L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2020-21
L 141 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

20. januar 2021

Strafferetskontoret

Nina Lentz

2020-0090-2136

1763079

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk

[email protected]

+4572680391

KOMMENTERET OVERSIGT

over

Høringssvar om forslag til lov om ændring af straffeloven og lov om

erstatningsansvar

(Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.)

I. Høringen

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om straffeloven (Styrket ind-

sats mod farlig kørsel) har i perioden fra den 24. november 2020 til den 22.

december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regioner,

Datatilsynet, DIGST, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen

af, Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, KL, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), , Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Univer-

sitet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet, Danske Regioner, Det Kriminalpræventive Råd, Digita-

liseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, FDM, Institut for Menneskeret-

tigheder, Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvokaten, Rigspo-

litiet, Vestre Landsret, Østre Landsret.

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om straffeloven (Skærpet straf

for flugtbilisme) har i perioden fra den 8. december 2020 til den 5. januar

2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Danske Advokater, Danske Regioner,

Datatilsynet, DIGST, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræven-

tive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen

af, Offentlige Anklagere, Forsikring og Pension, Institut for Menneskeret-

tigheder, Justitia, KL, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Lands-

foreningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Politiforbundet,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet

(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-

tet (Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Institut for Men-

neskerettigheder, Københavns Byret, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Vestre Landsret, Østre Landsret.

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar har i

perioden fra den 3. september 2020 til den 2. oktober 2020 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Amnesty International

Danmark, Børnenes Kontor, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vil-

kår, Copenhagen Business School (Juridisk Institut), Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Regioner, Da-

tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Sociale Retshjælps Fond, Det

Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Digitalise-

ringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erstat-

ningsnævnet, Finans Danmark, Finans og Leasing, Forbrugerrådet Tænk,

2

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring & Pension, FRIDA Forsik-

ring Agentur A/S, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland,

HK-Landsklubben Danmarks Domstole, HK Politiet og Anklagemyndighe-

den, Hjælp Voldsofre, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kommu-

nernes Landsforening (KL), Københavns Retshjælp, Københavns Universi-

tet (Det Juridiske Fakultet), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Lands-

foreningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU), Landsforeningen

Krim, Landsforeningen for Voldsramte Kvinder, Landsorganisationen af

Kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen mod seksuelle overgreb,

Patienterstatningen, Politiforbundet, Red Barnet, Retspolitisk Forening,

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Syddansk Universitet (Juridisk In-

stitut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus

Universitet (Juridisk Institut),

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Akademikerne, Civilstyrelsen (Erstatningsnævnet),

Danske Advokater, Danske Regioner, Den Sociale Retshjælps Fond, Di-

gitaliseringsstyrelsen, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Forsik-

ring & Pension, Forsvarsministeriet, Grønlands Selvstyre, Hjælp

Voldsofre, Kommunernes Landsforening (KL), Patienterstatningen,

Politiforbundet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Vestre

Landsret

og

Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Samtlige høringssvar er vedlagt.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,

der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.

II. Høringssvar vedrørende lovforslag om styrket indsats mod farlig

kørsel

1. Generelt

Advokatrådet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerforeningen, Institut

for Menneskerettigheder, KL og Rigspolitiet

har ikke bemærkninger til

udkastet til lovforslaget.

3

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening

anfører, at domstolenes praksis i sager om

overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249 om hhv. uagtsomt manddrab og

uagtsom betydelig legemsbeskadigelse har fulgt det strafniveau, der fremgår

af bestemmelsernes forarbejder (lovforslag nr. L 179 af 26. marts 2010),

hvilket bekræftes af blandt andet Rigsadvokatens undersøgelser af strafni-

veauet. Foreningen har ikke bemærkninger til den politiske vurdering af det

ønskede strafniveau for overtrædelse af straffelovens §§ 241 og 249, der

fremgår af lovudkastet eller den politiske aftale om vanvidskørsel, der blev

indgået mellem regeringen og en række af Folketingets partier den 11. de-

cember 2020.

