Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af lovforslag nr. L 146:

Forslag til lov om varsling af ferie m.v. som følge af den genindførte lønkompensationsordning i forbindelse med håndteringen af covid-19.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 26.01.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Møller, Socialdemokratiet.

Der har været mange diskussioner om det her. Jeg mener, at man på et tidspunkt begyndte at bruge et udtryk om, at der var rigtig mange mandagstrænere, og sådan har det også været i forbindelse med diskussionen af, hvordan vi har skullet håndtere den her krise. Der er nogle, der synes, at det har været for meget, og nogle, at det har været for lidt, og det handler jo om, hvordan vi som samfund og vi som Folketing herinde på Christiansborg har formået at navigere igennem den her krise med de her hjælpepakker – nogle vil nu kalde dem kompensationspakker. Men vi har jo i meget, meget stort omfang virkelig prøvet at holde hånden under arbejdsmarkedet, så vi stadig har en del arbejdspladser i den periode, vi er i nu.

Der er rigtig mange, der har spurgt: Hvorfor bliver man ikke kompenseret fuldt ud og 100 pct., når vi snakker lønkompensation? Det er synd for arbejdsgiverne, at man ikke kan dække det hele; hvorfor er det kun arbejdsgiverne, som skal være med til at bidrage i forhold til det her? Til det vil jeg bare sige, at jeg synes, at vi i dag ser, at det, der har været tilgangen, er, at vi et eller andet sted alle sammen er med til at bidrage i forhold til den sundhedsmæssige krise, vi er i, også for at forhindre, at vi kommer ud i en kæmpestor økonomisk krise efterfølgende.

Der synes jeg bare, at de trepartsaftaler, der er indgået den 14. januar om det her, er et bevis på, at det, vi kalder for den danske model, virker, og at den virker rigtig godt. Det er en aftale om, at både arbejdsgiverne, men i og for sig også lønmodtagerne er med til at bidrage i den her periode, hvor vi har nogle udfordringer rent sundhedsmæssigt.

Så fra Socialdemokratiets side bakker vi op om den trepartsaftale, der er lavet, og kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. For Venstre er det helt afgørende, at vi hjælper de hårdt trængte virksomheder så godt, vi kan, for at bidrage til, at så mange virksomheder og arbejdspladser som muligt består, når vi er kommet igennem krisen, for de danske virksomhedsejere oplever jo for tiden meget, meget vanskelige forhold. Det tager for lang tid at udbetale pengene fra de forskellige kompensationsordninger. Jeg besøgte forleden en kroejer i det nordsjællandske, og hvis ikke han var gråhåret, var han i hvert fald blevet det af at søge og søge og ingen kompensation få, for der går al for lang tid, og det går alt for langsomt med at få udbetalt penge.

Men der er jo små lysglimt i mørket, og et af dem er det forslag, vi behandler her i dag. Det er jo en ordning, som vi tidligere har talt om, og som tidligere har virket. Med det her lovforslag sikres det, at man kan varsle ferie for medarbejdere med kort varsel i de virksomheder, som modtager lønkompensation, og det er jo, synes jeg, en god ordning, man har lavet i en trepartsaftale, og den støtter vi i Venstre op om.

Vi kan jo håbe, at vi med det her lovforslag er et lille skridt længere fremme og sikrer, at så få virksomheder som overhovedet muligt går konkurs eller er nødsaget til at afskedige flere medarbejdere. Det her er jo også en måde, hvorpå man kan sige, at nu bidrager vi alle, både virksomhedsejere, men også medarbejdere, til at komme igennem krisen på bedste måde. Så med de ord skal jeg meddele, at Venstre støtter op omkring lovforslaget.

Tak til hr. Hans Andersen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Det her er et hastelovforslag om trepartsaftalen om ferievarsling.

Og så skal jeg lige have fat i papirerne. De hænger jo fast i det her sprit; de er næsten ikke til at få fri, så meget sprit er der på her.

Det betyder, at hvis man har lønkompensation – og det er efter den trepartsaftale, der er indgået den 14. januar – med den lønkompensationsordning, der også var gældende sidste år, hvor man så skulle deles om udgifterne mellem arbejdsgiverne, staten og lønmodtagerne, så skulle lønmodtagerne også betale deres del. Og lønmodtagerne kunne så vælge at betale med 1 feriedag eller, hvis de havde afspadsering til gode, bruge 1 af de afspadseringsdage, hvor de så fik løn. Og havde de ikke det, skulle de afholde 1 fridag uden indtægt. Det var det, der var gældende i foråret, og det er det, der er aftalt mellem aftaleparterne, og det er helt fint. Det kan vi i Dansk Folkeparti godt støtte.

