Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 142:

Forslag til lov om ændring af personskatteloven. (Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 20.01.2021).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for ordet. I Socialdemokratiet er vi glade for, at muligheden for at sikre en ordentlig velfærd i vores kommuner er blevet bedre som følge af udligningsreformen og aftalen om kommunernes økonomi for 2021. Udligningsreformen har betydet, at nogle kommuner med høje skatteniveauer har sat skatten ned, mens nogle kommuner med lave skatter har sat skatten op, altså at forskellen mellem kommunerne er reduceret, hvilket er positivt set med Socialdemokratiets øjne.

Sammen med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet blev vi enige om, at skatten samlet set hverken skal stige eller falde som følge af ændringerne i kommunernes økonomi for 2021. Derfor lægger lovforslaget op til, at stigningen i kommuneskatterne på 175 mio. kr. i 2021 skal modsvares af en nedsættelse af den statslige bundskat, så skatterne samlet set holdes i ro. Lovforslaget indebærer derfor, at den statslige bundskat sænkes med 0,02 procentpoint i 2021 og det efterfølgende indkomstår. Det er en kompensationstilgang, som er i fuld overensstemmelse med, hvad der tidligere har været gjort, og i øvrigt en kompensationstilgang, hvor det er helt almindelige borgere, der får gevinsten.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Den næste er fru Anne Honoré Østergaard, Venstre. Værsgo.

Dette lovforslag handler om at sænke bundskatten, fordi kommunerne samlet set lader skatten stige. Det er en øvelse, der er blevet gentaget i mange år, og som går ud på, at når kommuneskatterne sættes op forskellige steder i deres budgetforlig, så sænker man bundskatten generelt over hele landet for at kompensere for det. Dette princip har vi også aftalt i aftalen om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem fra maj 2020. Det er et godt princip, at i tilfælde af at kommunerne samlet set vælger at sætte skatten op i den endelige budgetlægning, så er vi enige om, at den statslige bundskat nedsættes tilsvarende, så skatterne samlet set holdes i ro. Det er et godt princip, at skatten ikke skal stige, når kommunerne ikke kan holde udgifterne i ro, og det er skønt, at regeringen holder fast i denne aftale.

Regeringens skattepolitik går jo ellers ikke ud på at holde skatterne i ro. Denne regering har hævet skatterne mere end 30 gange for i alt næsten 12 mia. kr., og det er uden de milliardstore skattestigninger, der venter i 2025 i regeringens nye aftale om bilafgifter og afgiftsstigninger i politiforliget.

Venstre stemmer for lovforslaget.

Tak for det, og vi går videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Jeg kan egentlig stort set tilslutte mig det, som Venstres ordfører sagde. Altså, med hensyn til kommunerne har det jo været et gammelt princip i mange år, at nogle valgte at sætte skatten ned, andre satte skatten op, og hvis der var en manko, så det samlede skattetryk steg rundt i kommunerne, så valgte vi så herinde så at sætte bundskatten ned, så skattetrykket trods alt under ét forblev det samme. Og det gav jo god mening, da vi havde et skattestop i Danmark. Det kan man mildest talt sige at vi ikke mere har. Jeg synes dog trods alt, det er positivt, at man så holder fast i den mekanisme på det her område. Så selv om det er en marginal skattelettelse på bundskatten på 0,02 procentpoint, støtter vi det fra Dansk Folkepartis side.

Tak for det, og vi går videre til den næste ordfører, som er hr. Carl Valentin, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg vil holde det kort. Vi følger her blot op på aftalen om kommunal udligning fra 2020. SF var i 2020 med i aftalen om udligningsreformen. Formålet var at sikre, at forskellen mellem de rigeste og de fattigste kommuner ikke blev for stor. Udligningsreformen gav også mulighed for, at en række kommuner kunne hæve kommuneskatten. En del af aftalen var dog, at kommunernes indkomstskat under ét ikke skulle stige som følge af udligningsreformen, hvilket er begrundelsen for at sænke bundskatten. Det samlede skatteniveau holdes således i ro. Vi er med i aftalen, så SF støtter lovforslaget.

Tak for det, og så går vi videre til fru Kathrine Olldag, Radikale Venstre.

Tak for det. Radikale Venstre er også en del af udligningsreformen, så derfor støtter vi naturligvis også det her forslag. Men jeg synes også, det måske lige er værd at knytte et par ord til det udover de ting, som de øvrige ordførere allerede har talt om.

