Boligudvalget
Folketinget
Dato 28. januar 2021
J. nr. 2021-1023
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 26. januar 2021 stillet mig følgende spørgsmål ved-
rørende
L 144 - Forslag til lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når ar-
bejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte,
som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 11:
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag, som sik-
rer at ansatte får krav på eget værelse med mulighed for at låse værelset af?
Svar:
Muligheden for at stille krav om, at de ansatte hver skal have eget værelse har
været overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget. Det er vurderet
at være for byrdefuldt et krav at stille, at alle arbejdsgivere på tværs af alle
brancher skal sikre eneværelser ved indkvartering af ansatte. Det vil kunne be-
tyde, at der potentielt vil være mange arbejdsgivere, der skal flytte medarbej-
dere og finde nye boliger, da de eksisterende måske ikke giver mulighed for
eneværelser. I lovforslaget stilles der krav om, at hver beboer har sin egen seng
og at afstandskravene skal være overholdt, hvis flere ansatte deler et soverum.
For at smitteforebygge er det essentielt, at de ansatte ikke skal deles om en
seng, og det er vigtigt, at der kan holdes den nødvendige afstand.
Jeg er ikke indstillet på at stille et ændringsforslag om krav om eneværelser.
Et ændringsforslag til lovforslaget vil kunne formuleres således:
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller
bolig til rådighed for ansatte.
1)
Det foreslåede
§ 2, stk. 1, nr. 8,
affattes således:
»8. Den enkelte beboer skal have eget værelse med mulighed for aflås-
ning af værelset.«.
[Pligt for arbejdsgiver til at sikre enkeltværelser til de ansatte]