Jeg har dog et spørgsmål, som jeg håber ministeren måske allerede kan svare på her fra talerstolen. Jeg er lidt usikker på det, for det gælder for perioden fra den 14. januar til den 7. februar. Det er de første 21 dage. Hvis lønmodtagere har haft brugt 1 feriedag i den periode, kan de så pålægges at bruge 1 ny feriedag i samme periode? Der står lidt om det, men jeg er ikke lige helt sikker på, om jeg har forstået det rigtigt, og det er i § 3, stk. 4, i lovforslaget, hvor der står:

»Lønmodtageren kan højst pålægges at afholde i alt 5 feriedage m.v. efter stk. 1-3. Optjent ferie, afspadsering, anden opsparet frihed i ansættelsesforholdet og tjenestefrihed uden løn, der er afviklet efter den 17. januar 2021 i lønkompensationsperioden, indgår i opgørelsen efter 1. pkt.«

Så tolker jeg det sådan, at hvis man har brugt 1 dag der, kan man ikke pålægges at bruge 1 ny dag her inden den 7. februar. Måske ministeren lige kunne forklare det, for jeg er ikke helt sikker på, at jeg har forstået det rigtigt. Det har jo betydning, når man tolker det ude i virksomheden eller i fagforeningen. Skal lønmodtageren så lige betale 1 ekstra dag, hvis man har brugt eller taget 1 feriedag i den periode der? Det er sådan lidt uafklaret. Det kan godt være, at jeg har forstået det rigtigt, men jeg vil godt have, at ministeren måske lige koncentrerer sig lidt om det punkt, for det er også gældende efterfølgende. Hvis ordningen bliver forlænget og man i den forbindelse selv planlægger, at man vil tage 1 fridag, tæller den så med, så man ikke kan pålægges at tage 1 ny feriedag eller afspadseringsdag? Tak.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Jeg skal lige bede hr. Bent Bøgsted om at spritte af. (Bent Bøgsted (DF): Formanden gør meget for, at man skal få noget motion. Hvis nu jeg var nået helt ned i den anden ende af salen, så havde jeg fået lidt mere motion). Tak, hr. Bent Bøgsted.

Så er det fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Værsgo.

Mange tak. Når vi kommer ud på den anden side af coronakrisen, skulle vi helst kunne sige, at vi fra politisk hold har gjort rigtig, rigtig meget for at bevare virksomheder og dermed også arbejdspladser. Det her lovforslag er netop et forsøg på det. Det udspringer af en trepartsaftale, og lovforslaget genindfører og forlænger en kendt ordning, som har vist sig effektiv.

Radikale Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Karsten Hønge, SF.

Vi kan i dag – igen igen – takke de mange, mange lønmodtagere, som er medlem af fagforeningerne, og de arbejdsgivere, som er medlem af arbejdsgiverforeningerne, for at have skabt en så robust og fleksibel model, at man er villig til at gå ind og give og tage i forhandlingerne, sådan at vi samlet ender med at have en løsning, der er velafbalanceret, og som også giver en samfundsmodel, der i den grad gør os i stand til på et fair grundlag at indrette os efter en virkelighed, som hele tiden flytter sig.

Trepartsforhandlingerne udgør jo en perlerække af eksempler på, hvilken ekstremt stor betydning det har, at lønmodtagerne i det her land er medlem af fagforeningerne, og at arbejdsgiverne er medlem af arbejdsgiverorganisationerne, sådan at de to parter kan nå frem til legitime aftaler, der har støtte i baglandet.

SF støtter lovforslaget.

Tak til hr. Karsten Hønge. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil blande mig i koret. Jeg mener, det er en fin aftale, der er lavet, og den er også velbegrundet. Det er, som det blev sagt, en måde at give og tage, og jeg synes, det er rimeligt, at man er med til at bidrage med en feriedag, når man er blevet hjemsendt uden at skulle arbejde.

Det eneste, jeg håber på, er, at der ikke er nogen, der snyder med ordningen eller med de forrige ordninger, sådan at der er folk, der rent faktisk har arbejdet og dermed mister en feriedag, som de egentlig havde både krav på og behov for. Jeg tror såmænd heller ikke, der vil være særlig meget af den slags, men vi har dog hørt eksempler på folk, der snyder med hjemsendelserne, ved at de modtager erstatning, men lader deres personale arbejde alligevel. Det kan vi selvfølgelig ikke lide. Men ellers er der ikke noget problem i det her.

