Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af lovforslag nr. L 145:

Forslag til lov om pligt til at sikre covid-19-test af tilrejsende arbejdskraft efter indrejse i Danmark.

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 26.01.2021).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der får ordet, er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det. Altså, det er egentlig sådan en underlig situation at stå i, forstået på den måde, at man nogle gange lidt får opfattelsen af, at alt er lukket ned, og at det er ekstremt svært overhovedet at komme i gang med nogen former for beskæftigelse. Men det her forslag er jo faktisk et bevis på, at alt ikke er lukket ned, og at vi både har en verden og et Europa, men i og for sig også et Danmark, som på trods af coronaen i høj grad stadig væk eksisterer, altså at der heldigvis stadig væk er rigtig mange steder i samfundet, hvor der er gang i den.

Men det er klart, at en af de udfordringer, vi oplever lige nu, er, at der kommer de her forskellige mutationer, som gør, at selv om vi umiddelbart troede, at nu har vi sådan set meget godt styr på det, og at det begynder at lysne, så er der stadig væk en udfordring på sigt i forhold til at være på sikker grund. Og der kan man sige, at i forbindelse med det her lovforslag, altså L 145, strammer vi skruen lidt, forstået på den måde, at tidligere lagde vi egentlig op til, at det var en kraftig anbefaling til arbejdsgiverne, at man sikrede, at den vandrende arbejdskraft, der var, blev testet, mens det, vi lægger op til med det her lovforslag, er at gå fra en anbefaling til et krav. Det vil sige, at det jo er en stramning i forhold til at sikre, at vi ikke får den her smittespredning.

Et godt element i det her, som jeg sådan set også vil have sagt, er: Når vi stiller det her krav, hvordan sikrer vi så, at der bliver fulgt op på det? Og der giver vi en pligt til Arbejdstilsynet i forhold til at følge op på, at den her lovgivning også bliver overholdt.

Jeg ved, at der op til i dag har været lidt diskussion og lidt turbulens i forhold til lovforslaget, ved at der i bemærkningerne til lovforslaget var lagt op til, at man, som det gælder for alle, for at komme ind i Danmark skulle kunne vise en negativ test, der var foretaget inden for de sidste 24 timer, og så var der i første omgang ikke i lovens bogstav beskrevet noget om en tidsramme omkring det her, men i bemærkningerne var der lagt op til, at 72 timer efter formentlig som udgangspunkt var det, man ville arbejde med.

Der er sket nogle ting med retsordførerne og med vores sundhedsordførere, så de har lavet nogle ændringer, som betyder, at man skal vise en test fra 24 timer før, og så skal man efter 24 timer have taget en test, som også skal være negativ. Og så har man i øvrigt de her 4 dage – er det, der vil blive lagt op til i bemærkningerne – til at sikre, at man har den her pcr-test.

Personligt synes jeg jo og fra Socialdemokratiets side synes vi, at der faktisk måske er en forstærkning i, at man faktisk skal vise en negativ test, inden man kommer ind i landet, men i og for sig også have taget en test inden for 24 timer omkring det her. Så vi synes sådan set, at vi har fået lavet en god afbalancering forhold til at sikre, kan man sige, at virksomhederne stadig væk har den arbejdskraft – også den vandrende, der kommer udefra – der skal til for at få det hele til at hænge sammen, men i og for sig også sikre, at vi har et sundhedsmæssigt element, som gør, at den her pandemi og de her forskellige virusmutationer ikke får lov at udvikle sig og sprede sig.

Så Socialdemokratiet anbefaler lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. En vandrende arbejder kommer over grænsen ved Tyskland. Han har fået taget en test i Flensborg. Han kommer herop, og på torsdag skal han have taget en igen i Danmark, altså en kviktest. Men grunden til, at vi laver den her lov, er, at vi ikke rigtig stoler på kviktest, især ikke fra udlandet, så derfor skal han også fra på torsdag med den nye lov have en pcr-test inden for 96 timer. Det er lidt kompliceret, synes jeg. Men han får lov til at arbejde de 96 timer. Det er de 96 farligste timer overhovedet, han er i Danmark, hvis han har smitte med sig og de to kviktest ikke har fungeret. Og det jo det, vi er mistænkelige over for. Hvorfor skal han have lov til at arbejde og risikere at smitte sine kollegaer de 96 timer? Hvorfor skal han ikke i selvisolering, indtil vi er sikre på, at han ikke smitter sine kollegaer?

Ordføreren.

Altså, udgangspunktet er, at vi sådan set har to kviktest, som begge to skal være negative, altså udgøre et negativt testresultat, og der mener vi sådan set, at vi i første omgang er dækket ind. I forhold til den grænsearbejdskraft, vi har, er der jo også lagt op til, at de i hvert fald en gang om ugen skal testes, og der kan man sige, at der imellem de her test også altid er muligheden for, at der kan opstå en eller anden form for smitte. Det kan også ske på virksomheden.

Vi synes sådan set, at vi har fundet en god balance i forhold til at sikre, at vi har et produktionsapparat med en vandrende arbejdskraft, men samtidig også tager hensyn til de sundhedsmæssige ting, der er.

Hr. Christian Juhl.

Jeg ved ikke, om det var det, jeg spurgte om, men jeg vil da gerne præcisere, at jeg spurgte om, hvorfor den vandrende arbejdstager overhovedet skal ind på arbejdspladsen, før vi er sikre. Når vi er i tvivl om, om de der kviktest gælder, hvorfor skal han så ikke vente, til han har fået pcr-testen? Og hvis de andre to er sikre nok, hvorfor i alverden skal han så have en pcr-test? Det er jo det, der er det ulogiske i det her mærkelige system, der er ved at blive stillet op nu.

Derfor vil jeg gerne spørge en gang til: Hvorfor skal den vandrende arbejder ind på arbejdspladsen med en risiko for at smitte op til de første 4 dage, eller 96 timer, hvis vi ikke stoler på de første to test? Det er det, jeg mener; det er jo en forbandet stor risiko at tage, når vi nu vil stille en sikkerhed op og det er smitten, vi tænker på.

Tak til hr. Christian Juhl, og det er ordføreren.

Det kan godt være, at svaret ikke er tilfredsstillende, men svaret er sådan set stadig væk det samme, nemlig at vi mener, at der i det her er fundet en meget god kombination af at sikre en produktion og et erhvervsliv, men sådan set også sikre en sundhedsmæssig dimension, som gør det her. Vi mener sådan set godt, at vi med det her kan stå inde for det, også rent sundhedsmæssigt.

Den næste korte bemærkning er til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes, den måde, det her foregår på, er lidt mærkværdig. Det er helt o.k., at der bliver lavet en aftale på justitsområdet og sundhedsområdet, og det er også helt o.k., at vi har lavet en aftale på beskæftigelsesområdet, men det er da ikke på sin plads, at justitsministeren og sundhedsministeren åbenbart ikke er blevet ordentligt orienteret om, hvilke aftaler vi har indgået med beskæftigelsesministeren.

