Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 2. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 26.01.2021. 1. behandling 26.01.2021. Betænkning 01.02.2021).

Der er stillet ændringsforslag.

Jeg kan se, at hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti, gerne vil tage ordet. Værsgo.

Tak for det, formand. Hvad angår det her lovforslag, er der jo ikke nogen, der skal være i tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig ønsker, at udenlandsk arbejdskraft skal være testet. Der er ikke nogen, der skal være i tvivl om, at vi i Dansk Folkeparti ønsker, at de skal være testet negativ, inden de kommer til Danmark. Vi skal ikke have nogen, der kommer ind på arbejdsmarkedet med smitte. Der skal heller ikke være nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti ønskede, at udenlandsk arbejdskraft skulle være testet negativ i Danmark, før de kom ind på en arbejdsplads. Der skal heller ikke være tvivl om, at vi synes, det er for lang tid, de kan gå i et job – på en byggeplads eller i en virksomhed – før de skal have en pcr-test.

Dengang vi forhandlede med beskæftigelsesministeren om at lave den her indsats for covid-19-test af udenlandsk arbejdskraft, snakkede vi om, at de skulle have en negativ test, før de kom til Danmark, og at der efter det skulle gå maks. 72 timer, før de skulle have en pcr-test. Der var det Dansk Folkepartis klare ønske, at de skulle testes, så snart de kom over grænsen, altså at de skulle have test i Danmark, før de kom ind på arbejdspladsen. Vi ønskede sådan set også, at pcr-testen skulle være taget, inden de kom ind på en arbejdsplads i Danmark.

Det var der ikke rigtig stemning for, og der var så nogle kompromiser, med hensyn til hvordan og hvorledes det skulle være. Det er også det, der er årsag til, at vi støtter Enhedslisten i de ændringsforslag, de er kommet med, vedrørende test af udenlandsk arbejdskraft.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det var for 14 dage siden, sidste mandag, men så hører vi gudhjælpemig, nej, det må jeg ikke sige – undskyld – så hører vi, at der lige pludselig er indgået en aftale ovre ved justitsministeren om test af udenlandsk arbejdskraft, altså en aftale, der har indflydelse på adgangen for arbejdskraft til Danmark, og som slår fast, at man først skal testes, maks. 24 timer efter at man er kommet til Danmark; så skal man have en kviktest, og så skal der gå 96 timer, fra man er blevet testet i udlandet, og indtil man er på arbejdspladsen. I den tid kan de gå og bringe smitte rundt. Så kan det godt være, at de skal i isolation i deres fritid, men på arbejdspladsen kan de gå og smitte hinanden, for der er jo den der usikkerhed ved en kviktest, at den kun giver 70 pct. sikkerhed. Så i den tid kan man gå og arbejde på en arbejdsplads og være med til at bringe smitte rundt til sine kollegaer. Man kan også blive smittet i den tid, hvis nu der er nogle andre, der går rundt med det.

Men der er sådan et miskmask i regeringen, hvor justitsministeren ikke engang forhører sig om, hvad det er, vi har gang i på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesministeren har åbenbart ikke været inddraget i det her. Det er blevet kørt egenhændigt af justitsministeren, for man skal bare have det her igennem. Jeg klandrer ikke de ordførere, der har været med til de forhandlinger derovre, for I to ministre burde vide, hvad hinanden gør i den forbindelse, altså når der er tale om sådan noget som det her.

Allerede da vi var i gang ugen før, er jeg overbevist om, at justitsministeren var klar over, at vi var i gang med at lave noget på Beskæftigelsesministeriets område. Og derfor var det også overraskende for mig at få at vide, at beskæftigelsesministeren ikke var inddraget i det her spil. Det er bare blevet tromlet hen over det hele. Internt i regeringen har det den virkning, at justitsministeren har tromlet beskæftigelsesministeren, men os som arbejdsmarkedsordførere, som beskæftigelsesordførere, får det først at vide på det tidspunkt, hvor der er indgået en aftale. Og det vil jeg ikke klandre de ordførere fra de forskellige partier, der har været med til de forhandlinger, for, men man må da som minimum sige: Jamen det her er noget, vi er i gang med at lave på beskæftigelsesområdet, og så skal en anden minister da ikke gå ind og lave noget, der overtrumfer det, der sker på beskæftigelsesministerens område. For det her betød, at de forhandlinger, vi var i gang med, hvor vi gerne ville have, at når de kom over grænsen, så skulle de have en antigentest, inden de kunne komme ud på arbejdspladsen, var låst fast; det kunne vi ikke få igennem, fordi justitsministerens lov overtrumfede beskæftigelsesministerens lov i det her spil.

