Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 147 Bilag 1
Offentligt
2325251_0001.png
Enhed
Socialjura og
International
Sagsbehandler
Brian Gresell
Nørgaard
Sagsnr.
2019 - 8253
Doknr.
351490
Dato
27-01-2021
Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om ændring af
lov om psykologer m.v. (Udvidelse af antallet af medlemmer i
Psykolognævnet)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i perioden 30. oktober 2020 til 30.
november 2020 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri - Landsforeningen for Pårørende,
Børnerådet, Børns Vilkår, Danske Handicaporganisationer, Dansk Psykolog Forening,
Danske Patienter, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening,
Domsstolsstyrelsen, Familieretshuset, Forbrugerrådet, Færøernes Sundheds- og
Indenrigsministerium, KL, Institut for Menneskerettigheder, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade,
Psykolognævnet, Red Barnet, Retslægerådet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rådet
for Socialt Udsatte, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed og Ældresagen.
2. Modtagne høringssvar
Social- og Ældreministeriet (tidligere Social- og Indenrigsministeriet) har modtaget
høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Bedre Psykiatri - Landsforeningen for Pårørende, Børnerådet, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Dansk Psykolog Forening,
Familieretshuset, Forbrugerrådet Tænk, Færøernes Sundhedsministerium, Institut for
Menneskerettigheder, KL, LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og
selvskade, Psykolognævnet og Ældresagen.
Følgende myndigheder og organisationer m.v. har ingen bemærkninger til
lovforslaget:
Advokatrådet, Familieretshuset, Institut for Menneskerettigheder, LMS -
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Psykolognævnet og Ældresagen.
3. Bemærkninger til lovforslaget
Bedre Psykiatri - Landsforeningen for Pårørende foreslår, at Danske Patienter på lige
fod med Danske Handicaporganisationer, Børnerådet og Børns Vilkår bør beklæde
Psykolognævnet ved nævnsmøder eller skriftlig votering, således at et medlem
beskikkes efter indstilling fra Danske Patienter.
Børnerådet støtter forslaget om større kapacitet i Psykolognævnet, herunder også
forslaget om, at enten formand eller næstformand fortsat skal være til stede for, at
L 147 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
2325251_0002.png
nævnet er beslutningsdygtigt. Børnerådet oplyser, at det er positivt, at antallet af
psykologer, der skal have en baggrund som børnesagkyndig, øges fra 1 til 2. Det
foreslås i den forbindelse, at det præciseres yderligere, hvilke kvalifikationskrav der er
til disse. Børnerådet oplyser, at det er helt afgørende, at vederlaget afspejler den meget
store arbejdsindsats, som medlemmerne yder. Der er tale om meget omfattende
sagsakter og længerevarende møder. Det bør som minimum afspejles i vederlaget, så
medlemmerne holdes udgiftsfri i forhold til deres øvrige professionelle forpligtelser.
Danske Handicaporganisationer er enige i behovet for at udvide antallet af
medlemmer for at løfte Psykolognævnets kapacitet til at behandle sager og støtter
derfor lovforslaget.
Danske Patienter foreslår, at organisationen fremadrettet får mulighed for at indstille
medlemmer til Psykolognævnet. Det foreslås, at antallet af medlemmer indstillet af
organisationen følger antallet af medlemmer indstillet af henholdsvis KL og Danske
Regioner, Danske Handicaporganisationer samt Børnerådet og Børns Vilkår.
Dansk Psykolog Forening ser meget positivt på, at man overvejer at sikre, at
Psykolognævnet får bedre muligheder for at udføre det vigtige arbejde i nævnet.
Foreningen vurderer, at en udvidelse af antallet af nævnsmedlemmer ikke vil være en
hverken tilstrækkelig eller hensigtsmæssige løsning på udfordringerne. Foreningen
oplyser, at det kan være udfordrende at rekruttere og fastholde kvalificerede
kandidater til nævnsarbejdet, fordi honoreringen er endog overordentlig langt fra at
stemme overens med arbejdsmængden. Foreningen foreslår derfor, at honoraret enten
hæves ganske betydeligt, så det afspejler det faktiske tidsforbrug, eller at der evt.
honoreres særskilt for forberedelse til nævnsmøderne.
Forbrugerrådet Tænk støtter udvidelsen af Psykolognævnet.