Da vi indgik aftalen, var der ikke tale om, at det kun var en bemyndigelse; det handlede om, at det var maks. 72 timer, efter man havde fået taget den test, da man skulle rejse ind. Jeg har talt med min sundhedsordfører, og det indgik ikke i de forhandlinger med justitsministeren og sundhedsministeren, at vi egentlig havde lavet en aftale på beskæftigelsesområdet. Er det ikke lidt mærkværdigt, at man så siger: Så overtrumfer vi bare beskæftigelsesministeren og laver en aftale om, at det først er 96 timer, efter man har fået taget den første test, før man kommer til Danmark, at man skal have en pcr-test? Det var ikke det, vi aftalte ovre i Beskæftigelsesministeriet. Vi aftalte, at det skulle være 72 timer efter den første negative test, inden man kom ind i landet.

Ordføreren.

Altså, hvis jeg skal henholde mig lidt til det notat, som er udarbejdet fra Beskæftigelsesministeriets side, så står der, at det er, for at der kan fastsættes nærmere regler om, »hvornår PCRtesten efter indrejse i Danmark skal foretages og om undtagelse af persongrupper fra testkravet. Lovforslaget vil således blive fulgt op af en bekendtgørelse, hvor det forventes at blive fastsat, at PCR-testen skal være foretaget senest 72 timer efter indrejsetesten.«

Der tales altså om, hvad der forventes. Det, man jo gør her, er, at man prøver at harmonisere, i stedet for at vi laver lovgivning, der skyder i hver sin retning. Og så er det noteret, at hr. Bent Bøgsted siger, at der i forhold til ministerierne måske kunne have været en eller anden form for koordinering af det her. Jeg synes bare, i forhold til de bemærkninger, der kommer efterfølgende, at det er fornuftigt, at vi laver en harmonisering, i stedet for at vi laver én lovgivning, hvor vi administrerer på en måde, og der så laves en anden lovgivning, hvor der administreres anderledes. Det er det, der kunne have været tilfældet.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg tror, det er lidt håbløst at overbevise Socialdemokratiets ordfører om logikken i det her. For hvis det er sådan, at man laver en aftale på justitsområdet og sundhedsområdet, der slår fast, at man skal have en negativ test, inden man kommer ind i landet, og at man skal have en ny antigentest, når man er kommet til Danmark, og først 96 timer efter den første negative test, inden man kommer ind i landet, skal man have en pcr-test, hvorfor skal vi så stå og lave en aftale med beskæftigelsesministeren om, at arbejdsgiverne skal sørge for, at man bliver testet, når den bliver overtrumfet af justitsministeren og sundhedsministeren. Det er der, kæden hopper af.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det er noteret, men jeg synes bare, at hvis man kigger på lovforslaget som udgangspunkt, så er der to elementer i det. Det ene er, at man med hensyn til det her går fra en anbefaling til et krav til arbejdsgiveren, og det andet er, at tilsynsmyndigheden bliver Arbejdstilsynet, som skal sikre, at den her lovgivning bliver overholdt. Det andet er jo noget, der kommer i bemærkningerne.

Men jeg har forstået, hvad Bent Bøgsted siger. Jeg synes måske bare stadig væk, det giver god mening, at vi, i stedet for at vi kører i én retning, og at man på de to andre områder kører i en anden retning, kører nogenlunde fælles, og det er sådan set det, jeg synes der bliver lagt op til.

Tak til hr. Henrik Møller. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Og ordføreren er ved at gøre klar til den næste ordfører, som er hr. Hans Andersen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti. Velkommen.

Tak for det. Vi står her igen, fordi ekstraordinære tider kræver ekstraordinære løsninger. Coronapandemien hærger stadig væk over hele verden, og den sidste måned har vi jo også i Danmark måttet forholde os til to nye virusvarianter. Verden er pludselig blevet meget lille. Der er mennesker, som kommer hertil, som bærer smitten med sig. De nye tilfælde understreger jo nødvendigheden af at teste alle indrejsende, så vi kan stoppe smitten ved grænserne.

For Venstre har danskernes sundhed den absolut højeste prioritet. Vi skal inddæmme smitten og passe på hinanden. Vi har alle et ansvar både for at nå i mål med at banke virussen helt i bund, men også for at sikre, at en genåbning af samfundet kan finde sted. I Venstre er vi hele tiden optaget af at afveje, hvilke restriktioner der er nødvendige for at opretholde et så sikkert miljø som overhovedet muligt, og vi skal beskytte danskerne mod virus. Her er restriktioner en del af løsningen, men det skal også fungere i praksis, og derfor er det forslag til lovgivning, som vi behandler i dag, jo også midlertidigt. Det gælder altså i en begrænset periode.

Så handler det også om arbejdsgivernes ansvar i dag. De skal sikre og dokumentere fremadrettet, at de får testet deres medarbejdere for corona, og det har vi også efter drøftelser i Venstre fundet anledning til at støtte op om. Vi skal sikre, at arbejdsgiverne bidrager til at øge antallet af test for indrejsende. De skal som sagt sørge for det og kunne fremlægge dokumentation for det, hvis de bliver bedt om det. Vi skal selvfølgelig også sørge for fleksibilitet for arbejdsgiverne. Det her forslag skal jo grundlæggende bidrage positivt til vores kamp mod corona, og derfor skal vi også sikre, at det ikke drukner i bureaukrati, men vi må alle sammen bære en del af ansvaret for, at det lykkes.

Venstre ønsker, at Danmark klarer sig så godt igennem coronakrisen som overhovedet muligt, og lovforslaget har jo til formål at inddæmme smitten. Det kan Venstre som sagt støtte op om. Ud over det mener vi, at vi bør drøfte, hvordan vi sikrer, at vi kan afhjælpe de ekstraomkostninger, som arbejdsgiverne nu bliver pålagt, ved f.eks. at bestille private testløsninger på jobbet, på arbejdspladsen. Derfor vil vi også i udvalgsbehandlingen spørge mere ind til det, og vi vil også, hvis ikke vi kan opnå bred opbakning til det, stille et ændringsforslag, der skal sikre, at hvis man som arbejdsgiver har udgifter til private test, så kan man også få dem refunderet.

Det skulle være de bemærkninger, vi har til det her lovforslag. Og så er det jo rigtigt, som den tidligere ordfører har orienteret om, at det går så stærkt lige i øjeblikket, at lovforslaget sådan set er blevet indhentet af nogle drøftelser, vi havde i går i kredsen af retsordførere og sundhedsordførere og for Venstres vedkommende også beskæftigelsesordfører. Men den drøftelse er jo lige pågået, og den støtter vi også op om. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Ja, det skal jeg love for. Med de to lovforslag, vi sandsynligvis førstebehandler på torsdag, sker der det, at en person fra f.eks. Polen eller Tyskland kommer ind i Danmark. Han kan arbejde fra første dag, fordi det er et såkaldt anerkendelsesværdigt formål at arbejde. Hvis nu vedkommende kom hertil for at opholde sig i landet af andre grunde, skulle der være 10 dages selvisolering.