Dommerforeningen anfører endvidere, at lovudkastets bemærkninger inde-

holder detaljerede anvisninger om strafniveauet i forskellige situationer,

men foreningen bemærker, at de angivne strafniveauer som hidtil kan fravi-

ges af domstolene i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete

sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Justitsministeriet har noteret sig høringspartens bemærkninger.

2. Supplerende initiativer til bekæmpelse af vanvidskørsel

FDM

udtrykker opbakning til lovforslaget og opfordrer til, at det følges op

med flere færdselsbetjente på vejene, samt at domstolene tilføres de nød-

vendige ressourcer, så der sikres en hurtig og effektiv domstolsbehandling

af færdselssagerne.

Det Kriminalpræventive Råd

anfører, at rådet ikke kan afvise, at straf-

skærpelserne kan medvirke til at stoppe vanvidskørsel. Det Kriminalpræ-

ventive Råd anbefaler imidlertid, at det undersøges, om lovforslaget kan

suppleres med fysiske tiltag, herunder i form af barrierer, afgrænsninger og

bomme eller lignende på særligt udsatte vejforløb, samt overvågning, der

kan bruges som bevis i efterfølgende straffesager og dermed minimere be-

hovet for eftersættelse i konkrete situationer. Det anbefales endvidere, at

sådanne tiltag bør iværksættes forsøgsvist og evalueres for effekt. Det Kri-

minalpræventive Råd anbefaler endvidere, at det bør overvejes, om moderne

elektroniske installationer i leasing- eller udlejningsbiler kan dæmpe kørsel

med høj hastighed i f.eks. disse biler.

4

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Endelig anfører Det Kriminalpræventive Råd, at en vej til at stoppe vanvids-

kørsel også kan være en mere systematisk forbyggende indsats over for ban-

demedlemmer, idet rådet henviser til, at det fremgår af lovudkastet, at van-

vidskørsel i visse tilfælde kan være banderelateret.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til

lovforslaget. Justitsministeriet er endvidere enig med FDM og Det Krimi-

nalpræventive Råd i, at initiativerne i lovforslaget ikke kan stå alene i kam-

pen mod vanvidskørsel.

Regeringen præsenterede den 6. februar 2020

sit udspil: ”Vanvidskørsel

skal stoppes”.

Udspillet indeholder ni konkrete tiltag, der skal bekæmpe

vanvidskørsel og styrke trygheden og sikkerheden på de danske veje. Ud-

spillet indeholder bl.a. initiativ om at udvide muligheden for at konfiskere

biler, der er anvendt til vanvidskørsel, om at skærpe straffen markant for

vanvidskørsel samt om at styrke indsatsen mod anvendelse af stråmænd i

leasingforhold.

Udspillet indeholder endvidere et initiativ om et styrket fokus på samarbejde

mellem politiet og kommunerne om trafikmæssige foranstaltninger. Initiati-

vet skal gennem oplysning af kommunerne sikre et styrket samarbejde mel-

lem politi og kommunerne om at iværksætte trafikmæssige foranstaltninger

for at imødegå vanvidskørsel, f.eks. opførelse af vejbump eller andre ha-

stighedsdæmpende foranstaltninger.

Regeringen indgik den 11. december 2020 en bred politisk aftale med Ven-

stre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige om gennemførelse af

initiativerne fra regeringens udspil samt en række nye initiativer, som alle

udgør vigtige redskaber i kampen mod vanvidskørsel.

Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at nærværende lovforslag

har til formål af gennemføre de initiativer i udspillet, som forudsætter æn-

dringer af straffeloven. Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at transport-

ministeren den 16. december 2020 fremsatte et lovforslag, som skal udmønte

de initiativer i udspillet, der forudsætter ændringer af færdselsloven.

Justitsministeriet kan herudover oplyse, at bekæmpelsen af bandekriminali-

tet udgør en central prioritet for regeringen. Der er gennem de seneste år

gennemført en række vigtige og effektive indsatser til at styrke bekæmpelsen

af bandekriminalitet, og regeringen har iværksat en række initiativer, der

5

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

yderligere styrker indsatsen mod banderne. Regeringen har fortsat et stort

fokus på at sikre danskernes tryghed og følger derfor løbende udviklingen

på bandeområdet.

