Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 144:

Forslag til lov om forebyggelse af smitte med covid-19 når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte.

Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 26.01.2021).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Fru Tanja Larsson, Socialdemokratiet.

Tak. Med dette hastelovforslag vil vi sikre os imod udbredelsen af covid-19 i Danmark blandt tilrejsende arbejdskraft, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte. I løbet af efteråret så vi nemlig en stor stigning i antallet af østeuropæiske arbejdstagere i Danmark, der blev smittet med covid-19.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er vigtigt, at vi handler resolut i forhold til at få inddæmmet smitten med covid-19, for konsekvenserne af øget smitte kender vi efterhånden godt. Dernæst er det særdeles vigtigt for os socialdemokrater, at arbejdstagere i Danmark både bor og arbejder under ordentlige forhold. At begrænse smitten er helt afgørende både for danskernes tryghed og for det danske samfund i al almindelighed.

Hastelovforslaget vil indføre krav til arbejdsgivere om at udarbejde en plan for smitteforebyggelse ved indkvartering af ansatte. Planen vil bl.a. skulle indeholde oplysninger om bl.a. boligens antal kvadratmeter, ret til egen seng, bade- og køkkenfaciliteter, adgang til sprit og sæbe og antallet af ansatte, som bor der.

Lovforslaget har to ben. Det første ben er, at Arbejdstilsynet vil kunne påbyde en arbejdsgiver at udbedre eventuelle mangler ved planen. Derudover vil Arbejdstilsynet få mulighed for at kunne kontakte bopælskommunen med henblik på at få foretaget en besigtigelse af boligen. Hvis en arbejdsgiver ikke har udarbejdet en plan, kan dette sanktioneres med påbud og eventuelt en bøde. Det andet ben er, at med lovforslaget foreslås det desuden, at kommunerne skal have hjemmel til at føre tilsyn med de boliger, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver; dette for at sikre, at minimumskrav om bl.a. afstand og rengøring er overholdt.

Derudover vil kommunen få mulighed for at varsle tilsynet 2 dage før i stedet for varslet på 14 dage nu, og det er jo selvfølgelig helt afgørende i forhold til at nå at inddæmme smitten. Kommunerne vil desuden få hjemmel til at påbyde en arbejdsgiver at genhuse de ansatte, såfremt de påbudte foranstaltninger ikke umiddelbart kan gennemføres og det vurderes, at genhusning er nødvendig.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der kommer lige en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren har læst »Pelle Erobreren«, hvor Lassefar jo arbejder på en gård på Bornholm. Han har egen seng, skal jeg sige. Han har egentlig også adgang til, i hvert fald ude i gården, at vaske sig. Jeg mener, at vi med det her forslag tager et lille skridt fremad, indrømmet, men i dagens Danmark kunne en arbejdsgiver eller en direktør eller en arbejdsleder jo aldrig drømme om, at han skulle overveje, om han skulle ligge i samme seng som en anden, når han var ude at arbejde, f.eks. til møder i København eller andet. Men det kan man godt acceptere – eller det kan man i hvert fald i dag – for arbejdere, der kommer fra andre lande.

Hvorfor er det ikke sådan, at man følger de steder, hvor man i overenskomsterne har beskrevet de her ting? I f.eks. elektrikernes overenskomst skriver man i forhold til overnatning til arbejdere, der er ude i ærinde for arbejdsgiveren, at man skal have hotellignende faciliteter stillet til rådighed, dvs. eget værelse, eget bad og også en mulighed for at opvarme sin mad, og at man ikke skal dele det med andre, hvilket er vigtigt især i den her tid med corona. Hvad er årsagen til, at man ikke tager det fulde skridt og siger, at man har respekt for, at arbejderne skal have lige så gode vilkår som arbejdsgiverne, og så giver dem nogle ordentlige vilkår?

Ordføreren.

Tak. Jeg tænker umiddelbart, at det jo også er noget med, hvad det muliges kunst er. Vi skal jo gerne have så mange som muligt, der bakker op om, at vi ligesom kan nå at gøre noget i forhold til coronaindsatsen. Så hastighed betyder jo noget, og hvis vi ikke kan få flertal for tingene, kan vi ikke nå at sætte ind.

Men jeg deler da ordførerens opfattelse af, at det at have sin egen seng da må være god stil og et minimumskrav.

Hr. Christian Juhl.

En af grundene til, at jeg syntes, det var en god idé at støtte en socialdemokratisk regering, var jo netop, at så satte man mere fokus på arbejdernes vilkår, end tilfældet er i det her, og jeg vil da gætte på, at der blandt partierne, der bakker regeringen op, også er et flertal for, at man går et par skridt videre end det, der er i det her lovforslag. Det er et lille skridt, men hvorfor skal vi sådan gå med museskridt, når vi har hele verden foran os og faktisk kan benytte lejligheden til at få ordentlige vilkår ind?

Værsgo.

Jeg tænker, at det, man skal have for øje i det her, er coronasituationen og coronasmitten og håndteringen, og så er arbejdsforholdene jo en lidt anden diskussion, som også er væsentlig at tage.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så skal vi have en afspritning – tak for det.

Fru Heidi Bank, Venstre, værsgo.

Tak for det. Det kan ikke komme som nogen overraskelse, at vi i Venstre er meget optaget af danskernes sundhed, og at vi gerne vil holde mest mulig gang i samfundet under hensyn til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. I en svær tid præget af corona og bekymringen for, om vores sundhedsvæsen bliver overbelastet, hvis vi ikke er påpasselige, og hvor vi politisk nøje følger dagens smittetal, giver det mening at forebygge spredningen af smitte, og det gør vi jo allerede i stor stil. Danskere i alle aldre vasker og spritter hænderne af, rengør berøringsflader, holder afstand, mødes udenfor, forsamles kun få. Heldigvis er det midlertidigt – ligesom det hastelovforslag, som vi behandler i dag, om forebyggelse mod smitte med covid-19, når arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte. Det er, uanset om det er sjakket fra Nordjylland, der får stillet en bolig til rådighed, eller om det er håndværkere fra Østeuropa. Også de skal gøres opmærksom på muligheden for at mindske spredningen af smitte.

Derfor har regeringen bedt om opbakning til, at der i en midlertidig periode frem til udgangen af juni 2021 bliver stillet krav til arbejdsgiverne, så medarbejderne har mulighed for at forebygge smitte bedre. I den forbindelse har det for Venstre været vigtigt at sikre, at den hastelovgivning, der iværksættes, reelt kan overholdes af arbejdsgiverne. Derfor har vi været optaget af, at der kommer til at være ordentlig vejledning af arbejdsgiverne, og at den vejledning, der stillles til rådighed, er klar og tydelig. Vi lægger også vægt på i forhold til de frister og varsler, der gives til arbejdsgivere og medarbejdere – f.eks. hvis tvivl gør, at en kommune skal ud og besigtige de ansattes bolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver – at de ansatte har krav på den omtanke, som det er, at et besøg bliver varslet inden for rimelig tid, dvs. inden for de her 48 timer, som også blev nævnt af Socialdemokratiets ordfører. Der mener vi, at der skal være en helt særlig begrundelse for det, hvis man ikke overholder dette som et absolut minimum i forhold til frist for varsel om en besigtigelse.

Men som sagt er vi i en ganske ekstraordinær situation, hvor vi skal sikre, at smitte kan og vil blive forebygget.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Nu lagde ordføreren jo vægt på, at man skal lytte til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Det er jo sådan, at de anbefaler, at der skal være 2 m's afstand mellem os. Arbejdstilsynet anbefaler, at man på arbejdspladser også har 2 m's afstand til ens kollegaer. Og så ser vi så et lovforslag her, hvor man forholder sig til boliger for udenlandsk arbejdskraft, og hvor man så i paragrafferne lægger op til, at man skal have mindst 1 m's fysisk afstand mellem beboerne på alle tidspunkter. Det undrer jeg mig noget over, for når nu sundhedsmyndighederne siger, at 2 m er det, de anbefaler, hvorfor så have en lov, som sådan set fastlægger en dårligere standard end det, som sundhedsmyndighederne er kommet frem til at anbefale lige nu i den her alvorlige situation? Hvad synes ordføreren om, at det kunne være rimeligt at stramme det her lovforslag op, så det også bliver 2 m i det lovforslag, som vi behandler i dag?

Ordføreren.

Jeg tænke, at det i virkeligheden er et spørgsmål, som ministeren burde svare på, men i forhold til det, ændrer det jo ikke på vores holdning. Altså, vi synes jo, det er sundhedsmyndighedernes anbefalinger, man skal gå ud fra, og så er der selvfølgelig også en politisk vurdering ind over det. Men vi er optaget af, at vi i øjeblikket får sikret, at man kan beskytte sig mod smitte og undgå at smitte andre. Det er jo også derfor, der bliver lavet rigtig mange tiltag i øjeblikket, vejledninger og lovgivning, i forhold til det.

Noget af det, som jo også har været drøftet, er f.eks. sådan noget, som når man kører i bil sammen. Det er jo den anden ting. Der bliver det måske også lidt svært at overholde et 2-metersafstandskrav, hvis det skal fungere. Jeg går ud fra, at der er nogle forskellige afvejninger for sundhedsmyndighederne, men det tror jeg man skal spørge sundhedsmyndighederne om, og ikke Venstre.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er rigtigt, som ordføreren er inde på, at vi også har et aspekt i forhold til transport fra de her boliger og hen til arbejdspladsen. Det er så ikke omfattet af det her lovforslag, men det er også et sted, hvor man kunne smitte hinanden.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren: Hvis nu man har det her 1-metersafstandskrav, kan man jo faktisk forestille sig, at der er udenlandsk arbejdskraft, der sover i køjesenge og lige overholder 1 m's afstand, også mens man ligger og sover. Synes ordføreren ikke, at det er for dårlige vilkår, hvis det er der, vi ender, at man kan indkvartere medarbejdere i køjesenge, hvor der kun er 1 m imellem dem, mens de ligger og sover?

Ordføreren.

Jamen det er ikke, fordi jeg vil svare udenom i forhold til 1 m eller 1½ m eller 2 m eller 5 m, for os er det bare afgørende, at det er sundhedsmyndighedernes anbefalinger, man tager udgangspunkt i, og derfor tager vi selvfølgelig også gerne en drøftelse i udvalget.

Hr. Christian Juhl.

