Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 140:

Forslag til lov om ændring af SU-loven. (Forhøjelse af fribeløb og forlængelse af bestemmelser om udvidede SU-lånemuligheder som følge af covid-19).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 20.01.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak, formand. Det forslag, som vi behandler her i dag, er jo en udløber af endnu en – heldigvis – bred aftale med rigtig mange af Folketingets partier, og man kan sige, at det rent indholdsmæssigt også er en videreførelse af noget, som har fungeret sidste år. Og derfor er det, der ligesom er sket, og det, der er baggrunden for, at vi står her i dag, jo i virkeligheden, at vi desværre stadig væk har en coronasituation. Vi har stadig væk behov for nedlukninger, og derfor er nogle af de problemer, som vi med aftalerne fra sidste år løste for nogle af de studerende, stadig væk problemer.

Det her forslag forlænger de bestemmelser og de aftaler, der har været, om muligheden for, at de studerende kan tage ekstra studielån, altså ekstra su-lån. Og det er jo en konsekvens af, at rigtig mange studerende har haft studiejob ved siden af til at supplere deres indtægter, og at rigtig mange af de studiejob er forsvundet. Så vi støtter selvfølgelig op om, at man har mulighed for at sikre, at regningerne kan betales – også selv om vi står midt i coronatiden.

Så er der noget omkring deadlines, hvor vi skal være sikre på, at nogle af dem, der har været i lønnet praktik, også har muligheden for at gøre brug af den her lånemulighed, hvis det er det, der skal til for at få enderne til at mødes. Og derfor er det vigtigt, at vi får det forlænget, sådan at de studerende når at komme tilbage på deres su, altså fordi det er der, man kan søge om su-lånet. Så det er selvfølgelig også et element.

Endelig er der det element, som handler om, at man kan søge om et forhøjet fribeløb, altså de penge, man må tjene ved siden af sin su, hvis man indgår i coronaberedskabet. Og det er jo for at imødekomme de studerende, som måtte indgå i vaccineudrulning, testning eller andre ting i forhold til coronaberedskabet, så de ikke tvinges til at tilbagebetale su, fordi de bidrager til opretholdelse af coronaberedskabet.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er fru Ulla Tørnæs. Værsgo.

Tak. Som det fremgik af den socialdemokratiske ordførers indlæg her, er det her rent faktisk et rigtig fint lille lovforslag, hvor vi følger op på en aftale, som Folketinget indgik i fællesskab tilbage i december måned sidste år. Den aftale var jo sådan set en opfølgning på en tidligere aftale, og det siger jo netop lidt om, hvor vi er henne. Det her har trukket noget mere ud end det, vi vel alle sammen havde forventet, men i det lys er det rigtig godt, at vi kan stå sammen om at give en håndsrækning til den gruppe af studerende, som har brug for at kunne optage et ekstra su-lån. Det, vi gør med lovforslaget her, er, at vi forlænger perioden, der ellers havde udsigt til at udløbe til marts, og det gør vi så strengt taget helt frem til august måned. Det er rigtig godt.

Jeg er særlig begejstret for, at vi med lovforslaget her også bekræfter det, som var vigtigt for os i foråret, nemlig at give de studerende, der yder en særlig covid-19-indsats, en håndsrækning, forstået på den måde, at hvis de er med i covid-19-beredskabet og tjener flere penge end det, som fribeløbsgrænserne tillader, så skal de selvfølgelig ikke straffes for det. Med forslaget her bekræfter vi det, som vi også besluttede for 2020, nemlig at hvis man er en del af beredskabet, skal man ikke tilbagebetale su, hvis man har tjent ud over de normale fribeløbsgrænser. Det er rigtig, rigtig godt. Summa summarum er det et fint lille forslag, som Venstre til fulde støtter.

Men alt det sagt, så løser vi jo ikke alle verdens problemer med det her lille lovforslag, og derfor vil jeg også gerne benytte lejligheden til at understrege, at vi i Venstre er meget opmærksomme på, at den nuværende situation trækker umådelig store veksler på de unge. Der er meget fokus på de mindste elever i folkeskolen af indlysende årsager, men vi burde også efter min opfattelse have et endnu større fokus, end vi har, på, hvad det rent faktisk er for vilkår, vi overlader de studerende til. Nu har de udsigt til for tredje semester at gå i gang med virtuel undervisning, og enhver kan sige sig selv, at det selvfølgelig ikke kan sammenlignes med den undervisning, som man kan få, hvis man er til stede på uddannelsesinstitutionen – og ikke at forglemme de sociale kontakter, som de studerende selvfølgelig mangler.

Jeg kan godt forstå, hvis rigtig mange studerende sidder derude og har ondt i maven: Hvad sker der nu med min eksamen? Hvad er det for vilkår, hvad er det for en økonomi, hvad er det for job, jeg har udsigt til, når jeg bliver færdig med min uddannelse? Jeg forstår til fulde de bekymringer, som rigtig mange unge bærer rundt på, og jeg kan også godt sætte mig ind i, at det virkelig er noget, som for mange kan være en stressende belastning, som man måske ikke lige havde regnet med skulle være en del af ens studieliv, da man påbegyndte uddannelsen.

Det er bare for at understrege, at vi i Venstre er fuldt ud opmærksomme på den situation, som tusinder og tusinder af unge mennesker sidder i derhjemme foran skærmen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at understrege over for ministeren og regeringen, at såfremt ministeren skulle synes, at det var på sin plads, at vi giver en håndsrækning til de unge, er vi åbne over for det. Det kan f.eks. være ekstra midler til studenterrådgivningen; det gjorde vi i foråret, og det kan være, at tiden er kommet til, at vi skal se på det allerede nu, så vi kan tage højde for, hvad der måtte komme af ønsker til studenterrådgivningen og muligvis også til studenterpræsterne. Vi er i hvert fald åbne over for begge dele.

