Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
26. januar 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 145
Forslag til lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i
Danmark.
Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Spørgsmål 1
Vil ministeren stille ændringsforslag, der sikrer følgende:
1. Tilrejsende arbejdskraft skal tage den i lovforslaget omtalte PCR-test umiddelbart efter
indrejse og senest 72 timer efter de har fået foretaget den negative covid-19-test, der i
første omgang har givet dem mulighed for at rejse ind i landet.
2. Arbejdsgiveren skal løbende og mindst 1 gang om ugen sikre, at tilrejsende arbejds-
kraft testes for covid-19.-
3. Indrejsende arbejdskraft må ikke påbegynde arbejdet før der foreligger et negativt svar
på den i lovforslaget omtalte PCR-test.
4. Det præciseres, at der gælder skærpede krav til den generelle arbejdsmiljømæssige
indsats for at bekæmpe smitte i form af hygiejne, rengøring af fællesområder, mulighed
for hjemmearbejde, maske m.v., så længe der er en skærpet corona-indsats i samfundet.
5. Såfremt andre ansatte har arbejdet sammen med tilrejsende arbejdskraft, der er testet
positiv for covid-19, har de ret til at blive testet på samme vilkår, som tilrejsende arbejds-
kraft, herunder ret til løn i forbindelse med test.
6. Indrejsende chauffører, der kører cabotage- eller combitransport omfattes af denne lov
ved al kørsel i Danmark.
7. Arbejdsgivere skal – for at begrænse smitten over grænserne – pålægges at vurdere,
om herboende arbejdskraft kan indgå i arbejdsstyrken, som alternativ til at rekvirere tilrej-
sende arbejdskraft. Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at han/hun har søgt ledig
herboende arbejdskraft til jobbet ved annoncering, henvendelse til jobcentre el. lignende.
Såfremt ministeren ikke vil stille ændringsforslag, der sikrer ovenstående, bedes ministe-
ren yde teknisk bistand til udarbejdelsen af ændringsforslag, der sikrer ovenstående.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
På udvalgets vegne
Bjarne Laustsen
formand
1/1