Social- og Ældreudvalget 2020-21
L 14 Bilag 1
Offentligt
2257801_0001.png
Enhed
CPR-
Administrationen
Sagsbehandler
Grete Kongstad
Koordineret
med
Høringsnotat
over
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Tildeling af personnummer til færinger, udlevering af oplysninger om til-
og fraflytning til almene boligorganisationer m.v., ændring af reglerne for
behandling af sager om bopælsregistrering af børn m.v.)
Sagsnr.
2020 - 2352
Doknr.
291483
Dato
07-10-2020
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2020 til den 10. august 2020 været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatsamfundet,
Akademisk
Arkitektforening,
Alzheimerforeningen,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, ATP-ejendomme, BAT-Kartellet, Bedre Psykiatri, BL
–
Danmarks Almene
Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,
Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark, Center for Boligsocial Udvikling,
Danner, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Fjernvarme, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske
Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske Handicaporganisationer, Danske
Lejere, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Udlejere, Danske
Ældreråd, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Departementet for
Uddannelsen, Kultur og Kirke i Grønland, Det Centrale Handicapråd, DI,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Finans Danmark,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer, Foreningen af
Rådgivende Ingeniører FRI, FSR- Danske Revisorer, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension,
Frivilligrådet,
Husleje-
og
Beboerklagenævnsforeningen,
Institut
for
Menneskerettigheder, KL, Kollegiekontorerne i Danmark, KommuneKredit,
Kommunernes Revision
–
BDO, Landsbyggefonden, Landsforeningen af opholdssteder,
botilbud
og
skolebehandlingstilbud,
Landsforeningen
Hjælp
Voldsofre,
Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Landstyreområdet for Miljø,
Industri og Erhverv på Færøerne, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lev Uden
Vold, LOS, Mandecentret, Mødrehjælpen, OK–Fonden, Offerrådgivningen i Danmark,
Psykiatrifonden, Red Barnet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på
Færøerne, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, SAND De hjemløses
Landsorganisation, SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg
 L 14 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257801_0002.png
Universitet), Selveje Danmark, Sind, SMV- Danmark, Socialpædagogernes
Landsforbund, TEKNIQ, Udbetaling Danmark, VIVE og Ældre Sagen.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra følgende:
Ankestyrelsen, BL
–
Danmarks Almene Boliger, Danner, Danske Lejere, Danske
Regioner, Datatilsynet, Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke i Grønland,
FSR- Danske Revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen Hjælp
Voldsofre, Landstyreområdet for Miljø, Industri og Erhverv på Færøerne, Lev Uden
Vold, Mandecentret, Mødrehjælpen, Udbetaling Danmark og Ældresagen.
I det følgende gengives og kommenteres de væsentligste punkter i de modtagene
høringssvar.
Der er ud over de punkter, som omtales i det følgende, på baggrund af ministeriets
egen kvalitetssikring af lovforslaget indarbejdet mere tekniske, herunder lovtekniske,
ændringer i lovforslaget inden fremsættelsen.
2. Generelt
Institut for Menneskerettigheder, KL
og
Ældresagen
har ingen bemærkninger
til lovforslaget.
3. Høringssvarene
3.1. Forslag m.v., der ligger uden for lovforslagets område
Ankestyrelsen
har foreslået, at der tilvejebringes hjemmel til, at Ankestyrelsen kan
registrere navne- og adressebeskyttelse på børn, som Ankestyrelsen midlertidigt
placerer efter adoptionslovens § 32 a hos den ansøger med godkendelse som adoptant,
der er udvalgt af Adoptionsnævnet til at adoptere barnet. Ankestyrelsen har endvidere
foreslået, at Ankestyrelsen får mulighed for at registrere forældremyndighed under de
kommende adoptanters ”blad” i CPR.
Danske Lejere
bemærker, at udlejere ikke altid anfører korrekte oplysninger om en
boligs kvadratmeter i Bolig- og Byggeregisteret (BBR), hvilket er problematisk, idet en
lejer gennem Udbetaling Danmark nøje får ydelser afstemt efter oplysninger om
kvadratmeter i BBR.
