Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 139 , L 139 A , L 139 B
Offentligt
2322488_0001.png
22. januar 2021
J.nr. 2020 - 10952
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 139 - Forslag til lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag og udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretø-
jer i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 18. januar 2021.
Morten Bødskov
/ Annemette Ottosen
L 139a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige om manglende momsafklaring, til skatteministeren
2322488_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18. januar 2021 fra Danske Soloselvstæn-
dige om manglende momsafklaring, jf. L 139 - bilag 5.
Svar
Danske Soloselvstændige oplyser, at de længe har presset på for at få udskudt momsbeta-
lingsfristerne den 1. marts 2021. I forhold til den foreslåede låneordning for A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag anfører Danske Soloselvstændige, at regeringen hellere burde ud-
skyde betalingsfristerne, da lånet først kommer til udbetaling efter betalingsfristen, og da
mange soloselvstændige ikke betaler A-skat (men derimod B-skat). Danske Soloselvstæn-
dige anfører herudover, at det virker som om, at regeringen primært tænker i lønmodta-
gere.
Kommentar
Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen ser små og mellemstore virksomheder som
en helt central del af dansk økonomi. De består af helt almindelige danskere, som hver
dag bidrager med innovation, udvikling og arbejdspladser i Danmark. Derfor er det afgø-
rende for regeringen at give dem en solid hjælpende hånd i denne ekstraordinære situa-
tion
til gavn for både virksomhederne, lønmodtagerne og dansk økonomi.
På baggrund heraf har regeringen i samarbejde med Folketingets partier gennemført en
række omfattende hjælpepakker. På Skatteministeriets område er der bl.a. gennemført en
udskydelse af virksomhedernes betaling af A-skat, AM-bidrag, B-skat, moms og lønsums-
afgift. Herudover er der sikret en mere lempelig tilbagevenden til normale betalingsfrister
for A-skat, AM-bidrag og moms. Der er også indført en momslåneordning, hvor små og
mellemstore virksomheder har kunnet få deres indbetalte moms og lønsumsafgift tilbage-
betalt som et lån. Låneordningen blev genåbnet, så små og mellemstore virksomheder,
der ikke fik søgt lånet i foråret, fik en ny mulighed for anmode om lån.
Det er af systemmæssige årsager ikke muligt at udskyde betalingsfristerne for A-skat og
AM-bidrag for betalingsfristerne i januar 2021. De systemtilretninger, der er nødvendige,
forudsætter en bestilling til eksterne leverandører mv. ca. 2 måneder før den afregnings-
periode, for hvilken betalingsfristen ønskes udskudt. Tilretningen af fristerne og testning
skal foregå i 3-4 systemer. Der er således tale om tidskrævende systemtilretninger.
I forhold til moms er det ikke muligt at udskyde betalingsfristen for den moms, der skal
afregnes i marts 2021, da det i de bagvedliggende IT-systemer ikke er muligt at adskille
angivelses- og betalingsfristerne. Det er således ikke muligt at understøtte en udskydelse
af betalingsfristen i it-systemerne, fordi perioderne er udløbet den 31. december 2020, og
når en periode er udløbet, dannes angivelses- og betalingsfristen maskinelt. En ændring af
betalingsfristen vil skulle ske manuelt for alle virksomheder, hvilket ikke er et realistisk
scenarie.
Derfor foreslås i stedet en ny A-skattelåneordning, der gør det muligt for små og mellem-
store virksomheder at opnå et rentefrit lån på et beløb svarende til den A-skat og det AM-
Side 2 af 3
L 139a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/1-21 fra Danske Soloselvstændige om manglende momsafklaring, til skatteministeren
2322488_0003.png
bidrag, som virksomhederne skal afregne den 18. og den 29. januar 2021. Dette vil inde-
bære en likviditetshåndsrækning på op til i alt 7 mia. kr. til ca. 140.000 virksomheder ud af
de ca. 175.000 virksomheder, der er registreret som indeholdelsespligtige for A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. For eksempel vil en restaurant med 10 medarbejdere, der har en
gennemsnitlig bruttomånedsløn på 25.000 kr., og som samlet set afregner arbejdsmar-
kedsbidrag og A-skat på ca. 80.000 kr. månedligt, kunne låne ca. 160.000 kr. rentefrit i op
til 9 måneder.
Regeringen er opmærksom på, at der er behov for en bred vifte af initiativer for at hjælpe
virksomhederne godt gennem krisen. Forslaget om at indføre en ny A-skattelåneordning
står derfor ikke alene. Regeringen har i samarbejde med et bredt flertal af Folketingets
partier gennemført og forlænget en række andre hjælpepakker, der skal hjælpe virksomhe-
derne i denne helt ekstraordinære situation.
Senest har regeringen sammen med et bredt flertal af Folketingets partier den 10. decem-
ber 2020 aftalt at genindføre de generelle kompensationsordninger fra foråret for faste
omkostninger og selvstændige mv. De generelle kompensationsordninger er åbne for
virksomheder og selvstændige mv., herunder soloselvstændige, der oplever en omsæt-
ningsnedgang på minimum 30 pct. som følge af COVID-19-krisen. I kompensationsord-
ningerne er det muligt at få kompensation for op til 23.000 kr. pr. måned for tabt omsæt-
ning. Derudover kan virksomheder få dækket op til 90 pct. af deres faste omkostninger,
mens virksomheder, der er tvangslukkede, kan få 100 pct. kompensation for deres faste
omkostninger. De generelle kompensationsordninger er åbne fra den 9. december 2020 til
og med den 7. februar 2021 med mulighed for forlængelse, hvis de nuværende skærpede
restriktioner forlænges.
Endelig kan det oplyses, at det allerede i dag under visse betingelser er muligt for en virk-
somhed at oprette en afdragsordning på skattekontoen, som håndterer virksomhedernes
betalinger af skatter og afgifter. Det er bl.a. en betingelse, at virksomheden ikke i forvejen
har gæld under inddrivelse.
Regeringen vurderer løbende, om der som følge af forlængelsen af restriktionerne er be-
hov for yderligere hjælp til virksomhederne.
Side 3 af 3