Det er det, der gør, at man kan blive rigtig godt træt af den måde, det foregår på, altså at finde ud af, at man i regeringen ikke engang taler sammen om, hvad det er, der skal foregå. For havde beskæftigelsesministeren nu fået det at vide i god tid og under de forhandlinger, vi havde med beskæftigelsesministeren, jamen så havde der jo været mulighed for, at vi kunne have rettet det til og have fået talt om det. Men nej, nej, det gør man ikke; man kører bare videre.

Derfor er det noget juks, der er blevet lavet i den her forbindelse, og det er simpelt hen bare ikke godt nok. Det må vi erkende i Dansk Folkeparti, altså at vi ikke synes, det er godt nok. Det er en fin lov, der er blevet lavet på justitsministerens område, men man skulle bare ikke have lavet noget, der lige pludselig også gjaldt for beskæftigelsesområdet, når vi var i gang med at lave en lovgivning om covid-19-test af udenlandsk arbejdskraft. Det skulle man have holdt sig fra; man kunne have lavet alt det andet og så have ladet beskæftigelsesministeren om at få den her lovgivning på plads.

Så er jeg vist kommet af med lidt galde. Så gælder det de ændringsforslag, der er blevet stillet.

Hr. Christian Juhl fra Enhedslisten har formuleret nogle fremragende ændringsforslag, som vi kan støtte de fleste af – der er et par stykker, vi stemmer gult til. Et af ændringsforslagene fra Christian Juhl handlede om, at vi kunne få testet folk ved grænsen, når de kommer ind.

Så er der ændringsforslaget fra Venstre, Radikale, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, hvor man vil have, at staten skal betale arbejdsgiverne for, at de kan få testet udenlandsk arbejdskraft. Havde man nu lyttet til det, der blev foreslået i starten, så havde vi fået den kviktest, som var blevet foretaget, når de var kommet over grænsen, og den havde staten så betalt. Nu går man ind og siger, at det er arbejdsgiverne, der skal sørge for, at de får den, og så skal de testes.

Det her gælder jo også arme og ben-virksomheder, altså dem, der render rundt i hele landet, og som vi også skal kontrollere. De skal også testes, og jeg har mine tvivl om, om der er kontrol nok med det. Men man overlader det så til arbejdsgiverne. De har selv bedt om, at der skal være en lovgivning, hvor de bliver pålagt at teste. Men hvis man skulle hjælpe arbejdsgiverne med det her, så skulle hjælpen være, at folk skulle testes, inden de kom ind på arbejdspladsen. Det er det, der er vigtigst.

Det her ændringsforslag gælder så udenlandsk arbejdskraft. Danskere, der arbejder på samme fabrik, virksomhed, byggeplads, eller hvad det er, skal selv sørge for at blive testet; de skal selv køre hen og blive testet, men forslagstillerne til det her ændringsforslag vil have, at arbejdsgiverne skal have betaling for, at den udenlandske arbejdskraft kan blive testet, og at de skal have lønkompensation, fordi de skal bruge tid på at blive testet. Ja, det skal jeg da love for – min nabo, der er tømrer, skal godt nok også bruge tid på at køre hen og blive testet, men han får ikke betaling for det. Det må han gøre i sin fritid; det er ikke arbejdsgiveren, der betaler. Men her skal arbejdsgiveren så sørge for at betale den udenlandske arbejdskraft.

Det virker, som om det er, fordi man skal have hentet masser af udenlandsk arbejdskraft ind til billige penge, men vi har masser af ledige – der er en stor ledighedskø på grund af corona lige nu, så man kunne ansætte nogle af de ledige, der går rundt, til at tage de job i stedet for at hente udenlandsk arbejdskraft, men det gør man ikke. Man kører bare løs og siger, at arbejdsgiverne skal have en masse arbejdskraft, og at staten selvfølgelig skal kompensere arbejdsgiverne og betale for, at de fra dag et får lov til at hente arbejdskraft ind, selv om det ikke er blevet kontrolleret, om de er raske eller ej, eller om de kan bringe smitte med sig.