Danske Lejere
bemærker også, at forudsætninger omkring lejeforhold ved ind- og
fraflytning og løbende vedligeholdelse kan være afhængige af, om udlejer har et eller
flere lejemål på tidspunktet for en lejers indflytning. Danske Lejere foreslår derfor, at
en udlejer over for en lejer på tro og love skal erklære sig som enkeltudlejer eller
flerudlejer.
Danske Regioner
har bemærket, at regionerne har erfaringer med, at oplysningerne
i CPR kan være fejlbehæftede. Derfor opfordrer Danske Regioner til, at der fra statens
side gøres en indsats for at rette op på mangler og forkerte oplysninger i CPR, og at
staten følger op på kendte problematikker i forhold til CPR. Som eksempel nævnes, at
når domstolene træffer en afgørelse om ændring af forældremyndighed, registrerer
bopælskommunen ændringen i CPR-registret. Dette giver efter Danske Regioners
opfattelse forsinkelser i forhold til, hvornår ændringen fremgår af CPR-registret.
2
 L 14 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257801_0003.png
Danske Regioner
foreslår endvidere, at staten udvikler og drifter en national
postfordeler, der sikrer, at myndighedernes kommunikation dirigeres til rette
modtager.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Ministeriet vil indgå i en dialog med Ankestyrelsen om de af styrelsen fremsatte forslag,
der begge ligger uden for lovforslagets område, med henblik på stillingtagen til, om
forslagene skal medtages i forbindelse med et kommende lovforslag på CPR-området.
Til de af Danske Lejere anførte forhold bemærkes, at disse ikke har sammenhæng med
det foreliggende lovforslag. Forslagene, der begge vedrører lejelovgivningen, er
oversendt til Transport- og Boligministeriet til eventuel videre foranstaltning.
Til de af Danske Regioner anførte betragtninger vedrørende datakvaliteten i CPR
bemærkes, at det anførte ikke har sammenhæng med det foreliggende lovforslag.
Herudover bemærkes, at det er ministeriets opfattelse, at datakvaliteten i CPR generelt
opleves som meget høj. CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10
mio. personer, der fra oprettelsen af CPR i 1968 enten har opfyldt kriterierne for
bopælsregistrering, eller hvor en offentlig myndighed har tildelt et såkaldt
administrativt personnummer. Fejl vil derfor i sagens natur kunne forekomme. Til det
anførte eksempel vedrørende registrering af forældremyndighed bemærkes, at der ikke
er tale om fejl i data, men om, at ajourføringen af CPR kan finde sted med en vis mindre
forsinkelse i forhold til datoen for afsigelse af en dom om forældremyndighed som følge
af de procedurer, der er fastsat for indberetning til CPR.
Til det af Danske Regioner fremsatte forslag om, at staten udvikler og drifter en national
postfordeler, der sikrer, at myndighedernes kommunikation dirigeres til rette
modtager, bemærkes, at spørgsmålet om oprettelse og drift af en national postfordeler
ikke har sammenhæng med lovforslaget og desuden ikke er undergivet Social- og
Indenrigsministeriets ressort. Forslaget herom er derfor videresendt til
Digitaliseringsstyrelsen til eventuel videre foranstaltning.
3.2. Særlig partshøringsprocedure i tilfælde, hvor der anmeldes flytning for et
barn til et krisecenter
Danner, Lev Uden Vold, Mødrehjælpen, Hjælp Voldsofre
og
Mandecentret
anser forslaget om, at den særlige partshøringsprocedure i CPR-lovens § 13, stk. 3, skal
gælde i alle tilfælde, hvor der anmeldes flytning for et barn til et krisecenter, for positivt.
Lev Uden Vold
opfordrer til, at der gøres særlige bestræbelser på at udbrede
kendskabet til de foreslåede ændringer inden reglernes ikrafttræden med henblik på at
sikre, at kommunerne opnår kendskab hertil.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Ministeriet vil udsende et orienteringsbrev til alle kommuner om de nye regler i
forbindelse med reglernes ikrafttræden.
