L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Skatteudvalget 2020-21
L 137 Bilag 1
Offentligt

13. januar 2021

J.nr. 2020-5136

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, momsloven, opkrævningsloven og

forskellige andre love (Sanktioner for manglende indsendelse af oplysninger og tiltag til

bekæmpelse af organiseret svig m.v. som led i udmøntning af aftale om styrket skattekon-

trol)

Morten Bødskov

/ Per Hvas

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv anfører, at de na-

turligvis bakker op om kampen

mod organiseret svig, da virksom-

heder, der snyder på vægten, også

underminerer lovlydige virksom-

heders konkurrenceevne.

Dansk Erhverv er dog bekymret

for, om man allerede med de nu-

gældende regler om kædeansvar

er gået for vidt. Dansk Erhverv

henviser i den forbindelse til, at

der i dag er eksempler på, at kæde-

ansvar rammer en lang række virk-

somheder, som ikke har snydt eller

haft til hensigt at snyde, og som

derfor uforvarende kommer til at

hæfte for leverandørers manglende

skatte- og afgiftsbetalinger. Dansk

Erhverv gør i den forbindelse op-

mærksom på, at det er en temme-

lig stor byrde for virksomheder at

forsøge at holde styr på leveran-

dørkæder for at sikre sig, at alle led

i kæden har betalt de rigtige afgif-

ter. På den baggrund er Dansk Er-

hverv bekymret for, om udvidel-

sen af bestemmelserne om kæde-

ansvar vil medføre øget admini-

stration og ekstra utilsigtede skat-

tebetalinger for lovlydige virksom-

heder.

Som det fremgår af lovforslaget,

vil det alene være i de tilfælde,

hvor en virksomhed groft uagt-

somt eller forsætligt overtræder

konkrete pålæg i en forudgående

notifikation, at virksomheden

–

både efter gældende regler og efter

de i lovforslaget foreslåede udvi-

delser heraf

–

vil kunne pålægges

at hæfte solidarisk for en anden

virksomheds manglende betaling

af moms, der er opstået, som følge

af at virksomheden igen deltager i

momssvig. Som det endvidere

fremgår af lovforslaget, vil det

bero på en konkret vurdering,

hvorvidt overtrædelsen vil kunne

tilregnes virksomheden som groft

uagtsom eller forsætlig. Det fore-

slås, at det vil kunne føre til hæf-

telse for manglende betaling af

moms

–

og ikke for skatter som

bemærket i høringssvaret

–

hvis

det vurderes, at virksomhedens

overtrædelse af pålægget kan tilreg-

nes virksomheden som groft uagt-

som eller forsætlig.

Dansk Industri

Dansk Industri oplyser, at de øn-

sker en effektiv, tidssvarende og

målrettet skattekontrol. Dansk In-

dustri er helt enig i den politiske

intention om, at nye skærpede

sanktioner særligt skal målrettes

Side 2 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

dem, der begår alvorlige eller gen-

tagne overtrædelser af skattelov-

givningen.

For Dansk Industri er det afgø-

rende i forhold til skærpede sankti-

oner samt hæftelse, at anvendelsen

som klart udgangspunkt er betin-

get af grov uagtsomhed eller fort-

sæt og i alle tilfælde er i overens-

stemmelse med det almindelige

forvaltningsretlige proportionali-

tetsprincip. Dansk Industri mener,

at der skal slås hårdt ned på f.eks.

momskarrusel- og kædesvig, men

at virksomheder ikke uforvarende

skal risikere at hæfte for store be-

løb.

Anvendelse af de foreslåede straf-

febestemmelser, hvorefter virk-

somheder vil kunne straffes med

bøde for ikke at imødekomme et

pålæg om indsendelse af oplysnin-

ger senest fire uger efter den i på-

lægget fastsatte frist, vil være betin-

get af, at der er handlet uagtsomt.

Dette følger således udgangspunk-

tet om, at overtrædelser af særlov-

givningen kan medføre straf, når

overtrædelsen skyldes uagtsomhed,

jf. straffelovens § 19, men adskiller

sig fra tilregnelseskravet i de fleste

andre straffebestemmelser i skatte-

og afgiftslovgivningen, hvor straf-

ansvaret generelt er begrænset til

groft uagtsomme og forsætlige

overtrædelser.

