Til lovforslag nr.
L 144
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Boligudvalget den 00. februar 2021
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller
bolig til rådighed for ansatte
[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Enheds‐
listens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1, 3 og 5-8. Indenrigs- og boligministeren har stillet
ændringsforslag nr. 2, 4 og 9-12.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsorden § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta‐
ges ved 3. behandling.
[Udvalget] indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, om, at der skal
gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovfor‐
slaget kommer til 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2
dage efter 2. behandling.
3. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter hastelovgivning
om forebyggelse af smitte med covid-19, når arbejdsgivere
stiller bolig til rådighed for ansatte.
For V er det afgørende, at der er tale om hastelovning
for at sikre ansattes mulighed for at beskytte sig mod co‐
vid-19 under den igangværende pandemi. Ligeledes er det
afgørende, at der er tale om hastelovgivning med en klar
solnedgangsklausul med udløb ultimo juni 2021.
V har lagt vægt på, at det er vigtigt at sikre, at den
lovgivning, der vedtages, reelt kan overholdes af arbejdsgi‐
verne. V har derfor været optaget af, at den vejledning,
der stilles til rådighed for arbejdsgiverne, herunder skriftlige
vejledninger, er klar og tydelig, og at vejledningen er tilgæn‐
gelig fra lovens ikrafttrædelse. Arbejdsgiverne skal sikres,
at de reelt har 14 dage til at få lovændringer implementeret,
dvs. at de er i stand til at udarbejde de konkrete planer for
beskyttelse af deres arbejdstagere, herunder få praktikken på
plads i arbejdstagers bolig.
V har lagt vægt på, at arbejdsgivere og arbejdstagere som
minimum får 48 timers skriftlig varsel inden besigtigelse,
herunder er det særlig vigtigt at respektere arbejdstagernes
ret til privatliv.
V har også lagt vægt på, at de involverede myndigheder,
Arbejdstilsynet og kommunerne, sættes i stand til at kunne
udfylde deres rolle fra lovens ikrafttræden. Deres rolle som
tilsynsførende myndigheder er væsentlig for, at loven får
den ønskede beskyttende virkning i forhold til arbejdstagere
og den forebyggende virkning med hensyn til spredning af
covid-19.
DokumentId
Journalnummer