Sidst, men ikke mindst, er vi også åbne over for en snak om, om vi måske skal se på den måde, bevillingsreformen i tidernes morgen blev skruet sammen på, og se på, om der er elementer af det fra den gamle fremdriftsreform, vi måske skal se på, sådan at de unge ikke føler sig pressede af resterne af fremdriftsreformen og i det hele taget den situation, som selvfølgelig påhviler studerende, nemlig at man skal gennemføre sit studie inden for normeret tid.

Men det korte af det lange er, at det jo ikke er de studerendes skyld, at de er havnet i en situation, hvor de nu har udsigt til at skulle starte det tredje semester med virtuel undervisning og med begrænsede muligheder for at lave forsøg i laboratorier osv. osv.

Lang snak kort; jeg kan se, at lampen blinker her: Jeg vil blot understrege, at vi bestemt er klar til at se på, om vi kan skabe øget fleksibilitet og derigennem give de studerende bedre rammer, så de ikke skal få yderligere ondt i maven over den nuværende coronasituation. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde egentlig ikke tænkt, at den her debat ville give anledning til mange korte bemærkninger, men jeg blev simpelt hen så nysgerrig på det sidste, ordføreren sagde om fremdriftsreformen, som også er noget, vi i SF var med til at løfte i foråret. Derfor vil jeg bare høre, om det, ordføreren mener, er, at man skal dispensere fra eller måske endda helt afskaffe resultattilskuddet.

Ordføreren.

Jeg synes, det er noget, vi skal kigge på. Jeg ønsker ikke at afskaffe det, men der er noget, der jo giver sig selv, hvad angår den del af bevillingsreformen, som knytter an til beskæftigelse. Rigtig mange dimittender er jo i en helt anden situation i dag, end man var i for 3 år siden – eller måske er det efterhånden ovenikøbet 4 eller 5 år siden – da vi aftalte bevillingsreformen. Der var jobmarkedet anderledes, end det er p.t. Så jeg taler ikke om en afskaffelse, men måske om en pauseknap. Det handler selvfølgelig også om at høre, hvilken indflydelse ministeren mener det vil kunne få på vores alle sammens fælles målsætning om selvfølgelig at leve op til vores gamle aftale om, at man skal gennemføre sin uddannelse på normeret tid med den forsinkelse, som der gives mulighed for. Men det, som jeg er optaget af, er at give institutionerne øget fleksibilitet, så man kan give dispensation, så corona ikke rammer de unge dobbelt hårdt.

Så vidt jeg kan forstå, frafalder spørgeren sit andet spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til næste ordfører, og det er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Værsgo.

Den her afspritning understreger sådan set den specielle tid, vi er i. Nu må jeg ikke engang hoste i nærheden af ministeren mere. Da vi havde den her diskussion tilbage i foråret, startede jeg faktisk min tale med at sige, at det var en meget speciel tid, vi var i på det tidspunkt, og det er det jo sådan set stadig væk. Dengang syntes vi, at det var vigtigt at give de studerende nogle muligheder for at kunne stå imod. Dengang havde vi faktisk en kamp, kunne jeg se, da jeg slog op i referatet, om at få hævet fribeløbet og også om at få det gjort klart og få det med i lovforslaget. Det lykkedes dengang i form af et ændringsforslag.

I dag er vi trods alt blevet lidt klogere. Tingene er med, og i det her lovforslag giver man jo både mulighed for ekstra studielån og en forhøjelse af fribeløbet. Selvfølgelig støtter vi lovforslaget. Vi skal støtte de studerende, uanset om det handler om, at de mister deres studiejob på grund af covid-19 og har brug for ekstra studielån, eller om, at de tjener penge på covid-19. Beredskabet har brug for ekstra folk. Selv om vi også ved nu, at ordningen med fribeløb kun har været brugt i ganske begrænset omfang, finder vi det i Dansk Folkeparti rigtig vigtigt fortsat at sende det signal, at de studerende, der kan bidrage i beredskabet, hvis der er behov for det, også skal kunne gøre det uden at være bange for at blive trukket i deres su.

Vi har også kunnet se – og det har undret mig en lille smule – at dem, der tog de ekstra studielån, var dem, der i forvejen tog studielån. Jeg havde egentlig et billede af, at det var nogle, der havde et studiejob og dermed undgik at tage studielån, men det er ikke dem, der bruger de her lån. Det skal ikke gøre, at vi ikke skal lave den her ordning, for jeg tror på, det er rigtig vigtigt, at vi sikrer, at de studerende ikke på grund af manglende midler dropper deres studie. Det er sådan set bare en refleksion over, at det er nogle sjove ting, der somme tider kan vise sig i sådan et forløb som det her.

Så vil jeg egentlig også gerne bakke op om det, fru Ulla Tørnæs siger, nemlig at vi jo godt ved, at det er rigtig svært for de studerende. Vi hører alle sammen fra rigtig mange, som ikke helt kan overskue, hvordan de nu lige kommer igennem det her forløb. Der tror jeg, det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi er pragmatiske, og at vi gør alt det, vi overhovedet kan, for at sikre, at tingene foregår så smidigt som muligt, at man kan finde lokale løsninger der, hvor det er muligt, og at vi understøtter det på de måder, vi nu kan, og at vi, når nogle kommer til os, så også tager det op og finder løsninger. Det mener jeg sådan set også vi gør, men jeg tror, det er et vigtigt signal at sende, at det vil vi fortsat gøre.

Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig lovforslaget, og jeg vil lige til sidst hilse fra Konservative og sige, at de også støtter forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Ulla Tørnæs. Værsgo. Okay, hun frafalder.

Egentlig frafalder jeg, men det var, fordi jeg faktisk også havde lovet De Konservative at hilse fra dem og sige, at de støtter forslaget. Det nåede så heldigvis via telepati til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl. Mange tak for det. Men jeg håber, at Katarina Ammitzbøll oppe i Udenrigsudvalget er opmærksom på, at det nu er blevet sagt to gange, fra både Venstre og DF, at de også støtter lovforslaget.

Gode gerninger kan ikke gøres for tit. Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Katrine Robsøe. Værsgo.

Tak for det. Det er godt. Så er vi i hvert fald ikke længere i tvivl om, hvad Konservative mener om lovforslaget.

Det er jo egentlig et meget ligetil lovforslag, men som mange har sagt, kommer det jo oven på, at vi jo desværre er nødt til endnu en gang at tage de her redskaber i brug. Og hvis de rygter, der lige nu florerer rundtomkring, om, hvad statsministeren kommer til at sige om ikke så lang tid på et pressemøde, er rigtige, så synes jeg, at vi står i en meget alvorlig situation – stadig og igen. For længden af tid, vi har været lukket ned, og længden af tid, vi beder de studerende sidde foran en skærm og modtage undervisning, er virkelig, virkelig lang efterhånden. Og hold da op, hvor har vi en generation af studerende, der er ansvarlige og tager deres opgave på sig, når vi har bedt dem om at følge retningslinjer og blive hjemme og gøre, hvad de kan for at undgå social kontakt, så de forhåbentlig kan komme tilbage til fysisk undervisning igen.

Jeg bliver så ked af det, når vi så kan se frem til, at det stadig væk har meget lange udsigter. Dermed jo ikke sagt, at vi ikke har forståelse for det; jeg har lige så stor forståelse for det som rigtig mange andre, altså at det er nødvendigt. Men jeg bliver rigtig ked af det alligevel, og derfor har jeg en meget klar opfordring til ministeren om at få indkaldt Folketingets partier, så vi kan få talt om det faglige efterslæb, som jeg tror der er meget stor forståelse for at der kan være. Uanset om man er en dygtig studerende, uanset om man har meget dygtige undervisere, er det her en helt exceptionel situation. Derfor håber jeg, at vi kan få diskuteret det faglige efterslæb med ministeren, og ikke mindst, hvad vi kan gøre ved det.

Jeg håber også rigtig meget, at vi kan få lov til at diskutere idéer – og ikke bare diskutere dem, men få de gode idéer til trivslen ind, også de gode idéer, som kan koste nogle penge. For det er ikke ligegyldigt, at du har siddet så længe selv, og heller ikke, hvis du er en ressourcestærk studerende. Altså, nu er tiden ved at rinde ud i forhold til at sige, at de ressourcestærke nok skal klare sig. Ja, selvfølgelig skal de det, det ved jeg godt, men det gør ikke, at det ikke er hårdt på nuværende tidspunkt.

I forhold til det konkrete lovforslag støtter vi naturligvis, at ministeren bliver bemyndiget til at udstede forhøjede su-lån frem til august. Det synes jeg giver rigtig god mening. Og vi støtter naturligvis også, at de studerende – selv om det ikke er mange, der er en del af covid-19-beredskabet – kan tage alle de vagter, de vil og kan, uden at skulle være bekymret for, om de overstiger fribeløbet og dermed skal til at betale noget su tilbage. Så vi støtter lovforslaget og sender en klar opfordring til, at vi får taget nogle møder. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Ulla Tørnæs. Nej, hun frafalder – der er noget galt med den knap der. Så siger vi tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil starte med at sige, at SF naturligvis bakker op om det her forslag. Vi var rigtig glade for den her løsning, der blev lavet sidste år, og vil gerne have den forlænget nu her, særlig fordi vi længe har efterspurgt en løsning for de studerende, som er i lønnet praktik lige nu, og som ikke har kunnet gøre brug af ordningen, men som kunne det i foråret, fordi de kunne få lånet, når de vendte tilbage til uddannelsen. Det er rigtig godt, at de kan få det ekstra su-lån på bagkant, når de er færdige med deres praktik, selv om jeg stadig ærgrer mig over – ligesom jeg gjorde i foråret – at vi ikke kan finde en praktisk løsning, der vil sikre, at de kan få det under deres praktik.

Så er det også godt, at vi helt generelt udvider det til og med august, fordi vi nok risikerer at have noget lukning i lidt længere tid. Det vil jeg bare knytte en enkelt kommentar til, for det er for os i SF enormt vigtigt, at man kan tage en uddannelse i Danmark uden at skulle forgælde sig til op over begge ører. Og vi er enormt bekymrede for den udvikling, der er, hvor flere og flere studerende tager mere og mere lån. Når vi alligevel bakker op om det ekstra su-lån, er det, fordi alternativet er værre. Vi vil ikke have studerende, der risikerer ikke at kunne betale deres husleje eller ikke at kunne forsørge deres børn, eller hvad det er, vi ellers har fået rigtig mange mails om de seneste par måneder. Dyre forbrugslån må ikke være alternativet til den her ordning.