For vi har jo et udligningssystem i Danmark, som – sådan som det er blevet konstrueret nu, i den nye reform – reelt måske heller ikke altid dækker det behov, som der er i forhold til de forskellige udviklinger, der findes ud i kommunerne. De kommer til at se et langt demografisk træk, som det hedder på pænt politisk, hvilket i den grad kommer til at underminere kommunernes økonomi i årene fremover. Og derfor forudser vi, i hvert fald i Radikale Venstre, at vi kommer til at genbesøge udligningsordningen inden for en relativt kort årrække, i hvert fald inden for 5-6 år.

Så kan man sige, at det her grundprincip om at sænke bundskatten naturligvis er et træk, som vi gør for at udligne det samlede skattetryk. Men det med egentlig at få skovlen under uligheden i Danmark – eller skævheden imellem de danske kommuner og det behov for midler til at lave et ensartet serviceniveau derude – er ikke løst, heller ikke med det her lovforslag.

Så det er egentlig bare noget, jeg synes var værd at få ført til referat, men selvfølgelig støtter vi en aftale, vi selv har været med til at lave.

Tak. Og vi går videre til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

I Enhedslisten er vi sådan set grundlæggende uenige i det her lovforslag. For de årlige nedsættelsee af bundskatten for at kompensere for stigende kommuneskatter er efterhånden ved at blive en relativt dyr affære. Jeg har på Enhedslistens vegne stillet spørgsmål til, hvad provenuvirkningen er, og de tilsvarende nedsættelser i 2018 og 2019 og 2020 koster samlet set statskassen cirka 700 mio. kr. om året. Og med det her lovforslag er vi oppe på cirka 900 mio. kr., altså tæt på 1 mia. kr. Det bliver altså efterhånden mange penge, som det koster at fastholde resterne af det borgerlige skattestop.

Der er måske nogen, der vil sige, at vi ikke skal brandbeskatte borgerne. Det vil nogen sige, og det gør man faktisk heller ikke ved at droppe de her årlige lempelser. Ser man på indkomstfordelingen, vil en annullering af nedsættelserne fra 2018, 2019 og 2020 tilsammen betyde, at skatten stiger med under 200 kr. for den fattigste del af befolkningen, og selv for de 10 pct. rigeste begrænser den årlige skattestigning sig ifølge Skatteministeriet sig til 410 kr. om året, hvilket jo svarer til cirka 34 kr. om måneden.

Kort sagt er skattestigningen for den enkelte borger så marginal, at man må betvivle, de ville opdage det. Fordelingsprofilen er i øvrigt fuldstændig neutral.

Til gengæld afskriver vi os et beløb på snart 1 mia. kr., som vi i den grad har brug for. Der er god brug for disse penge, både i velfærden, hvor jordemødre senest har trykket på alarmknappen over fuldstændig umulige vilkår og et enormt arbejdspres, men også i forhold til den grønne omstilling.

Alligevel skal vi så rituelt afskrive os penge ved at lave disse sænkelser af bundskatten. Enhedslisten mener, at der er brug for pengene til velfærd, og vi mener ikke, at det er fornuftigt med denne automatik, som er resterne af det borgerlige skattestop, og Enhedslisten kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Tak for det. Og vi har en ny ordfører, det er fra Konservative Folkeparti. Fru Merete Scheelsbeck.

Tak for det. Som Konservativ burde jeg jo juble over et forslag som det her: nedsættelse af bundskatten. Det er dog kun med 0,02 procentpoint, men alt andet lige er det et lillebitte skridt i den rigtige retning.

Men så er det jo, at jeg lige minder mig selv om baggrunden for forslaget, nemlig at bundskatten skal sættes ned, fordi kommuneskatten i flere af landets kommuner er blevet sat op i forbindelse med budgettet for 2021. I alt er den blevet sat op med 175 mio. kr. fordelt ud over 16 kommuner. Og hvorfor er den så det?

Det er den i høj grad på grund af den udligningsreform, som regeringen indgik en aftale med sine støttepartier og Venstre om sidste år. Det er en aftale, som vi i Det Konservative Folkeparti ikke er en del af, fordi vi ikke mener, at kommuner, der driver butikken godt, skal straffes, bare fordi det gør dét. Det skaber nogle helt forkerte incitamenter.

Kommuner, der har fået en ekstraregning, har været nødsaget til at sætte kommuneskatten op, og det skal der så kompenseres for på landsplan. Det bliver af nogle partier kaldt for et skattestop, og det gælder jo sådan set også, hvis vi ser helt samlet nationalt på det. Men det er jo ikke noget, som man kan bruge til noget, hvis man bor i en af de kommuner, hvor man har været nødt til at sætte kommuneskatten væsentligt op.

