Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 139 , L 139 A , L 139 B
Offentligt
2322960_0001.png
23. januar 2021
J.nr. 2020 - 10952
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 139 - Forslag til lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag og udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretø-
jer i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 14 af 22. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
L 139a - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om ministeren vil stille ændringsforslag, som indfører rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift m.v., til skatteministeren
2322960_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren stille ændringsforslag, som indfører rentefrie lån svarende til angivet moms
og lønsumsafgift m.v. på tilsvarende vis, som det blev vedtaget med lovforslag nr. L 175
(folketingsåret 2019-20)? I benægtende fald bedes ministeren yde teknisk bistand til et
ændringsforslag herom.
Svar
Regeringen er opmærksom på, at der er behov for en bred vifte af initiativer for at hjælpe
virksomhederne godt gennem krisen.
Regeringen tager virksomhedernes situation meget alvorligt, hvilket lovforslag L 139
(2020/21) om en ny A-skattelåneordning, som styrker små og mellemstore virksomhe-
ders likviditet med ca. 7 mia. kr., også er udtryk for.
Regeringen overvejer herudover at stille yderligere rentefrie lån til rådighed for de virk-
somheder, der er særlig hårdt ramt af restriktionerne.
Indførelse af rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift på tilsvarende vis,
som blev vedtaget med lovforslag L 175 (2019/20), kræver oprettelse af en ny låneord-
ning, i hvilken forbindelse en række forhold skal afdækkes, samt udarbejdelse af lovgiv-
ning, der ligger ud over, hvad der kan håndteres på nuværende tidspunkt som et teknisk
ændringsforslag til lovforslag L 139.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at såfremt L 139 skal have virk-
ning som forudsat i lovforslaget, kræver det, at lovbehandlingen følger den tidsplan, som
er fastsat af Folketinget.
Når de pågældende forhold ved etablering af nye låneordninger er afdækket, vil jeg imid-
lertid vende tilbage til Folketingets partier, da regeringen naturligvis som nævnt er optaget
af, at virksomhederne kommer så godt som muligt igennem krisen, og at der er bred op-
bakning til de initiativer, der gennemføres.
Side 2 af 2