Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21, Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 135 Bilag 5, L 135 A Bilag 5, L 135 B Bilag 5, L 135 C Bilag 5
Offentligt
2319442_0001.png
Til lovforslag nr.
L 135
Folketinget 2020-21
Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 15. januar 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Suspension af dagpengeforbrug og suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsfordeling, forlængelse af retten til
sygedagpenge og yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19)
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen, fg.)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i
Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der skal
gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedta‐
ges ved 3. behandling. Udvalget indstiller, at der dispenseres
fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan
finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling.
2. Ændringsforslag
Dansk Folkepartis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances
medlemmer af udvalget har stillet 1 ændringsforslag til lov‐
forslaget.
3. Indstillinger
Udvalget
vil stemme for det stillede ændringsforslag om
deling af lovforslaget.
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF, NB
og LA) indstiller de under A, B og C nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (DF) indstiller de under A og
B nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Mindretallet
indstiller det under C nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3.
behandling.
Et
andet mindretal
(NB) vil ved 3. behandling redegøre
for sin stilling til det under A nævnte lovforslag. Mindretal‐
let indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedtagelse
uændret.
Mindretallet indstiller det under C nævnte lovfor‐
slag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Et
tredje mindretal
i udvalget (LA) indstiller de under A
og C nævnte forslag til
forkastelse
ved 3. behandling. Min‐
dretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til
vedta‐
gelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Danmark står i en alvorlig situation, og udviklingen i co‐
ronasmitten kan hurtigt blive forværret, hvis ikke der gribes
ind. Det er i det lys, at regeringen har videreført og udvidet
en række restriktioner.
For Venstres medlemmer af udvalget er danskernes sund‐
hed vigtigst. Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at begrænse
smitten mest muligt. Vi skal passe på danskerne. Da de
sundhedsmæssige restriktioner derfor er skærpet, er der brug
for også at forlænge de hjælpepakker, V allerede har været
med til at indføre.
Det handler om forlængelse af suspensionen af 225-ti‐
mersreglen, suspensionen af G-dage ved hjemsendelser og
arbejdsfordeling, forlængelse af retten til sygedagpenge og
en suspension af dagpengeforbruget. V støtter alle lovforsla‐
gene, som udmønter aftalen fra den 16. december 2020.
V noterer, at regeringen har oplyst, at færre – som følge
af den økonomiske situation – vil kunne leve op til kravet
om 225 timers arbejde i forbindelse med, at beskæftigelsen
på en lang række arbejdspladser berøres heraf. Samtidig be‐
tyder den aktuelle økonomiske krise, at en gruppe danskere
risikerer at ryge ud af dagpengesystemet.
AX025624
L 135c - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 15. januar 2021
2319442_0002.png
2
For V er det vigtigt at understrege, at samfundet står i en
helt ekstraordinær situation, hvor de normale omstændighe‐
der på arbejdsmarkedet er sat ud af spil.
For V er det helt afgørende, at 225-timersreglen virker
efter hensigten. Den skal sikre, at flere kontanthjælpsmodta‐
gere har et klart incitament til tage et arbejde ved siden af
kontanthjælpen. Det forudsætter, at der er jobs at tage.
Som V har gjort det klart flere gange, er det vigtigt at
understrege, at der er tale om en midlertidig suspendering.
V har netop stået i spidsen for at indføre 225-timersreg‐
len med det formål at sikre, at flere kontanthjælpsmodta‐
gere arbejder ved siden af, at de modtager ydelsen, hvis
de kan. 225-timersreglen har – sammen med kontanthjælps‐
loftet og integrationsydelsen – bidraget til, at især flere
ikkevestlige indvandrere er kommet i arbejde. Særlig flere
ikkevestlige kvinder på kontanthjælp har fået job ved siden
af kontanthjælpen, siden 225-timersreglen blev indført. Reg‐
len har bidraget til, at flere forsørger sig selv, og at flere
bidrager til at finansiere vores fælles velfærd i Danmark.