Tak. Ordføreren sagde meget smukt, at det er af hensyn til sundheden, at man skal minimere smitten. Men så vil jeg sige, at når en er smittet på Christiansborg, kommer personalet og spærrer kontoret af med røde bånd og det hele, fordi der på kontoret jo teoretisk set kan være smitte, som andre kunne tage med sig, hvis man brugte det kontor. Synes ordføreren ikke, at det er lige småt nok med afstanden, når man accepterer, at man bruger fælles bad, og når man accepterer, at man spiser i et fælles rum, og at man har fælles opholdsrum, i en kritisk situation, hvor vi nu får nogle ekstremt smittende mutationer ind i landet, og at det måske er lige i underkanten, hvis man vil forebygge smitte, bare at sige, at man har sine egne ting?

Ordføreren.

Altså, igen må jeg sige, at det jo er sundhedsmyndighedernes vurdering af de her ting, man skal tage udgangspunkt i. Jeg synes måske også, at man fra Enhedslistens ordførers side skal passe på, at man ikke sætter sig op på en lidt for høj hest, i forhold til at vi jo altså også har familier, der bor sammen, og der lukker man jo heller ikke hele huset ned – det er heller ikke det, så vidt jeg har forstået, der er anbefalingen – hvis der er en i husstanden, der bliver smittet. Jeg har da i hvert fald hørt om folk, som så bor i kælderen, og så bliver der serveret mad uden for døren, og det går fint. Så jeg tænker, at det er vigtigt, at vi følger sundhedsmyndighedernes vejledning på det her område.

Hr. Christian Juhl.

Jeg synes bestemt ikke, at det er at sætte sig op på den høje hest. Det er almindelig anstændighed og omtanke, når vi ved, hvor farligt det her er. Det er, som om man siger: Jamen vi har da gjort lidt, og det kan vi pynte os med, og så må vi se, hvad der sker, for det er jo kun arbejdskraft udefra. Det synes jeg ikke er en ordentlig måde at gøre det på. En direktør ville da ikke selv finde sig i den behandling, hvis han var i København og skulle arbejde eller havde møde med nogle politikere herinde – så ville han da gå ned på et af hotellerne og sikre sig, at det var i orden. Han ville ikke nøjes med at sige, at han da bare kan bo på et vandrerhjem, hvor andre også bor.

Ordføreren.

Hvis man har fire arbejdstagere, der bor sammen i en bolig, tror jeg, de har et rigtig godt fællesskab. Jeg tror faktisk, det minder lidt om en familie. Jeg tror også, de gerne vil passe på hinanden. Så jeg tror i virkeligheden, at det, der gælder for den gruppe, der arbejder et sted og deler bolig, og det, der gælder i en familie, er lidt det samme. Altså, det er, at man lader sig teste, og det er, at man prøver at passe på hinanden, og at man viser den omtanke i hverdagen. Det er derfor, jeg faktisk synes, at der på den måde er nogle gode elementer i forhold til den oplysning, der er i det her, så man sikrer en større viden på det her område.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vil du være sød at spritte af?

Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Baggrunden for lovforslaget er jo selvfølgelig den femdobling af coronasmitten blandt vandrende arbejdstagere, som vi har været vidne til. Hos danskere er der kun sket en fordobling, og derfor giver det anledning til, at man griber ind, og dette lovforslag fra regeringen er så et forsøg på at dæmme op for det. Det, jeg så kan glæde mig over, er, at de her ret indgribende foranstaltninger kun gælder frem til 1. juli 2021, så den får karakter af en nødlov. Det kan vi kun glæde os over. Der er jo selvfølgelig grundloven og boligens ukrænkelighed at tage hensyn til, men jeg går ud fra, at ministeriet har sørget for at få rygdækning fra Justitsministeriets jurister, så vi ikke kommer i karambolage med grundloven.

Det, jeg har lagt mærke til, er, at dette lovforslag ikke løser alle problemer, for det gælder ikke for vandrende arbejdstagere, der selv har fundet en bolig. Altså, hvis der er en polsk håndværker, der kommer til Danmark og på en eller anden måde selv finder en bolig, så gælder det her lovforslag ikke, selv om han så finder den sammen med tre eller fire andre. Lovforslaget gælder for arbejdsgivere, der stiller boliger til rådighed for ansatte, og det er jo selvfølgelig lovens svaghed – jeg ved ikke, om ministeren måske kan kommentere det, når han får mulighed for det.

Til gengæld er det jo positivt, at lovforslaget modvirker social dumping, i hvert fald i en kort periode. Det vil gøre det vanskeligere for de arbejdsgivere – og det er jo selvfølgelig et lille mindretal – som udnytter EU's frie marked til at underbyde dansk arbejdskraft, og vi kan selvfølgelig kun hilse velkommen, at det forhåbentlig har den positive effekt.

Til gengæld er det også lidt underligt at skulle se på alle de drakoniske foranstaltninger, som danskerne skal leve med, mens vandrende arbejdstagere i stor stil har været undtaget, og ikke nok med det, så har asylansøgere været undtaget i stor stil. De kan praktisk talt troppe op ved grænsen og vade ind over den, fordi der ikke er særlig meget grænsekontrol, og så kommer de herop, uden at der er nogen, der på nogen måde tester dem. Så der er en underlig niveaudeling: Øverst står asylansøgere, så kommer vandrende arbejdstagere, og nederst står danskerne, og det er dem, der bærer den store byrde.

Det her lovforslag er bare et lille skridt på vejen til at ligestille de mennesker, som kommer til Danmark på grund af arbejdskraftens frie bevægelighed, og vi støtter lovforslaget, og vi har selvfølgelig også støttet fremsættelsen, så vi kunne hastevedtage det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Christian Juhl.

Jeg vil gerne høre Dansk Folkepartis ordfører, om han ved, hvad der sker, hvis der nu på en byggeplads er illegal arbejdskraft og arbejdsgiveren skulle varsles, før politiet eller andre tog ud og kiggede på sagen, ligesom hvis Arbejdstilsynet altid varslede det på forhånd, før de tog på tilsyn? Hvilket resultat tror ordføreren så man ville have af en sådan kontrol?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke, men det kan være, at Enhedslistens ordfører kan fortælle mig det.

Hr. Christian Juhl.

Vi lever alle sammen i en virkelighed, hvor vi ved, hvad der sker, for der sker jo netop det, at så er de illegale arbejdere væk, eller så er de maskiner, der er farlige eller ulovlige, sådan set ryddet væk. Det samme vil sandsynligvis ske i det her tilfælde, hvis man 2 dage forinden varsler, at man kommer for at kontrollere boliger, der skal have en vis standard efter den nye lov; så sørger man for, at der i hvert fald ikke er to personer pr. seng eller de andre ting, som er opridset i den her lov. Så er det klart, at der bliver ryddet op inden kontrollen, og så er der jo ikke nogen idé i kontrollen længere, for så kan man jo klare sig uden om alting.

Ordføreren.

Ja, hvis Dansk Folkeparti havde magten, ville der heller ikke være så mange af den slags episoder, fordi vi jo ønsker at træde ud af EU og dermed have en selvstændig stat med grænsekontrol. Dermed ville vi jo også undgå vandrende arbejdstagere og ikke være vidne til de store problemer, vi har i dag. Det skyldes jo bl.a. medlemskabet af EU, at vi har de her problemer med de høje smittetal blandt vandrende arbejdstagere.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak. Vi skal handle resolut og hurtigt for at komme smittespredningen til livs, og det er det her lovforslag også et eksempel på. I Radikale Venstre finder vi kravene til boligen ganske rimelige, sådan som de er præsenteret i lovforslaget, og dertil er vi også ganske tilfredse med, at der er en solnedgangsklausul.

Boligordførerne og ministeren vil nok bemærke, at jeg lige er et nyt ansigt her i dag, og derfor tillader jeg mig også lige at have et par spørgsmål, som jeg håber ministeren måske vil kommentere. For i Radikale Venstre er vi lidt betænkelige ved den del, der vedrører kommunens tilsynsførendes adgang til boligen, da der jo lægges op til, at kommunen har adgang uden retskendelse. Mit spørgsmål er, hvordan det harmonerer med grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.

Kommunen fører jo allerede tilsyn med boliger, hvis der er mistanke om sundheds- og brandfare, men med lovforslaget lægges der op til, at de retsgarantier, der normalt gælder, fraviges. Derudover er det også uklart for mig, hvad der står her i bemærkningerne, nemlig om der kun må ske husundersøgelse ved konkret mistanke, eller om det må ske ved almindelige rutinebesøg.

Så det kan være, at ministeren lige vil kommentere på det, når han får ordet. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Halime Oguz, SF.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke regeringen for at fremsætte dette hastelovforslag, der har til formål at forebygge smittespredning af covid-19 i boliger, som arbejdsgivere har stillet til rådighed for arbejdstagere.

I SF mener vi, at det er vigtigt, at vi sætter hurtigt ind for at bekæmpe virussen og beskytte os alle mod den. Det gælder også udenlandske arbejdstagere i Danmark, der nogle gange bor på meget lidt plads, mens de arbejder på eksempelvis et byggeri. Vi skal have sikret ordentlige forhold for de udenlandske arbejdere, som vi har i Danmark, både fordi arbejdstagere ikke skal udsættes for unødig smitte, og fordi vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at begrænse smitten i samfundet.

Rigtig meget coronasmitte sker faktisk i hjemmet, og hjemmet for de udenlandske arbejdstagere er de her meget små arealer. Vi ser meget positivt på dette lovforslag, som vil pålægge arbejdsgiverne at tilbyde coronasikrede boligvilkår. Vi mener, at det er rimeligt, at arbejdsgiveren skal udarbejde en plan for smitteforebyggelse ved indkvartering, og vi mener samtidig også, at det er rimeligt, at Arbejdstilsynet kan føre den nødvendige kontrol for at sikre sig, at covid-19 ikke spredes, fordi arbejdstagerne tvinges til at bo alt for tæt.