3. Definitionen af begrebet

”særligt skærpende omstændigheder”

i

straffelovens §§ 241, 2. pkt. og 249, 2. pkt.

Østre Landsret

anfører, at lovudkastet bl.a. indebærer, at det fremover skal

anses som en skærpende omstændighed ved overtrædelse af straffelovens

§§ 241 og 249, at forholdet er begået i forbindelse

med ”de groveste ha-

stighedsovertrædelser”, og at dette ifølge lovudkastets specielle bemærknin-

ger omfatter kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct.

ved kørsel med en hastighed på over 100 km/t eller kørsel med en hastighed

på 200 km/t eller derover.

Østre Landsret bemærker, at regeringens definition af vanvidskørsel bl.a.

omfatter uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig legemsbeskadigelse be-

gået i forbindelse med

”hensynsløs

kørsel” samt spirituskørsel med en pro-

mille på over 2,00. Østre Landsret bemærker hertil, at straffelovens § 241,

2. pkt., og § 249, 2. pkt., efter ordlyden

–

der på dette punkt ikke foreslås

ændret

– angår ”særligt hensynsløs kørsel”. Det bemærkes endvidere, at

be-

grebet ”spirituskørsel” i straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., efter

forarbejderne omfatter kørsel med en alkoholpromille på over 0,50.

Østre Landsret påpeger, at det bør fremgå klart af lovforslaget, hvis der er

tilsigtet en ændring af anvendelsesområdet for straffelovens §§ 241, 2. pkt.

og 249, 2. pkt., der rækker ud over de medtagne ovennævnte hastigheds-

overskridelser.

Vestre Landsret

anfører, at landsretten er bekendt med Østre Landsrets hø-

ringssvar af 7. december 2020 og kan tilslutte sig dette.

Den Danske Dommerforening

anfører, at foreningen er bekendt med Østre

Landsrets høringssvar af 7. december 2020 og kan tilslutte sig dette.

Rigsadvokaten

anfører, at hastighedsovertrædelser i dag kan indgå som en

strafskærpende omstændighed i sager om overtrædelse af straffelovens §§

241, 2. pkt. og 249, 2. pkt. om hhv. uagtsomt manddrab og uagtsom betyde-

lig legemsbeskadigelse under særligt skærpende omstændigheder, såfremt

kørslen ved hastighedsoverskridelsen falder ind under begrebet særligt hen-

synsløs kørsel.

6

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Rigsadvokaten anfører, at det kan overvejes at præcisere i lovforslagets be-

mærkninger, at der ikke med lovændringen tilsigtes en ændring i vurderin-

gen af sager om andre hastighedsovertrædelser end dem, der bliver omfattet

af begrebet vanvidskørsel. Kørsel ved lavere hastigheder, der medfører

uagtsom betydelig legemsbeskadigelse eller uagtsomt manddrab, kan såle-

des efter omstændighederne vurderes som særligt hensynsløs.

Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.3.1, at

det ifølge straffelovens § 241, 2. pkt., og § 249, 2. pkt., i dag anses som en

særligt skærpende omstændighed, hvis henholdsvis uagtsomt manddrab og

uagtsom betydelig legemsbeskadigelse begås i forbindelse med særligt hen-

synsløs kørsel, spirituskørsel eller narkokørsel mv.

Med lovforslaget lægges der op til, at de særligt skærpende omstændigheder

udvides, så også de groveste hastighedsovertrædelser fremover skal anses

som særligt strafskærpende omstændigheder. Forslaget indebærer således,

at det fremover også vil blive anset som en særligt skærpende omstændig-

hed, hvis uagtsomt manddrab eller uagtsom betydelig legemsbeskadigelse

begås i forbindelse med de groveste hastighedsoverskridelser. Som det

fremgår af lovforslagets pkt. 2.2.3.1 omfatter de groveste hastighedsover-

trædelser kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved

kørsel med over 100 km/t samt kørsel med en hastighed på 200 km/t eller

derover.

