Tak for det. Coronakrisen har fyldt rigtig meget det seneste år, og vi står stadig væk midt i krisen, som er i fuldt flor. Det er gået relativt godt med at håndtere det, fordi vi i Danmark har været gode til alle sammen at følge de anvisninger, der kommer fra myndighederne.
Det betyder også, at vi er et af de lande, som er kommet mest skånsomt igennem i forhold til sundhed, antal smittede og antal døde. Men vi er faktisk også et af de lande, der er kommet allermest skånsomt igennem i forhold til de økonomiske konsekvenser, som coronakrisen har haft.
Det skyldes ikke mindst, at vi har brugt et meget, meget stærkt fællesskab til at holde hånden under lønmodtagere og virksomheder. Og vi har også gjort det på en måde, hvor pengene skulle ud at arbejde. Det er ikke altid lige gået hurtigt nok, men ikke desto mindre er det jo faktisk lykkedes, hvis man kigger på tallene fra konkurser og arbejdsløshed og andet, indtil videre at komme forholdsvis godt igennem krisen.
Det betyder selvfølgelig også, at når man langer store hjælpepakker over disken – hvis jeg må tillade mig at bruge det direkte udtryk – så frister det jo svage sjæle i forhold til at se, om det ikke kunne være spændende, om man kunne tilrane sig noget på fællesskabets bekostning. Og hvis det skal gå relativt stærkt – og det er det jo nødt til, hvis det skal have en virkning – så er der jo nogle ting i forhold til den administration for at kunne søge de her midler. Også selv om det møder kritik og frustration i forhold til at være bøvlet og tungt, så kunne det formentlig sagtens have været endnu mere bøvlet, bureaukratisk og tungt, hvis vi havde sikret os en meget, meget stærkere kontrol med de her hjælpepakker.
For at imødekomme det – og det gælder også i forhold til starten af krisen, hvor folk kunne være fristet til at stjæle værnemidler, sprit, nu er der jo masser af håndsprit, også herinde i lokalet, men vi stod faktisk på et tidspunkt sidste år, hvor sprit var en knap ressource – så lavede vi altså en hastelov, hvor vi skærpede straffen meget markant for kriminalitet i relation til corona.
Vi lavede også en solnedgangsklausul, ligesom vi har gjort i alle de andre hastelovgivninger omkring coronakrisen, så den her lovgivning skulle udløbe den 1. marts. Og lovgivningen har jo virket. Det har betydet nogle meget hårde domme, f.eks. til en 57-årig, der blev kendt skyldig i svindel for mere end 1,6 mio. kr. Det er umiddelbart for mange danskere et højt beløb, men i sådan kriminelle kredse er det ikke et helt svimlende beløb. Han blev altså idømt ubetinget fængsel i 3 år og 6 måneder og fik en tillægsbøde på 2,85 mio. kr. Det skulle jeg hilse og sige er en meget, meget hård straf for at stjæle 1,6 mio. kr., og den straf er ekstremt hård sammenlignet med andre typer af sammenlignelig kriminalitet. Og det skyldes altså, at det her har været et forsøg på at tilrane sig det i forhold til den tilstand, jeg beskrev før.
Der er en lang række tilsvarende eksempler på, at hammeren er faldet meget hårdt over for folk, der har snydt og forsøgt at tilrane sig midler på fællesskabets bekostning.
Krisen er ikke forbi, det ved alle herinde også, og derfor vil der være behov for hjælpepakker, også efter den 1. marts, og derfor er der også behov for at forlænge den her lovgivning. Og det er det, det her lovforslag handler om, altså så den ikke udløber den 1. marts i år, men er sat til at udløbe den 1. januar 2022.
Det støtter Socialdemokratiet naturligvis.