Som anført i bemærkningerne til

lovforslaget, afsnit 2.1.2, er bag-

grunden for ikke at begrænse straf-

ansvaret efter de nye bestemmelser

til groft uagtsomme og forsætlige

overtrædelser, at der er tale simple

undladelser af at indsende kon-

krete og specificerede oplysninger

til Skatteforvaltningen.

For så vidt angår de nye mulighe-

der for hæftelsesansvar vil disse

alene kunne anvendes, hvor en

virksomhed groft uagtsomt eller

forsætligt overtræder konkrete på-

læg i en forudgående notifikation.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv.

Side 3 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Herudover bemærkes, at Skatte-

forvaltningens anvendelse af kon-

trolbeføjelser skal ske i overens-

stemmelse med de forvaltningsret-

lige grundsætninger om væsentlig-

hed og proportionalitet.

Datatilsynet

Registreringer i KINFO

Datatilsynet henviser til, at det af

bemærkningerne til lovforslaget

fremgår, at Skatteforvaltningen

ved registreringer i KINFO skal

underrette den pågældende om re-

gistreringen og begrundelsen her-

for. Datatilsynet bemærker i den

forbindelse, at Skatteforvaltnin-

gens underretning af den registre-

rede

–

i det omfang denne sker i

medfør af databeskyttelsesforord-

ningens artikel 14

–

som minimum

vil skulle indeholde de oplysninger,

som fremgår af databeskyttelses-

forordningens artikel 14 stk. 1, litra

a-f, herunder oplysninger om for-

målene med den behandling, som

personoplysningerne skal bruges

til, retsgrundlaget for behandlin-

gen, de berørte kategorier af per-

sonoplysninger og eventuelle mod-

tagere eller kategorier af modta-

gere af personoplysningerne. Data-

tilsynet bemærker endvidere, at

Skatteforvaltningens underretning

af den registrerede udover de op-

lysninger, der er omhandlet i be-

stemmelsens stk. 1, endvidere vil

skulle indeholde de oplysninger,

som fremgår af databeskyttelses-

forordningens artikel 14, stk. 2,

litra a-g, i det omfang dette er nød-

vendigt for at sikre en rimelig og

gennemsigtig behandling for så

vidt angår den registrerede.

Reglerne i databeskyttelsesforord-

ningen og databeskyttelsesloven vil

blive iagttaget i forbindelse med

Skatteforvaltningens administra-

tion af de regler, der foreslås, her-

under når der sker underretning

om registrering i KINFO.

Side 4 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Bøder for manglende indsendelse af oplys-

ninger

Datatilsynet henviser til, at det

fremgår af bemærkningerne til lov-

forslaget, at udlevering af oplys-

ninger om betalinger, som indhen-

tes i henhold til den gældende be-

stemmelse i momslovens § 75. stk.

5, skal ske i overensstemmelse

med persondataforordningen og

databeskyttelsesloven, og at oplys-

ningerne skal være anonymiseret

for oplysninger, der vedrører kø-

beren.

Datatilsynet bemærker hertil, at

databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven ikke finder

anvendelse for så vidt angår be-

handling af oplysninger, som er

uigenkaldeligt anonyme, sådan at

ingen fysiske personer kan identifi-

ceres ud fra oplysningerne eller i

kombination med andre oplysnin-

ger. Ved vurderingen af, om en

anonymisering er tilstrækkelig, skal

der tages alle hjælpemidler, der

med rimelighed kan tænkes bragt i

anvendelse for at identificere den

pågældende person, i betragtning.

Datatilsynet henstiller til, at formu-

leringen ”anonymiseret” omfor-

muleres, hvis sigtet med ovenstå-

ende bemærkning er overholdelse

af princippet om dataminimering i

databeskyttelsesforordningens arti-

kel 5, stk. 1, litra c. Dette skyldes,

at den nuværende formulering kan

så tvivl om, hvorvidt der er tale

om en behandling af oplysninger,

Det følger af momslovens § 75,

stk. 6, at de i stk. 5 omhandlede

oplysninger skal anonymiseres,

hvad angår oplysninger, der vedrø-

rer købere af de omfattede varer

og ydelser.

Bemærkningerne til lovforslaget er

justeret, så det fremgår direkte

heraf, at kravet om anonymisering

følger af momslovens § 75, stk. 6.