Det er bare ikke sådan, vi arbejder i Dansk Folkeparti, og derfor, selv om der er lavet den her lovgivning på Justitsministeriets område og på beskæftigelsesministerens område, så kan vi ikke støtte det ændringsforslag. Det skal være sådan, at de har de samme vilkår, som danske arbejdere har, og det vil sige, at udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, selv må sørge for at blive testet – de må selv sørge for at køre hen og få en kviktest eller en pcr-test og enten selv betale for den eller få en test der, hvor det er gratis; der er mange steder, hvor man kan få gratis test. Men vi skal ikke kompensere arbejdsgiverne for, at det skal foregå i arbejdstiden. De må gøre det i deres fritid, på samme måde som danskerne må gøre. Det er der, hvor det knækker over for mig og Dansk Folkeparti, og derfor kan vi ikke støtte det her ændringsforslag.

Men vi støtter det her lovforslag, fordi det trods alt er bedre end ingenting, men det kunne godt nok have været bedre, hvis der var blevet lyttet, og hvis der havde været lidt mere medgørlighed. Når jeg ser det her ændringsforslag fra Venstre, Radikale, Konservative og Liberal Alliance, kan jeg bedre forstå, hvorfor de ikke lyttede til mine argumenter for, at folk skulle testes, inden de kom ind på arbejdspladsen. Det er jo for at få arbejdskraft hurtigt ud til arbejdsgiverne. Man tilsidesætter sundheden og siger, at det ikke gør noget, at de ikke er blevet testet endnu, for det bliver de nok efter 96 timer, fra de er blevet testet i hjemlandet. Sådan et ændringsforslag kan vi bare ikke støtte i Dansk Folkeparti.

Men som sagt støtter vi det her lovforslag. Det er bedre end ingenting, men det kunne godt nok have været meget bedre.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så har Enhedslistens ordfører hr. Christian Juhl bedt om ordet. Værsgo.

Tak for det. Nu ved jeg ikke, om det var rigtigt forstået, at man skal forhandle med formanden om, hvor meget taletid man har, men jeg går ud fra, at uret tikker, sådan at jeg har 10 minutter.

Det er godt, at vi fik diskuteret de her ting. Jeg har snakket om det siden sidste sommer, nemlig at arbejdspladsen er en overset smittekilde. Når så ministeren undervejs i forhandlingerne siger, at det sådan set slet ikke er det, det drejer sig om, men det drejer sig om at give arbejdsgiveren en pligt til at sørge for, at der bliver testet, så er det kun et lille hjørne, vi får fat i. Derfor vil jeg gerne sige, at det gode ved det her forløb i modsætning til boligforløbet i det foregående forslag er, at vi faktisk har fået en høring, hvor LO og FH blev spurgt. Bagefter fik vi en større høring, hvor en bredere gruppe af organisationer blev hørt. Det ville ikke være sket, hvis ikke vi havde insisteret på det. Det er ærgerligt, og jeg synes, at ministeren burde overveje, om vi ikke kunne aftale, at uanset om det er hastelovgivning eller almindelig lovgivning, gør vi det, at vi beder om høringer af de berørte parter. Jeg erkender, at både ministeren og ministeriet har en meget, meget stor intellektuel kapacitet, men jeg skal da love for, at vi har fået meldinger ind, som i den grad ændrer synet på nogle af tingene. Det er jo det, vi gør her hver eneste gang, altså vi får kloge mennesker ude fra det virkelige liv til at hjælpe os med at agere i sådan en situation, og det skal vi også, når vi hastelovgiver. Når vi engang skal evaluere efter coronaen, vil jeg garantere for, at vi har rigtig, rigtig meget sjusket lovgivning liggende, som kunne have været meget, meget bedre, hvis vi havde spurgt folk. Det behøver ikke at tage ekstra tid, hvis man planlægger det. Så mon ikke, hr. minister, vi skal prøve det i fremtiden som en fast procedure i stedet for at skulle slås om det, lige når vi skal til at i gang.

