Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21, Skatteudvalget 2020-21
L 139 , L 139 A , L 139 B
Offentligt
2323475_0001.png
25. januar 2021
J.nr. 2020 - 10952
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 139 - Forslag til lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag og udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretø-
jer i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 20 af 25. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 139 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have, hvis tredjebehandlingen af de dele af lovforslaget, som omhandler udskydelse af betaling af regeringsafgift, udskydes til den 23. februar, til skatteministeren
2323475_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det vil have, hvis 3. behandlingen af de
dele af lovforslaget som omhandler udskydelse af betaling af regeringsafgift udskydes til
den 23. februar?
Svar
L 139 har bl.a. til formål at udskyde betalingen af registreringsafgift for dermed også at
styrke likviditeten i bilbranchen. Bilbranchen er på samme tid udfordret af tiltagene for at
mindske smittespredningen af COVID-19 og af, at der pga. aftalen af 4. december 2020
om en grøn omstilling af vejtransporten frem til 1. juni 2021, hvor de nye regler træder i
kraft, skal indbetales registreringsafgift til Skatteforvaltningen på baggrund af gældende
regler, hvorefter der vil ske evt. tilbagebetaling eller efteropkrævning med virkning tilbage
til den 18. december 2020.
Der er lagt op til at hastebehandle lovforslaget, da det ønskes hurtigst muligt at afhjælpe
likviditetsudfordringen for virksomhederne, samt at give virksomhederne sikkerhed for,
at det sker.
Til spørgsmålet, der er stillet med meget kort frist, har Skatteforvaltningen oplyst, at det
systemteknisk er muligt at udskyde betalingsfristen for registreringsafgift for marts, der
skal være indbetalt den 15. april 2021, men at en udskydelse skal ses i sammenhæng med
den samlede omlægning af bilafgifterne. Skatteforvaltningen har derfor tilkendegivet, at
forslaget umiddelbart bør vedtages primo eller medio februar for at minimere risikoen for
fejl samt forsinkelser af den samlede omlægning af bilafgifterne.
En senere vedtagelse kan dermed betyde, at det vil blive nødvendigt at fremrykke udsky-
delse af betalingsfristen, så det i stedet for vil være registreringsafgiften for april, som skal
betales 15. maj, der udskydes.
Side 2 af 2