Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 135 , L 135 A , L 135 B , L 135 C
Offentligt
2318232_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020 - 10230
14. januar 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. januar 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
5 (L 135), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette Gott-
lieb (EL).
Spørgsmål nr. L 135:
”Kan
ministeren bekræfte, at sygedagpengemodtagere, som får forlænget deres sy-
gedagpenge efter § 26 g, efter udløb af denne forlængelse igen får ret til en ny vur-
dering af, om de opfylder de almindelige forlængelsesbestemmelser i sygedagpen-
gelovens § 27, stk.1?”
Svar:
Nej, det kan jeg ikke bekræfte. Forslaget om en forlængelse af sygedagpengeretten
frem til den 28. februar er en forlængelse af den nuværende ordning. Det betyder,
at kommunerne skal tage stilling til sagerne efter de almindelige regler ved revur-
deringstidspunktet. Det betyder, at de borgere, der kan få sygedagpengeretten for-
længet efter de almindelige regler, vil få det. De borgere, der ellers skulle overgå til
jobafklaringsforløb, vil med forslaget få forlænget udbetalingen af sygedagpenge i
en måned. Herefter overgår de automatisk til jobafklaringsforløb.
Kommunerne skal også tage stilling til de sager, hvor personen tidligere har fået
forlænget sygedagpengeretten som følge af de midlertidige covid-19-regler. For de
personer, der egentlig skulle være overgået til jobafklaringsforløb i november, og
fik forlænget sygedagpengene i tre måneder som følge af den seneste forlængelse i
loven (§ 26 f), betyder det altså, at kommunerne igen skal tage stilling til, om udbe-
talingen af sygedagpenge kan forlænges efter de almindelige regler. De borgere,
der nu kan få sygedagpengeretten forlænget efter de almindelige regler, vil få det.
De borgere, der ellers skulle overgå til jobafklaringsforløb, vil få sygedagpengeret-
ten forlænget med den foreslåede ene måned. Herefter overgår de automatisk til
jobafklaringsforløb.
Det indebærer således, at alle personer, der får forlænget deres sygedagpengeret
med ordningen, vil blive revurderet inden forlængelsen på en måned.
Jeg vil også gerne understrege, at de almindelige regler om kommunens opfølg-
ningsindsats m.v. selvfølgelig fortsat gælder. Så hvis det eksempelvis viser sig, at
L 135c - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at bekræfte, at sygedagpengemodtagere, som får forlænget deres sygedagpenge efter § 26 g, efter udløb af denne forlængelse igen får ret til en ny vurdering af, om de opfylder de almindelige forlængelsesbestemmelser i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, til beskæftigelsesministeren
en af de personer, hvis sygedagpengeperiode er forlænget, i stedet skal have før-
tidspension eller fleksjob, så skal det selvfølgelig iværksættes.
Det fremgår også af de almindelige bemærkninger i L 135, at
”når kommunen træf-
fer afgørelse om, at sygedagpengemodtageren ikke opfylder betingelserne i en af
forlængelsesreglerne og dermed skal ophøre med at modtage sygedagpenge og
overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil kommunen samti-
dig skulle træffe afgørelse om den midlertidige forlængelse af sygedagpengeperio-
den og om den dato (1 måned senere), hvor den sygemeldte efter de foreslåede reg-
ler vil skulle overgå til jobafklaringsforløbet, hvis personen fortsat er uarbejdsdyg-
tig på grund af egen sygdom. Kommunen vil således ikke skulle tage stilling til, om
personen undervejs eller efter den ekstra måned f.eks. ville kunne opfylde betingel-
serne i
en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, i loven.”
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Fungerende beskæftigelsesminister
2