Justitsministeriet bemærker, at der ikke herudover med lovforslaget er til-

sigtet ændring i anvendelsesområdet for straffelovens §§ 241, 2. pkt., og

249, 2. pkt.

Justitsministeriet har på baggrund af høringssvaret fra Rigsadvokaten fore-

taget en præcisering i lovforslagets bemærkninger om vurderingen af sager

om andre hastighedsovertrædelser end dem, der er omfattet af regeringens

definition af vanvidskørsel.

Justitsministeriet har således indsat følgende i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 3:

”Der

er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring i vurderingen

af, hvorvidt kørsel ved lavere hastighedsoverskridelser efter omstændighe-

derne kan betragtes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af

straffelovens § 241, 2. pkt.”

7

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har endvidere indsat følgende i bemærkningerne til lov-

forslagets § 1, nr. 4:

”Der

er ikke med den foreslåede ændring tilsigtet en ændring i vurderingen

af, hvorvidt kørsel ved lavere hastighedsoverskridelser efter omstændighe-

derne kan betragtes som særligt hensynsløs og dermed blive omfattet af

straffelovens § 249, 2. pkt.”

4. Straffen for chikanøs kørsel, der hindrer politiets arbejde

Rigsadvokaten

anfører, at såfremt lovovertrædelsen er af organiseret ka-

rakter, herunder begået af flere i forening eller som led i omfattende krimi-

nalitet, vil dette

–

ligesom i dag

–

kunne indgå som en yderligere skærpende

omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 81, nr. 2 og 3.

Det samme gælder, hvis forholdet er begået, mens eller i umiddelbar for-

længelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på of-

fentligt sted, jf. straffelovens § 119, stk. 4, 2. pkt.

Rigsadvokaten bemærker, at det kan overvejes, om det skal nævnes i lov-

forslagets bemærkninger, at straffen for ved chikanøs kørsel at lægge hin-

dringer i vejen for politiet, jf. straffelovens § 119, stk. 4, ligeledes kan skær-

pes i medfør af straffelovens § 81 a, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Det fremgår af straffelovens § 81 a, at straffen for en række oplistede for-

brydelser kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har bag-

grund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer,

hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes

våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter

er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse omfattet af

straffelovens § 180.

Justitsministeriet har noteret sig høringspartens forslag. Justitsministeriet

bemærker i den forbindelse, at straffelovens § 81 a fremgår af straffelovens

kapitel 10. Det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.3, om skærpelse af straffen

for chikanøs kørsel, der lægge hindringer i vejen for politiet, jf. straffelovens

§ 119, stk. 4, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes kon-

krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen,

og at det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående

8

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger andre skærpende eller for-

mildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens

fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

5. Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Domstolsstyrelsen

anfører, at den foreslåede skærpelse af straffen for ved

chikanøs kørsel at lægge hindringer i vejen for politiet, jf. straffelovens §

119, stk. 4, fra bøde til et udgangspunkt om 20 dages ubetinget fængsel,

vurderes at medføre årlige merudgifter ved domstolene på ca. 0,4 mio. kr.

Det er herved lagt til grund, at denne type strafskærpelse vil generere ca. 25

domsmandssager mere årligt. Merudgiften vurderes på det foreliggende

grundlag at kunne afholdes inden for domstolenes nuværende økonomiske

ramme.

Om den i lovudkastet foreslåede skærpelse af strafniveauet for særligt grove

overtrædelser af straffelovens § 249, 2. pkt., om uagtsom betydelig legems-

beskadigelse, hvor der i dag straffes med 3 års fængsel, anfører Domstols-

styrelsen, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at estimere mer-

udgifterne forbundet med de sager, der fremadrettet vil overgå til at blive

behandlet som nævningesager ved byretten som følge af det forhøjede straf-

niveau. Domstolsstyrelsen noterer sig dog Justitsministeriets oplysning om,

at der i Rigsadvokatens praksisgennemgang af domme afsagt de seneste år

har været ét eksempel på en særligt grov overtrædelse af straffelovens § 249,

2. pkt., som dog også indeholdt andre forhold. Som følge heraf vurderer

Domstolsstyrelsen, at antallet af sager, der overgår fra at blive behandlet

som en domsmandssag til at blive behandlet som en nævningesag som følge

af den i lovudkastet foreslåede strafskærpelse, formentlig vil være af be-

grænset omfang. Domstolsstyrelsen vurderer derfor, at eventuelle merudgif-

ter kan afholdes inden for domstolenes nuværende økonomiske ramme.