For V er det helt afgørende, at det succesfulde arbejde,
som V igangsatte i sidste valgperiode, hvor flere skiftede
kontanthjælpen ud med et arbejde, og hvor flere ikkevestlige
indvandrere blev selvforsørgende, kan genoptages. Derfor
skal 225-timersreglen genindføres i sin normale form igen,
så snart det er muligt.
For V er det samtidig vigtigt, at der hurtigst muligt bli‐
ver igangsat initiativer, som sikrer varig vækst og danske
arbejdspladser. Regeringen har desværre ingen planer for,
hvordan der for alvor bliver skabt varig vækst og arbejds‐
pladser. Tværtimod er regeringen den første regering i to
årtier, der aktivt gør Danmark fattigere. Faktisk betyder re‐
geringens politik, at Danmark bliver 12 mia. kr. fattigere
i 2025. Det bekymrer V, at samfundet med regeringens mil‐
liardstore skattestigninger gør, at vi mister danske arbejds‐
pladser og gør Danmark fattigere.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget er tilfredse med,
at der sker en forlængelse af arbejdsløshedsdagpenge, syge‐
dagpenge og 12-månedersperioden til at opfylde 225-timers-
kravet.
EL mener dog, at forlængelsen på 1 måned er alt for
kort set i lyset af den meget alvorlige coronasituation, som
samfundet befinder sig i lige nu, og som blev beskrevet på
pressemødet onsdag den 13. januar 2021. EL mener, at en
forlængelse på 2 måneder, gerne 3 måneder, vil være langt
mere hensigtsmæssig.
EL er tilfredse med, at der for sygedagpengemodtagere,
der fik forlænget deres sygedagpenge i perioden 1. novem‐
ber 2020 – 31. januar 2021, skal træffes en ny afgørelse om,
hvorvidt der er mulighed for at forlænge sygedagpengene
efter de almindelige forlængelsesregler i § 27 i lov om syge‐
dagpenge. EL mener dog, at det burde være klart, at det også
gælder for de sygedagpengemodtagere, der skulle overgå til
jobafklaringsforløb i perioden 1. februar – 28. februar 2021,
og som nu får forlænget retten til dagpenge med 1 måned.
EL forstår dog, at når ministeren i svaret på spørgsmål
5 til lovforslaget skriver: »Jeg vil også gerne understrege,
at de almindelige regler om kommunens opfølgningsindsats
m.v. selvfølgelig fortsat gælder«, så indebærer det, at en
borger, der i forlængelsesperioden har fået ændret sin situa‐
tion, vil møde en fornyet opfølgning i kommunen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger.
Ændringsforslag
Af et
mindretal
(DF, NB og LA), tiltrådt af
udvalget:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1)
Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler
og indhold:
A.
»Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. og lov om sygedagpenge (Suspension af dag‐
pengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpenge som
følge af covid-19)« omfattende § 1, nr. 1-7, § 2 og § 4.
B.
»Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsfor‐
sikring m.v. (Suspension af G-dage ved hjemsendelser og
arbejdsfordeling som følge af covid-19)« omfattende § 1, nr.
8, og § 4.
C.
»Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-time‐
rsreglen som følge af covid-19)« omfattende §§ 3-5.
[Forslag om deling af lovforslaget]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget indebærer, at lovforslaget deles i tre
separate lovforslag. Det ene lovforslag vedrører suspension
af dagpengeforbrug og forlængelse af retten til sygedagpen‐
ge som følge af covid-19. Det andet lovforslag vedrører
suspension af G-dage ved hjemsendelser og arbejdsforde‐
ling. Det tredje lovforslag vedrører yderligere forlængelse
af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af co‐
vid-19.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 12. januar 2020 og var til
1. behandling den 12. januar 2020. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden fremsættelsen
sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
fremsættelsen.
L 135c - 2020-21 - Bilag 5: Betænkning afgivet den 15. januar 2021
2319442_0003.png
3
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på lovforsla‐
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til
beskæftigsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministe‐
ren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Kasper Sand Kjær (S)
Henrik Møller (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV) Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF)
Halime Oguz (SF) Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL) Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V)
nfmd.
Anni Matthiesen (V) Ulla Tørnæs (V)
Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF) Birgitte Bergman (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Radikale Venstre (RV)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
48
41
16
16
15
13
12
4
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
6