Men jeg har også nogle spørgsmål til lovforslaget, som jeg ikke rigtig har kunnet finde svar på i lovteksten, og jeg håber, at ministeren kan svare på det, nemlig hvor mange mennesker der kan bo sammen i de her forskellige boliger, for vi taler jo om maks. fem personer i fritiden andre steder. Så det kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren om, og jeg kunne også godt tænke mig at høre om muligheden for at have eget soverum og dermed et område, hvor man så kan isolere sig. Er det en mulighed? Jeg tror også, der var en anden ordfører før mig, der snakkede om at se på fælles transport og arbejdstilrettelæggelse, så de samme mennesker fra den samme indkvartering som udgangspunkt også arbejder sammen, og om det kunne være en mulighed.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at SF støtter dette lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak, og tak for indlægget. Jeg bliver nødt til lige at blive lidt klogere på de spørgsmål, der bliver rejst fra SF's ordfører. Altså, når man snakker om øgede krav, kan jeg også bare spekulere lidt over det i forhold til alle dem, der nu ikke er omfattet af det her. Mener SF's ordfører, at man skal til at brede det ud på alle områder? Er det strengere krav, man ønsker her? Eller er det nogle strengere krav her, som så skal overføres på alt andet? Altså, skal der være en eller anden sammenhæng, i forhold til hvad man f.eks. gør, hvis det, der sker her, i øvrigt er noget, vi har i samfundet?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, jeg forstod spørgsmålet helt korrekt, fru Heidi Bank. For jeg synes, at det blev lidt et langt spørgsmål. Men det, jeg kan sige, er, at det er vigtigt, at vi selvfølgelig overholder sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Og mit spørgsmål er jo ikke, om det som sådan skal være et krav, men om muligheden er der for, at vi kan forebygge den her smitte så meget som muligt på de forskellige arbejdspladser.

Fru Heidi Bank.

Tak for det svar. Det var faktisk et svar på det, jeg spurgte om. Jeg kunne også godt tænke mig lige at høre: Mener ordføreren så også, at det med at lave vejledninger, som man nu gør i stor stil, jo også et langt stykke hen ad vejen måske i virkeligheden er et rigtig godt redskab og noget, vi skal holde fast i? For det handler jo om mennesker og deres vilje til at efterleve de anbefalinger og de vejledninger, vi laver.

Ordføreren.

Ja, det er jeg rigtig, rigtig meget enig i, så det synes jeg også skal være gældende fremadrettet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten har støttet den her hastebehandling om den her coronaboligsag, eller hvad man kan kalde den. Der er jo arbejdsgivere og vikarbureauer, som har indkvarteret for mange østarbejdere på for lidt plads i lang tid, og det har samfundet ikke grebet ind over for. Det er, som om man har været ligeglad med dem – indtil vi kom til den situation, at man konstaterer, at flere østarbejdere har corona end danske lønmodtagere. Så er det, at man er parat til at lave hastelovgivning.

Det er jo godt, at man er kommet dertil og nu lægger et forslag frem, der stiller højere krav til arbejdsgivere om at stille boliger til rådighed, når det er en del af ansættelsesforholdet. Men det er jo sådan set også et lovforslag, som ikke løser det, der kan være tilfældet ved de boliger, hvor det er østarbejderen selv, der sammen med andre har fundet en bolig.

Er loven vidtgående, eller er det faktisk et tilbageskridt i forhold til tidligere lovgivning? Ja, det synes jeg faktisk er væsentligt at dykke ned i. Jeg synes også, at der er en særlig situation, for vi har sådan set arbejdsgivere, som også i praksis er udlejere, og der har tidligere været lovgivet omkring det.

Der har bl.a. været en lov fra 1960 til 1990 om ansatte i landbruget, hvor man forholdt sig til, hvilke vilkår der skulle gælde omkring boligareal og omkring inventar. Og det er faktisk lidt tankevækkende at kigge ind i, hvad den lovgivning sikrede. Og det var bl.a., at en medhjælper, som modtager logi hos arbejdsgiveren, skal have et tæt og fugtfrit og i øvrigt vel vedligeholdt, lyst og luftigt værelse. Vinduet må ikke vende ud mod en mødding, svinegård eller lignende. Og så kommer man til det med arealet: Værelset skal rumme mindst 15 m³ for én person og 25 m³ for 2 personer samt have et gulvareal af mindst henholdsvis 6 m² og 10 m². Og hvad er det så, vi ser med den lovgivning, som er foreslået her?

Det er faktisk lavere standarder. Det er, hvor man præciserer, at loven giver 4 m² pr. østarbejder, og med 2½ m til loftet er det 10 m³ pr. østarbejder. Det er sådan set ringere end det, landarbejdere blev sikret i 1960.

Er det er en rimelig standard i et morderne samfund i 2021, hvor vi forsøger at opbygge et samfund og skabe fremgang og beskæftigelse – og så er det så det, man tilbyder østarbejdere? Vi har et lovforslag, som nu kommer frem til, at disse østarbejdere bliver sikret egen seng. Hvad var det, at landarbejdere i 1960 blev sikret:

Værelset skal kunne aflåses og skal være forsynet med tilstrækkelig belysning og opvarmningsindretning. Hver medhjælper skal have eget sengested og egen stol, og, hvis han ikke selv medbringer et skab eller en kommode, et aflåst klædeskab. Og værelset skal derhos være forsynet med et godt bord. Sådan! Der var sådan set præciseret nogle ting tilbage i 1960, og der var nok en god grund til det, fordi der var en masse landarbejdere, der nærmest boede for enden af stalden, og så fik man strammet op på det, og det var godt. Og så står vi med en lovgivning i dag, som forholder sig til de her østarbejdere, og hvad er det så, vi tilbyder dem? Det synes jeg vi skal kigge lidt nøjere på.

Hvad tager man så udgangspunkt i? Man tager bl.a. udgangspunkt i, at man har et afstandskrav, når de er i den her bolig, på kun 1 m. Og det synes vi er besynderligt, når sundhedsmyndighederne anbefaler, at vi skal bevæge os rundt alle mulige steder med 2 meters afstand. Og Arbejdstilsynet er inde at kigge på, hvad der er anbefalingerne på arbejdspladsen. Der er det også anbefalet, at man holder en afstand på 2 m. Og hvad er det så, vi ser her i et lovforslag?

Ja, det er, at man går ned på 1 m. Betyder det, at man kan indrette køjesenge i et værelse, hvor der kun er 1 meters afstand mellem de østarbejdere, der ligger og sover i det værelse? Det synes vi ville være rart at få præciseret. Så dækker lovforslaget her jo alle lønmodtagere, som har en kontrakt, hvor man er sikret en eller anden bolig. Og vi vil jo nødig frem til, at det her lovforslag underminerer gældende overenskomster. Der er jo f.eks. elektrikerne, som i deres overenskomst har nogle præciseringer, i forhold til at hvis de er ude at arbejde, så er de sådan set garanteret logi på et anerkendt hotel, pensionat eller lignende eller efter godkendt regning.

Så der er vi ude i, at danske lønmodtagere sådan set har udsigt til, at de bor i deres eget værelse, og jeg synes ærlig talt, at vi også bør forholde os til, om disse østarbejdere ikke også skulle sikres, at de sådan set har deres eget værelse, som kunne låses af. Er den her køjesengsløsning virkelig det, vi skal tilbyde de østarbejdere, når vi forsøger at holde coronasmitten nede? Det synes vi ikke er rimeligt.

Vi støtter mange af intentionerne i det her lovforslag, men vi synes også, det er væsentligt at få præciseret, om de her arbejdsgivere er udlejere af boliger, eller om der er tale om en tjenestebolig. Og så har vi en række ændringsforslag, som vi vil stille i forbindelse med den her hastebehandling. Tak.

Der er en kort bemærkning til Heidi Bank. Værsgo.

Tak for det. Nu kunne man jo godt have lyst til at spørge Enhedslistens ordfører, om de her krav så også skal gælde det danske håndboldlandshold – så vidt jeg har forstået det, sover de to på et værelse – men det skal jeg undlade at gøre.

Mit spørgsmål går egentlig på den her frist, i forhold til at man bliver varslet om, at ens bolig nu skal besigtiges. Altså, der tænker jeg meget på arbejdstagernes retssikkerhed, i forhold til at det jo er deres private område, man skal ind at besigtige. I forhold til de spørgsmål, der har været rejst her under debatten fra Enhedslistens side, har jeg lidt fået et indtryk af, at man ikke mener, det er så væsentligt, altså den sikkerhed, de skal have, når man nu kommer ind og besøger dem i deres private hjem.

Ordføreren.

Det har jeg sådan set ikke forholdt mig til i min tale, men det er jo rigtigt, at kommunerne har et tilsyn, og at der også står nede i lovparagrafferne, at det kan ske uden retskendelse. Hvad er det så, de skal ind at undersøge? Ja, de skal vel ind at undersøge, om en arbejdsgiver overholder de regler, som nu bliver præciseret i det her lovforslag. Er det vidtgående, at de kan komme der, uden at beboerne ved det på forhånd, og uden at arbejdsgiveren ved det på forhånd? Hvis hensigten er at kontrollere arbejdsgiveren, tror jeg sådan set, det kunne være en fordel, at de kunne komme på uanmeldt besøg. Det er jo sådan set også det, vi har en praksis for på arbejdspladser, hvor jeg er ret sikker på, at det er med til at sikre, at der er flere reelle uhensigtsmæssigheder og overtrædelser af regler, der sådan set bliver opdaget.

Men jeg kan sagtens se dilemmaet i forhold til privatlivets fred, også for østarbejdere. Men nu er der vel heller ikke tale om, at kommunen kommer og fører sit tilsyn hele tiden. De kommer vel ganske få gange, og måske er det ud fra en begrundet mistanke om, at der er noget, der er forkert.

Heidi Bank.

Jeg er faktisk glad for at høre, at den side også er noget, Enhedslisten er opmærksom på. For jeg synes, der tit er en tendens til, at det bliver italesat, som om østarbejdere, vandrende arbejdstagere, er en eller anden form for borgere, der er mindre værd, og som om deres rettigheder angående privatliv ikke også gælder; også i forhold til den måde, de skal behandles på. Der tror jeg bare, det er vigtigt, at der også er den balance. Men tak for svaret.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, der er en del af de her østarbejdere, som føler sig lidt presset. Altså, hvis man har en arbejdsgiver, som også er ens udlejer, så er man jo virkelig afhængig af den person, og så vil man sikkert gerne have et godt forhold til den person, så man har mulighed for at arbejde videre. Jeg synes egentlig, det kunne være rart at få nogle eksempler frem på, hvordan arbejdsgivere har udnyttet den her situation til at tage alt for høje huslejer, for det er jo det, som vi indimellem hører, altså at de bliver indkvarteret på et eller andet temmelig dårligt sted, som der så bliver taget en høj betaling for.

