psykolog
Forening (2 medlemmer, der er psykologer) fremgår det af bemærkningerne til
lovforslaget, at en sådan sammensætning både sikrer den psykologfaglige
ekspertise og en nuanceret hensyntagen til såvel psykologfaglige synspunkter
som perspektiver fra klient- og opdragsgiversiden ved nævnets bedømmelse.
Under Folketingets behandling blev der fremsat et ændringsforslag, sådan at
Psykolognævnet blev udvidet fra de foreslåede 5 til 7 medlemmer. De to ekstra
medlemmer indstilles af Børnerådet og Børns Vilkår i forening (1 medlem) og
Dansk Psykolog Forening (1 medlem, der er psykolog). Det fremgår af
bemærkningerne til ændringsforslaget, at formålet med forslaget var at sikre, at
Psykolognævnet har de fornødne kompetencer til at behandle tilsynssager, der
vedrører børnesagkyndige erklæringer, og andre sager, der vedrører børn. For
så vidt angår det ekstra psykologmedlem, fremgår det tillige af
ændringsforslaget, at dette medlem skal have børnesagkyndig erfaring.
En ændring af Psykolognævnets sammensætning til, at også Danske Patienter
skal kunne indstille 1 medlem, vil som nævnt efter min opfattelse være en
større indholdsmæssig ændring. Og det vil kræve nærmere overvejelser om
den nuværende balance blandt medlemmerne i nævnet
–
navnlig ift. klient- og
opdragsgiversiden, hvor begge interesser allerede er repræsenteret i nævnet i
dag. Hertil kommer, at en sådan ændring af nævnets sammensætning
formentlig kun vil være virksom i en kortere periode henset til undersøgelsen af
en sundhedsfaglig autorisation af psykologer, som vi nok alle forventer vil
munde ud i en ny og helt grundlæggende ændret autorisations- og
tilsynsordning for psykologer. På den baggrund mener jeg ikke, at
Psykolognævnets sammensætning bør ændres.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2