Hvori består forskellen på at gå på gaden og smitte andre og gå på arbejdspladsen og smitte andre? Er der forskel på faren ved, at den samme person med samme smitte, som er kommet ind i landet, ikke må gå på gaden, men skal være selvisoleret, men godt må komme på en arbejdsplads? Hvorfor er der den forskel?

Ordføreren.

Ja, den pågældende person kan slet ikke komme ind i Danmark, hvis ikke vedkommende har et anerkendelsesværdigt formål. Det, vi er enige om, er, at hvis man kommer hertil og arbejder, så er det et anerkendelsesværdigt formål, men man kan ikke komme hertil for at holde ferie.

Derfor handler det jo om, at vi skal prøve at finde balancen mellem at stoppe smitten og så fortsat sikre, at Danmark kan køre videre, og det synes jeg vi prøver at finde balancen på, både med det her lovforslag og også med de kommende hastelovforslag, der kommer på torsdag.

Hr. Christian Juhl.

For mig ser det ud til, at hensynet til virksomhedernes overskud er vigtigere end hensynet til de andre ansattes sundhed, og at det er det, der er årsagen.

På torsdag kommer der et lovforslag, der siger, at andre, der ikke skal arbejde her, skal have 10 dages selvisolering, medmindre de tager en pcr-test undervejs. Så kan man blive fri af selvisolering. Hvis ikke det er rigtigt, er jeg endnu mere forvirret, end jeg var i morges, da jeg havde snakket en time med beskæftigelsesministeren.

Så det er vist på tide, at vi begynder at stoppe op og får en forklaring på, hvad der er hoved og hale i de her ting, men indtil videre har jeg den opfattelse, at man kan komme ind på to vilkår: Hvis man ude i samfundet som udlænding vil gå rundt, må man det ikke de første 10 dage; der er man i selvisolering, men man må gerne gå på sin arbejdsplads og smitte sine kolleger. Hvori er den sundhedsmæssige garanti i det, uanset hvordan man forklarer det?

Ordføreren.

Grundlæggende kan du ikke komme til Danmark, hvis ikke du kommer med et anerkendelsesværdigt formål. Det er jo ikke, fordi turisterne går rundt hverken her i København eller i Aarhus. Vi prøver at finde balancen mellem at stoppe smitten og sikre, at Danmark stadig væk kører videre. Der foregår jo stadig væk produktion, og det synes vi i Venstre vi skal understøtte.

Så er vi helt enige i, at man jo skal testes, inden man kommer ind, og med nye tiltag skal man også testes inden for 24 timer og igen på fjerdedagen. Der er sådan set en skærpelse i antallet af test, siden vi blev enige med hinanden om det her på beskæftigelsesområdet, og det har vi samlet set i Venstre fundet anledning til at støtte op omkring.

Tak. Den næste korte bemærkning er til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg skal ikke prøve på at gøre mig klog på Venstres politik her, for jeg har forstået, hvordan Venstre ser på det. Jeg vil bare være sikker på, at jeg ikke misforstod hr. Hans Andersen, for Hr. Hans Andersen sagde, at det var blevet drøftet med retsordførere og sundhedsordførere. Og så gik hr. Hans Andersen videre og nævnte beskæftigelsesordførere. Men det var ikke i forbindelse med forhandlingerne ovre i Justitsministeriet, at hr. Hans Andersen mente, at beskæftigelsesordførerne var inddraget – det var vel den orientering, vi fik i formiddags, der blev henvist til, eller hvad?

Hvis det er sådan, at hr. Hans Andersen siger, af beskæftigelsesordførerne har været med til at forhandle det på plads, så er der i hvert fald noget, der er gået mig forbi. Og DF's sundhedsordfører har heller ikke hørt om, at beskæftigelsesordførerne skulle være med til at forhandle det på plads. Men vi har fået en orientering her til formiddag, og det kan være, at det var den, hr. Hans Andersen henviste til. Det er bare for at være sikker på, at der ikke er misforståelser.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvordan man arbejder i Dansk Folkeparti, men i Venstre har vi det sådan, at vi arbejder meget tæt sammen. Og når så Venstres sundhedsordfører og Venstres retsordfører – det var så ikke retsordføreren, det var faktisk erhvervsordføreren – har en drøftelse om et emne, et område, som også berører beskæftigelsesområdet, så har vi en tæt dialog. Og der fandt vi så anledning til, at jeg også lyttede med ved det møde. Derfor er jeg sådan set fuldt orienteret om, hvad der foregår både på retsområdet, sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet præcist i relation til vandrende arbejdstagere – og det er jeg sådan set meget glad for.

Hr. Bent Bøgsted.

Jo, men så skal hr. Hans Andersen jo ikke tage alle beskæftigelsesordførere ind under den hat, for det er noget, man internt har gjort i Venstre. Det er jo ikke noget, beskæftigelsesordførerne er blevet inviteret til af justitsministeren og sundhedsministeren. Det er noget, man internt har gjort i Venstre, altså inddraget hr. Hans Andersen i den orientering.

Vi har hverken hørt noget fra justitsministeren eller beskæftigelsesministeren om, at der på den måde var noget på vej. Det er helt fint, at Venstre kører på den måde, de gør – det er helt fint, og det har jeg forstået.

Ordføreren.

Den forståelse, man fandt i går om isolation og en klar opstramning i forhold til mennesker, der kommer hertil, skyldes jo drøftelser, der har pågået over flere dage. Det er jo faktisk over en uge siden, de begyndte. Jeg har været løbende involveret i de drøftelser, og jeg håber også på, at man i Dansk Folkeparti har taget drøftelser om det her, for det er en markant skærpelse af indrejsereglerne, som vi skal tage stilling til på torsdag. Men vi har jo i går skabt en forståelse om, at det er den vej, vi skal gå for at inddæmme smitten. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. Bent Bøgsted. Velkommen.

Tak for det, formand. Det lovforslag, som vi har nu her, er jo blevet udvandet, siden vi sad på Skype og forhandlede det på plads med beskæftigelsesministeren, og jeg er helt med på, at man stiller et krav til arbejdsgiverne om, at de skal sikre, at nye medarbejdere fra udlandet skal testes. Det står fast, og det bliver der ikke ændret på.

