Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 145 Spørgsmål 11
Offentligt
2327269_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
30. januar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 145
Forslag til lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i
Danmark.
Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Spørgsmål 11
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen på spørgsmål 1 uagtet ministeren vurderer, at
der ikke er identitet – yde teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer følgende:
• Det præciseres, at der gælder skærpede krav til den generelle arbejdsmiljømæssige
indsats for at bekæmpe smitte i form af hygiejne, rengøring af fællesområder, mulighed
for hjemmearbejde, maske m.v., så længe der er en skærpet corona-indsats i samfundet.
• Såfremt andre ansatte har arbejdet sammen med tilrejsende arbejdskraft, der er testet
positiv for covid-19, har de ret til at blive testet på samme vilkår, som tilrejsende arbejds-
kraft, herunder ret til løn i forbindelse med test.
• Arbejdsgivere skal – for at begrænse smitten over grænserne – pålægges at vurdere,
om herboende arbejdskraft kan indgå i arbejdsstyrken, som alternativ til at rekvirere tilrej-
sende arbejdskraft. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at han/hun har søgt ledig
herboende arbejdskraft til jobbet ved annoncering, henvendelse til jobcentre el. lignende.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 31. januar 2021 kl. 15:00.
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1