Så vil jeg sige, at det har været træls weekend, fordi ministeren skrev til mig, at han nægtede at give hjælp til juridisk at formulere, hvordan tre ændringsforslag skulle laves. Han mente, at mine forslag var vidtgående, og det kan I jo selv vurdere lige om lidt, når jeg gennemgår dem. Det er dog noget, jeg aldrig har oplevet før – aldrig. Altså, jeg begynder ikke at snakke om socialisme, revolution eller noget som helst andet over for ministeren; jeg beder ham om i tæt tilknytning til det, vi laver, at sørge for at få vores ændringsforslag formuleret. Derfor var det en trist oplevelse, hr. minister. Det håber jeg ikke vi nogen sinde vil opleve igen. Det er da heldigvis endt med, at ministeriet har formuleret dem, og I kan selv se i bilagene, hvad det var, det drejede sig om.

Det her handler efter min mening om at begrænse smitten på arbejdspladsen. Det er det, vi skal gøre. Når ministeren så kun vil fokusere på testen af indrejsende arbejdskraft, er det for småt efter min mening, og det tager ikke højde for de problemer, vi reelt har på arbejdspladsen i forbindelse med corona. Der vil stadig væk efter vedtagelsen af det her lovforslag være en kæmpestor risiko for, at folk bliver smittet. Derfor har vi lavet fem ændringsforslag, og det første handler om, at der ikke skal være en elastik, hvor ministeren siger: Hvad synes jeg – skal det være 72 eller 96 timer, eller hvor lang tid skal det være? Hvis der skal være noget, skal der være en præcis angivelse af det seneste tidspunkt for pcr-testen. Og der sagde ministeren fra starten af: Min intention er, at vi skal blive enige om 72 timer. Det er han så gået bort fra og mener, at det skal han selv bestemme. Det synes jeg er en elastik i metermål, og det giver en enorm uklarhed i loven, og samtidig med det får vi, som hr. Bent Bøgsted sagde, en krydslovgivning, ved at de generelle regler er på en måde, hvor man får 10 dages selvisolation. Her er der nogle helt anderledes regler, og det vil sige, at der er forskel på, hvordan man skal optræde uden for arbejdspladsen og på arbejdspladsen. Det er, som hr. Bent Bøgsted helt rigtigt sagde, noget rod. Og det bliver ikke nemt at administrere hverken for Arbejdstilsynet eller andre, der skal involveres.

Det andet handler om, at indrejsende chauffører, der kører cabotage eller kombikørsel, er undtaget fra de her regler. De kan køre alt det, de vil, frem og tilbage, læsse af og læsse på og mødes med en masse folk på de danske arbejdspladser uden test, ikke engang en test inden for de 10 dage. Det er ganske, ganske uansvarligt, at man friholder det her område – sandsynligvis fordi EU siger, at den fri bevægelighed for transport og sådan nogle ting skal være til stede, og det vil sige, at man her underkender sundhedshensynet til fordel for overskud og profit. Det er ganske uacceptabelt, og der er ingen balance i det her på det her tidspunkt.

Det tredje handler om, hvis jeg må beholde ordet ...

Lige et øjeblik. Der er en lille smule uro her i salen, både ude i den ene og den anden side, så jeg vil lige henstille til, at medlemmerne fører samtaler andre steder.

Værsgo.

Det er givetvis, fordi det her er hamrende spændende og vigtigt, og derfor er folk selvfølgelig meget opmærksomme og diskuterer det med sidepersonen. Men jeg har svært ved at koncentrere mig, når folk snakker ret højt, i hvert fald når det er tæt på.

Det tredje er, at jeg ligesom hr. Bent Bøgsted mener, det er meningsløst at lave en regel, der siger: Okay, kom bare ind på arbejdspladsen; vi er godt nok ikke så vilde med de her hurtige kviktest, og de er ikke så sikre, så vi skal have en pcr-test, men I må gerne gå en 3-4 dage inde på arbejdspladsen og risikere at smitte folk; det er af hensyn til, at arbejdsgiverne selvfølgelig skal have gavn af jer med det samme. Endnu en gang tager man større hensyn til produktionen og overskuddet og økonomien, end man tager til sundheden. Det burde være sådan, at man var selvisoleret, indtil pcr-testens resultat foreligger, ligesom sundhedsmyndighedernes almindelige regler er, og ikke dispensere, fordi det er en arbejdsplads.

Så må det jo også være sådan, at de herboende arbejdere, som skal arbejde sammen med de tilrejsende arbejdere, har ret til samme rettighed, nemlig at få en test, hvis de opdager, at de i op til 4 døgn har gået sammen med en smittet tilrejsende arbejder. Så må man jo, ligesom de tilrejsende, i sin arbejdstid og med transporten betalt kunne gå hen og få sig en test. Det er noget, der siger sig selv, altså at der skal være ens rettigheder. Heller ikke det synes ministeren at være interesseret i.

