Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
L 140 Bilag 1
Offentligt
2321161_0001.png
Resumé af forslag til lov om ændring af SU-loven (Forhøjelse af fribeløb og
forlængelse af bestemmelser om udvidede SU-lånemuligheder som følge af
covid-19)
Lovforslaget har til formål at følge op på aftale af 16. december 2020 mellem rege-
ringen (Socialdemokratiet) og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af ge-
nerelle kompensationsordninger. Det følger blandt andet af aftalen, at
uddannelsessøgende, som måtte få en særlig høj indkomst i 2021 på grund af
deltagelse i covid-19-beredskabet, ikke af den grund skal risikere at få et krav om
tilbagebetaling af SU. Derfor ønsker aftalepartierne at videreføre muligheden for at
søge om forhøjet fribeløb for indtægt fra deltagelse i covid-19-beredskabet i 2021,
lige som det har været muligt i 2020.
Det foreslås derfor, at fribeløbet for støtteåret 2021 for uddannelsessøgende, der
deltager i samfundskritiske funktioner i forbindelse med beredskab i forhold til covid-
19, efter ansøgning kan forhøjes med den indtægt, som den uddannelsessøgende
modtager herfor, ligesom det har været gældende for støtteåret 2020.
Det foreslås endvidere, at ophævelsestidspunktet for alle ændringer af SU-loven fra
foråret 2020 vedrørende øgede lånemuligheder rykkes fra den 1. marts 2021 til den
1. august 2021. De forslåede ændringer vil muliggøre, at uddannelsessøgende, der
er i lønnet praktik som led i deres videregående uddannelse vil kunne få udbetalt
forhøjet lån for perioden fra november 2020 til februar 2021, selvom de først er til-
bage på den SU-berettigende del af uddannelsen og modtager SU igen efter februar
2021.
De foreslåede ændringer vil endvidere medføre, at uddannelses- og forskningsmi-
nisterens bemyndigelser til at fastsætte regler om, at de udvidede lånemuligheder
også skal gælde i yderligere måneder end dem, der er fastsat i loven, forlænges fra
den 1. marts 2021 til den 1. august 2021. Det er som efter gældende ret hensigten,
at ministeren vil kunne fastsætte regler i bekendtgørelse om, at de udvidede låne-
muligheder for uddannelsessøgende gælder i andre måneder, hvis konsekvenserne
af covid-19 vurderes at nødvendiggøre dette.
De økonomiske konsekvenser ved forslaget skønnes at være 1,6 mio. kr. i 2021 i
færre indtægter i forbindelse med færre rejste indkomstkontrolkrav. Skønnet er be-
hæftet med usikkerhed.
Lovforslaget vil træde i kraft den 28. februar 2021
Side 1/1