Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 139 Bilag 2, L 139 A Bilag 2, L 139 B Bilag 2
Offentligt
2319233_0001.png
Notits
5. januar 2021
J.nr. 2020 - 10952
Kontor:
Opkrævning og Inddrivelse [OPI]
Initialer:
Hastelovforslag om A-skattelåneordning for små og
mellemstore virksomheder
Formål
Formålet med lovforslaget er at indføre en ny A-skattelåneordning for små og mellem-
store virksomheder (SMV’er)
med henblik på at styrke virksomhedernes likviditet. Lov-
forslaget skal udmønte en del af »Aftale om tillæg til aftale om genåbning af generelle
kompensationsordninger«, som den 16. december 2020 blev indgået mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,
Konservative og Alternativet.
Indhold
I lovforslaget foreslås det, at der med afsæt i den allerede indførte momslåneordning ind-
føres en ny låneordning, der gør det muligt for små og mellemstore virksomheder
(SMV’er) efter anmodning at opnå et rentefrit lån på et beløb svarende til den A-skat og
det AM-bidrag, som virksomhederne skal afregne den 18. og den 29. januar 2021, og som
omfatter en ordinær indbetaling og en udskudt indbetaling. Lånet skal tilbagebetales se-
nest den 1. november 2021. Låneordningen skønnes samlet set at kunne styrke likvidite-
ten for små og mellemstore virksomheder med ca. 6,8 mia. kr.
Det vurderes muligt at udbetale lånene primo februar 2021 forudsat en hurtig lovgiv-
ningsproces i januar 2021 samt godkendelse fra EU-Kommissionen, da ordningen inde-
bærer statsstøtte. Der pågår parallelt drøftelse med EU-Kommissionen. Likviditetsvirk-
ningen vil kunne komme væsentligt hurtigere ud til virksomhederne end ved nye udsky-
delser af betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag.
Forslaget vurderes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 20 mio. kr. Lovforslaget vurderes med usikkerhed at medføre
administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på samlet set 0,9 mio. kr. i 2021-
2025.
JAM