Den Danske Dommerforening

anfører, at de strafskærpelser, som er inde-

holdt i lovudkastet og i særdeleshed i den politiske aftale om vanvidskørsel

af 11. december 2020, medfører, at en del sager fremover vil blive behandlet

som nævningesager ved domstolene. Foreningen påpeger, at der ikke ses at

være taget højde for, at nævningesager er betydeligt mere ressourcekræ-

vende for domstolene end domsmandsager.

Justitsministeriet kan oplyse, at der bl.a. er afsat finansiering til håndtering

af merudgifterne i domstolene for så vidt angår den foreslåede strafskær-

pelse af straffelovens § 119, stk. 4.

9

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Som følge af de foreslåede strafskærpelser i den politiske aftale om vanvids-

kørsel af 11. december 2020, vil der kunne være mindre merudgifter forbun-

det med, at særligt sager vedrørende straffelovens § 241, 2. pkt., hvor nor-

malstraffen i dag er på 16-18 måneder, vil kunne overgå fra at være doms-

mandssager til at være nævningesager. Justitsministeriet skønner, at der vil

være tale om et yderst begrænset antal sager, der vil skulle behandles som

nævningesager.

III. Høringssvar vedrørende lovforslag om skærpet straf for flugtbil-

isme

Advokatrådet, Danske Regioner, Domstolsstyrelsen, Institut for Men-

neskerettigheder, Københavns Byret, Politiforbundet, Rigsadvokaten,

Vestre Landsret, Østre Landsret

har ikke bemærkninger til udkastet til

lovforslaget.

Retspolitisk Forening

anfører, at den foreslåede ændring af straffelovens §

253, stk. 2, er et eksempel på dårlig lovgivningsteknik. Der henvises til, at

et vigtigt princip for god lovgivningsteknik går ud på, at der ikke lovgives i

bemærkningerne, dvs. at den bindende tekst bør indeholdes i selve lovpara-

grafferne. Foreningen bemærker i forlængelse heraf, at risikoen for, at Fol-

ketinget gennem vedtagelsen af lovforslaget overtræder grundlovens § 3 om

statsmagtens tredeling, åbenbart påregnes minimeret i tilstrækkeligt omfang

gennem lovforslagets henvisning til, at fastsættelsen af straffen fortsat vil

bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-

eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende

eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om

straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6, forslås det

at ændre ”som” til ”der” i straffelovens § 253, stk. 2.

Der er alene tale om

en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i

bestemmelsens bemærkninger at angive nærmere retningslinjer om strafni-

veauet efter bestemmelsen.

Med lovforslaget forudsættes det, at straffen for flugtbilisme efter straffelo-

vens § 253, stk. 2, som udgangspunkt forhøjes med det halve i forhold til den

straf, der i dag ville blive idømt for en tilsvarende overtrædelse.

10

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af Straffelov-

rådets betænkning nr. 1531/2012 om strafudmåling

–

samspillet mellem lov-

giver og domstole, kapitel 2, pkt. 1, side 17, at grundlovens § 3 ikke er til

hinder for, at lovgivningsmagten regulerer straffastsættelsen for bestemte

lovovertrædelser gennem udtrykkelig forhøjelse eller sænkelse af strafni-

veauet eller angivelse af strafstørrelsen i visse typetilfælde.