Vi støtter forslaget.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så siger jeg velkommen til hr. Naser Khader, Konservative. Værsgo.

Tak. Restriktioner og tilhørende hjælpepakker vænner jeg mig nok aldrig til, for det er jo i en meget trist anledning, at vi igen står her for at hastebehandle et lovforslag. Det er et lovforslag om ferievarsling – som udmøntning af trepartsaftalen om forlængelse af lønkompensationsordningen.

Coronakrisens hærgen har endnu en gang gjort det nødvendigt at forlænge restriktionerne i Danmark. Selv om smittetallene går den rigtige vej, er diverse mutationer dybt bekymrende. Danmark står stadig i en sundhedskrise af dimensioner, men vores virksomheder er også i den grad alvorligt presset. Mange danskere frygter for deres job, og det kræver handling. Og derfor er det godt, at regeringen og arbejdsmarkedets parter har kunnet opnå enighed om en forlængelse af lønkompensationsordningen, for hjælpepakkerne er nødt til at følge med restriktionerne.

Det Konservative Folkeparti støtter derfor op om, at lønkompensationsordningen bliver forlænget, og derfor støtter vi også lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så er det hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

En videre udmøntning af en trepartsaftale har vi jo for så vidt ikke noget imod. Jeg synes godt, at jeg lige vil adressere det her med, at der bliver sagt, at alle bidrager, og at alle koster osv. Jeg synes, at der i den her håndtering af coronakrisen er kommet et større skel mellem privat ansatte og offentligt ansatte, end jeg bryder mig om – med offentligt ansatte, som er sendt hjem, og som ikke løser nogen opgaver, men stadig væk får fuld løn.

Jeg synes, at vi som samfund, når vi kigger tilbage på det, skulle have grebet det anderledes an og have sørget for, at alle havde bidraget til det her, på en anden måde end den måde, det sker nu. Det her er så en trepartsaftale, men det er bare, når folk bliver ved med at italesætte det ved at sige, at alle skal bidrage, og at det kommer til at gå ud over alle, at jeg må sige: Ja, det gælder så i det private. Men jeg frygter lidt, at når unge mennesker kigger på, hvordan vi har håndteret det herinde fra Folketingets side, og skal vurdere, om de vil være selvstændige, og de skal vurdere, om de vil arbejde i det private, eller om de skal tage et job i det offentlige, så vil det virke langt mere tillokkende fremadrettet at få et job i det offentlige på grund af den måde, vi har håndteret det her på. Der vil jeg godt lige hejse et advarselsflag. Tak.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vil du lige spritte af? (Lars Boje Mathiesen (NB): Det kan du tro).

Jeg ser ikke flere ordførere i salen, og derfor er det nu beskæftigelsesministeren.

Mange tak til ordførerne for bemærkningerne. Og jeg vil gerne starte med at komme med en stor tak for, at vi igen kan have en hastebehandling af et lovforslag på det her meget, meget vigtige område. Som flere af jer har været inde på, står vi jo desværre fortsat i en helt særlig situation med et fortsat højt smittetryk og en betydelig udbredelse af den nye og mere smitsomme covid-19-variant fra Storbritannien, hvilket jo afgjort er bekymrende. Det har betydet, at regeringen har forlænget de gældende restriktioner, og det betyder selvfølgelig også, at vi sammen fortsat skal brede det store sikkerhedsnet ud under de danske virksomheder og lønmodtagere.

Derfor indgik vi også en trepartsaftale den 10. december 2020, og derfor ønsker vi, at lønkompensationsordningen skal fortsætte, så længe de skærpede landsdækkende restriktioner gælder. Og derfor har regeringen og arbejdsmarkedets parter den 14. januar 2021 indgået en aftale om forlængelse af aftalen fra december om genindførelse af lønkompensationsordningen. Samtidig er vi blevet enige om at genindføre krav om afholdelse af feriedage m.v., og det er denne del af den nye trepartsaftale, som det her lovforslag udmønter og sikrer hjemmel til.