Men da vi lavede aftalen, blev der også sagt, at det var maks. 72 timer, fra man fik taget den negative test i udlandet. Det var det, vi aftalte derovre, og det lå i kortene, at det var sådan, det skulle være. Så bliver der nu lige pludselig sagt fra Beskæftigelsesministeriet, at det kun er en bemyndigelse, og at det der med timer slet ikke tæller med. Det er en bemyndigelse, og det kan ministeren til enhver tid ændre. Ja, vi havde opfattelsen af, at det var ændret nedad i antal timer og ikke stigende til 96 timer. Det var ikke det, som vi havde givet mandat til ministeren til. Derfor er det så lidt mærkværdigt. For der kommer det her med, at vi får en orientering om, hvad der er sket på justitsområdet og sundhedsområdet, og det synes jeg også er fint. Der er mange gode ting deri, bl.a. også, at man skal testes, når man kommer til Danmark. I Dansk Folkeparti ønsker vi egentlig bare, at man skal testes, inden man påbegynder arbejdet. Man kan, når man kommer over grænsen, sagtens starte op med det samme og så blive testet inden for 24 timer – en antigentest igen eller en kviktest – og man skal så, 96 timer efter at man har fået testen i udlandet, have en pcr-test.

Men det eneste, der så nu siges i det her lovforslag, er, at man stiller et lovkrav om, at arbejdsgiveren skal sørge for at få dem testet. Samtidig er der det mærkværdige, at man ser bort fra den aftale om, at det var maks. 72 timer, som vi egentlig fik at vide at det drejede sig om i den forbindelse. For allerede på det tidspunkt havde Dansk Folkeparti et ønske om, at man skulle testes, inden man begyndte på arbejdspladsen. Det ser man stort på, og det er også fair nok, sådan er flertallet og det, som man vil have i den forbindelse, og det er stadig væk helt fint, at Venstre har den måde, de arbejder på. Men der er jo ikke noget med, at der er kommet noget fra hverken beskæftigelsesministeren eller justitsministeren til beskæftigelsesordførerne om, at man var ved at lave en ny aftale, der betyder, at folk, der kommer til Danmark, skal i isolation i deres fritid. De kan rende rundt på arbejdspladserne og smitte folk, hvis ikke den test, de har fået, er o.k., for der er stadig væk nogle af de kviktest, der ikke er holdbare, og derfor kan der jo godt være nogle, der render rundt og kan smitte andre. Men det må de ikke gøre i deres fritid. Men på arbejdspladserne må de godt rende rundt og smitte. Det er sådan lidt mærkværdigt.

Derfor synes jeg også, det var på sin plads, at vi fik lavet en ændring, så man først skulle have de test, før man kunne starte på arbejdspladsen, når man var kommet til Danmark, i hvert fald den nye kviktest. Det synes vi er ret og rimeligt, og i den forbindelse må vi selvfølgelig sige, at vi synes, det er beklageligt, at det foregår på den måde, og at man ikke får en orientering om det forud, og jeg er ikke engang sikker på, at beskæftigelsesministeren var med til de møder ovre hos justitsministeren og sundhedsministeren, hvor man forhandlede det her på plads. Men man bliver bare trumfet over, og der bliver sagt, at det er sådan, det skal være, og jeg forstår godt Venstre. For de vil gerne have åbnet op, de vil helst være fri for de her test. De ville egentlig gerne have, at der var fri adgang, uden at man skulle testes eller nogen ting, og det er helt forståeligt, og jeg har respekt for den holdning, Venstre har, men det var bare ikke det, der var lagt op til, da vi forhandlede det her på plads. Men selvfølgelig kan Dansk Folkeparti støtte, at man skal have et krav om, at de skal testes, vi synes bare, at der skulle mere til, og at der skulle være et krav om, at man skulle have de test, før man fik adgang til det danske arbejdsmarked. Det gælder jo ikke for grænsegængerne, og det gælder ikke dem, der kører frem og tilbage hver dag – de har nogle andre regler. Men det gælder jo arme og ben-virksomheder, og der er nogle, der kommer op og skal arbejde i længere tid på byggepladser, hvor de kan rende rundt og smitte. Vi så jo også på et slagteri, at der var nogle, der havde smitte med sig, og det er jo ikke lige sagen.

Men nu må vi se på, hvad der sker i udvalgsarbejdet. Men jeg synes, vi skulle have et ændringsforslag om, at man først skal have testen, før man kan starte på arbejdspladsen. Tak.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Samira Nawa. Velkommen til den radikale ordfører. Værsgo.

Mange tak. Det er det andet hastelovforslag, vi behandler i dag, og der kommer endnu et lige efterfølgende. Det vidner jo i sig selv om, at der blandt partierne er en bred villighed til at handle resolut og hurtigt, fordi det netop drejer sig om den her helt ekstraordinære sundhedskrise. I Radikale Venstre holder vi et skarpt øje med, at restriktioner og hastelovgivning står mål med den sundhedssituation, vi står i. Derfor lytter vi jo i særlig høj grad til sundhedsmyndighederne i forhold til covid-19-spørgsmålene, og vi lytter også til deres bekymringer om smittespredning. Derfor finder vi det her lovforslag ganske fornuftigt.

Vi har drøftet det ad flere omgange med beskæftigelsesministeren, og vi har fra Radikale Venstres side ad flere omgange bragt op, at det er fint at pålægge arbejdsgiverne et ansvar for at teste deres medarbejdere, der måtte være vandrende arbejdstagere, og det er også min helt klare fornemmelse efter snakke med netop arbejdsgiverne, at de er klar til at påtage sig det ansvar. Men vi mener også fra Radikale Venstres side, at når man ved lov pålægger arbejdsgivere at teste deres medarbejdere, vil det være på sin plads også at dække de udgifter, som arbejdsgiverne står med. Derfor tilslutter vi os det, som Venstres ordfører nævnte i forhold til at stille et ændringsforslag, hvor man kompenserer for de udgifter, som arbejdsgivere kan have i forbindelse med at rekvirere private test.

Vi glæder os over, at der også i det her lovforslag er en solnedgangsklausul, og støtter generelt op om lovforslaget, men altså med det ændringsforslag, som vi så kommer til at stille. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Nu vil jeg lige lave en test og se, om jeg kan gøre det lidt bedre den her gang, for Venstres ordfører forstod ikke, hvad jeg spurgte om. Hvis en vandrende arbejder komme til Danmark, kan vedkommende efter de traditionelle to hurtigtest gå i arbejde. Og i 4 dage ved vi ikke præcist, om han eller hun smitter sine kollegaer, altså i 96 timer.