Alt i alt bakker SF op om forslaget, så vi kan sikre, at studerende i lønnet praktik også kan gøre brug af ordningen, men vi mener samtidig, at vi skal holde grundigt øje med gældsudviklingen, både her under corona, men sådan set også helt generelt. Så er vi selvfølgelig også rigtig glade for, at vi forlænger den her forhøjelse af fribeløbet.

Her til sidst vil jeg også gerne knytte et par kommentarer til det her med trivsel, for det er jeg sådan set også enormt bekymret for. Jeg synes, vi skal gøre alt, hvad vi kan i den situation, vi står i nu, for, at de unge har det så godt som muligt. Det er rigtig hårdt at sidde derhjemme foran skærmen dag ud og dag ind. Og vi ved jo nok alle sammen godt, hvad der ville virke. Det, der ville virke, var, at vi fik de unge tilbage fysisk, og det kan vi bare ikke lige nu. Derfor er vi i SF klar til at kigge på alle idéer og gøre nærmest alt, for at vi kan hjælpe. Og når de studerende kommer tilbage på uddannelserne kan man kigge på, om man kan gøre noget der også for at bedre trivslen. Så kigger vi også meget gerne på de andre ting, som vi vedtog i foråret i forbindelse med de lovændringer og aftaler, vi lavede der, både i forhold til Studenterrådgivningen, som fru Ulla Tørnæs nævnte, og i forhold til resultattilskuddet, så de unge ikke bliver presset til at skulle være hurtigt færdige i den her tid. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Enhedslistens ordfører, og det er hr. Bruno Jerup. Værsgo.

Bundlinjen er, at Enhedslisten også godt kan støtte det her forslag. Vi synes, det er fornuftigt, at man laver en forhøjelse af fribeløbsgrænsen for de personer, som har en ekstra indtægt ved at være en del af vores coronaberedskab. Det giver god mening.

Vi er sådan set også tilhængere af, at ministeren får mulighed for at bruge en bemyndigelse til, at man kan få ekstra su-lånemuligheder. Der er den lille bagside af medaljen, at det jo betyder, at de studerende i den periode får en øget gæld, og man kan sige, at det sådan lidt er en coronahjælpepakke, som der ikke er så mange penge i, for man får bare lov til at forøge sin gæld, men alt andet lige støtter vi også den del. Men vi vil gerne lige fremhæve, at den bemyndigelse til ministeren, som ligger i lovgivningen, kunne vi godt tænke os blev benyttet af ministeren allerede nu, fordi det sådan set er nu, vi står med det problem – der er også andre, der har nævnt det – sådan at de studerende rent faktisk får at vide, om den her bemyndigelse vil blive sat i værk. For indtil videre står det jo bare som en mulighed, og der har ikke været nogen melding endnu fra ministeren om det, men det synes vi er vigtigt.

Det handler også for os om det, som mange har været inde på, nemlig den tryghed og den sikkerhed, som vi gerne vil prøve at give, i hvert fald så godt, vi kan, til de studerende, der sidder og venter og ikke ved, om de er købt eller solgt i forhold til det her. Så derfor mener jeg sådan set, at ministeren kan gøre en god gerning ved allerede nu at melde ud, at den bemyndigelse skal bruges, så man får muligheden for at få de ekstra su-lån.

Det er også udmærket, at det med lovforslaget sikres, at de studerende, som er i lønnet praktik, også får den mulighed for at kunne bruge de su-lånemuligheder. Nu har jeg så ad omveje forstået, at ministeren sådan set selv har et ændringsforslag til sit eget lovforslag, sådan at det ikke kun gælder til den 1. august, men at det faktisk gælder til den 1. oktober i stedet for. Så det støtter vi også, når det nu er sådan, at ministeren stiller det – jeg synes i hvert fald, det er den rigtige vej at gå.

Men som andre også har været inde på, er det her kun et lille hjørne af de problemer, der er. Det handler om økonomi, og det er selvfølgelig en vigtig ting, men hele diskussionen omkring de studerendes stilling for øjeblikket – deres usikkerhed, deres utryghed – synes jeg, ligesom andre har været inde på, sådan set er noget, som vi bør tage op og gøre noget ved. Og jeg håber også, at ministeren vil indkalde partierne til en drøftelse af det, så vi kan få sat noget i værk, for det er nødvendigt – det er det sådan set for alle studerende, men der er altså nogle studerende, som det er ekstra vigtigt for, fordi der jo er nogle studerende, som af forskellige grunde er pressede; det kan være sociale grunde, det kan være fysiske grunde eller andre grunde, som gør, at de måske ligger lige på kanten til at droppe ud og miste deres uddannelse. Og det ville jo være et stort tab, ikke kun for dem, altså de konkrete studerende, men også for os som samfund, hvis der er en stor gruppe af unge, som på grund af corona, nedlukning, problemer, og hvad ved jeg, faktisk ender i en blindgyde her og måske bliver sat bagud i deres uddannelse i længere tid, måske år, måske for evigt – det ved vi ikke. Så det er et ønske, og jeg håber, at ministeren også lige vil forholde sig til det.

Men vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Nye Borgerliges ordfører, og det er hr. Peter Seier Christensen. Værsgo.

Tak for det. Der er flere af de tidligere ordførere, som har beskrevet, hvad lovforslaget går ud på, så det behøver jeg ikke at gentage.