Færøernes Sundhedsministerium har oplyst, at der er tale om et område, som ikke er
overgået til færøske myndigheder som særanliggende efter hjemmestyrelovgivningen,
og at det således er korrekt, at loven kan sættes i kraft for Færøerne ved kongelig
anordning.
KL støtter lovforslaget.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger:
Ministeriet noterer sig, at to høringsparter foreslår, at antallet af organisationer m.v.,
der indstiller medlemmer og stedfortrædere til Psykolognævnet, forøges i forbindelse
med udvidelsen af antallet af medlemmer til også at omfatte Danske Patienter.
Ministeriet noterer sig også, at to høringsparter foreslår, at honoraret for
medlemmernes arbejde i nævnet øges til i højere grad at afspejle den arbejdsindsats og
det tilhørende tidsforbrug, som medlemmerne udfører og bruger på både
forberedelsen af sagerne og selve nævnsmøderne.
Endvidere noterer ministeriet sig, at en høringspart foreslår, at det med lovforslaget
præciseres, hvilke kvalifikationskrav der stilles til de børnesagkyndige psykologer, der
er medlemmer af nævnet.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Psykolognævnet siden 2017 har
oplevet en stigning i antallet af henvendelser vedr. autoriserede psykologer, som har
bevirket et stigende antal verserende tilsynssager hos nævnet.
2
L 147 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren
Samtidig med stigningen i antallet af sager hos Psykolognævnet har der i de seneste år
været særligt fokus på tilsynet på psykologområdet. I den forbindelse har social- og
ældreministeren (tidligere social- og indenrigsministeren) sammen med
sundhedsministeren (tidligere sundheds- og ældreministeren) besluttet at igangsætte
en undersøgelse af, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre en sundhedsfaglig
autorisationsordning for psykologer.
Der er dog iværksat en række administrative midlertidige tiltag for at styrke tilsynet
med autoriserede psykologer, herunder om en ekstraordinær indsats i 2020 med
henblik på afvikling og nedbringelse af antallet af verserende sager hos
Psykolognævnet, hvilket er en blandt flere vigtige forudsætninger for at kunne føre et
effektivt tilsyn.
Under hensyn til den nævnte undersøgelse vurderer Social- og Ældreministeriet, at det
ikke vil være hensigtsmæssigt i den mellemliggende og formentlig korte periode at
foretage større indholdsmæssige materielle ændringer af psykologlovgivningen. Dette
er også baggrunden for, at der med lovforslaget alene foreslås en udvidelse af antallet
af medlemmer af Psykolognævnet i form af en fordobling af antallet af medlemmer og
stedfortrædere, som de nuværende indstillende organisationer m.v. hver især
indstiller til beskikkelse. Dette foreslås udelukkende for at give nævnet den
nødvendige mødekapacitet og derved give bedre muligheder for nævnet til at
planlægge og afvikle det nødvendige antal nævnsmøder i forhold til det aktuelle
sagsindtag og antal verserende sager.
En udvidelse af antallet af indstillende organisationer m.v., materielle ændringer af
lovens bestemmelser om de børnesagkyndige psykologer som medlemmer af nævnet
og en ændret honorering af medlemmerne for arbejdet i nævnet falder således uden
for rammen af lovforslaget.
Ministeriet kan i relation til honoreringen af medlemmernes arbejde i Psykolognævnet
oplyse, at dette sker i henhold til reglerne i cirkulære af 4. juli 2013 om betaling til
medlemmer af kollegiale organer i staten. Det fremgår bl.a. af cirkulæret, at det
pågældende ministerium afgør, om der kan ydes særskilt vederlag, og i givet fald
fastsætter betalingens størrelse og form.
Det fremgår af finansloven for 2020, at honoraret udgør 1.203,33 kr. (2012-pl) pr.
møde. Ankestyrelsen, der er sekretariatet for nævnet, har dog oplyst, at honoreringen i
forbindelse med den ekstraordinære indsats i 2020 midlertidigt er øget med 50 pct.
for hvert møde ud over det afholdte 6. møde, som et medlem deltager i.
Social- og Ældreministeriet fordobler honoraret pr. møde i 2021 fra det nuværende
niveau til 2.406,66 kr. (2012-pl), hvilket også fremgår af finansloven for 2021.
3