Det fremgår nærmere af betænkningen, at det er Straffelovrådets vurdering,

at der er opnået gode erfaringer med, at lovgivningsmagtens tilkendegivel-

ser om strafniveauet i typesituationer eller normaltilfælde fremgår af lov-

forslagets bemærkninger. Straffelovrådet anbefaler derfor, at denne metode

også fremover anvendes i de tilfælde, hvor lovgiver ønsker at give anvisnin-

ger om strafniveauet for en bestemt type forbrydelse. Det fremgår i den for-

bindelse af betænkningens pkt. 2.3, side 135, at en angivelse af en procentvis

ændring af strafniveauet (f.eks. en forhøjelse eller

en nedsættelse med ”en

tredjedel”)

umiddelbart kan forekomme mest generelt

anvendelig, fordi en

sådan ændring bevarer det eksisterende forhold mellem straffen for forhold

af forskellig grovhed.

Endvidere fremgår det betænkningens pkt. 2.3, side 133, at Straffelovrådet

finder det af afgørende betydning for en klar rollefordeling og et smidigt

samspil mellem lovgivningsmagten og domstolene, at domstolene gives mu-

lighed for en konkret strafudmåling, der tager udgangspunkt i det strafni-

veau, lovgivningsmagten har tilkendegivet, men inddrager relevante skær-

pende eller formildende omstændigheder. I lovforarbejder, der tilsigter at

ændre eller fastsætte et strafniveau, bør der således altid medtages en angi-

velse om domstolenes muligheder for at fravige det angivne udgangspunkt

Det er i overensstemmelse hermed i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr.

6, angivet, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete

vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det

angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis

der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændig-

heder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-

vens kapitel 10.

Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at lovforslaget ikke

går tættere på strafudmålingen i lovbemærkningerne, end hvad der er al-

mindelig praksis for.

11

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retspolitisk Forening

anfører endvidere, at der ikke af lovforslagets be-

mærkninger fremgår noget om den forebyggende indsats mod ekstreme fart-

overskridelser og flugtbilisme, og at foreningen ikke er overbevist om, at

strafskærpelser alene er tilstrækkeligt til at komme fænomenet til livs.

For så vidt angår den forebyggende indsats mod vanvidskørsel henviser

Justitsministeriet til gennemgangen af initiativerne i regeringens udspil mod

vanvidskørsel under høringsoversigtens punkt nr. 2.

IV. Høringssvar vedrørende lovforslag om ændring af lov om erstat-

ningsansvar (Udvidelse af personkreds berettiget til godtgørelse til ef-

terladte)

1. Generelt

Advokatrådet, Akademikerne, Danske Regioner, Digitaliseringsstyrel-

sen, Dommerforeningen, Domstolsstyrelsen, Forsvarsministeriet,

Grønlands Selvstyre Kommunernes Landsforening (KL), Rigsadvoka-

ten, Rigspolitiet, samtlige byretter, Vestre Landsret

og

Østre Landsret,

har ikke haft bemærkninger til udkastet til lovforslaget.

Danske Advokater, Den Sociale Retshjælps Fond, Hjælp Voldsofre, Pa-

tienterstatningen og Politiforbundet

støtter generelt lovforslaget og dets

formål.

Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelle opbakning til

lovforslaget.

2. Fastsættelse af godtgørelsesbeløbet

Danske Advokater

opfordrer til, at lovbemærkningerne udbygges i forhold

til fastsættelsen af godtgørelsesbeløb, herunder hvilke kriterier der skal læg-

ges vægt på ved godtgørelsens udmåling.

Politiforbundet

anfører, at der i forarbejderne bør fastlægges faste kriterier

for vurderingen af godtgørelsesbeløbets størrelse.

Justitsministeriet er enig med Danske Advokater og Politiforbundet i, at

fastsættelsen af godtgørelsesniveauet bør kvalificeres nærmere i bemærk-

12

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ningerne til lovforslaget. Justitsministeriet har på den baggrund indsat føl-

gende i bemærkningerne til den foreslåede ændring af erstatningsansvars-

lovens § 26 a, stk. 1:

”Godtgørelsens

størrelse må

–

ligesom i dag

–

fastsættes ud fra en samlet

vurdering af de konkrete omstændigheder i den enkelte sag. Karakteren af

skadevolderens handling og den lidelse eller krænkelse, som må antages at

være påført den eller de efterlevende, skal fortsat tillægges vægt ved udmå-

lingen af godtgørelsen.