Så er det hr. Ole Birk Olesen.

En ting er jo, hvilke regler der gælder på arbejdspladsen; noget andet er, hvis man opstiller regler, som man også vil føre tilsyn med i boligen. Jeg synes ikke, det gør en nævneværdig forskel, om den bolig er en, man selv har lejet, eller om det er en, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Det er stadig væk en indgriben, at man kan få uanmeldt besøg af nogle folk, som har krav på at komme ind – uanset hvad det handler om.

Jeg vil gerne spørge hr. Søren Egge Rasmussen, om hr. Søren Egge Rasmussen i sin bolig overholder nogle afstandskrav til de andre medlemmer af hr. Søren Egge Rasmussens husstand. Og er det sådan, at hr. Søren Egge Rasmussen i sin bolig ville finde det meget problematisk, hvis der var en køjeseng, som nogle af husstandens beboere sov i?

Det er jo så private forhold, som man her spørger ind til. Det er helt op til ordføreren selv, om han vil svare på det.

Jamen jeg vil gerne svare på de her ting om regler og tilsyn. Jeg tror, at det ville være en god opstramning på det her, hvis vi lavede et ændringsforslag til det her lovforslag, der ligesom præciserede, at der, når en arbejdsgiver skal indberette, hvor mange medarbejdere han har indkvarteret forskellige steder, så går en meddelelse til Arbejdstilsynet. For hensigten er jo at vedtage en lov, som så bliver efterlevet. Altså, jeg giver ikke meget for, at man vedtager love her i Folketinget, som ikke har nogen betydning.

Man har så konstateret, at der er et for højt smittetryk blandt østarbejdere, og det synes jeg er meget væsentligt at tage alvorligt. Og derfor er det jo væsentligt, at der ikke bor for mange for tæt. Og dér synes jeg at lovforslaget er lidt for ringe, altså i forhold til at man siger 1 meters afstand, når nu sundhedsmyndighederne er ude at sige, at vi skal holde 2 meters afstand alle steder, og Arbejdstilsynet er ude at sige: Hold 2 meters afstand. Og så kan de her østarbejdere køre retur i en minibus til et eller andet nedlagt landbrug, hvor de så har deres indkvartering, og hvor de ikke har mulighed for at holde en rimelig afstand. Jeg synes faktisk, det er en meget berettiget kritik, ud fra hvad sundhedsmyndighederne anbefaler os i den her særlige situation.

Hr. Ole Birk Olesen.

Det er fuldstændig relevant, at der er en forskel på at være på en arbejdsplads og at være privat. Derfor er det selvfølgelig også relevant at stille hr. Søren Egge Rasmussen spørgsmål om, hvad han gør privat. Jeg kan ikke se, at der er nogen, der skal blande sig i sådan et spørgsmål. Det, der er interessant her, er, at vi godt kan mene, at der skal være regler på arbejdspladsen for, hvor stor afstand man skal holde, og også synes, at det skal kontrolleres af Arbejdstilsynet. Men at mene, at det også skal være i hjemmet, hvor vi jo ikke holder afstand, og hvor hr. Søren Egge Rasmussen heller ikke holder afstand til andre af sine bofæller, og at der så ovenikøbet skulle kunne komme uanmeldt besøg, er dog en anden sag.

Jeg skal under ingen omstændigheder i en diskussion med hr. Ole Birk Olesen, men bare gøre opmærksom på, at det er en praksis i Folketinget, som jeg synes er vigtig at fastholde, at man ikke inddrager personlige forhold i debatten i Folketingssalen.

Værsgo til ordføreren.

Jamen altså, jeg holder ikke 2 eller 1 meters afstand til min kone. Og hvis der er to østarbejdere, som er ægtefæller eller kærester, synes jeg også, at det er helt i orden, at de indkvarterer sig på en måde, hvor de ikke holder 1 eller 2 meters afstand. Men jeg synes, at Ole Birk Olesen er ude i at forsøge at afspore den her debat. Jeg synes faktisk, det her er en meget alvorlig diskussion om, hvordan arbejdsgivere behandler østarbejdere. Og jeg må konstatere, at der over tid er kommet nogle rigtig dårlige sager frem, der stiller arbejdsgivere i et dårligt lys, og jeg håber, at det her lovforslag kan være med til at rette op på det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Egil Hulgaard, Det Konservative Folkeparti.

Folkesundheden er bestemt også vigtig for Det Konservative Folkeparti, men vi sætter også nogle grænser for, hvor langt vi skal gå i forhold til at gå på kompromis med vores demokratiske principper, når vi implementerer ny lovgivning – og ny lovgivning, som også bryder med nogle af de demokratiske principper. Der skal være et rigtig stærkt rationale, når vi gør det.

I nærværende forslag er der en række problemstillinger, som bryder med nogle retsprincipper, som vi ikke synes der er et tilstrækkeligt rationale for at bryde. Radikale Venstre har allerede nævnt adgangen til bolig uden retskendelse. Vi har en grundlovssikret ret til boligens ukrænkelighed, og den skal vi håndhæve. Så når vi går den vej, og det gør det her lovforslag jo, så skal vi også være sikre på, at der er grund til at gå den vej.

Så er det også et problem for os, at der ikke er nogen klageadgang. Altså, når Arbejdstilsynet og kommunerne bliver enige om, at her er der et boligmæssigt problem, et sundhedsmæssigt problem, så er der ikke nogen klageadgang, og det betyder så, at arbejdsgiveren på et eller andet niveau er retsløs. Der skal ikke en retskendelse til, og kommunens endelige afgørelse er endelig og fører altså til, at man kan kræve, at arbejdsgiveren bekoster, at arbejdstageren bliver flyttet et andet sted hen, plus nogle andre sanktioner.

Så er der også i lovforslaget nogle uklare formuleringer: Hvornår er det konkret, det her lovforslag gælder? Og så blev det nævnt, at det gælder vandrende arbejdskraft, men det gælder jo sådan set alle udenlandske arbejdstagere. Så der er også nogle afgrænsningsproblemstillinger her.

Med hensyn til rationalet omkring hastelovgivning er der for det første nogle problemstillinger med hastelovgivning i det hele taget. Det kender vi jo godt, men jeg bliver nødt til at sige det. Altså, vi diskuterer ikke tilstrækkeligt dybt: Er det her det rigtige lovforslag? Er der brugt de rigtige vendinger de rigtige steder? Rammer det de rigtige mennesker? Er der de rigtige sanktioner for de overtrædelser, der så kan være? Der er ikke nogen høringsfase, og det betyder jo så, at dem, der bliver ramt, ikke kan komme med indvendinger og ikke kan komme med argumentation imod det.

Så er rationalet jo heller ikke stærkere end som så. Ganske vist er der en stigning i smitten i den her gruppe i forhold til normalbefolkningen, men det her er jo en speciel gruppe, som vi har med at gøre, så derfor skulle man sammenligne den med en befolkningsgruppe, som var matchende, og det gør man ikke. Så jeg mangler også et ordentligt datagrundlag for at vide, om det faktisk er det rigtige at gøre her. Så ser vi jo heldigvis i samfundet en faldende incidens af corona, og det kan lovforslaget af gode grunde jo ikke afspejle.

Den sidste indvending, jeg har, er sådan set, at arbejdsgiverne har vist, at de faktisk tager det her alvorligt. Der er rigtig god grund til, at de selv tager coronasmitten blandt deres ansatte alvorligt, for det lukker deres egen arbejdsplads. Så der er et incitament fra arbejdsgiverens side til rent faktisk at gå ind at sørge for, at corona ikke spreder sig blandt deres arbejdstagere.

Af de årsager, som jeg lige har nævnt, kan vi fra Konservatives side ikke støtte forslaget.

Tak for det. Der er korte bemærkninger. Først er det fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu sagde ordføreren, at det her lovforslag gælder alle udenlandske arbejdstagere. Det er jo ikke rigtigt, for de udenlandske lønarbejdere, der selv finder en bolig, er ikke omfattet af det her forslag. Derudover står der jo i § 2, at en arbejdsgiver skal sikre, at en bolig, som arbejdsgiveren har stillet til rådighed for sine ansatte, opfylder følgende krav, og så er der nogle krav. Men det er jo egentlig nogle krav, der lige så vel kunne gælde jyder, som arbejder i København, og hvor arbejdsgiveren skaffer en bolig. Så det fokus skal man altså også have på det her lovforslag. Det er derfor, Enhedslisten har sagt, at vi ikke skal ende i noget, hvor det her lovforslag forringer danske overenskomstvilkår for nogle særlige faggrupper.

Så jeg vil godt høre ordføreren: Selv om der står noget prosa et eller andet sted i bemærkningerne til lovforslaget om, at det er møntet på udenlandsk arbejdskraft, er det så ikke korrekt, at det her faktisk er et lovforslag, som gælder alle lønmodtagere, som har en bolig som en del af sin ansættelseskontrakt?

Ordfører.

Det må ministeren svare på. Jeg har læst forslaget sådan, at det gælder udenlandsk arbejdskraft, altså al udenlandsk arbejdskraft. Det regner jeg med at ministeren svarer på om det gør. Sådan læser jeg det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu skal man jo læse lovforslaget, som ordet står. Der er jeg ikke tryg ved, om det her forslag kunne være med til at underminere nogle rettigheder, som danske lønmodtagere har tilkæmpet sig igennem årtier. Så jeg tror slet ikke, ordføreren har ret. Men vi kan selvfølgelig spørge ministeren om, hvem der har ret.

Ordfører.

Ja, det kan vi. Men det er jo ikke meningen, at det skal gå ind og forstyrre de aftaler, der er mellem arbejdstagere og arbejdsgivere i andre sammenhænge, nej.

Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg vil gerne høre ordføreren, om han synes, det kunne være på sin plads, hvis Folketinget, når de indrettede boliger til jyder, bornholmere og fynboer, nøjedes med at bruge de minimumskrav, der er i den her lovgivning, og tilbød f.eks. ordføreren at bo under de vilkår som folketingsmedlem.