Side 5 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

som falder uden for databeskyttel-

sesreglerne.

Domstolsstyrelsen (Ve-

stre Landsret, Østre

Landsret og byretterne)

Ingen bemærkninger.

Erhvervsstyrelsen

–

Område for Bedre Regu-

lering

Område for Bedre Regulering

(OBR) vurderer, at lovforslaget

ikke medfører administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

Vedrørende principper for agil er-

hvervsrettet regulering henviser

OBR til præhøringssvaret, hvori

OBR angav ikke at have bemærk-

ninger til Skatteministeriets vurde-

ring af, at principperne for agil er-

hvervsrettet regulering ikke er rele-

vante for de konkrete ændringer i

lovforslaget.

Foreningen Danske Re-

visorer

Frigivelse af sikkerhedsstillelser

Foreningen Danske Revisorer

(FDR) anfører, at der kan være

fornuft i, at sikkerhedsstillelsen

skal kunne fortsætte, til sagen er

afsluttet fra Skattestyrelsens side,

hvis det viser sig, at der er yderli-

gere gæld.

FDR mener dog, at det kan være

belastende og måske unødvendigt

for virksomheden at fortsætte sik-

kerhedsstillelsen, da det kan blo-

kere for evt. lån i bank, medføre

usikkerhed hos kreditorer m.v.

FDR bemærker i den forbindelse,

at Skattestyrelsen ikke altid er lige

hurtige med sagsbehandlingen,

Som det fremgår af lovforslaget,

vil Skatteforvaltningen skulle sikre,

at en kontrolsag, der har betydning

for frigivelsestidspunktet for en

sikkerhed, ikke unødigt forsinkes,

da frigivelsestidspunktet for sik-

kerheden kan have væsentlig øko-

nomisk betydning for den pågæl-

dende virksomhed.

Side 6 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

hvorfor virksomhedens overle-

velse evt. kan komme i fare ved

lang sagsbehandlingstid. Hvis man

vil fastholde denne regel, mener

FDR, at der bør indsættes regler

om sagsbehandlingstid. FDR er i

den forbindelse opmærksomme

på, at virksomheder også kan for-

hale sagsbehandlingstiden, så det

ikke er så enkelt at formulere så-

danne regler, men FDR mener

dog, at der kan opstå urimelige

problemer, når virksomheden har

betalt sin gæld.

Solidarisk hæftelse for moms

I forhold til lovforslagets del om at

ændre reglerne i momslovens

§ 46, stk. 10, kan FDR tilslutte sig

hensigten med forslaget.

FDR har dog samtidig en frygt for

at det i særlig grad vil ramme min-

dre virksomheder, som har svært

ved at gennemskue, hvis de bliver

misbrugt i svindelsammenhæng.

FDR bemærker i den forbindelse,

at det at modtage en notifikation

selvsagt bør få virksomheder til at

være mere omhyggelige med at

sikre sig bedst muligt, men at dette

ikke ændrer på, at det vil være de

mindre virksomheder, der har be-

grænsede ressourcer til at opbygge

kontrolsystemer, som vil være sær-

ligt udsatte for krav, som skyldes

svigagtige leverandører. FDR hen-

stiller derfor til, at der indføres en

bundgrænse for den solidariske

hæftelse, så der kun sker opkræv-

ning hos køber for momsbeløb,

som overstiger en nærmere fastsat

grænse på f.eks. 10.000 kr. FDR

anfører, at dette vil sikre, at en

Det er på baggrund heraf vurde-

ringen, at det ikke vil være nød-

vendigt at fastsætte faste regler for,

hvor længe sikkerheden kan fast-

holdes som følge af en igangvæ-

rende kontrolsag.

Der henvises til kommentaren til

Dansk Erhverv, hvoraf bl.a. frem-

går, at det alene vil være de til-

fælde, hvor en virksomhed efter en

konkret vurdering findes groft

uagtsomt eller forsætligt at have

overtrådt konkrete pålæg i en for-

udgående notifikation, at virksom-

heden vil kunne pålægges at hæfte

solidarisk for en anden virksom-

heds manglende betaling af moms,

der er opstået, som følge af at virk-

somheden igen deltager i moms-

svig. Ved denne konkrete vurde-

ring af, hvilke krav der kan stilles

til den pågældende virksomheds

agtpågivenhed, vil der således

skulle foretages en samlet afvej-

ning af alle oplysninger i sagen,

herunder om der er undskyldelige

forhold.

Side 7 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

virksomheds mange småindkøb af

varer og ydelser ikke vil indebære

en risiko, og i stedet kan virksom-

heden koncentrere indsatsen om

større køb og faste aftaler, hvor

FDR er helt enige i, at enhver virk-

somhed har et ansvar for at udvise

omhu.

Det er på baggrund heraf vurde-

ringen, at lovforslaget allerede på

nuværende tidspunkt tager til-

strækkeligt hensyn til, at mindre

virksomheder ikke altid har samme

ressourcer som store virksomhe-

der til at opbygge kontrolsystemer.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at

fastsætte en grænse på f.eks.

10.000 kr., da også deltagelse i

momssvig med beløb på 10.000 kr.

og derunder vil kunne anses som

en groft uagtsom eller forsætlig til-

sidesættelse af et konkret pålæg i

en forudgående notifikation.

Endvidere bemærkes, at erfaringen

viser, at visse virksomheder, som

deltager i organiseret momssvig,

hurtigt tilpasser sig ny regulering.

Indførelsen af en bagatelgrænse,

som vil kunne omgås ved at dele

større betalinger op i flere mindre

betalinger, vil derfor kunne have

den konsekvens, at reglerne bliver

et mindre effektivt værktøj til at

bekæmpe momssvig.

FSR

–

danske revisorer

Frigivelse af sikkerhedsstillelser

FSR bemærker, at det vil være

hensigtsmæssigt, at Skatteministe-

riet i lovforslaget forholder sig til,

hvorfor muligheden for at undlade

at frigive en sikkerhedsstillelse,

hvis der pågår en igangværende

kontrol, ikke alene vedrører den

nye formulering i opkrævningslo-

vens § 11, stk. 1, nr. 4.

Som det fremgår af lovforslaget, er

formålet med ændringen at mind-

ske risikoen for, at staten lider tab i

situationer, hvor en kontrolsag re-

sulterer i en forhøjelse af de tilsvar,

som sikkerheden skal dække. Hen-

synet hertil er det samme, uanset

hvad baggrunden er for, at virk-

somheden er blevet pålagt at stille

sikkerheden. Der er således ikke et

ønske om at begrænse den foreslå-

ede ændring til alene at omfatte

Side 8 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sikkerheder, der er krævet af virk-

somheder, der antages at blive an-

vendt af kriminelle bagmænd til at

begå organiseret svig.

Det er

FSR’s

opfattelse, at det kan

give anledning til udfordringer, at

en kontrol, der potentielt kan føre

til en beløbsmæssig mindre forhø-

jelse, låser en beløbsmæssig stor

sikkerhedsstillelse. FSR synes ikke,

at dette vil være retssikkerheds-

mæssigt forsvarligt. FSR opfordrer

derfor Skatteministeriet til, at det

af bemærkningerne fremgår, at der

skal anlægges en proportionalitets-

betragtning, så der er et proportio-

nelt forhold mellem sikkerhedsstil-

lelse og den verserende kontrolsag.

Der henvises til kommentaren til

FDR, hvoraf det bl.a. fremgår, at

Skatteforvaltningen vil have pligt

til at sikre, at en kontrolsag, der

har betydning for frigivelsestids-

punktet for en sikkerhed, ikke

unødigt forsinkes, da frigivelses-

tidspunktet for sikkerheden kan

have væsentlig økonomisk betyd-

ning for den pågældende virksom-

hed.

Herudover er den foreslåede regel

udformet således, at Skatteforvalt-

ningen »kan«

–

men ikke nødven-

digvis skal

–

undlade at frigive en

sikkerhed som følge af en igang-

værende kontrolsag. Hvis Skatte-

forvaltningen i den konkrete sag

måtte vurdere, at der ikke er et

proportionelt forhold mellem sik-

kerhedsstillelsens størrelse og den

verserende kontrolsag, vil Skatte-

forvaltningen således have mulig-

hed for at frigive sikkerheden.

Bøder for manglende indsendelse af oplys-

ninger

FSR opfordrer Skatteministeriet til

at præcisere, hvorfor man finder

det nødvendigt at udvide sankti-

onsmulighederne. FSR bemærker

hertil, at det er uklart, hvorfor

–

som det anføres i lovforslaget

–

endnu en sanktionsmulighed i

form af ordensbøder for mang-

lende indsendelse af oplysninger

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, er der i dag

mulighed for at anvende tvangsbø-

der i situationer, hvor et pålæg om

indsendelse af oplysninger ikke ef-

terkommes. Som det ligeledes

fremgår, kan tvangsbøder imidler-

tid have en begrænset effekt over-

for visse virksomheder, der ønsker

at holde oplysninger skjult for

Side 9 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

vil virke præventivt for skatte-

ydere, og FSR beder Skatteministe-

riet uddybe baggrunden herfor.

Ligeledes finder FSR, at der er be-

hov for yderligere fortolkningsbi-

drag/bemærkninger i forhold til at

belyse, i hvilke situationer det er

relevant for Skatteforvaltningen at

anvende hjemmelen til at udstede

disse ordensbøder.

Skatteforvaltningen, f.eks. fordi

oplysningerne kan resultere i en

stor skatte- eller afgiftsforhøjelse

og eventuelt strafferetlig forfølg-

ning. Dette hænger sammen med,

at ikke betalte tvangsbøder bortfal-

der, hvis oplysningerne indsendes,

idet tvangsbøder ikke er en straffe-

retlig sanktion. Virksomheder kan

derfor spekulere i at undlade at be-

tale tvangsbøder, som de er blevet

pålagt, og trække en kontrolsag i

langdrag ved at ignorere Skattefor-

valtningens gentagne henvendelser

om indsendelse af oplysninger.

Idet de foreslåede ordensbøder vil

udgøre en strafferetlig foranstalt-

ning, er det vurderingen, at de vil

udgøre en skærpet og dermed

mere effektiv sanktion sammenlig-

net med tvangsbøder. Det vil såle-

des være relevant at anvende or-

densbøderne i situationer beskre-

vet ovenfor, hvor virksomheder

ignorerer Skatteforvaltningens

gentagne henvendelser om indsen-

delse af oplysninger, og hvor

tvangsbøder ikke anses som et til-

strækkeligt effektivt middel til, at

virksomhederne indsender oplys-

ningerne.

FSR undrer sig over, hvorfor pro-

portionalitetsprincippet ikke er

nævnt direkte under lovforslagets

omtale af skattekontrollovens § 53,

og FSR bemærker hertil, at be-

stemmelsen har givet anledning til

uklarheder om adgangen til f.eks.

bestyrelsesprotokoller og due dili-

gence rapporter. Af hensyn til

Den ønskede præcisering fremgår

allerede af bemærkningerne til L

13 (forslag til skattekontrollov) af

4. oktober 2017

–

afsnit 2.4.6.2.

om væsentlighed og proportionali-

tet. Det fremgår her, at Skattefor-

valtningen altid skal anvende de

forvaltningsretlige grundsætninger

om væsentlighed og proportionali-

tet ved brug af kontrolbeføjelser.

Side 10 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

fremadrettet administration anmo-

des Skatteministeriet om at be-

kræfte, at proportionalitetsprincip-

pet også gælder vedrørende skatte-

kontrollovens § 53.

Det gælder således også ved an-

modninger om oplysninger over

for erhvervsdrivende i henhold til

skattekontrollovens § 53.

FSR henviser til, at det i bemærk-

ningerne vedrørende de foreslåede

bødebestemmelser anføres, at ma-

terialet skal være modtaget inden

for 14 dage, enten pr. mail eller

post. Skatteministeriet opfordres

til at tage stilling til, om en afsen-

delseskvittering kan anses som be-

vis for rettidig indsendelse, når

materialet fremsendes pr. alminde-

lige post.

De foreslåede bødebestemmelser

vil medføre, at en virksomhed vil

kunne straffes med bøde, hvis

virksomheden modtager et pålæg

om indsendelse af oplysninger og

undlader senest fire uger efter den

i pålægget fastsatte frist at efter-

komme pålægget.

Hvis virksomheden efter udløbet

af fireugersfristen modtager en

skriftlig meddelelse fra Skattefor-

valtningen om at efterkomme på-

lægget, foreslås virksomheden til-

lige at kunne straffes med bøde,

hvis pålægget ikke efterkommes

senest 14 dage efter meddelelsens

modtagelse.