3.3. Registrering af almindelig navne- og adressebeskyttelse i forbindelse med
registrering af særlig adressebeskyttelse
Hjælp Voldsofre
støtter forslaget om, at kommunerne pålægges at registrere
almindelig navne- og adressebeskyttelse i en periode på 100 år i alle tilfælde, hvor der
registreres særlig adressebeskyttelse.
3
 L 14 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257801_0004.png
Danske Regioner
foreslår, at det også pålægges kommunerne at registrere almindelig
navne- og adressebeskyttelse for mindreårige børn i alle tilfælde, hvor en
forældremyndighedsindehaver anmoder om eller har almindelig adressebeskyttelse, og
hvor den mindreårige bor hos den pågældende forældremyndighedsindehaver.
Mandecentret
har bemærket, at centret finder forslaget om at pålægge kommunerne
at registrere almindelig navne- og adressebeskyttelse for en periode på 100 år i
forbindelse med registrering af særlig adressebeskyttelse problematisk. Mandecentret
henviser til, at der i forvejen i tilfælde, hvor et barn er omfattet af CPR-lovens § 6, stk.
6, ikke foretages partshøring af en ikke-medflyttende forælder, jf. herved CPR-lovens §
13, stk. 2, 3. pkt. Mandecentret anfører, at man ved ændringsforslaget vil gøre det
umuligt i 100 år for den ikke medflyttende forælder at få oplyst sit barns adresse,
såfremt barnet er undergivet særlig adressebeskyttelse. Mandecentret anfører, at
centret ikke finder det trygt at foretage de foreslåede ændringer i CPR-lovens § 28 uden
samtidigt effektivt at sikre kvaliteten af registreringer af særlig adressebeskyttelse i CPR
og ophævelse heraf. Centret anfører, at når registrering af særlig adressebeskyttelse
viser sig ikke (længere) at være berettiget, skal den ophæves så hurtigt som muligt.
Mandecentret anfører, at det i den forbindelse er vigtigt, at kommunen får pligt til på
eget initiativ at oplyse den anden forælder om ophævelsen af den særlige
adressebeskyttelse.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Til det af Danske Regioner anførte bemærkes, at ministeriet ikke finder, at der i alle
situationer, hvor et mindreårigt barn, for hvem der ikke er registreret navne- og
adressebeskyttelse, bor på samme adresse som en forældremyndighedsindehaver, der
har eller anmoder om at få registreret almindelig navne- og adressebeskyttelse, er
grundlag for at antage, at registrering af almindelig navne- og adressebeskyttelse er
nødvendigt eller ønskeligt. Det bemærkes i den forbindelse, at alle, der ønsker det, kan
få registreret navne- og adressebeskyttelse uden, at der skal være en nærmere
begrundelse herfor.
Når det ved lovforslaget foreslås, at kommunerne pålægges at registrere almindelig
navne- og adressebeskyttelse i alle tilfælde, hvor der iværksættes særlig
adressebeskyttelse, har det baggrund i, at personer, som undergives særlig
adressebeskyttelse, befinder sig i en situation, hvor de er udsat for persontrusler og
dermed i en situation, der kan udvikle sig meget alvorligt for den pågældende og
hjemmeboende mindreårige børn.
For så vidt angår Mandecentrets bemærkninger synes de at hvile på en forkert forståelse
af rækkevidden af den foreslåede ændring henholdsvis de gældende regler om særlig
adressebeskyttelse. Den foreslåede ændring vedrører alene de forholdsvis få tilfælde,
hvor der iværksættes særlig adressebeskyttelse efter de gældende regler i CPR-loven. De
gældende regler om særlig adressebeskyttelse medfører, at den faktiske adresse slet ikke
registreres i CPR og derfor ikke fra CPR kan videregives til andre. Det fremsatte forslag
om at pålægge kommunerne at registrere almindelige navne- og adressebeskyttelse for
en periode på 100 år samtidig med registreringen af særlig adressebeskyttelse
indebærer alene, at private, som forespørger på en beskyttet persons adresse, får oplyst,
at personen har navne- og adressebeskyttelse. Som anført i de specielle bemærkninger
til bestemmelsen er det allerede i dag ministeriets anbefaling, at kommunerne
registrerer almindelig navne- og adressebeskyttelse for en længere periode i forbindelse
med iværksættelse af særlig adressebeskyttelse.
4
 L 14 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257801_0005.png
Det bemærkes herudover, at de gældende regler om partshøring i CPR-lovens § 13 alene
afskærer partshøring af en ikke medflyttende forælder i de tilfælde, hvor der er iværksat
særlig adressebeskyttelse for barnet som hovedperson, f.eks. fordi barnet er udsat for
persontrusler i forbindelse med æresrelaterede konflikter. I tilfælde, hvor barnet er
biperson
–
f.eks. hvor barnet undergives særlig adressebeskyttelse, fordi barnet flytter
til samme adresse som en forælder med særlig adressebeskyttelse
–
gennemføres der
partshøring af en ikke medflyttende forælder, men den anmeldte tilflytningsadresse og
-kommune oplyses ikke.
Ministeriet finder ikke grundlag for at pålægge kommunerne at oplyse en forælder om
et barns adresse i forbindelse med ophævelse af den særlige adressebeskyttelse. Det
skyldes navnlig, at kommunen ikke har indsigt i de forhold, der har medført
iværksættelse af særlig adressebeskyttelse henholdsvis ophævelse heraf, og at
kommunen som myndighed på CPR-området ikke af egen drift videregiver oplysninger
fra CPR, men alene forholder sig til anmodninger om videregivelse, hvilket i
almindelighed forudsætter identifikation af den person, som anmodningen vedrører.
3.4. Adgang for Rigsombudsmanden på Færøerne til at tildele personer med
dansk indfødsret bosat på Færøerne et dansk personnummer
Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke i Grønland
støtter forslaget
om, at Rigsombudsmanden på Færøerne får adgang til at kunne tildele personer med
dansk indfødsret, som er bosat på Færøerne, et dansk personnummer. Departementet
henviser til, at forslaget gør det nemmere for de færinger, der ønsker at bosætte sig og
arbejde i Grønland, at de umiddelbart kan benytte allerede etablerede og fremtidige
digitale muligheder for selvbetjeningsløsninger.
Udbetaling Danmark
har bemærket, at såfremt en færing uden personnummer
fremgår som relation til en person med et personnummer, og denne færing i medfør af
lovforslaget står til at få tildelt et administrativt personnummer, forudsætter Udbetaling
Danmark, at de allerede i CPR kendte oplysninger og relationer på denne færing,
overføres til den pågældendes nye administrative personnummer.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Til det af Udbetaling Danmark anførte bemærkes, at når Rigsombudsmanden på
Færøerne efter forslaget tildeler personer med dansk indfødsret bosat på Færøerne et
dansk administrativt personnummer, skal Rigsombudsmanden bl.a. registrere
oplysning om pågældendes civilstand. Er den pågældende f.eks. gift, skal
Rigsombudsmanden registrere ægtefællens danske personnummer, hvis ægtefællen er
tildelt et sådant. CPR-systemet kobler i den forbindelse automatisk de to personnumre
sammen på begge ægtefælle civilstandsoplysninger.
Ministeriet bemærker endvidere, at generelt gælder, at der ved tildeling af et
administrativt personnummer i CPR ikke registreres oplysning om pågældendes
forældre og evt. børn, men at disse oplysninger typisk registreres i CPR af kommunen,
såfremt den pågældende på et tidspunkt anmelder indrejse i Danmark. Kommunen vil
i den forbindelse bl.a. gøre brug af allerede eksisterende oplysninger i CPR.