Nye Borgerlige støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Og jeg ser ikke nogen fra Liberal Alliance, og så går vi videre til uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for de mange indlæg, der har været indtil videre med støtte til forslaget. Jeg vil gerne lægge ud med at sende en tak ud til de mange studerende, vi har over det ganske land. Coronaen er hård ved os alle sammen, den sætter sit præg på hverdagen for os alle, men det er i særdeleshed en mærkelig og svær tid at være ung i. Det sætter sig i studiemiljøet, som for nogles vedkommende nærmest er ikkeeksisterende lige i øjeblikket, og det sætter sig i de fællesskaber, der plejer at være så bærende en del af det at være på en uddannelse. Det sætter sig i en generation, som allerede inden coronaen var den mest ensomme i vores samfund. Mange bor alene, mange har ikke stiftet familie, mange har været afhængige af netop et studiemiljø, som lige nu ikke er tilgængeligt for dem. Jeg frygter, at vi skubber noget foran os, som kommer til at kræve vores opmærksomhed at få indhentet på den anden side af coronaen; der er noget mistrivsel, der sætter sig i de her måneder, ikke mindst blandt vores unge.

Det er jo ofte sådan i øjeblikket, at når unge og corona omtales i vores medier, er det med historier om, at man holder fester, at man ikke gider at overholde reglerne, at man rejser til Østrig og drikker sig fuld. Det er desværre sjældent historier om de mange, mange tusinde landet over, som igen i dag er stået op til en hverdag bag en skærm, hvor man passer sine studier og savner sine venner – igen i den her uge, ligesom ugen før og ugen før og rigtig mange uger siden marts. Vi har jo fra politisk hold hele vejen igennem i fællesskab på tværs af Folketinget – og tak for det – prioriteret vores uddannelser ret højt, når vi har skullet åbne og lukke samfundet i den forløbne periode. Vi har også samtidig, og det har jeg også som minister, i dialogen med uddannelsesinstitutioner over hele landet prøvet at understrege, at selv de studerende, som ikke nødvendigvis var afhængige af værkstedsundervisning eller laboratorier eller havde brug for relationel undervisning som f.eks. vores pædagoger og lærere – dem, der faktisk på papiret havde et studie, som sagtens kunne varetages bag en skærm og ved at læse i en bog selv – skulle vi også prøve at rotere, så de også får lov til at komme ud af kollegieværelset og møde nogle medstuderende, selv hvis det er med afstand og med mundbind.

Vi har også løbende, og tak til mine politiske kolleger for det, prøvet at se, hvad vi kunne gøre for at understøtte, at en svær tid blev en lille smule mindre svær. Det gælder i forhold til det, fru Ulla Tørnæs var inde på, om hjælp til Studenterrådgivningen, så vi satte ekstra penge af, så der var nogen at tale med undervejs. Det gælder i forhold til vores aftale fra i sommer, hvor vi i fællesskab siger, at hele fremdriftselementet, hvor man som uddannelsesinstitution bliver belønnet for at få studerende hurtigere igennem, suspenderes. Det er et spørgsmål om at sende mest mulig fleksibilitet ud til vores uddannelsesinstitutioner med en opfordring til, at hvis man bliver forsinket i den her periode, kan man få ekstra su-klip. Vi prøver at skabe nogle rammer, som gør det lidt nemmere at komme igennem som ung studerende i dag.

Noget af det, vi så også kan gøre politisk, og det er så det, vi har mellem hænderne i dag, er at prøve at se, hvordan vi også kan afhjælpe de økonomiske bekymringer, fordi vi jo alle sammen får henvendelser fra frustrerede studerende landet over, som har mistet studiejobbet, eller som på grund af corona er økonomisk klemt. Vi har helt fra foråret givet nogle ekstra økonomiske manøvremuligheder i form af ekstra su-klip. Det viderefører vi nu, desværre, igen igen. Det er en ordning, som mange har haft gavn af i de forløbne måneder, som vi så desværre, kan man sige, omstændighederne taget i betragtning forlænger igen. Det er godt, og det er klogt, at vi har øje for økonomien også, ikke kun det faglige og ikke kun trivslen, men også den økonomiske del af det at være studerende.

Så glæder det også mig, at vi igen har blik for de studerende – rigtig mange af dem er pædagogstuderende – som er i lønnet praktik, og som vi på grund af teknik, som fru Astrid Carøe jo også var inde på, ikke kan give ekstra su-klip, mens de er i lønnet praktik. Nu viderefører vi ordningen, sådan at der er tryghed for dem også. Og i det øjeblik, de er tilbage i su-systemet, kan de også gøre brug af de her klip.

Som Enhedslisten rigtigt nok pointerer, har jeg som minister stillet ændringsforslag til mit eget forslag, og det skyldes høringssvarene, hvor det bliver påpeget, at nogle er i praktik i op mod 1 år, helt frem til den 31. juli. Og for at de også kan gøre brug af den her ordning, forlænges den til den 1. oktober.

Tusind tak ikke bare for jeres støtte til det her forslag, men også for vores fælles dialog igennem hele coronaperioden om, hvordan vi kan gøre det nemmest muligt for vores studerende at komme igennem den her tid. Jeg vil give kæmpe ros for, at I hænger i derude, kæmpe ros for, at I stadig er der, og at de af jer, der bare har en lille smule overskud, også rækker ud til studiekammeraterne, og at man også fra uddannelsesinstitutionernes og undervisernes side gør alt, hvad man kan, for at undervisningen har så høj en kvalitet, at der er gavn af den. Jeg håber meget snart, vi står i en anden situation. Men indtil da vil jeg udtrykke stor respekt for, at I kommer igennem, og ros for indsatsen indtil nu.