Som det fremgår af bemærknin-

gerne til lovforslaget, vil det, at op-

lysningerne ikke er indsendt til

Skatteforvaltningen, betyde, at op-

lysningerne ikke foreligger hos

Skatteforvaltningen, dvs. at Skatte-

forvaltningen ikke har modtaget

oplysningerne f.eks. via e-mail eller

pr. post.

Fremvisning af en afsendelseskvit-

tering, der er dateret inden de re-

spektive fristers udløb, vil som ud-

gangspunkt ikke medføre, at fri-

sterne anses for overholdt. Hvis

alle de oplysninger, som det pågæl-

dende pålæg vedrører, modtages af

Skatteforvaltningen pr. post kort

Side 11 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

tid efter udløbet af fristen, og den

pågældende virksomhed ved afsen-

delseskvittering kan dokumentere,

at oplysningerne blev afsendt på et

tidspunkt, som ville have mulig-

gjort levering inden for fristen ved

almindelig forsendelsestid, vil

Skatteforvaltningen imidlertid ikke

udstede et bødeforelæg til den på-

gældende virksomhed for ikke at

indsende oplysningerne inden ud-

løbet af fristen.

FSR anfører, at det er betænkeligt,

at bødebestemmelserne vil kunne

finde anvendelse, hvis de overtræ-

des uagtsomt. FSR bemærker her-

til, at man hidtil først er ifaldet an-

svar ved grov uagtsomhed eller

forsæt, og at det foreslåede tilreg-

nelseskrav i form af simpel uagt-

somhed reelt vil kunne betyde, at

Skatteforvaltningen får adgang til

at udstede bøder ved små uforva-

rende fejl fra skatteyders side.

FSR beder Skatteministeriet om at

konkretisere, hvorledes uagtsom-

heden skal afgrænses. Hertil spør-

ges der til, hvilken betydning det

har, hvis man f.eks. har glemt at

indsende et enkelt bilag ud af flere,

eller man ikke har materialet som

følge af manglende lovgivnings-

krav til opbevaring.

Det vil altid bero på en konkret

vurdering, hvorvidt et forhold an-

ses for uagtsomt. Dette vil også

være tilfældet ved uagtsomheds-

vurderinger i forbindelse med

overtrædelser af de foreslåede bø-

debestemmelser.

Det vil imidlertid som altoverve-

jende udgangspunkt anses for

uagtsomt, hvis en virksomhed in-

den for de frister, som følger af de

foreslåede bødebestemmelser, ikke

imødekommer et pålæg om ind-

sendelse af oplysninger. Dette

skyldes, at virksomheden forud for

pålægget vil have modtaget en an-

modning om indsendelse af oplys-

ningerne til Skatteforvaltningen og

således vil have haft mulighed for

at forestå indsendelsen. Dette ud-

gangspunkt vil også gælde, selvom

nogle af de pågældende oplysnin-

ger er indsendt.

Hvis en virksomhed ikke har mu-

lighed for at imødekomme Skatte-

forvaltningens anmodning om op-

lysninger, fordi virksomheden

grundet manglende overholdelse af

Side 12 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lovgivningskrav til opbevaring ikke

er i besiddelse af oplysningerne og

ikke har mulighed for at frem-

skaffe oplysningerne, vil virksom-

heden ikke kunne straffes efter de

foreslåede bødebestemmelser.

Hvis virksomhedens manglende

mulighed for at imødekomme an-

modningen alene gælder visse op-

lysninger, f.eks. bogføringsmateri-

ale, og virksomheden undlader at

indsende andre oplysninger omfat-

tet af anmodningen, f.eks. udskrif-

ter af bankkontoudtog, vil virk-

somheden imidlertid kunne straf-

fes efter de foreslåede bestemmel-

ser.

Derudover bemærkes, at Skatte-

forvaltningen i tilfælde af mang-

lende oplysninger fra virksomhe-

den vil have mulighed for at fore-

tage en skønsmæssig ansættelse af

virksomheden efter bestemmel-

serne herom i skatte- og afgiftslov-

givningen.

Der henvises i øvrigt til kommen-

tarerne til DI.

