Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 138 Bilag 1
Offentligt
2318142_0001.png
Høringsnotat
Den 16. november 2020
Høringsnotat
Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om mark- og vejfred
(Videreformidling af optagne katte)
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om mark- og vejfred (Videreformidling af optagne katte) har
været sendt i ekstern høring fra den 7. september 2020 med frist for afgivelse af høringssvar den 19.
oktober 2020 hos en kreds af organisationer, jf. den vedlagte høringsliste.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har modtaget høringssvar fra 7 organisationer:
Følgende høringspart har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til lovændring:
- Advokatsamfundet (Advokatrådet)
Følgende høringsparter har fremsat bemærkninger til udkastet til lovændring:
- Danmarks Jægerforbund
- Den Danske Dyrlægeforening
- Det Dyreetiske Råd
- DOSO
DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation
- Dyrenes Beskyttelse
- Tullebo Kattehjem
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Det bemærkes, at der i forhold til den udgave, som blev sendt i høring den 7. september 2020, er foretaget
visse redaktionelle og lovtekniske ændringer af lovforslaget, som ikke ændrer på det indholdsmæssige i
lovforslaget.
I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Bemærkninger hertil fra
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er anført i kursiv.
Høringssvarene har berørt følgende hovedpunkter:
1. Opbakning til frivillig mærkning.
2. Anbefaling om en obligatorisk ordning.
3.
Forslag om en ændring af ordlyden til ”synligt
ejermærkede”.
Bemærkninger fra høringsparter
Danmarks Jægerforbund, Det Dyreetiske Råd,
samt
DOSO
har som udgangspunkt givet udtryk
for, at de støtter op om lovforslaget.
Landbrugsstyrelsen
Nyropsgade 30
1780 København V
Tlf. 33 95 80 00
• CVR
20814616
• EAN
5798000877955
[email protected]
www.lbst.dk
L 138 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2318142_0002.png
Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse
og
Tullebo Kattehjem
anbefaler en
obligatorisk mærkning og registrering af katte.
Danmarks Jægerforbund
har anført, at der ses en problematik i, at chipmærkede katte ikke
umiddelbart kan erkendes som ejerkatte, hvorfor de let kan forveksles med herreløse katte. Derfor
foreslås, at formuleringen i loven ændres således, at det gøres klart, at katte skal være synligt mærkede,
for at ejeren kan bevare sine rettigheder. Der foreslås derfor, at der i § 6, stk. 3. skal
stå: ”Stk. 2 gælder
ikke for katte, der ikke er synligt ejermærkede.« og i § 9, stk. 4 skal stå: ”Katte, som ikke er synligt
ejermærkede, eller som ikke afhentes inden fristen fastsat i stk. 1, 1. pkt., 1. led, bliver umiddelbart
optagerens ejendom.«
Bemærkninger fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at formålet med lovforslaget helt
grundlæggende er at afhjælpe presset på internaterne ved en smidigere sagsgang, både i forhold til
tilbagegivelsen af katte med kendt ejer og i forhold til videreformidlingen af katte uden ejer eller uden
kendt ejer. Derudover er hensigten med lovforslaget at skabe et øget incitament hos katteejerne til at få
mærket deres katte.
Formålet med lovforslaget er således ikke at indføre en obligatorisk mærkning og registrering af katte.
Regler om en obligatorisk ordning vil være svære at håndhæve, og sådan lovgivning må derfor i
realiteten anses som værende stort set frivillig, hvilket ikke adskiller sig væsentligt fra den
incitamentsbaseret ordning som gennemføres med lovforslaget. Ved en obligatorisk ordning skal
manglende mærkning og registrering af en ejerkat håndhæves igennem det strafferetlige system,
hvilket må forventes at medføre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, medmindre det aktivt
besluttes, at reglerne ikke skal håndhæves. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri går ikke ind
for regler, som ikke kan håndhæves.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker, at det er hensigten at lempe reglerne for
fremlysning af herreløse katte, så optagne umærkede katte fremover ikke skal fremlyses. Ved at afskaffe
reglen om fremlysning i 72 timer af optagne umærkede katte forventes det nuværende pres på
internaterne at blive lettet væsentligt, idet umærkede katte således vil kunne videreformidles
øjeblikkeligt, ligesom mærkede katte, som ikke afhentes, kan videreformidles, hvis ejeren ikke har
reageret inden for 24 timer efter, at denne er blevet underrettet om optagelsen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker derudover, at med den incitamentsbaserede
ordning implementeres tillige, at lovændringen evalueres to år efter, at lovforslaget er trådt i kraft. Ved
evalueringen vil man lægge vægt på, hvorvidt ændringen har resulteret i en øget mærkning af katte og
dermed i den ønskede reduktion af indleveringen af umærkede ejerkatte til internaterne. Evalueringen
har dermed til formål at gøre status og vurdere, om ordningen har den ønskede effekt på antallet af
indleverede ejerkatte på de danske internater. Evalueringen tager udgangspunkt i internaternes
opgørelser over antallet af indleverede ejerkatte i perioden fra lovforslagets ikrafttræden til
evalueringstidspunktet. Disse opgørelser forventes at kunne rekvireres fra internaterne.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker i forhold til det af Danmarks Jægerforbund
foreslåede om at ændre ordlyden til ”synligt ejermærkede”, at
dette i praksis vil gøre den relativt
udbredte anvendelse af chipmærkning uanvendelig. Det må i denne forbindelse altid forventes, at
optageren vil undersøge, hvorvidt der er tale om en ejerkat eller herreløs kat.
2
L 138 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bemærker endeligt, at idet internaterne selv har oplyst,
at det vil give en mærkbar lettelse rent administrativt, hvis fremlysningsperioden afskaffes, og der er
fuld enighed blandt internaterne om, at en lettelse af de administrative byrder ved fremlysning, og
dokumentation herfor, vil være ønskelig og væsentlig både arbejdsmæssigt og økonomisk. Lovforslagets
formål om at afhjælpe presset på internaterne ved en smidigere sagsgang vil dermed kunne
gennemføres med en incitamentsbaseret ordning som den foreslåede.
3