Hvis jeg kommer hjem til Danmark, bliver jeg kraftigt opfordret til – og sandsynligvis på torsdag pålagt – at gå i 10 dages selvisolering; det vil sige, at jeg ikke må blande mig med folk ude på gaden. Hvad er forskellen på at have taget smitte med som vandrende arbejder til en arbejdsplads og som mig, hvor jeg nu kommer fra, at have taget smitten med hjem til Danmark og med ud på gaden? Altså, jeg må ikke gøre det, når jeg ikke er på arbejde, men på arbejde må jeg gerne gå og smitte folk. Hvor meget smittebegrænsende er der i det, når det kommer til stykket? Det er de 4 farligste dage, hvor en vandrende arbejder er på sin arbejdsplads, altså de første 4 dage, hvor vedkommende kan smitte folk. Hvorfor ikke selvisolation i begge tilfælde?

Ordføreren.

I det ene tilfælde er der jo tale om mennesker, der går på arbejde, og selv om vi har en masse restriktioner i samfundet for danskere her i dag, så er der jo også en forskel på, om man går på arbejde eller ikke går på arbejde. F.eks. bliver vi jo testet med de her lyntest, før vi træder ind i Folketingssalen og omgås hinanden som kollegaer. Så jeg har altså ikke den samme tvivl ved de her hurtigtest som den, hr. Christian Juhl giver udtryk for.

Jeg tror faktisk, at der er en grund til, at man kan tage de her hurtigtest. Og det er korrekt, at de ikke kan være lige så præcise som pcr-test, men de er der jo af en grund, nemlig at de giver en eller anden form for sikkerhed for, om man er smittet eller ikke er smittet – især når man så har to i træk inden for 48 timer.

Hr. Christian Juhl.

Der var to begrundelser for det her lovforslag, da beskæftigelsesministeren fremsatte det. Punkt 1: Vi står over for en ekstrem smittefarlig mutation, måske endda flere. Derfor skal vi være meget opmærksomme på vores arbejdsplads, og det synes jeg er godt. Men det skal vi også være ude i samfundet, og derfor skal vi selvisolere.

Jeg forstår ikke forskellen. Altså man kan både smitte og blive smittet på sin arbejdsplads, og man kan både smitte og blive smittet ude i samfundet. Begge steder prøver vi at gøre en stor indsats for at gå med maske, spritte af og alt muligt andet. Hvad er forskellen, altså ud over at arbejdsgiveren stadig væk skal have adgang til at tjene penge? Jeg forstår ikke den sundhedsmæssige vinkel i de to forskellige situationer, og derfor fatter jeg ikke, hvorfor ikke begge situationer kræver selvisolering, indtil vi har en pcr-test. For det er punkt 2, nemlig at vi ikke stoler på hurtigtestene, og derfor skal vi have den her lovgivning og have en pcr-test bygget ind.

Ordføreren.

Igen: Det kan godt være, at hr. Christian Juhl ikke stoler på hurtigtestene – jeg gør – og jeg tror i hvert fald, der er en grund til, at vi har dem rundtomkring, og det går hurtigere med at få et resultat.

I forhold til det om, at arbejdsgiverne bare kan tjene nogle penge, så er det jo ikke alene det – det er jo også for at holde produktionen i gang. Der er nogle af de her funktioner, der er samfundskritiske. Det er jo sådan set også for, at lønmodtagerne har et arbejde fortsat.

Så der er altså flere elementer i det, og jeg tror, at hr. Christian Juhl også godt ved, at hvis vi mødes mindre i vores fritid, giver det plads til, at vi kan mødes noget oftere i en arbejdssituation. Det er jo derfor, vi også er til stede her i Folketingssalen og ikke har lukket fuldstændig ned for det hele

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, og den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er hr. Karsten Hønge. Velkommen.

Lovgivningen skal jo hele tiden følge med i udviklingen i smitten, og derfor står vi her nu igen med en hastelov. Mange arbejder jo videre derude på arbejdspladserne, corona eller ej, så vi skal passe godt på de mange, som passer deres arbejde, og som møder kolleger fra andre lande. Smitten skal slås ned, og smittekæderne skal brydes, og værktøjerne kan jo være bl.a. test og isolation i en begrænset periode.

Derfor kan det godt virke noget forunderligt, altså den måde, loven er skruet sammen på, i forhold til at mennesker kan komme til Danmark og arbejde fra kl. 7 om morgenen til kvart over 3 om eftermiddagen uden maske og med hundredvis af kolleger på en større byggeplads. Men i det øjeblik, der er fyraften, kan man med maske ikke få lov til at gå ind i Fakta og købe en liter skummetmælk på vejen hjem.

Logikken i det tror jeg ville stille sådan helt særlige krav til kommunikationsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet, for det giver ikke umiddelbart mening. Og SF havde for så vidt også gerne set strammere vilkår med bl.a. isolation i de første dage, efter at den udenlandske arbejdskraft er kommet til Danmark.

Jeg synes, at der her er nogle tvivlsspørgsmål, og der er jo tydeligvis også en overlapning til den aftale, som partiernes sundheds- og retsordførere har indgået, og som skal behandles på torsdag. Så vi vil fra SF's side følge det her nøje i udvalgsbehandlingen, men da allerede nu sige, at så vidt vi kan se ud fra det, der ligger, er der dog i den her lov et skifte fra anbefaling til krav, og der er også en tydeligere placering af ansvaret for tilsynet.

Derfor vil vi være positivt indstillet over for loven, men vi synes alligevel, at der er nogle områder her, der skal spørges ind til. Og det kan vi gøre under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Christian Juhl.

Jeg synes, det er fornuftigt at fokusere på arbejdspladsen som smittested. Det har jeg nævnt mange gange i vores møder siden sidste sommer. Vi har været i tvivl om med ministeren, hvor meget der var af risiko, men vi er dog blevet enige om, at der er en stor risiko, både for danske arbejdere, der smitter danske arbejdere, altså herboende arbejdere, der smitter herboende arbejdere, men også for vandrende arbejdere.

Det, der er sket det sidste døgns tid eller to, er, at der er opstået en ufattelig masse uklarhed. Det vil sige, at vi nu står med to lovgivninger, der krydser hinanden, og det er, som ministeren selv sagde, meget svært at holde overblikket, og han indrømmede også i morges, at det var svært at forklare, hvordan de her to love, der nu kommer til at fungere ude i samfundet og inde på arbejdspladsen, egentlig hang sammen. Og undskyld, jeg siger det lidt direkte, men det er noget rod. Vi burde have udsat det her et døgns tid eller to, så vi kunne få klarhed og blive enige om, hvilke konsekvenser det har. Selv med et ekstra notat fra ministeren er der ikke kommet klarhed om det, og det synes jeg er utilfredsstillende. Det betyder, at vi risikerer at lave noget sjusk.

Det, jeg er mest nervøs for, er, at man lukker folk med smitte ind på arbejdspladsen i op til 96 timer – den farligste periode, mens vedkommende er i landet, og der, hvor der er størst risiko for at smitte kollegaer – i stedet for at lade folk gå i selvisolering i en periode, så vi er sikre på at have lavet den sikrere pcr-test, som er en af årsagerne til at lave den her lov. Det blev brugt direkte som begrundelse i forrige uge af ministeren til, at vi skulle lave den her lov, at pcr-testen er meget sikrere end de udenlandske og mere sikker end de danske kviktest.

