Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 139 Bilag 4, L 139 A Bilag 4, L 139 B Bilag 4
Offentligt
2320025_0001.png
Fra:
Tom Carstensen [mailto:[email protected]]
Sendt:
18. januar 2021 11:10
Til:
Mads Fallesen <[email protected]>
Emne:
Fwd: Svar retur fra Danske Soloselvstændige på svar fra Skatteministeriet om udskydelse af moms
Hej Mads
Senere fredag fik jeg så et svar via Troels Ravn fra Skatteministeriet. Det svarede vi så dette på.
Desuden har vi fået bekræftet af en advokat, vi har hyret til at gå de her ting igennem, at moms
GERNE må styres individuelt per land.
Her er noget af ordlyden fra vores advokat.
"
Derudover kan medlemsstaterne vedtage foranstaltninger, der ikke er omfattet af EU's statsstøtte- kontrol, såsom at
yde nationale midler til sundhedstjenester eller andre offentlige tjenester med henblik på at bekæmpe covid-19-
udbruddet. Medlemsstaterne kan også straks træffe foranstalt- ninger i form af offentlige støtteforanstaltninger til gavn
for alle virksomheder, f.eks. løntilskud, su- spension af betalinger af selskabsskatter og moms eller socialsikringsbidrag.
Derudover kan med- lemsstaterne yde finansiel støtte direkte til forbrugerne, f.eks. for aflyste tjenester eller billetter,
der ikke refunderes af de pågældende arrangører.”
Nedenfor kan så ses svaret fra Skatteministeriet samt vores svar på det.
Tom
Venligst
Tom Carstensen
Kommunikationsansvarlig - Danske Soloselvstændige
https://danskesoloselvstaendige.dk
+45 61337787
[email protected]
Tom Carstensen
Journalist, kommunikationsrådgiver, forfatter og foredragsholder
skype: carstensentom
https://www.linkedin.com/in/tom-carstensen-43641061?trk=hp-identity-name
Begin forwarded message:
L 139b - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige vedrørende foretræde om udskydelse af moms
2320025_0002.png
From:
Tom Carstensen <[email protected]>
Subject: Svar retur fra Danske Soloselvstændige på svar fra Skatteministeriet om
udskydelse af moms
Date:
15 January 2021 at 17.20.40 CET
To:
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected],
Troels Ravn <[email protected]>,
[email protected],
Katrine Robsøe
<[email protected]>,
[email protected], [email protected],
[email protected], [email protected], [email protected], [email protected]
Jeg har netop fået sendt nedenstående svar fra Skatteministeriet på vores kraftige
opfordring til udskydelse af moms.
Den ”normale” tekst er teksten fra Skatteministeriet –
det med gult er svarene fra
Danske Soloselvstændige. Det er nødvendigt med dette svar, da der tydeligvis er
nogle ting, der ikke helt står klart for ministeriet.
Skatteministeriet kan oplyse følgende:
”Idet udskydelse af betalingsfrister for moms omfatter mange virksomheder, skal
udskydelserne systemmæssigt kunne understøttes i skatteforvaltningen. Det forhold
og EU-reguleringen på området sætter en række begrænsninger for, hvad der kan
lade sig gøre.
For så vidt angår momsbetalingerne for 2019, var det systemmæssigt ikke muligt at
udskyde betalingsfristerne i marts 2020. Derfor blev der i stedet etableret en
låneordning for moms for små og mellemstore virksomheder, hvor der bl.a. kunne
lånes et beløb svarende til momsbetalingen for 4. kvartal 2019 eller 2. halvår 2019.
Låneordningen har været åben for ansøgninger ad to omgange, og der er godkendt
lån for samlet ca. 7,4 mia. kr. Lånene skal tilbagebetales den 1. november 2021.
Systemmæssigt er det selvfølgelig. Beklageligt. Men vi må også minde om, at
mennesker, livsværk og Danmarks fremtid som samfund er vigtigere end ”systemer”.
Der er altid en løsning, hvis man leder længe nok og vil det nok.
