Tak for det, formand, og tusind tak for den brede opbakning til forslaget. Først synes jeg, det er på sin plads endnu en gang at takke for det brede flertal i Folketinget. Der er faktisk total enighed blandt Folketingets partier om endnu en aftale om styrkelse af skattekontrollen. Det her har jo noget med den første aftale at gøre, som vi lavede. I går landede vi aftale nummer to, og det er ikke bare godt, men også meget vigtigt for dem, som arbejder i vores Skatteforvaltning, og jo særlig dem, der arbejder med kontrol, at de mærker, at der er en så bred opbakning fra Folketingets side, som der er, nemlig ved, at samtlige partier i Folketinget står bag den aftale, vi lavede sidst, og den vi lavede i går. Så tusind tak for det, og tak for modtagelsen af lovforslaget her.
Der er jo ingen tvivl om, at vores velfærdssamfund jo selvfølgelig skal kunne fungere, og det vil sige, at vi skal sikre, at de virksomheder og borgere, der spiller med og betaler den skat, som de skal, selvfølgelig også skal have regler, der både er til at finde ud af og finde vej igennem. Men der er også dem, som ikke spiller efter reglerne, og det er med til at svække retsfølelsen hos alle os andre, og derfor er det jo ganske enkelt ikke fair. Og som skatteminister er det min opgave at sikre, at Skatteforvaltningen har de rigtige kontrolværktøjer, der skal til. Det gælder ikke mindst, når vi ser virksomheder, som ikke vil samarbejde med Skatteforvaltningen eller bevidst forsøger at unddrage sig skat. Det er de problemer, som regeringen agter at sætte hårdt ind over for.
I de her dage ser vi desværre igen avisomtaler, nyhedsomtaler af alvorlig skatteøkonomisk kriminalitet, som jo spot on her rammer, hvad det er for udfordringer, vi står over for. Det er en skatteøkonomisk kriminalitet, som bliver stadig mere kompleks, som bliver stadig mere organiseret, som får stadig flere internationale forgreninger, og som selvfølgelig også stiller vores skattevæsen over for nye og helt centrale udfordringer.
Med lovforslaget foreslås det så at gennemføre dele af den aftale om styrket skattekontrol, som vi som sagt indgik med alle Folketingets øvrige partier tilbage i april sidste år, altså 2020. Som forudsat i aftalen foreslås det, at virksomheder skal opleve hårdere sanktioner, når de ikke spiller med og indsender oplysninger til Skatteforvaltningen, og at reglerne for sikkerhedsstillelse derfor skal skærpes. Derudover foreslås det, at reglerne om solidarisk hæftelse udvides. Forslagene skal bidrage til en effektiv, tidssvarende og målrettet skattekontrol i Danmark.
Ser vi først på forslaget om hårdere sanktioner ved manglende indsendelse af oplysninger, ja, så foreslås det som sagt at indføre muligheder for hårde sanktioner i form af bødestraf og tvangsbøder over for virksomheder, der ikke reagerer på Skatteforvaltningens anmodninger om oplysninger. Det er en vigtig forudsætning for skattekontrollen, at Skatteforvaltningen selvfølgelig kan indhente de relevante oplysninger. Men der er virksomheder, som undlader at reagere, og desværre virksomheder, som gang på gang undlader at reagere på Skatteforvaltningens anmodninger, og som jo dermed også er med til at hindre, kan man sige, Skatteforvaltningens arbejdsmetoder. Med de stillede forslag vil regeringen sørge for, at de virksomheder, der ikke vil samarbejde, også mødes med effektive sanktioner. Det vil styrke skattekontrollen og fundamentet for den fælles skattebetaling.
Så er der også et forslag om skærpede regler for sikkerhedsstillelse. Her foreslås det også, at Skatteforvaltningen kan undlade at frigive en sikkerhed, som virksomheden har stillet, hvis der er en kontrol af virksomheden i gang. Som reglerne er i dag, skal Skatteforvaltningen frigive sikkerheden, når virksomheden har betalt sine restancer og i de sidste 12 måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter. For at Skatteforvaltningen kan få dækket eventuelle forhøjede skatter og afgifter, som opkræves i forbindelse med den igangværende kontrol, så foreslås det derfor, at en virksomhed først får frigivet sikkerheden, når kontrollen er afsluttet.
Derudover foreslås det at udvide mulighederne for at kræve sikkerhedsstillelse af virksomheder, der antages at blive anvendt af kriminelle bagmænd til at begå organiseret svig. Allerede i dag kan Skatteforvaltningen kræve sikkerhedsstillelse af virksomheder, der antages at indgå i såkaldte momskarruseller med varer. Med den foreslåede udvidelse vil reglerne også komme til at omfatte momskarruseller med ydelser – det er det centrale: ydelser – og såkaldt kædesvig. Momskarruseller og kædesvig indebærer en bevidst og systematisk unddragelse af skat til statskassen og udgør således noget af den mest alvorlige skattekriminalitet, vi kender. Det er de sager, vi ser i øjeblikket – igen desværre – udrullet i medierne. Derfor er det selvfølgelig regeringens klare ambition, at de kriminalitetsformer skal bekæmpes, og det vil de foreslåede skærpelser medvirke til.
Så er der også et forslag om udvidelse af reglerne om solidarisk hæftelse, og her foreslås det at udvide Skatteforvaltningens sanktionsmuligheder i form af advarsler og solidarisk hæftelse for momskrav over for virksomheder, der deltager – der deltager – i organiseret svig. Ligesom med reglerne om sikkerhedsstillelse kan Skatteforvaltningen allerede i dag sanktionere virksomheder, der deltager i momskarruseller med varer, ved at udstede en advarsel til virksomhederne. Hvis en virksomhed herefter overtræder advarslen ved igen at indgå i en momskarrusel med varer, vil dette kunne sanktioneres ved at pålægge virksomheden at skulle hæfte for den moms, der ikke er blevet afregnet til staten som følge af svigen. Med den foreslåede udvidelse af reglerne vil det så også komme til at omfatte momskarruseller med ydelser og kædesvig, hvorved mulighederne for at bekæmpe den organiserede svig forbedres yderligere. Det er det, der er sammenhængen i initiativerne.
Så lad mig runde af med her at takke for de bemærkninger, der har været. Jeg indrømmer, at det er komplicerede sager – det er det desværre gerne på vores område – og vi stiller hjertens gerne op til en, om man vil, teknisk gennemgang; vi kan også klare det ved udvalgsspørgsmål. Men forslaget her har altså den sammenhæng, at det er en udvidelse af mulighederne for sanktioneringer, eksempelvis således at det også kommer til at omfatte momskarruseller med ydelser og kædesvig. Det er det centrale. Og det vil være et vigtigt skridt i retning af at få skarpere værktøjer til Skatteforvaltningen, således at vi kan få sat ind over for det, vi alle sammen er forargede over igen i de her dage, nemlig omfattende organiseret skatteøkonomisk kriminalitet, som jo desværre gang på gang viser sig at hænge sammen med både momskarruseller og kædesvig.