Hvis vi ser på tallene, er der jo tale om et meget lille plaster – for nogle på et åbent benbrud: 0,02 procentpoints sænkelse i bundskatten imod en stigning i kommuneskatten på 0,83 procentpoint i Gentofte Kommune, eller en stigning i kommuneskatten på 0,5 procentpoint i Hørsholm Kommune, eller en stigning i kommuneskatten på 0,5 procentpoint i Vallensbæk Kommune. Det betyder i runde tal, at en familie i Vallensbæk Kommune, hvor manden arbejder som politibetjent og kvinden arbejder som sygeplejerske, kommer til at opleve en skattestigning på baggrund af kommuneskattestigningen på 3.500 kr. om året; på grund af den her udligningsreform.

Med forslaget, vi behandler i dag, får samme familie så en skattelettelse på under 150 kr. om året. Og jeg tror ærlig talt ikke, at den familie sidder og klapper i sine hænder, mens vi behandler det her forslag.

En anden paradoksal konsekvens af udligningsreformen er situationen i Kalundborg. Kalundborg vinder over 100 mio. kr. på udligningsaftalen, og det er vel at mærke oven i de 300 mio. kr., som de allerede modtog ifølge den gamle aftale. Kalundborg sætter med budgettet for 2021 kommuneskatten ned med 0,4 procentpoint til en kommuneskat på 24,4 pct., hvilket er langt under landsgennemsnittet, og har nu en lavere kommuneskat end både Helsingør, Vallensbæk, Hillerød og Solrød, som alle fra i år skal betale yderligere i udligning. Det mener vi er helt skævt, men jeg kan da godt forstå, at Venstreborgmester i Kalundborg, Martin Damm, er meget godt tilfreds med sådan en udligningsaftale. Hans borgere får nemlig både en kommuneskattelettelse og en bundskattelettelse. Det ville jeg også være meget tilfreds med, hvis jeg var borgmester.

Men jeg kan også godt forstå, hvis der sidder borgere i nogle af de betalende kommuner, som synes, at det er en urimelig fordeling: Hvorfor skal sygeplejersken i Gentofte have et kæmpe skattesmæk, så sygeplejersken i Kalundborg kan få en skattelettelse? Det giver ingen mening.

Men vi stemmer dog for lovforslaget, fordi vi som udgangspunkt gerne vil have, at danskerne skal betale mindre i skat. Vi synes bare, at grundlaget for den her skattelettelse er meget trist.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Tak. Et forslag om at sænke bundskatten er vi jo glade for i Nye Borgerlige. Et forslag om at hæve kommuneskatten er vi ikke særlig glade for. Det er jo sådan, som det her lovforslag ser ud. Så hvis vi nu bare kunne tage den første del, ville vi være rigtig, rigtig glade. Det kan være, vi skal lave et ændringsforslag om at sløjfe den anden del. Men sådan er det med det her lovforslag, så det er trist, trist, men at sænke bundskatten kan vi godt være med på.

Tak. Der er ikke nogen fra Liberal Alliance, så vi går videre til skatteministeren. Værsgo.

Tak for det. Tusind tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Som flere allerede har været inde på, er baggrunden for forslaget om at nedsætte den statslige bundskat jo, at kommuneskatten samlet set forventes at stige med ca. 175 mio. kr. ud over de rammer, der blev sat på baggrund af den brede aftale, der blev lavet i Folketinget om udligningsreformen, og også aftalerne om kommunernes økonomi for 2021. Det medfører så en modregning i kommunernes bloktilskud svarende til den ekstra skattestigning.

Udligningsreformen har medvirket til, at kommuneskatten har kunnet nedsættes i en række kommuner med høje skatter. Omvendt har nogle andre kommuner med lavere skatter også kunnet sætte skatten op. Det er godt, at forskellen mellem kommunerne på den måde er mindsket. Det har imidlertid også været et mål, at skatten samlet set hverken skal stige eller falde i forhold til det aftalte. Derfor meddelte regeringen også, allerede da kommunernes budgetter blev vedtaget, at vi ville søge opbakning til en nedsættelse af bundskatten, der modsvarer stigningen i kommuneskatten.

I forlængelse heraf indeholder lovforslaget som nævnt en nedsættelse af den statslige bundskat for at kompensere borgerne for den kommunale skattestigning, så skatterne samlet set holdes i ro. Det foreslås jo så at nedsætte bundskatten med 0,02 procentpoint i 2021 og de efterfølgende indkomstår. Kompensationsmodellen, som også har været fremme, ligger jo helt i tråd med, hvad der også tidligere er blevet gjort, så for folk, der har beskæftiget sig med det her, kommer forslaget ikke som den helt store overraskelse. På den baggrund vil jeg bare gerne endnu en gang takke for den brede opbakning, der er til forslaget.

Vi siger tak til ministeren. Der er ingen spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget