Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 139 , L 139 A , L 139 B
Offentligt
2322958_0001.png
23. januar 2021
J.nr. 2020 - 10952
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 139 - Forslag til lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag og udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretø-
jer i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 139b - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm., om regeringen også fremover vil tilføje helt nye elementer til et lovforslag, som det er aftalt at hastebehandle, selv om der ikke er identitet med det aftalte lovforslag, til skatteministeren
2322958_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, om regeringen også fremover vil tilføje helt nye elementer til et lov-
forslag, som det er aftalt at hastebehandle, selvom der ikke er identitet med det aftalte
lovforslag?
Svar
Med aftalen om den ny A-skattelåneordning
for SMV’er, der blev aftalt med tillæg til af-
tale om genåbning af generelle kompensationsordninger den 16. december 2020, vil de
små og mellemstore virksomheder få mulighed for at anmode om et rentefrit lån på et be-
løb svarende til den A-skat og det AM-bidrag, som skal betales i januar 2021. Forslaget vil
afhjælpe den likviditetsmæssige udfordring, som flere virksomheder er ramt af som flere
virksomheder er ramt af.
Desuden har lovforslaget til formål at udskyde betalingen af registreringsafgift for dermed
også at styrke likviditeten i bilbranchen. Bilbranchen er på samme tid udfordret af tilta-
gene for at mindske smittespredningen af COVID-19 og af, at der pga. aftalen af 4. de-
cember 2020 om en grøn omstilling af vejtransporten frem til 1. juni 2021, hvor de nye
regler træder i kraft, skal indbetales registreringsafgift til Skatteforvaltningen på baggrund
af gældende regler, hvorefter der vil ske evt. tilbagebetaling eller efteropkrævning med
virkning tilbage til den 18. december 2020.
I denne særlige situation, hvor der har været et ønske om hurtigst muligt at afhjælpe likvi-
ditetsudfordringen hos virksomhederne, er det valgt, at begge forslag indgår i forslag til
lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag samt udsky-
delse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretøjer i forbindelse med covid-19.
Begge forslag har således til formål at styrke likviditeten hos virksomhederne.
Der er lagt op til at hastebehandle lovforslaget, da det ønskes hurtigst muligt at afhjælpe
likviditetsudfordringen hos virksomhederne.
Jeg er dog opmærksom på, at der er tale om to forskellige aftalekredse, og jeg har tilken-
degivet min forståelse for, at der ikke ønskes et samlet lovforslag. Jeg har derfor tilbudt at
stille ændringsforslag om at dele lovforslaget op. Jeg lægger i denne særlige situation fort-
sat vægt på en hurtig behandling af lovforslaget, så bilbranchen ikke kommer unødigt un-
der pres.
Side 2 af 2