Jeg spørger bare, fordi man jo skal passe på, at man ikke forlanger mere af andre end af sig selv, og derfor synes jeg, det er et meget væsentligt spørgsmål. Hvad for en standard skal vi arbejde efter? Jeg har selv siddet sammen med formanden for Folketinget og diskuteret standarden for boliger for folketingsmedlemmer, og der har sågar været klager over det niveau, vi har nu, og som jeg synes er et meget, meget fint niveau.

Men jeg vil bare spørge: Hvad ville ordføreren gøre, hvis han blev tilbudt boliger af den her standard, når han skulle arbejde i Folketinget og måske boede i Jylland?

Ordføreren, værsgo.

Der var vist også en henvisning til min privatsfære. Nu har jeg ikke en bolig gennem Folketinget – jeg bor i min egen bolig oppe i Værløse.

Det, som jeg holdt min ordførertale om, var nogle af vores demokratiske principper og ikke den præcise indretning af lovgivningen, med hensyn til præcis hvordan en arbejdstageres bolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver, er indrettet. Jeg er sådan set enig i, at der bør være nogle krav til den bolig, som arbejdstagere får stillet til rådighed af arbejdsgivere, men præcis hvordan de krav skal være, har jeg ikke forholdt mig til.

Hr. Christian Juhl.

Det var ærgerligt, for det er jo lige præcis det, den her lov direkte handler om, altså hvordan boligen skal indrettes, når en arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed. Derfor er det vel også i orden at diskutere det.

Folketinget er også en form for enhed, der stiller boliger til rådighed, og vi har nogle standarder. Fagforeningerne i Danmark stiller også krav til de boliger, som danske arbejdere skal bo i, hvis det er arbejdsgiveren, der skal sørge for dem, når de er ude at arbejde andre steder. Så det er jo et helt almindeligt spørgsmål, og det er det, den her lov drejer sig om, men den drejer sig bare om indvandrende arbejdere. Derfor er det vigtigt at tage stilling til det, og det vil jeg godt opfordre ordføreren til at gøre.

Ordføreren.

Nej, den her lov handler om, hvordan vi sikrer, at arbejdstagere, som får stillet deres bolig til rådighed af arbejdsgivere, lever under forhold, så de ikke smitter hinanden. Det er det, den her lov handler om, og det er det og de retsprincipper, som vi kommer til at gå på kompromis med for at gennemføre den, jeg har forholdt mig til.

Den næste korte bemærkning er til fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er egentlig mest for lige at få ryddet nogle misforståelser af vejen. Ordføreren fik sagt – og det har Enhedslisten også været inde at nævne – at det her handler om udenlandske arbejdstagere. Der vil jeg gerne have, at ordføreren bekræfter, at der faktisk er lavet nogle undtagelser for udenlandske arbejdstagere, altså at det gælder i nogle konkrete situationer. Det vil sige, at hvis det er én udenlandsk arbejdstager eller i øvrigt også én dansk arbejdstager, der får stillet en bolig til rådighed af arbejdsgiveren – for det gælder jo alle arbejdstagere, der får stillet en bolig til rådighed af arbejdsgiveren – så er man undtaget. Det samme gælder, hvis det f.eks. er et ægtepar, der får stillet deres bolig til rådighed af arbejdsgiveren; så er man også undtaget. Det vil jeg gerne lige bede om en bekræftelse på. Tak.

Ordføreren.

Jeg opfatter loven som omfattende to eller flere, som deler en bolig og ikke er relateret. Det er sådan, jeg opfatter loven.

Fru Heidi Bank for en anden kort bemærkning.

Så går jeg faktisk ud fra, at vi er enige om det. Og vil ordføreren også lige bekræfte, at der ikke kun er tale om udenlandske arbejdstagere, men jo om arbejdstagere i det hele taget, der får stillet en bolig til rådighed? Det vil jeg sætte pris på.

Så vil jeg i øvrigt sige, at jeg er fuldstændig enig i forhold til det her med klageadgang. Jeg synes, at det ville være klædeligt, hvis man fik skabt bedre rammer for det. Så det var det. Tak.

Ordføreren.

Ja, det vil jeg gerne bekræfte.

Tak til den konservative ordfører, og imens der bliver sprittet af og gjort klar til den næste ordfører, kan jeg sige, at den næste ordfører kommer fra Nye Borgerlige, og at det er hr. Lars Boje Mathiesen. Velkommen.

Tak for det. Vi skal passe på, når vi bekæmper coronaens udbredelse, at vi samtidig beskytter grundlæggende borgerrettigheder, og vi skal også stadig væk huske at bevare proportionerne i det, vi laver. Det er nogle gange noget, som vi – det synes vi i hvert fald fra Nye Borgerliges side – mister lidt i det her, og derfor har vi også en række bekymringer, som vi gerne vil have undersøgt.

Nu er det jo en hastebehandling, så det er jo ganske naturligt, at vi har nogle ting, som vi skal have undersøgt under udvalgsbehandlingen af det, og det er jo meget i forhold til det med retskrav og retssikkerhedssituationen, som borgerne sidder i. Vi er meget bekymrede, hvis det er således, at myndighederne kan gå ind på privat jord, privat ejendom, eller der, hvor folk bor, og som de betragter som deres bopæl, i en midlertidig bopæl, uden retskendelse og de her ting. Så der er nogle ting dér, som vi godt vil have belyst, for at vi sikrer borgernes rettigheder omkring de her ting.

Derudover er der det med proportionerne i det, og jeg har nogle spørgsmål, som vi gerne skal have svar på, når vi behandler det, nemlig hvor mange det rent faktuelt er, som lever og bor under de her forhold, som der skal gøres noget ved i forhold til den her lovgivning. Vi har jo også haft nogle forskellige udviklinger i smitte blandt de her østeuropæiske arbejdstagere, så jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne dykke ned i det og spørge, om det er de samme mennesker, som kommer igen, og hvor stor en andel af dem man så mener allerede er smittet. Altså, er der, hvis der har været et stort smitteudbrud hos dem, så nogle, som allerede har de her antistoffer i sig? Så er problemet jo langt mindre, end hvis det er nye, der kommer ind. Så man kan gå lidt dybere ned og finde ud af det, og det handler jo om, at vi gerne skal sørge for, at der også er proportioner i de ting, vi gør.

Derudover kunne jeg også godt tænke mig at høre, hvor stor en andel man vurderer – der står jo noget om det i lovforslaget – er blevet smittet grundet deres indkvarteringer. Det ved jeg godt at man har kigget på tidligere, f.eks. i forbindelse med slagteriet på Sjælland, men senere hen har en lang række arbejdsgivere jo ændret forholdene for de folk, der bor der. Så i de seneste eksempler, som vi f.eks. har fra november-december, er der faktisk mindre smitte hos de østeuropæiske kontra de danske medarbejdere. Men er det så stadig væk sådan, at man dér, altså i de nye tilfælde, efter at de her virksomheder også har tilpasset sig den nye virkelighed, kan konkretisere, at der sker smitte hos de her mennesker grundet den måde, som de er indkvarteret på? For det er jo det, som det her lovforslag omhandler, og derfor er det også vigtigt, om det rent faktisk kan relateres dertil. Jeg kunne også tænke mig at få svar på, hvor mange af de her boliger der vurderes til ikke at leve op til det her.

Så er der et punkt, som mangler, og som jeg også håber vi i udvalgsbehandlingen kan komme tættere på, og det er en beregning af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Det er ikke med her, og jeg er meget utryg ved at stemme en lovgivning igennem, hvor der ikke er lavet en beregning på, hvad det har af konsekvenser for erhvervslivet. Jeg ved ikke, hvad det har af konsekvenser, jeg ved ikke, om det her f.eks. kan have konsekvenser for byggeriet af den nye Femernforbindelse, som måske må lukke ned i en periode, indtil de kan få andre forhold for de her arbejdere. Og hvad koster det? Hvordan stiller det Danmark retsmæssigt i forhold til de mennesker og de her konsortier, som bygger de her ting? Jeg ved ikke, om det er problematisk, men fordi det ikke er belyst, kan jeg heller ikke afvise, at det kan være det, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at der kom en yderligere belysning af, hvad det rent faktisk er, det her vil have af konsekvenser for erhvervslivet.

Det skal være de spørgsmål, som jeg synes er relevante at få kigget på. Så derfor har vi ikke gjort vores stilling helt op i forhold til det her, og vi afventer den udvalgsbehandling, vi skal have, inden vi siger, om vi kan stemme for eller imod.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen.

Grundloven har en § 72, der er en af de første paragraffer, når man begynder at opremse borgerrettighederne, og § 72 lyder:

»Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse«.

Altså, man må ikke bare som myndighed brase ind der, hvor folk bor, for at kontrollere ting og sager, medmindre man har en retskendelse, og så kan der være særegne undtagelser, hvor der ikke behøves en retskendelse. Og de særegne undtagelser kommer jo ud af lovgivningen.

Det seneste tal, jeg har set opgjort, er, at vi i Danmark allerede nu har 268 særegne undtagelser, og det vil sige, at det faktisk ikke rigtig er særegent længere, når der er en undtagelse – det er faktisk normen. Lige så snart der er en regering eller et Folketing, der har lyst til at kontrollere et eller andet, så vedtager man bare en undtagelse fra grundlovens § 72. Det har vi mange gange problematiseret, altså at de særegne undtagelser nu er helt normale og ikke er særegne længere, og at man bør holde op med det her og også rulle nogle af disse undtagelser tilbage, for ellers mister § 72 i grundloven sin værdi, som jo altså er, at man kan være i fred der, hvor man bor, og ikke pludselig kan få uanmeldt besøg af folk, der kræver at komme ind for det ene og det andet og det tredje.

Tilbage i Thorningregeringens tid gik man så langt, at også skattevæsenet skulle have lov til at træde ind over dørtærsklen, i hvert fald ind på grunden, og det rullede vi tilbage – men jeg tror nok, at den her regering har indført det igen. Og nu kommer der så endnu en undtagelse her. Og det er så, siger man, fordi det er en bolig, som arbejdsgiverne stiller til rådighed for folk; altså, som om det har meget stor betydning for, om det er en krænkelse at opleve, at der kommer nogen ind over dørtærsklen, at man har fået sin bolig stillet til rådighed af arbejdsgiveren, eller om man selv har fundet den. Det er da nøjagtig det samme; det er da nøjagtig en lige så stor en overtrædelse.