Jeg mener, at vi skal bygge noget ind i det her lovforslag, for at vi kommer i mål. Da jeg var yngre, var jeg på et marked engang, og der var en mand, der ville sælge mig en spand. Jeg fik den for en femmer, og jeg tænkte, at det var da et godt tilbud. Da jeg så kom hjem, var der en del huller i spanden, og så ville jeg jo have pengene tilbage, og så sagde han: En spand er en spand. Det kan man også sige om en lov: En lov er jo en lov. Og i det her lovforslag er der en enkelt eller to gode ting, nemlig at arbejdsgiveren forpligtes til at sørge for, at der i hvert fald bliver lavet en test, og at Arbejdstilsynet selvfølgelig skal lave tilsyn med den lovgivning. Men så er det vist også sagt. Hvis vi virkelig mente noget alvorligt med at sige, at det er for at mindske smitten, ville vi gøre en del andre ting samtidig, som ikke er med i det her lovforslag.

Det betyder for det første, at de indrejsende arbejdere ikke skal starte på arbejde, før vi har lavet pcr-testen. Det ville virkelig give en sikkerhed for de andre på arbejdspladsen.

For det andet skulle vi præcisere, at der skal ske en skærpet arbejdsmiljøindsats af hensyn til smitten på arbejdspladsen, altså for at få et smittefrit arbejdsmiljø. Det er ikke nævnt med et ord i den her sammenhæng. Nogle ville sige, at det skal de jo alligevel. Ja, ja, men der er forskel på at opfylde minimumsregler og så at sige, at i den her særlige situation, hvor der står en alvorlig smitte og banker på vores dør, skal vi præcisere det.

For det tredje mener jeg, at kollegaer på arbejdspladsen skal have ret til test på samme vilkår som indrejsende arbejdere, hvis det viser sig, at de har arbejdet sammen med en indrejsende arbejder, der er testet positiv. Det har ministeren afvist. Jeg synes, det er et minimum af et krav, at de herboende arbejdere har ret til en test i arbejdstiden, sådan at de kan være sikre på, at de ikke er blevet smittet, hvis nu deres kollega har været smittet eller syg.

For det fjerde skal indrejsende chauffører, der kører cabotagekørsel eller kombitransport, omfattes af den her lov. Det er fuldstændig meningsløst at lade folk køre rundt i landet og læsse varer af og på og komme i kontakt med masser af mennesker på danske virksomheder, og så er de fritaget for de her regler. Vi ved, hvordan forholdene er, og branchen har selv beskrevet, hvor vanvittigt det er, og har appelleret til ministeren om at lave det sådan, at det her lovforslag også omfatter de her folk.

For det femte skal arbejdsgiveren af sundhedsmæssige grunde have fokus på at bruge herboende arbejdskraft og skal kunne dokumentere, at han eller hun har spurgt på jobcenteret, om der er ledige. Jeg skulle hilse og sige, at der er temmelig mange ledige, der er nyledige siden marts sidste år på grund af corona. Så der er en dobbelt grund til det. Det afviser ministeren i et skriftligt svar. Han siger, at det er der ingen grund til; de skal efteruddannes og være klar til den nye omstilling. Det er et fuldstændig vanvittigt svar efter min mening. Vi har rigtig mange arbejdsløse, og dem kunne vi lige så godt komme i gang med.

Så til sidst vil jeg sige: Jeg vil gerne købe spanden, men den skal ikke være fyldt med huller. Så lad os prøve lige at bruge de næste par dage til at få rettet op på de her ting. Ellers er vi nødt til at stille nogle ændringsforslag, så vi kan få lukket hullerne i den spand.

Tak til hr. Christian Juhl. Hvis hr. Christian Juhl vil være venlig at spritte af. Her bruger vi så ikke spand.

Der var ingen korte bemærkninger til hr. Christian Juhl. Tak til hr. Christian Juhl, og velkommen til hr. Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det er ekstremt vigtigt for vores virksomheder, at grænserne stadig er åbne for handel og tilrejsende arbejdskraft. For at det kan lade sig gøre, er det også vigtigt, at der er meget klare regler for tilrejsende arbejdskraft, således at vi undgår at bringe mere smitte til Danmark.

Derfor støtter vi i Det Konservative Folkeparti op om den aftale og lovforslaget her, som sikrer, at vores virksomheder fortsat kan benytte sig af tilrejsende arbejdskraft på forsvarlig vis. Det skal ske, ved at der stilles krav om, at arbejdsgivere med tilrejsende arbejdskraft fra højrisikolande ansat sikrer, at de pågældende testes for covid-19 efter indrejse i Danmark.

Vi vil i Det Konservative Folkeparti dog gerne opfordre til en vis fleksibilitet for arbejdsgiverne. Der kan i forbindelse med dette nye testkrav opstå situationer, der kan fremstå som uhensigtsmæssige eller utilsigtede. Derfor noterer vi os også med tilfredshed, at regeringen er klar til at indføre bemyndigelsesbestemmelser igen, herunder eksempelvis om, hvornår testen skal foretages og lignende. Vi har flere gange under denne pandemi set, at det private erhvervsliv har vist sig meget velvillige og fleksible. Samme indtryk skal det private erhvervsliv selvfølgelig også have i deres møde med det offentlige.

Vi er medforslagsstillere til ændringsforslaget, som Venstres ordfører nævnte i sin tale, om, at arbejdsgiverne får refunderet udgiften til testen. Men alt i alt støtter vi lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Der er heller ingen korte bemærkninger til ordføreren her. Velkommen til Nye Borgerliges ordfører, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. Nå, så står vi med endnu et lovforslag om restriktioner, test og andet. Og det er jo meget sjovt, for det lovforslag, som vi behandlede lige før, var om det her med, hvem der skal have ret, og nye krav til, hvordan de udenlandske medarbejdere må bo, for at smitten ikke skal komme rundt. Jamen hvis de nu bliver testet derhjemmefra og vi tester dem, når de kommer ind, og de 4 dage efter måske også skal testes, så ligegyldiggør det jo ret meget det, som vi stod og behandlede lige før. Og det, som vi står og behandler nu, bliver så måske mere eller mindre ligegyldiggjort af det, som kommer på torsdag.

Det begynder at blive lidt af en rodebutik, og derfor var det også mit håb, at man ville begynde at køre de her ting sammen. For hvorfor pålægge udgifter – jeg tror, det var 6,8 mio. kr. i det sidste lovforslag, plus at vi ikke engang kunne få at vide, hvad det havde af konsekvenser for erhvervslivet – for noget, som måske ikke er nødvendigt, fordi vi også vedtager nogle andre krav til erhvervslivet?