Tak til ministeren. Der er lige et par korte bemærkninger, som jeg synes vi skal tage med. Det er først fru Ulla Tørnæs fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak. Må jeg ikke bare sådan lige indlede med et surt opstød. Jeg synes, det er lidt en uskik, når vi har en fælles politisk aftale, at ministeren så servicerer nogle partier anderledes end andre. Jeg forstår, at hr. Bruno Jerup var adviseret om, at ministeren vil stille et ændringsforslag til lovforslaget her, uden at mit parti i hvert fald på nogen måde har været orienteret om det. Det synes jeg er lidt dårlig stil – og det er en jysk underdrivelse.

Men så til det positive: Tak for ministerens tilsagn om at række ud og være med til at prøve at skabe de bedst tænkelige rammer for den situation, som tusindvis af studerende er i. Det bringer mig så til et konkret spørgsmål: Agter ministeren, som også fru Katrine Robsøe var inde på, at indkalde Folketingets partier til en fælles drøftelse om, hvordan vi kan gøre det her bedst muligt, så vi fastholder sigtet om, at man selvfølgelig skal gennemføre sin uddannelse og helst på normeret tid? Og i lyset af corona: Hvad kan vi så gøre, for at institutionerne ikke bliver tvunget til måske at smide studerende ud, som ellers under normale omstændigheder ville have haft udsigt til at kunne bestå inden for normeret tid?

Ministeren.

Jeg vil godt på forhånd beklage, hvis der er forskel på, hvordan vi har fået adviseret om det. Det er et ændringsforslag, som alene er af teknisk karakter. Vi har dybest set bare rykket solnedgangsklausulen. Det er som sagt på baggrund af høringssvar, der gør opmærksom på, at nogle af de studerende i lønnet praktik potentielt ville kunne komme i klemme – eller have et meget lille vindue til at få søgt om de her ting.

I forhold til det andet: Jeg har været rigtig glad for den dialog, vi undervejs har haft bredt, hvor vi, hver gang vi har kunnet se nye udfordringer, har fulgt coronasituationen, taget bestik af den og forhandlet med hinanden. Nogle af de her ting har været forhandlet i de brede hjælpepakker, og andre har været forhandlet ved mit bord. Det er en balancegang, som jeg tænker fortsætter. Vi har jo allerede tidligere suspenderet det og givet fleksibilitet, og vi har også opfordret uddannelsesinstitutionerne til at bruge det. Hvis det viser sig, at det her trækker så meget ud, at der bliver behov for det igen, synes jeg, at vi skal tale om det.

Spørgeren? Nej, så er det fru Astrid Carøe fra SF, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er godt at få det hele med. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministeren, hvad ministeren tænker om den gæld, de studerende opbygger. Jeg er helt enig i, at det er en god løsning nu at sikre de studerende økonomisk, så de kan komme igennem krisen. Men noget af det, vi allerede kunne se før corona, er jo, at noget af det, der faktisk skaber mistrivsel, er den her usikkerhed om den økonomiske situation, og allerede inden corona optog flere og flere studerende lån. Så hvad tænker ministeren om det her med, at vi øger muligheden for at få gæld?

Ministeren.

Der er rigtig mange ting, der er bekymrende i den her tid. Der er det faglige udbytte af uddannelserne, truende frafald på ryggen af mistrivsel og manglende fællesskaber derude. Men vi skal selvfølgelig også have øje for, at rigtig mange af vores studerende plejer at tjene deres penge i brancher, der lige nu er voldsomt coronaramte og er lukkede ned. Derfor er det her i mine øjne også en god løsning – og tak for opbakningen til det.

Jeg mener ikke, at vi grundlæggende har et gældsproblem blandt vores studerende i Danmark. Man har grundlæggende et meget lavt gældsniveau, når man er færdig med sin uddannelse, hvis vi sammenligner med andre lande. Det bunder selvfølgelig både i, at vi stiller gratis uddannelse betalt over skattebilletten til rådighed, men jo også vores su-system, som er det mest gavmilde af sin slags. Jeg har været meget taknemlig for vores indretning, når jeg har sammenlignet med f.eks. amerikanske universiteter, der lige nu er økonomisk i knæ, fordi folk ikke har råd til at betale. Der er vores situation en helt anden.

Så selvfølgelig skal vi have blik for det her, og vi skal selvfølgelig også følge, hvem det er, der tager det her lån, og hvor mange der bruger det. Men på baggrund af de tal, vi har indtil videre, er jeg ikke bekymret. Og jeg mener, det er klogt af os at videreføre de her muligheder i en tid, der er så økonomisk usikker for vores studerende.

Så er det hr. Bruno Jerup fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Tak for det. Jeg håber ikke, at ministeren sådan bliver træt af mig, for nu nævner jeg noget – jeg tror, at ministeren allerede ved, hvad jeg vil sige. Det handler om den her bemyndigelse, som ministeren har. Det her er jo en bemyndigelseslov, og derfor er det vigtigt, ligesom for de studerende, men også for os politisk, om ministeren vil bruge den bemyndigelse. Som jeg ser situationen lige nu, er det ikke, som jeg kan se det, sådan, at vi er nødt til ligesom at se tiden an og se, hvordan det udvikler sig, altså om det bliver værre eller et eller andet. Det er slemt, og derfor mener jeg sådan set, at ministeren burde have et grundlag for at gøre brug af den bemyndigelse, som ligger i loven. Og derfor, igen: Vil ministeren gøre det?

Ministeren.