Med lovforslaget vil en virksomhed, som er omfattet af lønkompensationsordningen, kunne give meddelelse til en lønmodtager om afholdelse af 1 feriedag m.v. med mindst 1 dags varsel pr. lønkompensationsperiode. I perioden, hvor de skærpede restriktioner p.t. løber, til og med den 7. februar vil det gælde, at lønmodtageren skal bidrage med 1 feriedag m.v. for de første 21 kalenderdage med lønkompensation, som ordningen forlænges med. Hvis restriktionerne forlænges yderligere, skal lønmodtageren bidrage med 1 feriedag pr. lønkompensationsperiode svarende til 28 kalenderdage.

Lønmodtageren kan maksimalt pålægges at bidrage med 5 feriedage m.v. i perioden omfattet af ordningen. Det betyder, at lønkompensationsordningen i højere grad ligner den ordning, der kørte hen over foråret og sommeren sidste år, hvor lønmodtagerne tilsvarende skulle afholde op til 5 feriedage m.v. som modvægt til lønkompensation. Det skal ses i lyset af, at det er afgørende, at både stat, arbejdsgiver og arbejdstager bidrager til ordningen, som har været med til at holde hånden under tusindvis af arbejdspladser og forhindre, at mange virksomheder har måttet dreje nøglen om i denne alvorlige sundhedskrise, hvor dele af samfundet er lukket ned. Det er denne gang frivilligt, om arbejdsgiveren vil gøre brug af den foreslåede ordning.

Det er vigtigt, at vi gør alt, hvad vi kan, for at få styr på smitten, så vi kan få vores arbejdsmarked og økonomi tilbage på ret kurs. Som beskæftigelsesminister er jeg endnu en gang særlig glad for, at arbejdsmarkedets parter tager ansvar og viser samfundssind, når krisen rammer det danske samfund, og at det endnu en gang har været muligt for parterne at nå til enighed om en aftale.

Lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og vil være gældende, frem til de skærpede restriktioner ophører. Jeg vil gerne takke for drøftelsen her i Folketingssalen i dag og ser frem til den forestående behandling i udvalget. Og nu så jeg lige hr. Bent Bøgsted dernede, så inden jeg endelig afslutter, vil jeg også lige, for det havde jeg lovet hr. Bent Bøgsted – det gjorde jeg ved at nikke op til ham på talerstolen før – forsøge at besvare det spørgsmål, der blev stillet under hans ordførertale. Og det er nemlig korrekt forstået, som hr. Bent Bøgsted har læst det, at det i aftalen er forudsat, at allerede varslet eller aftalt ferie m.v., som er fastlagt forud for den 17. januar, altså efter forlængelsesperioden, afholdes som planlagt og indgår i de dage, som lønmodtageren efter denne aftale er forpligtet til at afholde. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Bent Bøgsted.

Det er godt – så har jeg forstået det rigtigt. Det betyder, at hvis en lønmodtager i den periode indtil den 7. februar har afviklet 1 feriedag eller afspadseringsdag, så kan vedkommende ikke pålægges en til i den periode.

Det næste spørgsmål er: Hvordan forholder det sig, hvis det forlænges yderligere efter den 7. februar? For der går vi ind i vinterferien, hvor der er mange, der har planlagt og måske fået aftalt, at de skulle holde vinterferie, og hvis nu de arbejder i en virksomhed, der søger om lønkompensation i den periode, hvor det overlapper med vinterferien, kan de så pålægges yderligere en dag ud over den ferie eller afspadsering, de har taget i forbindelse med vinterferien? Og kan det også komme til at gælde, hvis det fortsætter – det gør det forhåbentlig ikke – til påskedagene, hvor der også er nogle, der tager nogle feriedage? Vil de også indgå i beregningerne, hvis man gør det? Og vi skal lige huske på, at spørgsmålet går på virksomheder, der søger lønkompensation – det er ikke alle andre virksomheder. Det er også lidt uklart, synes jeg. Men der er jo endnu ikke blevet beregnet på, hvordan det forholder sig, hvis vi fortsætter efter den 7. februar, hvilket vi forhåbentlig ikke gør.

Ministeren.

Hr. Bent Bøgsted har jo fuldstændig ret i, at der endnu ikke er taget højde for, om de nuværende restriktioner gælder efter den 7. februar, og for, i hvilket omfang lønkompensationen så i givet fald måtte fortsætte efter den 7. februar. Det, der jo til gengæld gør sig gældende, og det, der er aftalt med parterne, er, at det maksimalt er fem feriedage m.v., som en lønmodtager kan bidrage med som sin part i lønkompensationsordningen.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.