Der er det min opfordring herfra, at man lige begynder at holde tungen lige i munden og sørge for, at vi ikke laver øget bureaukrati og administration og unødvendige regler, som kommer til at overlappe hinanden.

Så jeg ser meget frem til det lovforslag, der bliver fremsat på torsdag – for at se, om det her helt bliver trukket tilbage, eller om de to bliver kørt sammen eller tilpasset hinanden. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Ja, det kan være svært at følge med i alle de lovforslag, der kommer. Så det lovforslag, der angiveligt kommer på torsdag, og som hr. Lars Boje Mathiesen omtaler, er jeg slet ikke engang vidende om hvad er for et lovforslag. Det er nok en anden ordfører, der har det. Og derfor er det svært for mig at sige, om lovforslaget på torsdag overflødiggør det her, men hvis det gør det, så synes jeg da ikke, at vi skal vedtage det her. Det lyder fuldstændig rigtigt. Og det er også en god argumentation, hr. Lars Boje Mathiesen har, når han spørger, om det, hvis vi vedtager det her, så var nødvendigt at gøre det, som et flertal ville under det forrige lovforslag.

Uagtet hvad der kommer på torsdag, altså, hvis det her står isoleret, så virker det som et udmærket lovforslag, som vi godt kan støtte. Men vi vil også gerne tilslutte os den betragtning, der kom fra Venstre og Radikale Venstre, mener jeg det var, om, at arbejdsgiverens omkostninger til at teste lønmodtagerne her bør kunne kompenseres fra offentlige kasser, når det offentlige kommer og stiller sådan nogle krav. Så det vil vi meget gerne stemme for et ændringsforslag om.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Christian Juhl fra Enhedslisten. Værsgo.

Nu har jeg hørt flere fra den borgerlige side sige, at man skal kompenseres, hvis man skal have private test på arbejdspladsen. Jeg forstår ikke helt, hvor grænserne går. Hvis man vil have indvandrende arbejdskraft i stedet for den store flok af arbejdsløse, der er i øjeblikket, så må man vel også selv yde en smule for at være med til at sikre, at arbejdspladsen er sikker, og teste, at de arbejdere ikke bringer smitte med sig. Testen er gratis. Det eneste, der står i lovgivningen, er, at transport og arbejdstid selvfølgelig er på arbejdsgiverens regning, når det foregår i arbejdstiden. Det er vel meget logisk. Sådan er det med alle ting, som er nødvendige for at kunne arbejde på sin arbejdsplads. Hvad er grunden til, at arbejdsgiverne skal have endnu mere kompensation, i forhold til hvad de ellers får?

Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi ikke har masser af ledig arbejdskraft, som står til rådighed for de her jobs. Det er jo ikke, som venstrefløjen ynder at sige, selv om venstrefløjen ved, at det ikke passer, sådan, at rådighedsreglerne sikrer, at folk aktivt søger et arbejde, og at de virkelig gerne vil have et arbejde. Sådan er det ikke. Mange mennesker, for hvem det ikke kan betale sig at arbejde, gør det, de skal for at stå til rådighed og få dagpenge eller kontanthjælp, men de har ikke et reelt ønske om at arbejde i f.eks. de her jobs. Så det passer bare ikke.

Så vil jeg sige, at hvis man som lovgiver pålægger arbejdsgivere den her udgift af hensyn til folkesundheden, så synes jeg også, at man skal være villig til at betale sin del af regningen for det.

Hr. Christian Juhl.

Jeg vil medgive ordføreren, at der nok er enkelte af dem, der er blevet arbejdsløse det sidste halve år, som ikke kan tage et job som sygeplejerske, læge eller andre ting, som vi har brug for i øjeblikket, og som vi beder indvandrende arbejdere om at tage. Men jeg vil nu vove den påstand, at der er rigtig, rigtig mange af de job, hvor man med en lille smule indsats fra arbejdsgivernes side ville kunne bruge mange af de mennesker, der i øjeblikket er arbejdsløse på grund af coronaen. Alt andet ville være ulogisk.

Ordføreren.

Utvivlsomt ville nogle af dem kunne bruges, men det kræver, at de har lyst til at påtage sig det her arbejde. Det er jo en kendt sag, at arbejdsgivere ikke søger folk, som ikke kan dansk, fordi de synes, det er sjovere at skulle snakke engelsk og have de sproglige misforståelser, som af og til opstår. De ville da foretrække det, hvis de kunne få en medarbejder, som kunne tale dansk. Men problemet er, at der ikke er de medarbejdere til rådighed for en lang række af de jobs, som søges af udenlandske arbejdstagere.

Jeg er lidt i tvivl. Har hr. Christian Juhl ikke haft to spørgsmål? (Ole Birk Olesen (LA): Jo). Vi vil ikke have nogen tvivl her, så hr. Christian Juhl får et spørgsmål mere. Jeg er nemlig i tvivl, for vi havde et skifte midt i det hele. Jeg ved ikke, om hr. Ole Birk Olesen, synes det, er i orden. Jo. Værsgo, hr. Christian Juhl. Vi skal ikke snyde nogen.

Tusind tak. Jeg vil bare sige, at det er en spøjs tilgang til det her spørgsmål. Altså, der findes mindst 30.000 ekstra arbejdsløse i øjeblikket. De 30.000 er til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er der ingen tvivl om, for ellers fik de ikke dagpenge. Derfor er det sådan, at de selvfølgelig er til rådighed med de kvalifikationer, de har, og med både deres krop og sjæl for den arbejdsgiver, der har brug for dem. Og derfor er det en myte, ordføreren stiller op. Selvfølgelig tager arbejdsgivere nogle gange udenlandsk arbejdskraft for at spare penge. Det er en helt anden ting. Men de kunne lige så godt tage de danske.

Ordføreren, værsgo.

Jeg tror, at langt de fleste, der står i ledighedskøen, har lyst til at få et arbejde, men de har ikke lyst til at få et hvilket som helst arbejde. De har et ønske om, hvad lønnen skal være, de har et ønske om, hvilken type arbejde det skal være, osv. Det er derfor, man meget ofte ser, at skønt der er en del ledige på arbejdsmarkedet, så er der ingen, der stiller sig til rådighed blandt danske ledige for bestemte jobs, og derfor er det inden for de brancher nødvendigt for arbejdsgiverne at finde mennesker i udlandet, der vil påtage sig de jobs.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere ordførere, der har bedt om ordet, er det beskæftigelsesministeren.

Tak for ordet, formand. Også tak til alle ordførerne for en god drøftelse og de faldne bemærkninger til det her lovforslag. Det, som forslaget i dag drejer sig om – og jeg tror, det er meget vigtigt at understrege, hvad det grundlæggende formål er, og flere ordførere har været inde på det – er jo at have styr på smitterisikoen, så vi sikrer folkesundheden, og samtidig sørge for, at virksomhederne har adgang til arbejdskraft, så vi understøtter vigtige, danske arbejdspladser. Sundhed og økonomi skal gå hånd i hånd, så vi kommer gennem krisen.