Derfor er det her jo sammenligneligt med folk, der bor i kollektiv eller i andre former for bofællesskab eller i familier, der måske ikke har så meget plads, men til gengæld har meget hjerterum, hvor de kan bo tæt, hvor de kan sove i køjer, hvor de kan alt muligt. Der er jo familier, hvor mor og far og tre børn sover i den samme dobbeltseng, altså.

Det er helt i orden, at vi her i Danmark har nogle regler for, hvad man må og hvad man ikke må på en arbejdsplads, og det må Arbejdstilsynet selvfølgelig kontrollere i et omfang, som vi finder acceptabelt. Men at der også er et behov for at kontrollere, hvor tæt de bor på deres bofæller, når folk har bevæget sig uden for arbejdspladsen og er taget hjem, er faktisk ikke helt forståeligt for mig, altså hvorfor det skulle være nødvendigt. Det er heller ikke forståeligt for mig, hvorfor man skulle hjemle en særegen undtagelse til, at det kan kontrolleres af myndighederne, af kommunen i det her tilfælde.

Så vi kommer ikke til at stemme for det her lovforslag. Vi synes ikke, at begrundelserne er gode nok, og vi synes ikke, at der er begrundelse for, at man skulle hjemle en særegen undtagelse fra den grundlovssikrede ret til at være i fred i sit hjem.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, det er et væsentligt spørgsmål, som ordføreren rejser, omkring boligens ukrænkelighed, som jo egentlig er en skrap lov i Danmark. Jeg har selv arbejdet i en lejerforening, og jeg ved, hvor skrap loven er.

Men er vi enige om, at loven først og fremmest er lavet for at beskytte de mennesker, der bor i boligen, og ikke udlejeren? Jeg mener: Når jeg kommer som tredjeperson og gerne vil ind at se en lejlighed, spørger jeg dem, der bor der. Jeg spørger ikke udlejeren om det. Og hvis dem, der bor der, siger, ja, kom indenfor, og kig på tingene, Christian, så går jeg selvfølgelig glad derind.

Er vi enige om, at der er forskel på, om det er udlejeren, der skal give tilladelse, fordi han kan have sine grunde til ikke at vise det frem for myndighederne, eller om det er dem, der bor der, som faktisk har lyst til at få nogen til at se på, om lejligheden nu er efter reglerne, og så er det helt okay?

Ordføreren.

Ja, det synes jeg da at der er forskel på. Men jeg har da forstået lovforslaget her, som vi diskuterer, på den måde, at dem, der bor i den bolig, der er blevet stillet til rådighed af deres arbejdsgiver, ikke kan få lov til at sige nej til at få at få besøg her. Hvis jeg har forstået det korrekt – det tror jeg jeg har – så er hr. Christian Juhls spørgsmål jo ret irrelevant.

Hr. Christian Juhl.

For mig er det væsentligt, at når man laver en lov som den her, så er det for at beskytte de medarbejdere, der arbejder i virksomheden og bor i, så vidt jeg har forstået, virksomhedens boliger, altså at det er deres vilkår, man tager hensyn til, og at det er deres sundhedsforhold, man prøver at varetage ved at forbedre boligens tilstand – f.eks. med afstand, ordentlig hygiejne osv. osv. Og derfor er det vel vigtigt, at vi tager udgangspunkt i det, når vi diskuterer det, og at vi ikke tager udgangspunkt i, om udlejeren eller i det her tilfælde arbejdsgiveren synes, at det er relevant, at myndighederne kommer ind i lejligheden.

Ordføreren.

Jeg ved ikke helt, om det, jeg sagde, var tydeligt nok, men mig bekendt er det sådan, at selv om de mennesker, der bor der, ikke ønsker det besøg, så kan de ikke sige nej. Det er jo deres bolig, og dermed handler det jo om boligens ukrænkelighed. Det handler ikke om arbejdsgiveren eller udlejeren eller lignende – det handler om, at dem, der bor der, ikke kan få lov til at sige nej. Det vil sige, at hvis de gør nogle ting, som de ikke har lyst til at andre mennesker skal se, så kan de ikke sige nej til det. Hvis de render rundt uden tøj på, skal de alligevel åbne døren, eller hvis de har besøg af en, som de ikke synes de burde have besøg af, når der kommer nogle på besøg for at kigge, så må de ikke sige nej til, at de kommer ind og kigger, eller hvis de laver aktiviteter, som de ikke har lyst til, at andre mennesker skal blandes ind i, så kan de ikke sige nej.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger. Hermed kan jeg så give ordet til indenrigs- og boligministeren og starte med at gratulere med det nye ressort, som indebærer samtlige kommuner m.v. Velkommen.

Mange tak for det. Først og fremmest tak til ordførerne for debatten og også for den opbakning, der har været. Baggrunden for lovforslaget er et fortsat bekymrende smittetryk med covid-19, som gør det nødvendigt at tage en række yderligere greb i brug for at inddæmme og afbøde de alvorlige konsekvenser af spredningen af covid-19 i det danske samfund. Det er en særlig situation, som kræver særlige tiltag. Vi ved, at boligforhold har en betydning for, om der sker en spredning af smitte blandt personer, der bor sammen, og som også kan bringe smitten videre til kollegaerne på arbejdspladsen og ud i samfundet generelt. Vi har særlig haft fokus på den tilrejsende arbejdskraft, hvor vi har set eksempler på smitteudbrud på slagterier og på byggearbejdspladser, hvor udenlandsk arbejdskraft har boet sammen. Derfor udsendte Sundhedsstyrelsen i oktober 2020 retningslinjer for forebyggelse af smittespredning i boliger for tilrejsende arbejdskraft. Derudover har Arbejdstilsynet og kommunerne vejledt om coronasikre boligforhold. Men regeringen vurderer, at anbefalinger og vejledninger ikke er nok; der er behov for at skærpe indsatsen med en ny midlertidig lovgivning med krav til boligens indretning og til myndighedstilsyn, når arbejdsgiverne stiller en bolig til rådighed for deres ansatte.

Formålet med lovforslaget er at forebygge smitte med covid-19 blandt indkvarterede ansatte. Derfor foreslås det med dette lovforslag at indføre en række krav til boligforholdene, når en arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed for sine ansatte. Der vil bl.a. være krav om den nødvendige plads pr. beboer, så det er muligt at holde afstand, krav om adgang til toilet- og badefaciliteter og krav om skiltning med en instruks om rengøring og hygiejne. Kravene er fastsat på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger til smitteforebyggelse. Arbejdsgivere vil skulle udarbejde en plan for, hvordan smitteforebyggelsen er håndteret i boligerne, der stilles til rådighed, og Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med denne plan i forbindelse med Arbejdstilsynets normale tilsyn på arbejdspladsen. Hvis planen ikke er udfærdiget eller er mangelfuld, kan Arbejdstilsynet underrette kommunen, der vil få hjemmel til at udføre tilsyn i boligerne. Ved tilsynet skal kommunen undersøge, om de fastsatte krav er overholdt. Hvis det ikke er tilfældet, vil kommunen kunne påbyde arbejdsgiveren at bringe forholdene i overensstemmelse med kravene og i yderste konsekvens kræve, at beboerne bliver genhuset på arbejdsgiverens regning. Lovforslaget hastebehandles af Folketinget, da det er nødvendigt at få loven sat i kraft så hurtigt som muligt for at sikre smitteforebyggelse, og den vil alene virke frem til den 1. juli 2021, hvorefter den ophæves.

Jeg skal takke for bemærkningerne og måske lige hurtigt komme ind på et par af de ting, der er blevet nævnt undervejs i debatten. Enhedslisten har bl.a. markeret sig med et indlæg om Martin Andersen Nexøs »Pelle Erobreren«. Det er et fremragende værk. Jeg kan anbefale Enhedslistens ordfører også at læse Johan Skjoldborgs »Gyldholm« om daglejerne på det østjyske gods. De har hver deres bolig, men lever alligevel under elendige forhold, og jeg tror, at forholdene for landarbejderne ikke var defineret af, hvorvidt de havde deres egen bolig, selv om jeg selvfølgelig er helt enig i, at det er en vigtig del af det. Jeg tror, at det er centralt, at vi får vedtaget det her bredt, og at vi har en opbakning til at sørge for at sætte ind i forhold til smitteforebyggelse, og derfor har der selvfølgelig været en afvejning mellem de forskellige bemærkninger, som er kommet fra partierne, i forhold til hvordan vi har indrettet det her lovforslag.

I forhold til spørgsmålet om grundlovens § 72 – det er der flere der har rejst, både Dansk Folkeparti, De Radikale og Liberal Alliance – betragter vi det på den måde, at det er Justitsministeriets vurdering, at man har mulighed for at lave en undersøgelse, hvis det er, at lovhjemmelen er klar, og at man også har mulighed for at fravige den generelle 14-dagesregel, der er, af hensyn til at det ville være umuligt at inddæmme et smitteudbrud, hvis der er gået 14 dage. Derfor vil hovedreglen være 48 timer, og der vil være mulighed for, at man kan gøre det endnu kortere, hvis man vurderer, at formålet med tilsynet ellers bliver ødelagt. Men udgangspunktet er 48 timer – og selvfølgelig med skriftlig underretning. Det vil altså ikke være hovedreglen, som det bliver bemærket – også med en vis humoristisk tilgang – at man kommer vandrende ind, mens folk render rundt splitternøgne i deres boliger. Det er som udgangspunkt med de her minimum 2 døgns varsel, at man kan komme ind. Det står i bemærkningerne på side 7 i lovforslaget, altså at det er vurderingen i forhold til grundlovens § 72.

Så er der spørgsmålet omkring mistanke, der bliver rejst af Det Radikale Venstre. Det vil være sådan, at det er Arbejdstilsynet, der beslutter, hvornår der skal laves en undersøgelse, og de vil så skulle underrette kommunen, som jo er ansvarlig for byfornyelsesloven, og det vil foregå, ligesom Arbejdstilsynet i øvrigt arbejder. Der har bl.a. været lagt vægt på fra KL's side, at man ikke ønsker at indgå i sådan egentlige arbejdskonflikter, og derfor vil de henvendelser, der vil komme, blive betragtet på den måde, som Arbejdstilsynet normalt gør det på, uanset hvem der er afsender på det.