3.5. Persondataretlige betragtninger vedrørende adgangen for
Rigsombudsmanden på Færøerne til at tildele personer med dansk indfødsret
bosat på Færøerne et dansk personnummer
5
 L 14 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257801_0006.png
Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke i Grønland
har anført en
række betragtninger vedrørende den persondataretlige beskrivelse i lovforslaget om
Social- og Indenrigsministeriets videregivelse af oplysninger fra CPR til
Rigsombudsmanden på Færøerne til brug for dennes varetagelse af opgaven med
tildeling af personnumre til færinger. Departementet har anført, at baggrunden herfor
er, at ministeriets persondataretlige vurderinger rejser spørgsmål i relation til
rigsmyndigheders persondataretlige stilling i Grønland.
Det drejer sig efter det i høringsvaret anførte om det forhold, at Social- og
Indenrigsministeriet har vurderet, at videregivelse af personoplysninger til
Rigsombudsmanden på Færøerne en overførsel af personoplysninger til en modtager i
et såkaldt tredjeland, da Færøerne ikke er medlem af EU eller EØS.
Det drejer sig efter det anførte herudover om det forhold, at det er lagt til grund i
lovforslaget, at Rigsombudsmanden på Færøernes behandling af personoplysninger
ikke er omfattet af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse af 5. marts 2010
(afgørelse 2010/146/EU), der alene vedrører behandling af personoplysninger på
Færøerne omfattet af den færøske lov om behandling af personoplysninger.
Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke i Grønland henviser i den forbindelse
bl.a. til en udtalelse af 9. oktober 2007 fra den tidligere såkaldte Artikel 29-gruppe.
Departementet henviser herudover vedrørende det i lovforslaget anførte om
udarbejdelse af et retligt bindende instrument til EU-domstolens afgørelse i den
såkaldte Schrems II sag af 16. juli 2020 og stiller spørgsmål om udformningen af det
retligt bindende instrument.
Endelig har Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke i Grønland stillet spørgsmål
om, hvordan rigsmyndighederne på Færøerne kan opnå status af sikkert tredjeland,
samt hvorvidt Danmark som et EU-land kan anmode EU-Kommissionen om en
tilstrækkelighedsafgørelse efter artikel 45 i databeskyttelsesforordningen for et
territorium, der ikke er medlem af EU, med udgør en del af Kongeriget Danmarks
territorialhøjhed, som Færøerne er, og hvor danske rigsmyndigheder er
hjemmehørende og udøver deres magtbeføjelser inden for dette territorium.
Datatilsynet
har under henvisning til det i bemærkningerne til lovforslaget, afsnit
3.5.3. anførte, hvorefter den foreslåede videregivelse af oplysninger fra CPR til færøske
offentlige
myndigheder,
under
hensyntagen
til
EU-Kommissionens
”tilstrækkelighedsafgørelse”, kan ske uden yderligere betingelser,
bemærket, at EU-
kommissionen i øjeblikket er i gang med at gennemgå tilstrækkelighedsafgørelsen med
henblik på at vurdere, om der er grundlag for at opretholde afgørelsen. Datatilsynet
anfører, at tilsynets høringssvar er afgivet med forbehold for, at
tilstrækkelighedsafgørelsen opretholdes.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Til det af Datatilsynet anførte bemærkes, at ministeriet er opmærksomt på det anførte
forhold. Såfremt den anførte tilstrækkelighedsafgørelse ikke opretholdes, vil ministeret
tage stilling til konsekvenserne heraf for den foreslåede videregivelsesadgang.
Til det af Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke i Grønland anførte skal
ministeriet bemærke, at det nævnte dokument af 9. oktober 2007 er en udtalelse fra den
tidligere såkaldte Artikel 29-gruppe om det databeskyttelsesretlige beskyttelsesniveau
på Færøerne i henhold til den færøske lov om behandling af personoplysninger.
Dokumentet er således ikke EU-Kommissionens
”tilstrækkelighedsafgørelse” af 5.