Hvis målet er at minimere smitten, hvis vi kunne blive enige med ministeren om det – han er lidt uklar i sin tale; han siger, at det kun er testen, han tænker på – så skal vi jo styrke det forebyggende arbejde, arbejdsmiljøarbejdet, altså simpelt hen sørge for, at der er sprittet af, at der er afstand, at arbejdet er planlagt, så man ikke går og smitter hinanden; sådan at det er optimalt. Der mener jeg, det er en skærpende omstændighed, at vi har de her meget smittefarlige sygdomme, og derfor er det ikke nok bare at sige: Jamen vi skal bare følge de almindelige arbejdsmiljøregler. Vi skal ekstraordinært forlange af arbejdsgiverne og de ansatte, at de overholder alle regler omkring covid-19 og alle arbejdsmiljøregler, og det skal også kontrolleres. Og det synes han heller ikke er en god idé. Det er ganske mærkeligt, at vi snakker så meget om, hvor farligt det her er, og alligevel vil vi ikke gå til biddet, når vi endelig skal til at regulere arbejdsmarkedet.

Så er der forslaget, som nogle af de borgerlige partier har stillet, og som handler om, at det da er synd for arbejdsgiverne, at de i forbindelse med testen skal betale løn og transport. Jeg ved ikke, om det er synd for dem – alle skal jo altså bidrage på en eller anden måde. Og hvis man ønsker at gøre brug af tilrejsende arbejdskraft, fordi man ikke vil betale den arbejdskraft, man har i Danmark, ja, så må man jo også betale den tillægspris, der er for at få dem ind i landet – det er da noget, der siger sig selv. Ellers kunne man, som den tidligere ordfører sagde, jo gøre det, at man brugte de op mod 50.000 ekstra arbejdsledige, som vi har i øjeblikket. Det ville da være en guds lykke, undskyld, jeg siger det – de højere magter må vi jo ikke påkalde – men det ville da være en velsignelse at få lov til at få de folk ud i arbejde nu, hvor de er blevet arbejdsløse på grund af covid-19-krisen. Og det står jo enhver arbejdsgiver frit for, hvis man ikke er for magelig, at lære dem op, og ja, så må man jo betale for det, det koster at få folk fra andre lande.

Se, det var en lidt barsk sang fra min side, for jeg synes, at vi har gjort et dårligt stykke arbejde i udvalget, og især ministeren har afvist alle de gode forslag til forbedringer af det her lovforslag. Der er en lille forbedring tilbage, nemlig at arbejdsgiverne er forpligtet til at sørge for, at de her folk bliver vaccineret, men så er det sådan set også sagt. Det er ærgerligt, hr. minister; jeg synes, at vi kunne gøre det bedre, og jeg havde en forventning om, at en minister fra et såkaldt arbejderparti ville have gjort det væsentlig bedre end det her.

Så vi stemmer for, men vi synes ikke, vi har udnyttet de muligheder, vi reelt har på den flade hånd, uden at det ville koste ret meget, men hvor det kunne få en kæmpestor sundhedsmæssig effekt. Tak for ordet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Nye Borgerliges ordfører hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg tror, der var en lille fortalelse i den tidligere ordførers tale om, at han ikke ville stå og prædike socialisme. Det tror jeg nu ikke, det var vist en fejl, og det var et kompliment, for jeg tror ikke, ordføreren lader nogen mulighed for at prædike lidt socialisme gå fra sig.

Jeg skal gøre det lidt kortere, og jeg kan bare sige, at vi kan støtte ændringsforslag nr. 4 fra Venstre, og at jeg faktisk synes, at regeringen har fundet en god balance i det her forslag, så vi kan godt støtte det. Vi er ikke enige i de kritikpunkter, der kommer, og jeg synes faktisk, at regeringen har landet det et godt sted her. Så det skal være ordene herfra.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så skal jeg se, om der er flere, der ønsker at udtale sig.

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 1, af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og SF), som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 2, af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF), som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 3, af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og SF), som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 4, af et mindretal (V, RV, KF og LA), tiltrådt af NB, som forkastet.

Det er forkastet.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 5 og 6, af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF og ALT), som forkastet.

De er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.