Så bliver der spurgt fra Dansk Folkepartis side til vandrende arbejdstagere, der selv har fundet en bolig. Men der tror jeg, at det er vigtigt at holde fast i, at det her er for arbejdstagere, hvor der er et arrangement, hvor arbejdsgiverne stiller en bolig til rådighed, fordi det er der, hvor vi har haft udfordringerne med det. Så hvis man selv finder en bolig, uanset om man kommer fra Centraleuropa, eller om man kommer fra et andet sted, så vil man ikke være omfattet af den her lovgivning. Men det er altså der, hvor vi har set udfordringerne.

Så bliver der også rejst spørgsmål omkring afstand, og hvorfor det skal være 1 meter i stedet for 2 meter – bl.a. SF rejste det spørgsmål. Og vores udgangspunkt har været, at der har været forskellige anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, og 1 meter var det krav eller den anbefaling, der jo tidligere har været – nu er det så 2 meter. Men i og med at det her jo skal virke hen over 5 måneder, syntes vi, at det var den mest pragmatiske måde at gøre det på, så det også er muligt stadig at indrette sig nogenlunde. Man kan sige, at der er en del værelser, som det ville være svært at opholde sig i, hvis der på alle tidspunkter skulle være 2 meter mellem folk og man eksempelvis deler et værelse. Så vi har altså holdt fast i det udgangspunkt, der er, i forhold til at man godt kan bo flere på værelserne, også hvis man er vandrende arbejdstager og eksempelvis arbejder for nogen på et bygge- eller anlægsprojekt.

Ja, nu tog jeg lige dem, som jeg kunne huske. I må endelig bare supplere her. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Det vil der være et par ordførere der gør, det kan jeg se på talerlisten. Den første korte bemærkning er fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Nu agiterer ministeren for, at nå, noget skal jo gælde i flere måneder, så derfor er afstandskravet på 1 meter noget, der kan være en pragmatisk løsning. Men når vi lige nu er i en særlig situation, hvor sundhedsmyndighederne siger, at der skal være afstand på 2 meter, og hvor Arbejdstilsynet siger, at man skal holde 2 meters afstand på arbejdspladserne, så er det lidt specielt, at man så italesætter, at det er nødvendigt med et hasteforslag, en hastelov, fordi vi er i en særlig situation, men så går ned på 1 meter, som om man alligevel ikke tager det helt alvorligt. Er det her lovforslag så noget, der giver mening? Er det noget, der vil rykke i forhold til virkeligheden derude i øjeblikket? Har ministeren kendskab til, at man indkvarterer sig med ½ meters afstand? Er det det, vi skal gøre op med? Og det lyder, som om der stadig væk kan være noget, hvor udenlandsk arbejdskraft indlogeres i køjesenge i det samme værelse i stor stil. Er det den virkelighed, vi kigger ind i?

Ministeren.

Det er jeg faktisk ikke hundrede procent klar over, men hvis vi skal tænke eksemplet ud i det yderste, så kan vi jo sige, at hvis man eksempelvis er indkvarteret i en køjeseng og man til alle tider skal holde 1 meters afstand, så forudsætter det jo, at ham, der bor øverst, skal vente på, at ham, der bor nederst, har flyttet sig ud af køjesengen om morgenen, for ellers kan man jo ikke komme forbi – hvis vi sådan skal være meget principielle omkring det. Det tror jeg ikke nødvendigvis er den rigtige tilgang til det. Jeg tror, det er vigtigt, at vi får mulighed for at lave de her besøg, når der er grund til det. Det har været det centrale afsæt. Vores afsæt har ikke været en generel arbejdsmarkedsændring. Det har været med udgangspunkt i at stoppe smittespredningen og have mulighed for at lave kontrolbesøg de steder, hvorfra der kommer underretninger om, at det ikke bliver taget alvorligt.

Spørgeren.

Jeg er sådan set meget for, at den, hvis man skal vedtage en ny lov, skal have noget effekt. Jeg tror, at det sådan set kunne være et plus, hvis de her arbejdsgivere skulle meddele til både Arbejdstilsynet og kommunen, hvad det er for en plan, de har for indkvartering, så det ikke er noget, Arbejdstilsynet eller kommunen ligesom skal ud og opdage. Kan ministeren ikke se, at der kunne være en fordel i, at der var en eller anden form for indberetningspligt for arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet og kommunen forinden indkvartering, så man kan forebygge eventuelle konflikter?

Ministeren.

Jamen det ved jeg faktisk ikke. Jeg kan sådan set godt se ordførerens argument, men omvendt vil jeg sige, at Arbejdstilsynet, sådan som det fungerer – det er jo ikke mit konkrete ansvar, men jeg har ansvar for det lovforslag her – må vi antage har nogenlunde indblik i, hvordan de her ting foregår, og er dygtige nok fagligt til også at kunne viderebringe det til kommunerne i de tilfælde, hvor der er brug for det. Det er sådan, jeg ser det, og det tror jeg de fuldt ud er i stand til at gøre, uanset at man ikke laver et tjek hver gang. Der vil komme ca. 170 kontroller ud af det her lovforslag samlet set.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

De fleste af os bevæger os jo rundt på arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner, og så rejser vi hjem bagefter. Så er der nogle, der tager hjem til en enfamiliesvilla, andre tager hjem til en kollegiegang, og nogle tredje tager hjem til et kollektiv f.eks. Og ingen af de steder, hvor tusinder, millioner af mennesker bor, er der nogen krav om, hvor meget afstand man skal kunne holde til hinanden i bestemte rum, og der er ikke noget krav om, at kommunen skal kunne komme på besøg for at tjekke, om man nu kan holde den afstand osv.

Så er der nogle udenlandske arbejdstagere, som har fået stillet en bolig til rådighed af deres arbejdsgiver. Dér bliver vi simpelt hen nødt til at håndhæve nogle afstandskrav, og der skal kommunen kunne komme uanmeldt på besøg som udgangspunkt, forstår jeg, med 2 døgns varsel, men ikke altid, hvis det skønnes nødvendigt at komme uden varsel. Hvad er egentlig rationalet bag, at i alle disse millioner af hjem kan vi godt lade tingene råde, som de nu engang gør, men lige præcis når det er arbejdsgiveren, der stiller bolig til rådighed, bliver vi nødt til at have en masse kontrol?

Ministeren.

Den eneste årsag, der er, til, at man kan fravige 48-timerskravet, er jo, hvis man mener, at formålet med tilsynet forspildes, hvis man venter. Så jeg mener ikke, at man bare kan finde på en grund.

Men så vil jeg sige, at man jo kan anskue det her lovforslag fra mange forskellige vinkler. Man kan tage en meget liberal ideologisk tilgang til det og sige: Skal vi dog finde os i, at nogen går ind på vores matrikel? – eller man kan tage det udgangspunkt, som vi har taget, og som er at sige: Vi har en pandemi her i landet, og vi vil gerne sørge for, at vi sætter ind over for de steder, hvor vi konkret ser at der opstår stor smittespredning. Vi laver det som en midlertidig lov. De 261, tror jeg, forskellige undtagelser, der er, vil altså stadig til sommer være 261, fordi den her lov forsvinder igen. Men den vil altså have hjulpet os undervejs til at sikre, at vi stopper den smitte, som koster samfundet sundhedsmæssigt, og som økonomisk koster milliarder af kroner.

Hr. Ole Birk Olesen.

Jo, men der sker jo smittespredning i alle hjem. Uanset om det er kollegiegange eller kollektiver eller familieboliger, sker der smittespredning fra far eller mor, der tager på arbejde og bliver smittet der og kommer hjem og smitter den anden osv. Så hvorfor skal der være den særegne undtagelse for folk, der får stillet deres bolig til rådighed af en arbejdsgiver? De er jo i praksis i deres familieagtige boble dér, og det accepterer vi andre steder. Ja, selvfølgelig sker der er smitte i familier, fordi man bor tæt. Hvorfor må det ikke ske her? Hvorfor skal de udsættes for den her særlige opmærksomhed?

Ministeren.

Det er så simpelt, at det jo er vores erfaring, at der her er sket smittespredning. Det er det, vi kan se der er sket ude i virkeligheden. Og her i regeringen er det jo fuldstændig ligegyldigt, om det er i indvandrermiljøer, man ser en stor smittespredning, eller blandt vandrende arbejdstagere. Er det andre steder i landet, vi ser en stor smittespredning, er vi sådan set klar til at adressere det, fordi vi mener, det er omdrejningspunktet for det lovforslag, vi laver.

Selvfølgelig er det sådan, at folk, der bor tæt sammen, har en større smittespredning. Det giver jo sig selv, at hvis man er et ældre ægtepar, der bor i et parcelhus i Lemvig, så spreder man mindre, end hvis man bor tæt sammen med en masse andre mennesker.

Den næste korte bemærkning er til hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bede ministeren om at tage på en lille rejse med mig. Fire vandrende arbejdstagere tager til Danmark, og de bliver indkvarteret i en bolig af deres kommende arbejdsgiver. Det kan være en skurvogn. Det kan være en campingvogn. Det kan være en lejlighed. Det kan være et loftsrum. For dem gælder dette lovforslag.

Så er der fire andre vandrende arbejdstagere, der tager til Danmark. De er kaldt herop af et vikarbureau, og vikarbureauet siger til dem: I skal selv finde en bolig. Vi kender en, I lige kan ringe til, og han har ét rum, og det er på 12 m², og der er fire madrasser. De fire vandrende arbejdstagere flytter ind der, og der bor de. Dette lovforslag tager ikke hånd om den problemstilling og dermed heller ikke en risiko for et øget smittetryk. Er det korrekt?

Ministeren.

Det er delvis korrekt. Det er rigtigt, at først og fremmest retter det her lovforslag sig imod situationer, hvor arbejdsgiveren ejer eller lejer boliger og så direkte formidler dem, men der kan også være situationer, hvor man via en mellemmand organiserer en bolig eller på anden vis har tilknytning til boligen.

Jeg kan ikke sige præcis, hvordan tilfældet ville være med det opstillede eksempel. Det kommer nok også an på, præcis hvordan forbindelseskæden er imellem dem, men udgangspunktet er jo, at det er, hvis man arrangerer den indkvartering. Men det er klart, at hvis der er fire, der kommer op fra Øst- eller Centraleuropa og hver især indkvarterer sig med hver deres konkrete adresse, men i den samme bygning, så ville det være en anden sag.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Tak. Så har jeg et spørgsmål til grundloven. Jeg synes ikke, der står så meget i bemærkningerne, og hr. Ole Birk Olesen har jo fat i noget væsentligt: at der er problemer. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at forstå, hvorfor grundlovens paragraf vedrørende boligens ukrænkelighed ikke er brudt. Der må være en særlig definition af arbejdsgiverbolig til ansatte. Er det, fordi de har en hotellignende karakter, at man kan gøre, som man kan gøre?