6
 L 14 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257801_0007.png
marts 2010, der vedrører de færøske myndigheders behandling under den færøske lov
om behandling af personoplysninger. Det følger af 5. betragtning i Kommissionens
afgørelse, at Færøerne skal betragtes som et tredjeland i forhold til de
databeskyttelsesretlige regler. Det fremgår endvidere af 6. betragtning, at afgørelsen
alene vedrører videregivelse af personoplysninger fra EU til modtagere på Færøerne,
der er omfattet af den færøske lov om behandling af personoplysninger.
Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse omfatter således ikke videregivelse fra EU
til de danske rigsmyndigheder, der er underlagt den tidligere danske persondatalov,
som er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning. Det anførte giver således ikke
ministeriet anledning til en ændret vurdering af det i lovforslaget anførte om de
persondataretlige forhold ved Social- og Indenrigsministeriets videregivelse af
oplysninger fra CPR til Rigsombudsmanden på Færøerne.
For så vidt angår bemærkningerne til udarbejdelsen af et retligt bindende instrument
mellem Social- og Indenrigsministeriet og Rigsombudsmanden på Færøerne kan det
oplyses, at ministeriet har revideret lovforslagets afsnit herom. Det fremgår nu af
lovforslagets almindelige bemærkninger, at ministeriet forud for den foreslåede
ikrafttræden af Rigsombudsmanden på Færøernes adgang til at tildele personnumre vil
arbejde på at identificere et passende overførselsgrundlag i overensstemmelse med
reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel V. Det konkrete format for
overførselsgrundlaget vil således blive nærmere fastlagt i forbindelse med dette arbejde,
herunder med øje for EU-domstolens såkaldte Schrems II-afgørelse.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan rigsmyndighederne på Færøerne kan opnå
status af sikkert tredjeland, og spørgsmålet vedrørende Danmarks mulighed for at
anmode EU-Kommissionen om en tilstrækkelighedsafgørelse efter artikel 45 i
databeskyttelsesforordningen for Færøerne, kan det bemærkes, at lovforslaget er
udarbejdet under hensyntagen til de aktuelle persondataretlige forhold, herunder
Færøernes aktuelle status som tredje land i forhold til videregivelse af oplysninger, og
det forhold, at EU-Kommissionens
”tilstrækkelighedsafgørelse” for Færøerne ikke
omfatter videregivelse af oplysninger til Rigsombudsmanden på Færøerne. Det kan
bemærkes, at vurderingen af, om et tredjeland, et område eller en sektor i et tredjeland
har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, skal ske inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningen, herunder artikel 45. Begge de ovenfor anførte spørgsmål
ses imidlertid at ligge uden for lovforslagets kontekst og hører herudover ikke under
Social- og Indenrigsministeriets ressort.
3.6. Løbende digital adgang for visse private udlejningsvirksomheder og almene
boligorganisationer til oplysninger om til- og fraflytninger
BL
–
Danmarks Almene Boliger
støtter forslaget om løbende digital adgang for
visse private udlejningsvirksomheder og almene boligorganisationer til oplysninger om
til- og fraflytninger. BL
–
Danmarks Almene Boliger anbefaler, at den tidsmæssige
grænse på et år, som foreslås fastsat for så vidt angår videregivelse af oplysninger om
navne på personer, som bor eller har boet på den adresse, som forespørgslen vedrører,
kan fraviges ved særskilt forespørgsel efter en konkret vurdering.
BL
–
Danmarks Almene Boliger har under henvisning til de specielle bemærkninger til
§ 1, nr. 17 (før nr. 15) i lovforslaget, hvorefter en administrator i visse tilfælde vil kunne
modtage oplysninger efter den foreslåede ordning som databehandler for en privat
udlejer henholdsvis en almen boligorganisation, bemærket, at BL
–
Danmarks Almene
Boliger tolker dette således, at der ved administration af en almen boligorganisation
7
 L 14 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257801_0008.png
ikke er noget til hinder for, at administrator er modtageren af oplysninger om til- og
fraflytninger.
