Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 145
Offentligt
2327203_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Hans Andersen (V), Samira Nawa (RV), Naser Khader (K) og Ole Birk Olesen
(LA)
[email protected], [email protected], [email protected],
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 27. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
9 (L 145), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Ander-
sen (V), Samira Nawa (RV), Naser Khader (KF), og ikke-medlem af udvalget
(MFU) Ole Birk Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil
ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at virksomhe-
derne kan få refunderet udgifter til f.eks. transport og tabt arbejdsfortjeneste i for-
bindelse med test-tagning og udgifter til private test foretaget f.eks. på arbejdsplad-
sen?”
Svar:
Med lovforslaget stiller vi skærpede krav om covid-19-test af arbejdskraft, der rej-
ser ind i Danmark.
Det gør vi for at forhindre spredning af de mere smitsomme covid-19-varianter.
Men vi gør det også, fordi arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraften, som rejser
ind i Danmark.
Derfor finder jeg det helt naturligt, at arbejdsgiverne bidrager med de udgifter, der
måtte være forbundet med covid-19-test af den tilrejsende arbejdskraft. I den for-
bindelse skal jeg gøre opmærksom på, at det er gratis at få foretaget PCR-test på
testcentrene.
Jeg vil på den baggrund yde teknisk bistand til det ønskede ændringsforslag. Jeg
skal bemærke, at ordførerne ikke har anvist finansiering til ændringsforslaget.
Et ændringsforslag kunne formuleres således:
29. januar 2021
J.nr.
20215200022
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter ind-
rejse i Danmark
L 145 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at virksomhederne kan få refunderet udgifter til f.eks. transport og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med testtagning, til beskæftigelsesministeren
Ny paragraf
1)
Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
”01.
Private arbejdsgivere, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan få refunderet udgifter
til transport og tabt arbejdsfortjeneste eller ekstra lønudgifter i forbindelse med
gennemførelse af covid-19-test af ansatte. Arbejdsgivere kan endvidere få refunde-
ret eventuelle udgifter i forbindelse med covid-19-test foretaget af private virksom-
heder på arbejdspladsen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om refusion af udgifter i
henhold til stk. 1.”
[Refusion til arbejdsgiver for afholdelse af udgifter i forbindelse med covid-19-test
af ansatte]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget vil medføre, at private arbejdsgivere, som sørger for covid-19-test af an-
satte, kan få refunderet udgifterne i forbindelse med testtagning af de ansatte. Det
gælder, når de ansatte indrejser i Danmark for at arbejde, og når de kommer fra de
lande, regioner eller områder, som fastsættes i regler i medfør af § 1, stk. 4.
Det er en betingelse for refusion, at covid-19-testen er foretaget inden for den tids-
mæssige frist, som fastsættes i regler i medfør af § 1, stk. 5.
De udgifter, som arbejdsgiveren kan få refusion for, vil være udgifter til transport
mellem arbejdsstedet og det sted, hvor covid-19-testen foretages.
Endvidere vil arbejdsgiveren kunne få refusion for tabt arbejdsfortjeneste eller for
ekstra lønudgifter til de ansatte, som får foretaget test.
Det offentlige stiller gratis test til rådighed for personer, der skal testes. Arbejdsgi-
veren kan imidlertid vælge at indgå aftale med et privat test-firma om gennemfø-
relse af covid-19-test, f.eks. på arbejdspladsen. I sådanne tilfælde vil arbejdsgive-
ren kunne få refunderet udgifterne hertil.
Det er en betingelse for refusion, at testen lever op til kravene i § 2 om testmetode
eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.
Forslaget medfører, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om re-
fusion af arbejdsgiverens udgifter. Bemyndigelsen forventes udnyttet til at fastsætte
regler om ansøgningsprocedure, dokumentation, udbetaling af refusion m.v.
2
L 145 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at virksomhederne kan få refunderet udgifter til f.eks. transport og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med testtagning, til beskæftigelsesministeren
2327203_0003.png
2)
Lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3 og 4, affattes således:
"3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Forslaget skønnes at medføre midlertidige offentlige merudgifter før skat og tilba-
geløb på 116,0 mio. kr. i 2021 til refusion til arbejdsgiverne. Efter skat og tilbage-
løb skønnes forslaget at medføre merudgifter på 109,5 mio. kr. i 2021. Forslaget
skønnes herudover at medføre øgede midlertidige administrative merudgifter for
staten til administration af refusionsordningen i 2021.