Jeg ved godt, at ministeren ikke er jurist, men måske kunne Justitsministeriet svare uddybende på det spørgsmål.

Ministeren.

Ja, det vil jeg bede dem om. Det grundlæggende i sagen er jo, at der er mulighed for at fravige bestemmelser, hvis man har en klar lovhjemmel, f.eks. til et tilsyn, og der er det vurderingen, at man i den her situation, vi står i som samfund, har tungtvejende grunde til at gøre det, og det er udgangspunktet for, at vi kan fravige de bestemmelser, der normalt er.

Men det er klart, at vi nok skal sørge for at få det uddybet til Dansk Folkeparti.

Den næste korte bemærkning er til fru Halime Oguz, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil lige starte med at sige, at det med afstandskravet ikke var et spørgsmål fra SF, men fra Enhedslisten. Det, jeg spurgte om, var, hvor mange mennesker der kunne bo i de forskellige boliger, når man tænker på, at vi kun må se fem personer ud over vores egen familie. Og så kunne jeg også tænke mig at høre noget om muligheden for at have eget soveværelse, så man også kan isolere sig selv.

Ministeren.

Det indfører vi ikke med den her lovgivning. Som det også blev nævnt tidligere af en af de andre ordførere, er der jo mulighed for, at f.eks. elektrikere i deres overenskomst kan kræve, at man har mulighed for at få et ordentligt hotelværelse til sig selv, når man er udsendt til en opgave.

Det, der har været opgaven her, har været at sørge for, at vi kan lave tilsynene. Det har ikke været at fastsætte, præcis hvordan man skal bo, og om man har mulighed for at bo mindre end fem sammen. De regler, der gælder andre steder, gælder jo selvfølgelig også her. Altså, det er sundhedsmyndighedernes anbefalinger, der gælder, og ligesom vi andre skal være opmærksomme på det, skal man også det dér. Men det har ikke været udgangspunktet at ændre i de regler, der er for, hvordan man indkvarteres, andet end at der skal være afstand og der skal være de basale ting til rådighed: egen seng og skab, adgang til bad og toilet osv.

Fru Halime Oguz.

Tak. Så har jeg et andet spørgsmål. Jeg stillede også et spørgsmål om muligheden for at kigge på fælles transport. Er det noget, man kunne have med i overvejelserne også?

Ministeren.

Jamen vi har haft en kort diskussion af det, og jeg vil sige, at der jo ikke er en tradition for her i landet, at man regulerer den måde, man er sammen på i privat transport, altså i sin egen bil. Det er der andre lande der gør, men det har vi sådan set aldrig rigtig gjort. Vi kan regulere den offentlige transport, den kollektive transport, altså hvordan den fungerer i forhold til fly og tog osv., men vi har ikke nogen tradition for det. Og det har været udgangspunktet, at det er en ret stor opgave at gå ind at begynde at regulere det på det her, især når man tager i betragtning, at det er en 4-månedersperiode.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg citerer gerne fra »Pelle Erobreren«. Jeg synes, det er ret vigtigt at kende vores historie og kende til, hvordan tingene har udviklet sig. Jeg var især glad for min kollega Søren Egge Rasmussens oplæsning af landarbejderens vilkår. Der er i øvrigt skrevet nogle gode bøger om, hvordan de har haft det i landbruget helt op til år 2000 – ganske uanstændige forhold. Jeg har selv kørt rundt og kontrolleret dem.

Jeg vil gerne spørge: Tror ministeren, at de her regler vil være med til væsentligt at dæmpe smitten i de boliger her, når vi ikke tager højde for fællesarealer, fællesbad og fælleskøkken? For så har vi jo i hvert fald åbnet en dør for, at der stadig væk er rimelig stor risiko for smitte. Altså, hjemme i vores hus har vi besluttet, hvad vi gør, hvis en af os bliver smittet, og vi har fundet ud af, hvordan vi kan lave en plan for, at vi ikke kontakter hinanden i den periode, vi skal være isoleret. Det tror jeg de fleste gerne vil, men hvis det ikke er fysisk muligt for arbejdere, der er heroppe, hvad så?

Ministeren.

Jamen jeg er jo helt enig i den litterære del af spørgsmålet. Jeg kan også anbefale Jeppe Aakjærs »Vredens børn«. Det er også en klassiker. Man skal lige være fortrolig med det jyske, men når man først er det, glider den jo helt nemt ned, og der er også et konkret eksempel på det samme.

Men i forhold til spørgsmålet om, om vi tror, det virker, vil jeg sige: Ja, det er jeg overbevist om det gør. Kommunerne startede en vejledningsindsats i november og december måned, efter vi havde set nogle af de her tilfælde tidligere på Midtsjælland og andre steder.

Nu optrapper vi det så i virkeligheden med, at man kan lave de her besøg. Der kommer en 170 besøg ud af det sammenlagt, men selvfølgelig vil det jo også have en effekt ud over de konkrete steder, man besøger, i forhold til at folk er klar over, at det er den her lovgivning, som gælder. Og det tror jeg har en effekt i forhold til at hindre smittespredningen, altså at man ikke bare kan indkvartere sig præcis, som man har lyst til, men at der altså gælder nogle basale regler for, hvordan man omgås hinanden.

Hr. Christian Juhl.

Nu er tiden kort, så vi må tage litteraturen næste gang. Jeg mener: Når vi alligevel skal til at lave en lov, hvorfor skulle vi så ikke tage højde for de andre ting i boligen, som også er smittekilder, i stedet for kun at tage højde for de få ting, der er med i den her lovgivning? Altså, et fællesrum, et køkken og et badeværelse er potentielle smittesteder, hvis man er mange, der bor i en bolig. Det er noget, der siger sig selv. Det er derfor, de fleste direktører og andre da gerne vil have et hotel at bo på og ikke et fællesrum nede på vandrerhjemmet, når de er ude til forhandlinger.

Ministeren.

Jamen nu kommer jeg fra den del af landet, hvor mange af de her, kan man sige, sjak – håndværkersjak osv. – bor, og det, man oplever mange steder, er jo, at folk bor meget tæt sammen. Andre steder kender man eksempler som spejdersovesale. Så bare det, at vi går ind og siger, at der skal være en vis afstand, der skal være en vis systematik i det, tror jeg vil have en effekt. Det er klart, at hvis man lavede det præcist og sagde, at alle folk skulle have et stort hotelværelse, så ville det have en større effekt, men det vil jo også være en afvejning, i forhold til hvad for en begrænsning man lægger ned over erhvervslivet.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak. Jeg kan forsikre, at jeg også er godt hjemme i det jyske, og derfor er det måske, fordi man har benene placeret der, at man sådan lidt savner noget og siger: Jamen, giver det mening, det her! For man stiller krav om afstand i hjemmet for nogens sovepladser og andet, men hvad så, når de fragter sig frem og tilbage og de sætter sig ind i den samme bil og kører? Altså, hvis der sker en smittespredning, kan den jo lige så godt ske der, og når de står og arbejder tæt sammen på arbejdspladsen. Det er proportionerne i det, jeg har det svært med, ud over at vi er meget, meget bekymrede over det med den grundlovssikrede ret, selvfølgelig. Så vi håber, at vi kan kigge på det i udvalgsbehandlingen, og at det ikke er noget, man står stejlt på fra regeringens side.

Til det der med proportionerne: Man siger samtidig, at man kan konstatere, at der er øget smitte. Ja, der er smitte i hele samfundet. Med de seneste tal, som man selv nævner, i november og december var der jo lavere smitte hos østeuropæiske, end der var hos danske. Så vurderer man, at det er en trussel, som er nuværende?

Ministeren.

Ja, vi vurderer, at hvis vi stoppede med at lave den vejledningsindsats, som der blev lavet i november og december, ville vi risikere det samme, som vi har set tidligere, altså, så ville vi se smittespredning. Og så kan man sige: Jamen bliver man ikke smittet i en bil, bliver man ikke smittet der, hvor man arbejder? Der tror jeg i hvert fald det er centralt at sige, at hvis der et led i kæden, som ikke smitter, er der i hvert fald bedre forudsætninger for at inddæmme det. Altså, hvis man går på en byggeplads og kører sammen med nogen i en bil, men trods alt ikke, når man kommer hjem til gården på Midtsjælland eller Skuldelev Kro, eller hvor man bor, smitter alle dem, der også er i den indkvartering, så vil det i hvert fald stoppe noget af smitten.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, og hvis vi alle sammen puttede sådan en plastikboble rundt om os, var vi også mere sikre på, at der ikke blev skabt smitte. Det er proportionerne, jeg lidt mangler i det her. Hvis vi satte hastigheden ned til 50 km på motorvejen, ville der også være færre uheld. Jeg savner ligesom her at se en beregning. Jeg vil godt have, når vi udvalgsbehandler det her, at vi får en beregning på, hvad man vurderer at det her specifikke lovforslag har af betydning for vores smitteniveau. For vi skal jo ikke gøre noget, hvis det ikke har en betydning for vores smitteniveau, og heller ikke noget, som kan gøre, at det afstedkommer en større risiko for vores sundhedssystem eller alt muligt andet. Derfor håber jeg så, at ministeren vil give et svar på, hvad man vurderer den her lovgivning har af betydning for vores smittetal.

Ministeren.

Jeg tror, at der var mange, der ville blive ret frustrerede, hvis farten var 50 km/t. på motorvejen, det kunne der også komme nogle ulykker ud af på en anden måde. Jeg ville i hvert fald. Men jeg vil gerne prøve, og vi vil gøre vores bedste for at give en vurdering af den sag der. Jeg tror, det er vigtigt at sige, at det jo konkret er noget, vi har oplevet, og det er det, der er afsættet. Det er ikke en teoretisk oplevelse af, at vi risikerer at få nogle sager. Det er, fordi der har været nogle ret voldsomme sager med det her indkvartering, og det er det, vi tager udgangspunkt i.

Tak til indenrigs- og boligministeren. (Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Det lyder til, at Lars gerne vil sige noget mere). Der var givet plads til de to bemærkninger, så alle, der ønskede ordet, har fået ordet.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.