L 139b - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige vedrørende foretræde om udskydelse af moms
2320025_0003.png
Alternativet er meget skidt for Danmark. Det vil blive en katastrofe for de mennesker,
der går konkurs og for deres familier. Og det vil være skidt for Danmark at lade det
ske. Og ikke mindst dyrere. For erfaringsmæssigt ved vi i Danmark, at er man først
røget over på passiv forsørgelse, er der en del, der bliver hængende. Selvstændige
ønsker bare at klare sig selv. Og det er jo ikke fordi vi beder om at pengene skal
foræres. Vi beder om at betalingerne bliver udskudt. Lader man et hav af små
selvstændige gå konkurs vil det samtidig skræmme mange fra at blive selvstændige
og mange, der er gået konkurs vil ikke turde igen. Og det er jo trods alt det private
erhvervsliv og private borgere, der betaler skat og moms, der finansierer velfærden.
En del af de penge vil være væk for bestandigt, og det vil skade Danmark som helhed
og gøre os til et fattigere land.
Momsbetalingerne for 2020 for små og mellemstore virksomheder er blevet udskudt,
således at for mellemstore virksomheder blev 1. og 2. kvartal 2020 lagt sammen og
havde betalingsfrist den 1. september 2020, og 3. og 4. kvartal 2020 blev lagt
sammen og har betalingsfrist 1. marts 2021. For små virksomheder blev 1. og 2.
halvår 2020 lagt sammen, som også har betalingsfrist 1. marts 2021. Systemmæssigt
vil det ikke være muligt at udskyde de to betalingsfrister den 1. marts 2021, idet de
perioder, som betalingsfristerne vedrører, allerede er afsluttet, og dermed kan nogle
virksomheder allerede være gået i gang med at afregne momsen for perioden.
Udskydelse af betalingsfrister for moms er et værktøj, som ikke kan målrettes de
brancher, der er hårdest ramt af coronakrisen. Samtidig vil udskydelse af
betalingsfristerne for moms ikke hjælpe de virksomheder, som har ingen eller meget
lille omsætning.
Det er ganske enkelt forkert. Det VIL hjælpe mange. Det lader til, at man i
Skatteministeriet ikke har indblik i, hvordan mange selvstændige har klaret sig
igennem krisen. Mange har ganske enkelt levet af og betalt regninger med
momspengene i forventning om, at vi gik mod lysere tider, som alle jo regnede med.
Derfor har mange brugt pengene, og så er vi røget ind i en ny kæmpe nedlukning på
grund af mutationer og voldsom nedlukning. Derfor er den øgede omsætning, man
regnede med, udeblevet. Og nu beder staten så om man skal betale sin moms af
penge, man ikke har. I mange tilfælde endda også fra folk, der endnu ikke har
modtaget de kompensationer, de er berettiget til. Det er en komplet ubalance i
statens forventninger om indtægter og udgifter. Danskerne er jo ikke holdt op med at
skulle betale til det offentlige i form af skatter og afgifter som ejendomsskat,
grundskyld, børnepasning og alt muligt andet
samtidig med, at de ikke har fået
deres kompensationer for manglende indtjening, der er sket på grund af en
nedlukning af samfundet og umuliggørelse af indtjening. Derfor
JO
det vil i den
grad hjælpe.
L 139b - 2020-21 - Bilag 4: Henvendelse af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige vedrørende foretræde om udskydelse af moms
2320025_0004.png
Regeringen har derfor i stedet foreslået en låneordning for A-skat, som giver små og
mellemstore virksomheder mulighed for at låne et beløb rentefrit svarende til den A-
skat og det AM-bidrag,
som skal afregnes 18. januar og 29. januar 2021.”
Sidstnævnte låneordning bliver 1. behandlet i Folketinget på torsdag.
Skatteministeriet blander pærer og æbler her. Den ordning er da fin nok. Men den
vedrører altså bare ikke mange mange enkeltmandsvirksomheder, der ikke svarer A-
skat men derimod B-skat og moms. Disse har ganske enkelt ikke adgang til dette lån,
og derfor er det kompet ubrugeligt for en stor del af de selvstændige.
Og hvorfor er det et problem, at nogen er begyndt at svare moms? Det sker der vel
ikke noget ved. Det står jo folk frit for, hvis de har mulighed for at betale til tiden. I
bliver ganske enkelt nødt til at finde en løsning i Regeringen - med mindre I vil undgå
nedenstående tidligere fremsendte katastrofescenarie. Jeg beklager at måtte male
Fanden på væggen, men han er spraymalet med sort maling på en kæmpe mur P.T,
hvis det her ikke bliver ændret.
Om det så er mulighed for rentefri momslån for 2020 eller hvad ved jeg ikke. Men et
eller andet. Ellers står I med en katastrofe mellem hænderne.