Det vil skulle afklares, hvor en refusionsmodel skal forankres, og hvordan den ad-
ministreres, herunder de administrative udgifter som følge heraf.
Forslaget forventes ikke at medføre øget administration i regioner og kommuner.
Merudgifterne udgøres af statens refusion til private tests af ansatte samt statens
kompensation af direkte merudgifter for arbejdsgiverne i forbindelse med tabt ar-
bejdsfortjeneste og transport relateret til både private og offentlige tests samt ekstra
lønudgifter relateret til offentlige test. Det er antaget, at 70 pct. af alle tests, der føl-
ger af lovforslaget, vil være private tests. I den forbindelse er antaget en gennem-
snitlig pris pr. test på 750 kr., som refunderes fuldt af staten. Hertil kommer admi-
nistrative omkostninger, som ikke er skønnet over.
Tabel 3.1. De samlede offentlige økonomiske konsekvenser
Mio. kr., 2021 pl
Stat
Regioner
Kommune
I alt (før skat og tilbageløb)
I alt efter skat og tilbageløb
2021
116,0
0
0
116,0
109,5
Det bemærkes, at skønnene for merudgifterne er behæftet med betydelig usikker-
hed.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Tabel 4.1. De samlede øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser
Mio. kr., 2021 pl
Øvrige erhvervsøkonomiske konsekvenser 0
2021
3
L 145 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at virksomhederne kan få refunderet udgifter til f.eks. transport og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med testtagning, til beskæftigelsesministeren
2327203_0004.png
I alt (før skat og tilbageløb) 0
I alt efter skat og tilbageløb 0
Det følger af ændringsforslaget, at staten kompenserer private arbejdsgivere for di-
rekte erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af øvrige efterlevelseskonsekven-
ser i forbindelse med både private og offentlige tests.
Forslaget skønnes at medføre midlertidige direkte erhvervsøkonomiske konsekven-
ser i form af øvrige efterlevelseskonsekvenser i forbindelse med både private og of-
fentlige tests på før skat og tilbageløb på 116,0 mio. kr. i 2021. Efter skat og tilba-
geløb skønnes forslaget at medføre merudgifter på 109,5 mio. kr. i 2021. Merudgif-
terne refunderes af staten.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der i perioden frem til 1. juli vil være
knap 110.000 private test og ca. 45.000 offentlige test af ansatte beskæftiget i den
private sektor på baggrund af forslaget. Det svarer til 70 pct. af alle tests, der fore-
tages som følge af lovforslaget er private test.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at private test vil foregå i arbejdstiden,
hvorfor der vurderes at være tabt arbejdsfortjeneste for arbejdsgiver. Det skønnes,
at udgiften til testtagning for private test i gennemsnit vil svare til ca. 1/3 times tabt
arbejdsfortjeneste. Dog vurderes det, at test i nogen omfang kan tilrettelægges på
en sådan måde, at tidsforbrug pr. test for den enkelte ansatte reduceres (eksempel-
vis ved at testen foretages på arbejdspladsen).
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ca. 80 pct. af offentlige test vil foregå i
arbejdstiden, hvorfor 80 pct. af merudgiften vurderes at være tabt arbejdsfortjeneste
for arbejdsgiver, mens 20 pct. skønnes at være ekstra lønudgifter for arbejdsgiver i
forbindelse med kompensation af ansatte for test uden for arbejdstid.
Der er forudsat en vægtet gennemsnitlig pris pr. time på lønudgifter i forbindelse
med en test (offentlig og privat test) på ca. 430 kr.
Der er pga. lovforslagets hastende karakter ikke foretaget en vurdering af de admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget følger principperne for agil erhvervsrettet regulering.”
[Konsekvens af, at arbejdsgiver skal kunne få refusion for afholdelse af udgifter i
forbindelse med covid-19-test af ansatte]
4
L 145 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at virksomhederne kan få refunderet udgifter til f.eks. transport og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med testtagning, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
5