BL
–
Danmarks Almene Boliger har endvidere givet udtryk for, at fastsættelsen af prisen
for videregivelse af oplysninger efter forslaget via den webbaserede klient fastsættes til
et niveau, som er overkommeligt i forhold til formålet med at få udleveret de
pågældende oplysninger, og som samtidigt også tager hensyn til at sikre, at
huslejeniveauet ikke stiger som følge heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at et lavt
omkostningsniveau også vil stemme overens med det i lovforslagets bemærkninger
anførte om, at forslaget vil have positiv økonomisk betydning for erhvervslivet,
herunder for de almene boligorganisationer.
Danske Lejere
udtrykker betænkelighed ved, at der gives private udlejere løbende
adgang til offentlige adressedata. Organisationen foreslår, at der indføres en
autorisationsordning, så kun private udlejere, der underlægger sig denne, får mulighed
for at tilgå data. Danske Lejere problematiserer endvidere, at beskyttede adresser, som
er modtaget gennem den foreslåede ordning, af en uansvarlig modtager kan bringes til
andres kendskab, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den beskyttede.
FSR
–
danske revisorer
støtter forslaget om at styrke oplysningsgrundlaget for så
vidt angår beboersammensætningen i især almene boligorganisationer. FSR
–
danske
revisorer bemærker herved, at bopælsoplysningerne er væsentlige for den boligsociale
indsats, hvor de almene boligorganisationer spiller en særlig vigtig rolle i at målrette
den boligsociale indsats bedst mod de udfordringer, der følger af specifikke
beboersammensætninger i de hårdest belastede boligområder, herunder de såkaldte
ghettoområder.
FSR
–
danske revisorer bemærker, at den øgede oplysningsadgang via CPR samtidigt
stiller krav til udlejeres håndtering af personfølsomme data, og at det må antages, at
adgangsbegrænsningen til oplysningerne bliver en integreret del af den enkelte
boligorganisations/udlejers
GDPR-politik,
således
at
det
sikres,
at
bopælsoplysningerne ikke tilgås uden fornødent og legitimt formål.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger
Ministeriet finder ikke grundlag for at efterkomme forslaget fra BL
–
Danmarks Almene
Boliger om, at den tidsmæssige grænse på et år skal kunne fraviges, således at
videregivelse efter en konkret vurdering også skal kunne finde sted for så vidt angår
personer, som bor eller har boet på adressen i mere end et år. Ministeriet finder således,
at den i lovforslaget indeholdte ordning er udtryk for en passende afvejning af hensynet
til behovet for oplysninger hos de almene boligorganisationer og private udlejere
henholdsvis hensynet til de personer, som bor eller har boet på den adresse, som
forespørgslen vedrører. Der henvises herved også til de almindelige bemærkninger til
lovforslaget afsnit 3.6.3. in fine. Det bemærkes endvidere, at en model uden
dispensationsmuligheder på baggrund af konkrete vurderinger samtidig understøtter
digitale og automatiserede arbejdsgange i overensstemmelse med principperne for
digitaliseringsklar lovgivning. Hertil kommer, at almene boligorganisationer
henholdsvis private udlejere, som kan godtgøre en retlig interesse, ved henvendelse til
en kommunalbestyrelse efter CPR-lovens § 43 kan få udleveret oplysninger om en forud
identificeret person, såfremt de i bestemmelsen anførte betingelser er opfyldt. CPR-
lovens § 43 er således udtryk for en videregivelsesbestemmelse, som er baseret på en
konkret afvejning.
8
 L 14 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257801_0009.png
For så vidt angår videregivelse af oplysninger til en administrator bemærkes, at det i
bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 16, er anført, at i
de tilfælde, hvor den daglige drift af de boliger, som ejes af den private udlejer eller
almene boligorganisation, er overladt til en administrator, som samtidig må anses for
at være databehandler på vegne af den private udlejer eller almene boligorganisation,
vil administrator kunne modtage oplysninger efter den foreslåede bestemmelse som
databehandler for den private udlejer henholdsvis almene boligorganisation. Det beror
på en konkret vurdering efter persondataretten, om en administrator kan anses for at
være databehandler på vegne af f.eks. en almen boligorganisation og dermed kan
modtage oplysninger efter den foreslåede bestemmelse.