Jeg synes faktisk, at vi har haft en meget fin dialog i fællesskab på tværs af partier hele vejen igennem, i forhold til hvornår situationen var sådan, at vi blev nødt til at forlænge ting. Når vi giver ministerbemyndigelse med det her lovforslag, er det jo, for at vi, hvis vi konstaterer, at nu er der brug for 1 måned mere og 1 måned mere, så ikke alle sammen skal i Folketingssalen og behandle et nyt lovforslag. Derfor er mit svar også, at situationen lige nu ser alvorlig ud. Vi er i risikoniveau 5. Der er varslet nye pressemøder. Der er ikke udsigt til, at vi åbner alt i morgen. Derfor er det selvfølgelig relevant at se på, om det her skal forlænges. Men det er ikke noget, der er truffet beslutning om, og det vil bero på udviklingen i den kommende tid.

Spørgeren.

Den 28. januar – der er ikke lang tid; om 1 måned udløber den bemyndigelse, der er givet. Derfor tænker jeg, om det ikke er muligt, at ministeren kan træffe det valg allerede nu og så sige, at jo, vi er nødt til at forlænge den ud over den 28. februar; vi er nødt til at lægge nogle måneder til med det samme for ligesom at give en vis form for ro for de studerende.

Ministeren.

Jo, det er muligt teknisk og i lovgivningsforstand, for det er jo det, vi diskuterer her. Spørgsmålet er, for hvor langt frem i tiden vi skal træffe vores beslutninger. Jeg synes egentlig, at det er fornuftigt at lade de hjælpeforanstaltninger, vi i fællesskab har besluttet med hinanden, hele tiden følge op- eller nedlukningen af vores samfund. Lige nu har vi noget, der løber en uge frem. Jeg tror, at vi inden for ganske kort tid får nye oplysninger om, hvordan det udvikler sig, og for hvilke grupper der stadig væk vil være restriktioner. Det synes jeg den potentielt kommende forlængelse skal bero på.

Fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Mon ikke vi ret hurtigt her i den her kreds kunne blive enige om at lægge i hvert fald 1 måned til på de su-lån; det håber jeg.

Egentlig ville jeg gerne følge op på ministerens svar i forhold til det, fru Ulla Tørnæs spurgte til. Jeg vil faktisk også gerne takke alle for den gode dialog, vi har haft, men jeg synes også, at hvis det tegner sig, som jeg tror det gør, og som det i hvert fald lyder til, når man følger lidt med på Twitter og ude i pressen, synes jeg, det må lægge op til, at ministeren også synes, at vi er i en ny situation, hvor vi i hvert fald skal følge op endnu en gang. Derfor vil jeg bare opfordre ministeren til og høre om ikke ministeren på den baggrund kunne overtales til at få os indkaldt, og det her skal egentlig ikke forstås negativt, men ikke bare til dialog. Jeg synes også, vi skulle have nogle organisationer og institutioner og elever med til at snakke om, hvordan det er, vi prøver at finde de ting, og hvorhenne det er, vi bedst muligt understøtter for at skabe nogle faglige fællesskaber, som også kan blive sociale fællesskaber – så vi rent faktisk sørger for at komme ud. Derfor vil jeg bare spørge, om ikke ministeren kunne have lyst til at indkalde til det.

Ministeren.

Vi deler til fulde, oplever jeg egentlig på tværs, bekymringen og i virkeligheden også viljen til at se på det, vi trods alt kan politisk, når vi nu ikke kan åbne alle vores uddannelsesinstitutioner i morgen, som er det, vi alle sammen drømmer om. Hvad er det så, vi kan i stedet for? Der er f.eks. vores fælles indsats for at give penge til Studenterrådgivningen og deres samarbejde med andre organisationer som Ventilen og Headspace, og det er vi selvfølgelig i gang med, på ryggen af at det gav vi i 2020. Havde det en effekt? Var det noget, der battede noget i en coronatid, og er der brug for yderligere? For så synes jeg i den grad, vi skal tale om det med hinanden.

Men jeg mener sådan set, at der der, hvor vi står nu, både er behov for at se på, hvad vi kan gøre her og nu, under coronaen, men også hvad der egentlig er af udfordringer, når vi så når hen til at skulle åbne igen, altså se på nu, hvor det her jo har varet i endog nogle måneder, hvad der er på den faglige del, hvad der er på den menneskelige del, og hvad der er på den økonomiske del. Det synes jeg der er et behov for at drøfte. Det gør jeg i høj grad med det, vi har af sektorpartnerskaber, hvor alle de organisationer og aktører, som spørgeren nævner, jo sidder. Men det er selvfølgelig også noget, der politisk er relevant at vende.

Spørgeren.

Jeg er meget enig i det, ministeren siger, i forhold til at der er noget på kort sigt og der er noget på lang sigt. Kan ministeren løfte sløret for, hvis vi skulle indkaldes til et møde, hvad vores udsigter så er til det? Hvad er kort og lang sigt for os for, hvornår vi bliver indkaldt til det?

Ministeren.

Jamen altså, det afhænger jo igen af, hvornår vi kan åbne op, og hvornår vi ligesom kan gøre status over den samlede konsekvens af den her periode. Det handler jo i virkeligheden også om at få kortlagt, inklusive med sektoren ved bordet, forskellene derude. For det er meget forskelligt, om du har misset noget praktik som lærerstuderende, eller om du halter bagud som maskinmesterstuderende, eller om du læser kemi og ikke har kunnet være inde på dit laboratorie, og der er meget stor forskel på, hvordan de forskellige studier er tilrettelagt, og hvordan de forskellige op- og nedlukninger har ramt.

Så der er ikke noget sådan one size fits all, men vi bliver nødt til at få kortlagt, hvad udfordringerne er derude, og hvad der er af muligheder for politisk at gøre noget. Derfor er det med lang sigt svært at svare på, men kort sigt er jo her og nu.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har følt sig udfordret af ministerens tale. Jo, der er et par mere; så tager vi dem med.