Den maksimale godtgørelse forudsættes fortsat i almindelighed at være i

størrelsesordenen 100.000 kr. I sager om forsætligt drab bør der som ud-

gangspunkt tilkendes en godtgørelse i denne størrelsesorden. Det er dog

ikke udelukket i helt ekstraordinære tilfælde at tilkende en højere godtgø-

relse.

Hvis dødsfaldet er forvoldt ved grov uagtsomhed, må godtgørelsen fortsat

normalt fastsættes til et mindre beløb, idet det dog forudsættes, at der ikke

udmåles helt bagatelagtige beløb.”

3. Erstatningsnævnets behandling af sager

Civilstyrelsen (Erstatningsnævnet)

anfører, at lovforslaget må forventes

at indebære en stigning i antallet af sager ved Erstatningsnævnet og det sam-

lede beløb af tilkendte godtgørelser i nævnet.

Den Sociale Retshjælps Fond

bemærker, at den forventede stigning i an-

tallet af sager ved Erstatningsnævnet bør give anledning til at sikre, at afgø-

relsestiden i Erstatningsnævnet ikke øges.

Justitsministeriet er opmærksom på, at lovforslaget må forventes at inde-

bære en stigning i antallet af sager ved Erstatningsnævnet og det samlede

beløb af tilkendte godtgørelser i nævnet.

For så vidt angår stigningen i antallet af sager ved Erstatningsnævnet be-

mærkes, at det umiddelbart er forventningen, at det vil dreje sig om et for-

holdsvist beskedent antal sager om året. Det bemærkes i øvrigt, at der med

finansloven for 2021 er afsat yderligere 2,6 mio. kr. årligt i 2021 og 2022

til en styrkelse af sagsbehandlingen i Erstatningsnævnet.

4. Ændringens økonomiske konsekvenser for forsikringsbranchen

13

L 141 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Forsikring & Pension

anfører, at ændringen vil have omkostninger for er-

hvervslivet, idet forsikringsselskaberne på motoransvarsforsikringer og pri-

vate ansvarsforsikringer udbetaler erstatning og godtgørelse i henhold til er-

statningsansvarsloven. Det anføres endvidere, at det er Forsikring & Pensi-

ons vurdering, at udvidelsen forventes at få begrænsede, økonomiske kon-

sekvenser, da antallet af dækningsberettigede tilfælde generelt set ikke er

højt.

Justitsministeriet er enig med Forsikring & Pension i, at lovforslaget vil

kunne have visse økonomiske konsekvenser for forsikringsselskaber. Justits-

ministeriet har på den baggrund indsat følgende i lovforslaget under pkt. 4

i de almindelige bemærkninger om de økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet:

”Lovforslaget

vurderes at have visse konsekvenser for forsikringsbranchen,

men disse vil være beskedne.”

V. Lovforslaget

I forhold til de lovudkast, som har været sendt i høring, indeholder det sam-

menskrevne lovforslag enkelte indholdsmæssige ændringer, idet det i lov-

forslaget foreslås, at strafniveauet for overtrædelse af straffelovens § 241, 2.

pkt., om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder i ste-

det skærpes med 150 pct., og at strafniveauet for overtrædelse af straffelo-

vens § 249, 2. pkt., om uagtsom betydelig legemsbeskadigelse under særligt

skærpende omstændighed i stedet skærpes med 100 pct.

Disse ændringer er sket som følge af den politiske aftale om vanvidskørsel

mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socia-

listisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Bor-

gerlige, som blev præsenteret den 11. december 2020.

I lyset af den markante skærpelse af strafniveauet i straffelovens § 241, 2.

pkt., indeholder det sammenskrevne lovforslag endvidere en ændring i form

af en forhøjelse af strafferammen fra 8 år til 10 år i straffelovens § 241.

Herudover er der i lovforslaget, som beskrevet ovenfor, foretaget enkelte

præciseringer i overensstemmelse med forslagene i de modtagne hørings-

svar. Endelig er der foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter.

14