Som anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 17, vil Social- og
Indenrigsministeriet efter CPR-lovens § 40, stk. 1, fastsætte nærmere vilkår, herunder
om sikkerhedsforanstaltninger og betalingen, for videregivelse af oplysninger efter den
foreslåede ordning. Ministeriet vil fastsætte vilkår for betaling, som ministeriet
forventer vil være økonomisk attraktive for almene boligorganisationer og private
udlejere.
Til det af Danske Lejere anførte vedrørende en autorisationsordning bemærkes, at det
generelt må lægges til grund, at private, herunder private udlejere, som har adgang til
oplysninger fra CPR, behandler disse efter de regler, der gælder herfor, herunder de
vilkår, som Social- og Indenrigsministeriet fastsætter for videregivelse af oplysninger
efter den foreslåede bestemmelse. Efter CPR-lovens § 40, stk. 2, 1. pkt., må oplysninger
indhentet efter CPR-lovens § 39 således ikke videregives til andre private, medmindre
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller Social- og
Indenrigsministeriet har givet tilladelse hertil. Ved videregivelse af navne- og
adresseoplysninger skal oplysning om eventuel navne- og adressebeskyttelse efter CPR-
lovens § 40, stk. 2, 2. pkt., tillige videregives. Efter CPR-lovens § 57, stk. 1, nr. 4, kan en
overtrædelse heraf straffes med bøde. Ministeriet finder således ikke grundlag for at
indføre en autorisationsordning som den foreslåede. Ministeriet har herved også taget i
betragtning, at enhver ejer allerede i dag ved henvendelse til en kommunalbestyrelse
kan få oplyst navne på personer, som er bopælsregistreret i en bolig, som den
pågældende ejer. Ministeriet har herved også taget i betragtning, at etablering af en
autorisationsordning som betingelse for adgang til oplysninger om til- og fraflytninger
for så vidt angår private udlejere vil indebære forskelsbehandling i forhold til adgangen
til CPR’s data,
hvilket ikke harmonerer med, at det er et grundlæggende formål med
CPR, at oplysningerne heri på en hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige
myndigheder og private med en berettiget interesse heri, jf. herved CPR-lovens § 1, nr.
4.
Til det af Danske Lejere anførte, hvorefter beskyttede adresser, som er modtaget
gennem den foreslåede ordning, af en uansvarlig modtager kan bringes til andres
kendskab, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for den beskyttede, bemærkes, at der
ikke efter den foreslåede ordning vil blive videregivet oplysninger om beskyttede
adresser, men alene oplysninger om navne på personer, som bor på den forespurgte
adresse, samt oplysninger om dato for tilflytning og dato for fraflytning. Disse
oplysninger vil i langt de fleste tilfælde i kraft af lejeforholdet være udlejer bekendt
allerede. I de tilfælde, hvor en person har navne- og adressebeskyttelse, vil oplysning
herom - som anført i de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse - tillige
blive videregivet med henblik på, at den private udlejer henholdsvis den almene
boligorganisation kan overholde CPR-lovens § 40, stk. 2, som er gengivet ovenfor.
9
 L 14 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra social- og indenrigsministeren
2257801_0010.png
Til det af FSR
–
danske revisorer anførte vedrørende udlejeres håndtering af
persondata, herunder om adgangsbegrænsning, bemærkes, at den behandling af
personoplysninger, som vil ske hos almene boligorganisationer henholdsvis private
udlejere i forbindelse med den foreslåede digitale adgang, skal ske under iagttagelse af
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det bemærkes
endvidere, at de oplysninger, der i medfør af lovforslagets § 1, nr. 17, kan videregives
efter den foreslåede ordning, i vidt omfang svarer til de oplysninger, som enhver ejer af
en bolig i medfør af CPR-lovens § 45 i dag kan få oplyst ved at rette henvendelse til en
kommunalbestyrelse.
10