FSR bemærker, at det fremgår af

skattekontrollovens § 53, stk. 3, at

skattemyndighederne kan foretage

en skønsmæssig ansættelse, hvis en

virksomhed ikke har efterkommet

en anmodning om at indsende de

af skattemyndighederne anmodede

oplysninger. FSR beder Skattemi-

nisteriet om at oplyse, hvordan

skattekontrollovens § 53, stk. 3,

spiller sammen med de nye bøde-

regler, og om mulighederne for

Hvor en virksomhed, der kontrol-

leres, har modtaget et bødeforelæg

for overtrædelse af de nye straffe-

bestemmelser, og virksomheden

fortsat ikke har indsendt alle de

nødvendige oplysninger til Skatte-

forvaltningen, vil Skatteforvaltnin-

gen have mulighed for at foretage

en skønsmæssig ansættelse af virk-

somheden, f.eks. i henhold til be-

stemmelserne i skattekontrollo-

vens § 53, stk. 3, jf. § 74.

Side 13 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

sanktioner efter de nye bøderegler

skal være udtømte, inden skatte-

kontrollovens § 53, stk. 3 kommer

i anvendelse.

At Skatteforvaltningen har foreta-

get en skønsmæssig ansættelse af

virksomhedens pligtige skatter el-

ler afgifter er ikke til hinder for, at

Skatteforvaltningen anmoder om

oplysninger med henblik på at

kontrollere, om den skønsmæssige

ansættelse er korrekt, og Skattefor-

valtningen vil også i denne situa-

tion kunne anvende de nye straffe-

bestemmelser for ikke at indsende

oplysningerne til Skatteforvaltnin-

gen.

I relation til selve fristerne er der

efter FSRs opfattelse behov for, at

Skatteministeriet præciserer, 1) om

et pålæg efter skattekontrolloven §

72, stk. 2, kan meddeles i Skatte-

forvaltningens materialeindkal-

delse, 2) om den frist, der fremgår

af materialeindkaldelsen, skal være

overskredet, inden Skatteforvalt-

ningen kan varsle bødeforelæg, 3)

om 4 ugers-fristen efter den forslå-

ede skattekontrollov § 84 a, først

kan iværksættes, når fristen i på-

lægget efter skattekontrolloven §

72, stk. 2, er overskredet og 4) om

14-dages fristen i den foreslåede

skattekontrollov § 84 a, stk. 2 først

indtræder efter udløbet 4-ugersfri-

sten i skattekontrolloven § 84 a,

stk. 1.

For så vidt angår spørgsmål 1 be-

mærkes, at det følger af skattekon-

trollovens § 72. stk. 2, at efterkom-

mes en anmodning om oplysnin-

ger efter § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, §

20, § 53, stk. 1 og 2, § 55, stk. 1 og

2, § 56, stk. 1, § 57, stk. 1, § 58,

stk. 1-3, § 59, stk. 1 og 2, § 60, stk.

1, § 61, stk. 1, § 62, stk. 1, eller §

64, stk. 1, ikke, kan Skatteforvalt-

ningen give pålæg om, at oplysnin-

gerne skal indsendes inden en fast-

sat frist, og pålægge daglige tvangs-

bøder fra fristens overskridelse, og

indtil pålægget efterkommes.

Da anvendelse af skattekontrollo-

vens § 72, stk. 2, forudsætter, at en

anmodning om oplysninger

–

dvs.

en materialeindkaldelse

–

ikke ef-

terkommes, vil pålægget ikke

kunne meddeles i materielindkal-

delsen, men først i en efterføl-

gende henvendelse.

For så vidt angår spørgsmål 2, 3 og

4 henvises til ordlyden af de fore-

slåede bødebestemmelser, hvoraf

Side 14 af 15

L 137 - 2020-21 - Bilag 1: Høringssvar og høringsskema om skærpede sanktioner m.v.

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det følger, at der først vil kunne

straffes med bøde i henhold til be-

stemmelserne, hvis et pålæg ikke

efterkommes senest fire uger efter

den frist, som fremgår af pålægget.

For så vidt angår spørgsmål 2 be-

mærkes endvidere, at Skattefor-

valtningen som vejledende foran-

staltning altid vil kunne oplyse

virksomheden om eksistensen og

indholdet af bødebestemmelserne.

Dette vil således også kunne ske

forud for en frist, der følger af en

materialeindkaldelse.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger

Side 15 af 15