Regeringen har under hele covid-19-krisen fastholdt adgangen for tilrejsende arbejdskraft til landet til gavn for danske virksomheder, og fordi vi også ønsker, at produktionen skal kunne køre videre i videst muligt omfang. Regeringen vil som udgangspunkt gerne bevare den adgang, men det kræver, at vi tager de rigtige forholdsregler for at forebygge smitte udefra. Indsatsgruppen, herunder sundhedsmyndighederne, har vurderet, at B117-varianten og andre nye mutationer udgør en betydelig risiko for, at smitten i Danmark kan eskalere markant. I lyset af indsatsgruppens vurdering vælger regeringen at handle ud fra et forsigtighedsprincip, så vi får styr på den øgede smitterisiko, og det er vigtigt, at vi handler hurtigt, inden vi risikerer at se pludselig smittespredning. Det er også grunden til, at regeringen har ønsket en hastebehandling af forslaget. Personer, der rejser ind i Danmark, kan starte nye smittekæder og derfor påvirke smittetrykket i Danmark negativt.

Derfor foreslår regeringen med lovforslaget her, at tilrejsende arbejdskraft bør pcr-testes efter indrejse som opfølgning på den kviktest, de har taget som led i deres indrejse. Det er en anbefaling, som gælder, og regeringen søger nu med lovforslaget her Folketingets opbakning til at gøre det til et egentligt lovkrav. Dermed sikrer vi også, at eventuelle positive prøver kan sekventeres, da det kun er muligt med pcr-test. På den måde afdækker vi hurtigt introduktion af nye varianter af virus i Danmark og øger vores muligheder for at kontrollere epidemien.

Lovforslaget går ud på, at der stilles krav til arbejdsgiverne om, at tilrejsende arbejdskraft skal pcr-testes efter indrejse, og at Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med opfyldelsen. Arbejdsgiverne skal informere de relevante om testkravet og skal have en plan, der viser, at de relevante er blevet testet rettidigt. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med, at arbejdsgiverne har udarbejdet denne plan, og Arbejdstilsynet kan også bede om at se dokumentation for, at konkrete medarbejdere er testet. Det er forudsat i forslaget, at arbejdsgiverne selv betaler udgifter forbundet med kravet. Regeringen mener, det er rimeligt, at arbejdsgiverne her tager ansvar, når vi samtidig fortsat tillader tilrejsende arbejdskraft. Det handler om at sikre en balance mellem sundhed og økonomi, og den mener jeg at regeringen har fundet med det her forslag.

Jeg ser frem til den videre drøftelse af lovforslaget og stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Christian Juhl, værsgo.

Nu synes jeg ikke, vi skal vade mere rundt i alt den uklarhed, der er, og den håber jeg at ministeren vil sørge for bliver fejet af bordet, inden vi skal vedtage lovforslaget endeligt. Men jeg vil gerne bede ministeren om at forklare, hvorfor han ikke i særlig høj grad har været villig til at tage hensyn til FH's forslag, der meget kort går ud på for det første en tydeliggørelse af formålet med at indføre krav om test efter indrejse; for det andet selvisolation, til testsvaret foreligger; for det tredje et bestemt tidspunkt for test – de mener, at det retssikkerhedsmæssigt er meningsløst, at der ikke er en præcis angivelse på f.eks. de 72 timer; for det fjerde et forslag om pålæg af screening ved hjælp af test hver eneste uge. Det gør man på en del arbejdspladser selvvalgt, men det er en rigtig god måde at gøre det på, så det ønsker man fortsætter. Og så mener de, at det er vigtigt at få præciseret højrisikolandene. Så har de et par bemærkninger om Arbejdstilsynets tilsyn og vejledning i lovgivningen. De har fået en enkelt lille sætning i bemærkningerne til lovforslaget, som skulle dække det her. Det synes jeg ikke er nok. Jeg synes, at ministeren bør følge FH's opfordringer.

Værsgo, ministeren.

Der var en del spørgsmål. Overordnet vil jeg sige, at vi også i forbindelse med lovforslaget her og i det hele taget selvfølgelig har lyttet til FH, og vi lytter også til arbejdsgiverne og har taget deres bemærkninger med. Det her lovforslag, og det tror jeg er vigtigt at sige til debatten, regulerer jo især to forhold. Som det første er der et egentligt lovkrav til arbejdsgivere om at sørge for, at den arbejdskraft, der er tilrejst til virksomheden, også bliver pcr-testet efter et bekendtgørelsesudstedt tidspunkt. Det er der, hvor hr. Bent Bøgsted tidligere korrekt har refereret til, at der har været tale om 72 timer. Vi har på andre møder efter de drøftelser, der har været i Sundhedsministeriet og Justitsministeriet, snakket om 96 timer, fordi der indimellem er kommet et ekstra testkrav 24 timer efter indrejse, og det er et punkt, hvor vi også siger, at vi drøfter videre med Folketingets partier, hvad det præcise timetal skal være. I forhold til hvad det er for nogle lande, der er højrisikolande, følger vi de indrejserestriktioner, der er. Lige nu er alle lande i verden i rød, så at sige.

Hr. Christian Juhl.

Jamen vi er nu i en situation, hvor vi ikke ved, hvor lang den farlige periode er, altså den periode, hvor den indrejsende arbejder kan være på sin arbejdsplads og smitte, uden at vi ved det. Den kan være på 72 timer eller 96 timer. Alene det at lukke mennesker ind på arbejdspladsen uden at vide, om de kan smitte kollegaerne, udgør en højrisiko, der kan komme til at koste arbejdsgiverne rigtig mange penge og samfundet rigtig mange penge. Hvorfor laver man det ikke, ligesom man gør det i lovforslaget på torsdag , altså med selvisolering, indtil vi kender svaret på pcr-testen?

Ministeren.

Jeg forstår godt, hvad det er, hr. Christian Juhl siger, men jeg synes, at han overser det forhold, at der med det her lovforslag og det, vi ved der kommer til at ligge i det lovforslag, der bliver fremsat på torsdag, samlet set vil være en betydelig skærpelse – en betydelig skærpelse i forhold til testkrav ved indrejse og for overhovedet at kunne komme ind. Altså, udgangspunktet er jo, som hr. Hans Andersen rigtigt sagde tidligere i behandlingen i dag, at man ikke kan komme ind i Danmark, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål, og det bliver nu suppleret med et egentligt lovkrav til arbejdsgiveren som pligtopfylderen om, at han skal sikre, at ahns lønmodtagere er blevet pcr-testet inden for en bekendtgørelsesudstedt periode.

Tak for det. Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.