Når nu vi taler om, at vi gerne vil indkaldes til nogle dialoger, vil jeg egentlig bare opfordre ministeren til at tage en dialog med sin kollega børne- og undervisningsministeren, for ovre i det ministerie har vi haft nogle møder, hvor sektorpartnerskaberne har været med. Altså, det har været uddannelsesinstitutionerne, det har været underviserne, det har været de studerende, og det har også været nogle forskere, der har kigget ind i, hvordan det her ser ud – både med fokus på trivsel og med fokus på det faglige.

Det er faktisk et vældig konstruktivt grundlag for, at vi kan få en snak. Det vil jeg opfordre til at vi gør så hurtigt som muligt, altså så vi egentlig kan have det grundlag for sige, hvordan det ser ud, når man kigger tilbage på den tid, der er gået; hvordan vi bedst muligt kommer igennem den tid, der er frem til sommerferien, som jo, uanset hvordan det går, bliver anderledes, end den plejer at være.

Ministeren.

Jeg vil bare kvittere for og sige tak for forslaget. Jeg er altid interesseret i dialog og også interesseret i, at sektorpartnerskabet kommer helt ind med deres erfaringer og viden på baggrund af det seneste år.

Spørgeren.

Så vil jeg bare lige spørge, om ministeren vil love os, at vi får sådan nogle møder.

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald gerne se ind i, hvad der er af relevante aktører, som vi eventuelt kan sætte dialog op med. Altså, det er et meget stort sektorpartnerskab, der huserer ovre ved mig, og det er ikke sikkert, at det er hele sektorpartnerskabet, der giver mening, men jeg skal nok lige gå tilbage og få belyst idéen og se på, hvad vi kan gøre, og hvad der giver mening på nuværende tidspunkt.

Normalt er Folketinget jo ikke en sparekasse, hvor man kan have spare sin taletid sammen, men da fru Ulla Tørnæs gerne vil have sit andet spørgsmål på ½ minut, vil jeg tillade det som et nyt forsøg. Det er i hvert fald første gang, mens jeg har været her.

Værsgo.

Mange tak for formandens liberale fortolkning af Folketingets forretningsorden – mange tak for det.

Det er egentlig på grund af ministerens bemærkning i et svar til fru Katrine Robsøe, hvor jeg forstod ministeren sådan, at vi ikke har overblikket nu, og at vi derfor bliver nødt til at vente, til vi kommer ud på den anden side. Det vil jeg stærkt advare imod – det er faktisk her og nu, at vi har brug for en drøftelse med ministeren; det er her nu, at der også er brug for en melding til de studerende og frem for alt også til uddannelsesinstitutionerne. Hvordan skal vi tackle den aktuelle situation? Hvordan tackler vi det, hvis en studerende har siddet hjemme bag skærmen og tænkt, at vedkommende simpelt hen ikke er klædt fagligt godt nok på til at kunne gå til en eksamen, og så melder fra? Det betyder faktisk, at man i princippet dumper, fordi der er studiefremdriftskrav.

Hvordan forholder ministeren sig til den situation, at en uddannelsesinstitution i princippet ud fra de regler, som vi har, er forpligtet til at smide den pågældende studerende ud af institutionen? Og som hr. Bruno Jerup, tror jeg det var, var inde på, er det jo et kæmpe tab – selvfølgelig for den enkelte studerende, men så sandelig også for samfundet. Alt det her siger jeg bare for at understrege over for ministeren, at det faktisk er her og nu, at vi efterlyser en dialog med ministeren om, hvad vi kan gøre, hvad det er for meldinger, vi kan sende først og fremmest til de studerende, men selvfølgelig også til institutionerne. Hvad giver de eksisterende regler mulighed for, altså inden for rammerne af dem, og skal vi ændre de eksisterende regler, suspendere nogle af kravene, eller hvad er det, vi kigger ind i?

Så fik vi endda lagt lidt renter oveni.

Værsgo til ministeren.

Tak for det. Nu har vi heldigvis i fællesskab ikke lænet os tilbage og ventet på, at det her skulle slutte. Og det vil sige, at rigtig meget af det, spørgeren nævner, jo er noget, vi allerede har suspenderet, sat ud af kraft, i coronatiden. Vi har hen over efteråret sagt, at der var ekstraordinære omstændigheder, så der var stor fleksibilitet med hensyn til at tilrettelægge ting, som de gerne ville – det gjorde vi med sommerens eksamener, og det har vi gjort igen her med vinterens eksamener.

Det vil sige, at det er op til uddannelsesinstitutionerne selv, om de lader folk dumpe, eller om de giver dem gratis forsøg; det er op til uddannelsesinstitutionerne selv, om de giver dem ekstra su-klip; det er op til uddannelsesinstitutionerne selv, og deres økonomi bliver ikke straffet på baggrund af det – på ryggen af, at vi i fællesskab har suspenderet de regler, der i forvejen gælder. Og der er selvfølgelig hele tiden en drøftelse af, hvor længe vi så skal lade det løbe, og hvad behovet f.eks. er, når vi når sommeren. Det synes jeg vi skal tage en drøftelse af i fællesskab. Men indtil nu har vi på ingen måde siddet på hænderne, faktisk tværtimod – vi har i fællesskab givet endog meget stor fleksibilitet ud til dem, og det er mit indtryk, at den er blevet brugt.

Nu kigger jeg lige en ekstra gang. Der er ikke flere, der ønsker ordet. Så tak til ministeren for dagens indsats.

Da vi så er nået til slutningen, er forhandlingen også afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Og tak til ministeren for dagens huslige indsats.